Japan

Det strukturelle økonomiske opsving er stort set intakt

Japans BNP steg med 1,6 % i de første tre kvartaler af 2025, hvilket ligger langt over Bank of Japans skøn for den potentielle vækst på omkring 0,5 %. Den bedre udvikling kan delvist tilskrives et lavt udgangspunkt for et år siden, hvor bilproduktionen og eksporten blev forstyrret af en sikkerhedsskandale. Men det strukturelle opsving i private investeringer og forbrug har fastholdt et solidt momentum. Bruttoinvesteringerne oplevede den hurtigste vækst på årsbasis siden 2014, anført af transport- og maskinudstyr. Denne stigning blev understøttet af stærke virksomhedsresultater, mens skatteincitamenter til industriel automatisering og investeringer i elbiler sandsynligvis opvejede den negative effekt fra højere renteudgifter. Samtidig er det private forbrug steget i seks på hinanden følgende kvartaler, idet indgående turisme har understøttet salget af varige forbrugsgoder og turismerelaterede tjenesteydelser, mens en robust lønvækst har bidraget til at opveje de stigende leveomkostninger for de japanske husholdninger. Eksternt var frontloading-effekten relativt afdæmpet i Japan. Tendensen skyldes i høj grad Japans store afhængighed af bileksport til USA, hvor Section 232-told har været i kraft siden begyndelsen af 2. kvartal. Dette står i kontrast til markeder, hvor den forsinkede fulde implementering af gensidige toldsatser til 3. kvartal udløste et kapløb om at afsende varer inden de højere toldsatser trådte i kraft. Samtidig har omstruktureringen af handelen, især omlægningen mod eksport af teknologiprodukter til de asiatiske vækstmarkeder, understøttet væksten.

Ser vi frem mod 2026, forventer vi, at den japanske økonomi vil opleve en afmatning, efterhånden som virkningen af de amerikanske toldsatser slår igennem. Væksten kan dog fortsat ligge over potentialet, understøttet af det strukturelle opsving i den indenlandske aktivitet og øget finanspolitisk støtte. På trods af handelsaftalen kan de japanske bilproducenters beslutning om at absorbere tolden på forsendelser til USA for at beskytte deres markedsandel udhule virksomhedernes overskud og potentielt gøre virksomhederne mere tilbageholdende med at øge deres kapitaludgifter. Beslutningen kan også dæmpe tempoet i lønstigningerne i fremstillingssektoren. Ikke desto mindre bør den samlede lønvækst på tværs af økonomien – hvor servicesektoren tegner sig for ca. 80 % af beskæftigelsen – fortsat blive understøttet af en robust indenlandsk serviceaktivitet og en strukturel stramhed på arbejdsmarkedet. I mellemtiden har den nyudnævnte Takaichi-regering godkendt en stimuleringspakke på 21,3 billioner yen (svarende til ca. 3,3 % af BNP), der fokuserer på foranstaltninger mod inflation, kapitaludgifter til krisestyring og vækst samt øgede forsvarsudgifter. Pakken afventer stadig godkendelse i parlamentet, hvilket sandsynligvis vil ske inden årets udgang, og den kan blive ændret under forhandlingerne med oppositionspartierne, da regeringskoalitionen ikke har flertal i begge kamre. I betragtning af den generelt ekspansive holdning blandt de fleste partier er det dog usandsynligt, at der vil ske væsentlige nedskæringer, og de stimulerende effekter bør i vid udstrækning slå igennem i 2026.

Fornyet bekymring over den finanspolitiske bæredygtighed

Japans overskud på de løbende poster fortsatte med at forbedre sig i 2025 og steg fra 4,7 % af BNP i 2024 til 5,0 % i de første tre kvartaler af 2025. Forbedringen skyldtes primært en reduktion i importen som følge af en styrkelse af yen samt lavere priser på kul og råolie. Samtidig afbødede en stærkere eksport af udstyr til fremstilling af halvledere til markederne i Sydøstasien faldet i bileksporten, som blev ramt af toldafgifter. Underskuddet på tjenestehandelen blev også mindre, da en stigning i indgående turisme øgede overskuddet på rejsetjenester, hvilket delvist opvejede de højere omkostninger til udenlandsk software, digitale værktøjer og andre forretningstjenester. Derudover blev overskuddet på primærindkomsten yderligere styrket, understøttet af højere afkast på aktieinvesteringer.

