Det strukturelle økonomiske opsving er stort set intakt
Japans BNP steg med 1,6 % i de første tre kvartaler af 2025, hvilket ligger langt over Bank of Japans skøn for den potentielle vækst på omkring 0,5 %. Den bedre udvikling kan delvist tilskrives et lavt udgangspunkt for et år siden, hvor bilproduktionen og eksporten blev forstyrret af en sikkerhedsskandale. Men det strukturelle opsving i private investeringer og forbrug har fastholdt et solidt momentum. Bruttoinvesteringerne oplevede den hurtigste vækst på årsbasis siden 2014, anført af transport- og maskinudstyr. Denne stigning blev understøttet af stærke virksomhedsresultater, mens skatteincitamenter til industriel automatisering og investeringer i elbiler sandsynligvis opvejede den negative effekt fra højere renteudgifter. Samtidig er det private forbrug steget i seks på hinanden følgende kvartaler, idet indgående turisme har understøttet salget af varige forbrugsgoder og turismerelaterede tjenesteydelser, mens en robust lønvækst har bidraget til at opveje de stigende leveomkostninger for de japanske husholdninger. Eksternt var frontloading-effekten relativt afdæmpet i Japan. Tendensen skyldes i høj grad Japans store afhængighed af bileksport til USA, hvor Section 232-told har været i kraft siden begyndelsen af 2. kvartal. Dette står i kontrast til markeder, hvor den forsinkede fulde implementering af gensidige toldsatser til 3. kvartal udløste et kapløb om at afsende varer inden de højere toldsatser trådte i kraft. Samtidig har omstruktureringen af handelen, især omlægningen mod eksport af teknologiprodukter til de asiatiske vækstmarkeder, understøttet væksten.
Ser vi frem mod 2026, forventer vi, at den japanske økonomi vil opleve en afmatning, efterhånden som virkningen af de amerikanske toldsatser slår igennem. Væksten kan dog fortsat ligge over potentialet, understøttet af det strukturelle opsving i den indenlandske aktivitet og øget finanspolitisk støtte. På trods af handelsaftalen kan de japanske bilproducenters beslutning om at absorbere tolden på forsendelser til USA for at beskytte deres markedsandel udhule virksomhedernes overskud og potentielt gøre virksomhederne mere tilbageholdende med at øge deres kapitaludgifter. Beslutningen kan også dæmpe tempoet i lønstigningerne i fremstillingssektoren. Ikke desto mindre bør den samlede lønvækst på tværs af økonomien – hvor servicesektoren tegner sig for ca. 80 % af beskæftigelsen – fortsat blive understøttet af en robust indenlandsk serviceaktivitet og en strukturel stramhed på arbejdsmarkedet. I mellemtiden har den nyudnævnte Takaichi-regering godkendt en stimuleringspakke på 21,3 billioner yen (svarende til ca. 3,3 % af BNP), der fokuserer på foranstaltninger mod inflation, kapitaludgifter til krisestyring og vækst samt øgede forsvarsudgifter. Pakken afventer stadig godkendelse i parlamentet, hvilket sandsynligvis vil ske inden årets udgang, og den kan blive ændret under forhandlingerne med oppositionspartierne, da regeringskoalitionen ikke har flertal i begge kamre. I betragtning af den generelt ekspansive holdning blandt de fleste partier er det dog usandsynligt, at der vil ske væsentlige nedskæringer, og de stimulerende effekter bør i vid udstrækning slå igennem i 2026.
Fornyet bekymring over den finanspolitiske bæredygtighed
Japans overskud på de løbende poster fortsatte med at forbedre sig i 2025 og steg fra 4,7 % af BNP i 2024 til 5,0 % i de første tre kvartaler af 2025. Forbedringen skyldtes primært en reduktion i importen som følge af en styrkelse af yen samt lavere priser på kul og råolie. Samtidig afbødede en stærkere eksport af udstyr til fremstilling af halvledere til markederne i Sydøstasien faldet i bileksporten, som blev ramt af toldafgifter. Underskuddet på tjenestehandelen blev også mindre, da en stigning i indgående turisme øgede overskuddet på rejsetjenester, hvilket delvist opvejede de højere omkostninger til udenlandsk software, digitale værktøjer og andre forretningstjenester. Derudover blev overskuddet på primærindkomsten yderligere styrket, understøttet af højere afkast på aktieinvesteringer.
