Den 27. juli 2025 annoncerede Donald Trump og Ursula von der Leyen en aftale, der indfører en grundlæggende toldsats på 15 % for de fleste europæiske produkter, der importeres til USA. Dette ubalancerede kompromis undgår det værste scenarie, men svækker samtidig den europæiske konkurrenceevne yderligere.
Handelsaftale mellem EU og USA: en ubalanceret aftale med få detaljer
Den 27. juli 2025 annoncerede Donald Trump og Ursula von der Leyen en aftale, der indfører en grundlæggende toldsats på 15 % for de fleste europæiske produkter, der importeres til USA. Dette ubalancerede kompromis undgår det værste scenarie, men svækker samtidig den europæiske konkurrenceevne yderligere.
Den nye sats på 15 % vil gælde for omkring 70 % af EU's eksport til USA. Kompromisset afværger truslen om en 30 % told, som den amerikanske præsident tidligere havde varslet, men ligger stadig langt over den gældende sats på 1,2 % fra 2024. EU har også forpligtet sig til at investere 600 milliarder dollar i USA og købe amerikanske energiprodukter for 750 milliarder dollar over tre år – forpligtelser som nu sættes spørgsmålstegn ved, hvad angår gennemførlighed.
Europa står lige så godt – eller bedre – stillet end konkurrenterne
På trods af sin ubalance giver aftalen EU en relativt privilegeret position. Kun Storbritannien får en mere fordelagtig behandling, mens Japan også vil blive pålagt 15 % told, Indonesien og Filippinerne 19 % og Vietnam 20 %. For lande uden aftale – som Canada, Mexico, Sydkorea og Brasilien – truer Trump med toldsatser fra 25 % til 50 %.
Denne "rangering" af USA's handelspartnere bekræfter Trump-administrationens strategi for bilaterale forhandlinger, som favoriserer magtbalancen mellem to parter frem for multilaterale aftaler.
Europæiske virksomheder står over for en konkurrencemæssig udfordring
Aftalen vil ramme europæiske virksomheder hårdt, især inden for flere nøglesektorer. Stålindustrien forbliver underlagt 50 % told, mens bil-, kemi- og maskinindustrien nu møder 15 %. For bilindustrien, som allerede er svækket af kinesisk konkurrence, udgør denne afgift en yderligere byrde i et vigtigt amerikansk marked.
Udfordringen bliver endnu større, da euroen er steget med 13 % i forhold til dollaren siden januar, hvilket yderligere svækker den europæiske konkurrenceevne. Den økonomiske effekt af disse toldsatser afhænger i høj grad af, hvem der bærer omkostningerne gennem værdikæden – fra europæiske eksportører (og deres leverandører) til amerikanske forbrugere. Nylige undersøgelser fra de regionale banker i Federal Reserve tyder på, at amerikanske virksomheder og forbrugere absorberer nærmere 90 % af de øgede omkostninger som følge af toldforhøjelserne. For visse produkter, der let kan erstattes, kan effekten dog blive større for europæiske eksportører. Evnen til at absorbere toldomkostningerne virker allerede begrænset i sektorer som stål, kemikalier og bilindustrien.
En defensiv strategi i mødet med europæisk splittelse
EU's accept af en ugunstig aftale kan forklares med ønsket om at undgå det værste og genoprette en vis handelsmæssig stabilitet. Den afspejler også interne splittelser i Europa. Eksportlande (Tyskland, Italien, Irland) og østeuropæiske nationer, som er bekymrede for de geopolitiske konsekvenser, pressede på for et hurtigt kompromis frem for at risikere en eskalering.
EU bevarer dermed adgangen til sit vigtigste ikke-europæiske marked (20 % af eksporten, eksklusive handel inden for EU), men dette sker på bekostning af konkurrenceevnen og med økonomiske forpligtelser, som det er usikkert – eller endda umuligt – at opfylde.