Stigende renter og politisk momentum for finanspolitisk ekspansion har imidlertid genoplivet bekymringerne over Japans finanspolitiske stilling. En vedvarende høj inflation over BOJ’s mål på 2 %, kombineret med rentestigninger og BOJ’s beslutning om at reducere opkøbene af japanske statsobligationer (JGB), har presset renterne på statsobligationer op på det højeste niveau i flere årtier på tværs af de fleste løbetider. På den positive side er Japans finanspolitiske situation blevet forbedret i de seneste år. For første gang siden regnskabsåret 2007 faldt det primære underskud til omkring 1 % af BNP i regnskabsåret 2024. Forbedringen afspejler i høj grad stigende skatteindtægter, da yenens svækkelse og inflationen efter pandemien øgede indtægterne fra selskabs- og forbrugsafgifter, mens højere lønninger øgede indtægterne fra indkomstskat. Det faldende primære underskud har sammen med en stærk nominel BNP-vækst reduceret den offentlige gældskvote fra et højdepunkt på 216 % i regnskabsåret 2022 til 207 % i regnskabsåret 2024, ifølge regeringens skøn.

Disse forbedringer risikerer imidlertid at blive vendt. Langvarig inflation har skabt utilfredshed blandt husholdningerne, hvilket har medført, at regeringskoalitionen har mistet sit flertal i parlamentet, og at der fra de fleste partier er opfordret til finanspolitisk ekspansion. Den begrænsede effekt af midlertidige aflastningsforanstaltninger, såsom kontantudbetalinger og tilskud, til at lette inflationsbyrden har udløst krav om mere permanente ændringer, såsom nedsættelser af brændstof- og forbrugsafgifter. Begge foranstaltninger indgår i det nyligt udarbejdede tillægsbudget under Takaichi-regeringen. Men at gennemføre disse ændringer uden at sikre alternative indtægtskilder eller skære i udgifterne vil uundgåeligt øge risiciene for den finanspolitiske bæredygtighed.

Tegn på en tilbagevenden til »Abenomics« og forværrede relationer til Kina

Japans regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP) valgte den 4. oktober Sanae Takaichi, en nøglefigur i den tidligere premierminister Abes kabinet og nummer to i sidste års LDP-formandsvalg, som sin nye leder. Hun efterfulgte Shigeru Ishiba, efter at han trådte tilbage som følge af partiets tab af flertallet i overhuset. Men hendes vej til at blive premierminister var langt fra problemfri og blev kompliceret af Komeitos udtræden af den ti år lange koalitionsalliance, selvom dette senere blev løst gennem et nyt partnerskab med Japans Innovationsparti. Takaichi har været en højlydt tilhænger af Abenomics, men har også udtrykt respekt for Bank of Japans uafhængighed i forbindelse med normaliseringen af pengepolitikken midt i vedvarende inflationspres og en svag yen. Derfor forventes hendes tilgang til økonomisk stimulering i høj grad at hvile på finanspolitiske tiltag, hvilket den massive finanspolitiske pakke, der blev vedtaget blot en måned efter hendes tiltrædelse, er et eksempel på. I tråd med Abes arv har Takaichi også slået til lyd for en assertiv udenrigspolitisk holdning, herunder en fremskyndelse af planerne om at øge forsvarsudgifterne til 2 % af BNP og en ændring af de forfatningsmæssige regler, der forbyder Japan at have egne væbnede styrker.

I mellemtiden har Japan og Kina været på kant med hinanden efter premierminister Takaichis udtalelser om, at et kinesisk militært angreb på Taiwan kunne udgøre en »overlevelsestrussel« for Japan. Dette kunne være et potentielt scenario, der kunne retfærdiggøre Japans brug af magt i henhold til landets sikkerhedslovgivning fra 2015, som udvidede rammerne for kollektivt selvforsvar under tre nye betingelser. Selvom Takaichi har lovet at undgå lignende udtalelser fremover, fordømte Beijing udtalelsen som indblanding i landets indre anliggender og rejste spørgsmålet i FN. På det økonomiske plan har Kina taget til genmæle ved at indstille importen af japanske fisk og skaldyr og indføre en turistboykot, hvilket har lagt en dæmper på Japans eksport og forbruget blandt udenlandske turister. Enhver yderligere eskalering af spændingerne risikerer at forstyrre forsyningskæderne inden for IKT og avanceret produktion. Med udgangspunkt i tidligere eksempler såsom handelsspændingerne mellem Kina og USA og konflikten mellem Japan og Sydkorea i 2019 kan Kina indføre restriktioner på eksporten af sjældne jordarter – som er afgørende for batterier til elbiler og halvledere – mens Japan kan skærpe kontrollen med præcisionsudstyr og specialkemikalier, der er afgørende for chipfremstillingen.