Stigende renter og politisk momentum for finanspolitisk ekspansion har imidlertid genoplivet bekymringerne over Japans finanspolitiske stilling. En vedvarende høj inflation over BOJ’s mål på 2 %, kombineret med rentestigninger og BOJ’s beslutning om at reducere opkøbene af japanske statsobligationer (JGB), har presset renterne på statsobligationer op på det højeste niveau i flere årtier på tværs af de fleste løbetider. På den positive side er Japans finanspolitiske situation blevet forbedret i de seneste år. For første gang siden regnskabsåret 2007 faldt det primære underskud til omkring 1 % af BNP i regnskabsåret 2024. Forbedringen afspejler i høj grad stigende skatteindtægter, da yenens svækkelse og inflationen efter pandemien øgede indtægterne fra selskabs- og forbrugsafgifter, mens højere lønninger øgede indtægterne fra indkomstskat. Det faldende primære underskud har sammen med en stærk nominel BNP-vækst reduceret den offentlige gældskvote fra et højdepunkt på 216 % i regnskabsåret 2022 til 207 % i regnskabsåret 2024, ifølge regeringens skøn.
Disse forbedringer risikerer imidlertid at blive vendt. Langvarig inflation har skabt utilfredshed blandt husholdningerne, hvilket har medført, at regeringskoalitionen har mistet sit flertal i parlamentet, og at der fra de fleste partier er opfordret til finanspolitisk ekspansion. Den begrænsede effekt af midlertidige aflastningsforanstaltninger, såsom kontantudbetalinger og tilskud, til at lette inflationsbyrden har udløst krav om mere permanente ændringer, såsom nedsættelser af brændstof- og forbrugsafgifter. Begge foranstaltninger indgår i det nyligt udarbejdede tillægsbudget under Takaichi-regeringen. Men at gennemføre disse ændringer uden at sikre alternative indtægtskilder eller skære i udgifterne vil uundgåeligt øge risiciene for den finanspolitiske bæredygtighed.
Tegn på en tilbagevenden til »Abenomics« og forværrede relationer til Kina
Japans regerende Liberale Demokratiske Parti (LDP) valgte den 4. oktober Sanae Takaichi, en nøglefigur i den tidligere premierminister Abes kabinet og nummer to i sidste års LDP-formandsvalg, som sin nye leder. Hun efterfulgte Shigeru Ishiba, efter at han trådte tilbage som følge af partiets tab af flertallet i overhuset. Men hendes vej til at blive premierminister var langt fra problemfri og blev kompliceret af Komeitos udtræden af den ti år lange koalitionsalliance, selvom dette senere blev løst gennem et nyt partnerskab med Japans Innovationsparti. Takaichi har været en højlydt tilhænger af Abenomics, men har også udtrykt respekt for Bank of Japans uafhængighed i forbindelse med normaliseringen af pengepolitikken midt i vedvarende inflationspres og en svag yen. Derfor forventes hendes tilgang til økonomisk stimulering i høj grad at hvile på finanspolitiske tiltag, hvilket den massive finanspolitiske pakke, der blev vedtaget blot en måned efter hendes tiltrædelse, er et eksempel på. I tråd med Abes arv har Takaichi også slået til lyd for en assertiv udenrigspolitisk holdning, herunder en fremskyndelse af planerne om at øge forsvarsudgifterne til 2 % af BNP og en ændring af de forfatningsmæssige regler, der forbyder Japan at have egne væbnede styrker.
I mellemtiden har Japan og Kina været på kant med hinanden efter premierminister Takaichis udtalelser om, at et kinesisk militært angreb på Taiwan kunne udgøre en »overlevelsestrussel« for Japan. Dette kunne være et potentielt scenario, der kunne retfærdiggøre Japans brug af magt i henhold til landets sikkerhedslovgivning fra 2015, som udvidede rammerne for kollektivt selvforsvar under tre nye betingelser. Selvom Takaichi har lovet at undgå lignende udtalelser fremover, fordømte Beijing udtalelsen som indblanding i landets indre anliggender og rejste spørgsmålet i FN. På det økonomiske plan har Kina taget til genmæle ved at indstille importen af japanske fisk og skaldyr og indføre en turistboykot, hvilket har lagt en dæmper på Japans eksport og forbruget blandt udenlandske turister. Enhver yderligere eskalering af spændingerne risikerer at forstyrre forsyningskæderne inden for IKT og avanceret produktion. Med udgangspunkt i tidligere eksempler såsom handelsspændingerne mellem Kina og USA og konflikten mellem Japan og Sydkorea i 2019 kan Kina indføre restriktioner på eksporten af sjældne jordarter – som er afgørende for batterier til elbiler og halvledere – mens Japan kan skærpe kontrollen med præcisionsudstyr og specialkemikalier, der er afgørende for chipfremstillingen.

USA
Kina
Europa
SydKorea
Taiwan
Australien
Forenede Arabiske Emirater