Betaling

Japan har ratificeret de internationale konventioner fra juni 1930 om veksler og gældsbreve samt fra marts 1931 om checks. Som følge heraf er gyldigheden af disse instrumenter i Japan underlagt de samme regler som i Europa.

Veksler (kawase tegata) og det langt mere udbredte gældsbrev (yakusoku tegata) giver, når de ikke er betalt, kreditorer mulighed for at indlede en inddrivelsesprocedure via en hurtigprocedure, under visse betingelser. Selv om den hurtige procedure også gælder for checks (kogitte), er brugen af disse langt mindre udbredt i dagligdags transaktioner.

Clearingcentraler (tegata kokanjo) spiller en vigtig rolle i den samlede behandling af pengestrømmene, der stammer fra disse værdipapirer. Sanktionerne for manglende betaling virker stærkt afskrækkende: en debitor, der to gange inden for en periode på seks måneder undlader at indfri et vekselsbrev, et gældsbrev eller en check, der kan indløses i Japan, udelukkes efterfølgende i en periode på to år fra at foretage forretningsrelaterede banktransaktioner (løbende konto, lån) med finansielle institutioner, der er tilknyttet clearinghuset. Med andre ord bringes debitor de facto i en tilstand af insolvens.

Disse to foranstaltninger medfører normalt, at eventuelle banklån, der er ydet til debitoren, indfries.

Bankoverførsler (furikomi), som undertiden garanteres af et standby-akkreditiv, er blevet betydeligt mere udbredt i hele økonomien i løbet af de seneste årtier takket være den udbredte brug af elektroniske systemer i japanske bankkredse. Der findes også forskellige højt automatiserede interbankoverførselssystemer til lokale eller internationale betalinger, såsom Foreign Exchange Yen Clearing System (FXYCS, drevet af Tokyo Bankers Association) og BOJ-NET Funds Transfer System (drevet af Bank of Japan). Betalinger foretaget via kundens banks hjemmeside bliver også stadig mere almindelige.

Inddrivelse af gæld

For at undgå visse tvivlsomme fremgangsmåder, som tidligere blev anvendt af specialiserede virksomheder, er det i princippet kun advokater (bengoshi), der må varetage inkasso. En lov fra 1998 indførte imidlertid erhvervet »servicer« for at fremme securitisering af gæld og lette inddrivelsen af misligholdte lån (NPL-gæld), som finansielle institutioner besidder. Servicere er inkassovirksomheder, der er godkendt af Justitsministeriet til at yde inkassotjenester, men kun for bestemte typer gæld: banklån, lån fra udpegede institutioner, lån indgået i henhold til leasingaftaler, kreditkortafdrag osv.

Den mindelige fase

En forligsløsning er altid at foretrække for at undgå en langvarig og kostbar retssag. Dette indebærer, hvor det er muligt, at indhente en underskrift fra debitor på et notarielt bekræftet dokument, der indeholder en tvangsfuldbyrdelsesklausul, som i tilfælde af fortsat misligholdelse kan håndhæves direkte uden krav om en forudgående domstolsafgørelse.

Det er almindelig praksis, at kreditor sender debitor et anbefalet brev med kvittering for modtagelse (naïyo shomeï), hvis indhold skal være skrevet med japanske tegn og bekræftet af posthuset.

Fra den 1. april 2020 er forældelsesfristen ændret.

For gæld, der er opstået efter den 1. april, er forældelsesfristen for gælden 5 år fra den dato, hvor kreditor blev bekendt med, at gælden kunne inddrives, og 10 år fra den dato, hvor gælden opstod, i overensstemmelse med artikel 166, stk. 1, i civilloven, som er revideret og trådt i kraft pr. 1. april 2020.

Retssager

Hurtigbehandlingssager

Summarisk retssag, der har til formål at give kreditorer mulighed for at opnå en afgørelse om betaling (tokusoku tetsuzuki), finder anvendelse på ubestridte pengekrav og letter effektivt opnåelsen af en retskendelse om betaling (shiharaï meireï) fra dommeren inden for ca. seks måneder.

Hvis skyldneren bestrider kendelsen inden for to uger efter forkyndelsen, overføres sagen til almindelig retssag.

Almindelig retssag

Almindelige sager anlægges ved summarisk domstol (kan-i saibansho) for krav under 1.400 JPY og ved distriktsdomstolen (chiho saibansho) for krav over dette beløb. Disse sager, der delvis er skriftlige (med indsendelse af argumenter og udveksling af bevismateriale) og delvis mundtlige (med høringer af parterne og deres vidner), kan tage mellem et og tre år på grund af de mange høringer. Disse sager medfører betydelige sagsomkostninger.

Det særlige kendetegn ved det japanske retssystem er den vægt, der lægges på civil mægling (minji chôtei). Under domstolens tilsyn forsøger et mæglingspanel – som regel bestående af en dommer og to neutrale assessorer – gennem gensidige indrømmelser fra parterne at nå frem til en aftale om civile og kommercielle tvister.

I praksis indgår parterne ofte et forlig på dette trin i proceduren, inden der afsiges dom. Samtidig med at man undgår langvarige og kostbare retssager, bliver enhver aftale, der opnås gennem en sådan mægling, eksigibel, så snart den er godkendt af retten.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

En dom kan fuldbyrdes, hvis der ikke indgives appel inden for to uger. Hvis skyldneren ikke efterkommer afgørelsen, kan der pålægges tvangsforanstaltninger gennem tvangsfuldbyrdelse mod fast ejendom (en undersøgelsesret udsteder en påbegyndelsesordre til tvangsauktion) eller tvangsfuldbyrdelse mod en fordring (en tvangsfuldbyrdelse indledes gennem en beslaglæggelsesordre).

Japansk lovgivning indeholder bestemmelser om en exequatur-procedure, der skal sikre, at udenlandske kendelser anerkendes og fuldbyrdes. Retten vil undersøge flere forhold, f.eks. om parterne har haft ret til en retfærdig rettergang, eller om fuldbyrdelsen vil være i strid med japansk offentlig orden. Desuden vil afgørelsen ikke blive fuldbyrdet af de japanske domstole, hvis det land, der har afsagt afgørelsen, ikke har indgået en gensidig anerkendelses- og fuldbyrdelsesaftale med Japan.

Insolvensbehandling

Restrukturering

Der findes to typer rekonstruktionsprocedurer. Den første er selskabsrekonstruktionsprocedurer (kaisha kosei), som typisk anvendes i komplekse insolvenssager, der involverer aktieselskaber. De indebærer en obligatorisk udpegning af en rekonstruktionskurator af retten samt et ophold i tvangsfuldbyrdelsen fra både sikrede og usikrede kreditorer. Retten udpeger typisk en uafhængig advokat (bengoshi) med betydelig erfaring i rekonstruktionssager.

Den anden type er civil saneringsprocedure (minji saisei), som anvendes til at sanere virksomheder af næsten enhver størrelse og type. Den gældsramte virksomhed (DIP) administrerer saneringen under tilsyn af en domstolsudpeget tilsynsførende. Håndhævelse fra sikrede kreditorer udsættes i princippet ikke. Gældsætteren skal indgå forligsaftaler med sikrede kreditorer for at kunne fortsætte med at anvende den relevante sikkerhed til at drive sin virksomhed.

Likvidationssager

Der findes to former for likvidationssager. I konkursbehandlingen (hasan) udpeger retten en advokat som kurator til at forvalte sagen. Håndhævelsen fra sikrede kreditorer udsættes ikke; de kan tværtimod frit gøre deres krav gældende uden for konkursbehandlingen. Kuratoren vil normalt forsøge at sælge den sikrede sikkerhed med de sikrede kreditorers samtykke og afsætte en procentdel af salgsprovenuet til boet. Gældsmandens bo fordeles til kreditorerne i overensstemmelse med de lovbestemte prioritetsrækkefølger uden behov for afstemning blandt kreditorerne.

Den anden form, særlig likvidation (tokubetsu seisan), anvendes for aktieselskaber. En likvidator udpeges enten af skyldnerens aktionærer eller af retten. Fordelingen af skyldnerens bo til kreditorerne skal godkendes af kreditorer, der har krav på to tredjedele eller mere af den samlede gæld, eller ved forlig. Denne procedure anvendes, når skyldnerens aktionærer er sikre på, at de vil opnå kreditorernes samarbejde i forbindelse med likvidationsprocessen, og ønsker at kontrollere likvidationsprocessen uden inddragelse af en kurator.

0

Senest opdateret: december 2025