Den økonomiske vækst forventes at forblive stabil
Den økonomiske vækst forventes at forblive stabil i 2025, drevet af privatforbruget (mere end 50 % af BNP) og et gunstigt investeringsklima. Prabowo Subianto tiltrådte i oktober 2024 og har som mål at opnå en ambitiøs økonomisk vækstrate på 8 % i løbet af sin embedsperiode. De risici, landet står over for, tyder dog på, at målet kan blive svært at nå. Indonesiens lave eksponering over for eksport (22 % af BNP) fungerer som et relativt skjold mod stigende handelsspændinger; den svindende middelklasse, der er forværret af Covid-19, dæmper imidlertid udsigterne til en accelererende vækst i det private forbrug og udgør en udfordring for en vedvarende økonomisk fremdrift.
På baggrund af stigende handelsspændinger kombineret med faldende råvarepriser kan den indonesiske eksport forblive svag. Omvendt bør eksporten af tjenesteydelser drage fordel af det fortsatte opsving i antallet af internationale turister, især fra Kina. I den henseende steg det samlede antal turister med 19 % i 2024 og nåede op på 86 % af niveauet før Covid-19 (2019). Samtidig er USA og Kina – Indonesiens vigtigste eksportmarkeder – indblandet i en handelskrig, der kan skade den globale økonomi og dermed efterspørgslen efter indonesiske eksportvarer. Desuden har den indonesiske regering indført eksportforbud på råvarer (nikkel, bauxit, kobber osv.) for at fremme forarbejdning i landet. Disse forbud forventes at fortsætte trods international kritik, især fra Den Europæiske Union, som hævder, at disse politikker strider mod WTO-aftalerne. Indonesien sigter mod at blive en vigtig aktør i de globale forsyningskæder, især inden for batterier til elbiler. Disse forbud, sammen med de handelsmæssige spændinger, der får virksomheder til at flytte deres forsyningskæder væk fra Kina, bør muliggøre en vedvarende strøm af direkte udenlandske investeringer. På hjemmefronten ser husholdningernes forbrug ud til at aftage på grund af voksende bekymringer om den svindende middelklasse. For at støtte husholdningerne hævede regeringen mindstelønnen med 6,5 % i januar 2025 og planlægger at gennemføre en række tiltag til at styrke købekraften og udvikle menneskelige ressourcer, såsom gratis skolemad og lægeundersøgelser. I mellemtiden er planen om en generel forhøjelse af momsen fra 11 % til 12 % blevet skåret ned og gælder nu kun for luksusvarer og -tjenester. Inflationen aftog i 2024 og var negativ i februar 2025 (for første gang siden marts 2000), da regeringen midlertidigt nedsatte elregningerne. Selvom inflationen forventes at stige, når de nedsatte eltariffer udløber, bør den forblive lav på baggrund af lavere globale priser på fødevarer og råvarer.
Derfor skiftede Bank of Indonesia (BI) fokus fra inflations- og devalueringspres til at understøtte den økonomiske vækst på baggrund af et aftagende forbrug i husholdningerne. Faldende inflationspres, lavere FED-renter og en betydelig realrente fik BI til at sænke renterne i september 2024 og januar 2025. Fremadrettet kan BI fortsætte med at sænke renten yderligere; et sådant skridt kan dog betyde, at man kommer til at stå i et dilemma mellem aftagende vækst og en svækket rupiah. Heldigvis er landets valutareserver store nok til at deltage på valutamarkedet.
Lavt dobbeltunderskud på baggrund af budgetdisciplin
Budgetunderskuddet for 2024 nåede op på 507,8 billioner rupiah (31,34 milliarder USD), svarende til 2,29 % af BNP. Indonesien har en grænse for budgetunderskuddet på 3 % af BNP og en maksimal gældskvote på 60 % af BNP. Selvom Prabowo Subianto gentagne gange har givet udtryk for sin vilje til at bryde disse budgetgrænser for at finansiere sine kostbare valgkampsløfter, signalerer genudnævnelsen af Sri Mulyani Indrawati som finansminister finanspolitisk disciplin. Regeringen forventer, at budgetunderskuddet i alt væsentligt vil forblive stabilt på 2,53 % af BNP i 2025, men faldet på 20,8 % i de samlede indtægter i januar-februar 2025, på et tidspunkt hvor udgifterne faldt med 7 %, rejser spørgsmål om, hvorvidt dette mål kan nås uden drastiske udgiftsnedskæringer. Faldet i indtægterne skyldtes en forsinkelse i skatteopkrævningen i januar efter drøftelser om en generel momsforhøjelse, som i sidste ende blev udsat. Derudover førte faldende råvarepriser til et fald i inddrivelsen af selskabsskat. Samtidig presser præsident Prabowo Subianto stadig på for dyre velfærdsprogrammer. 2025-budgettet har prioriteret social velfærd (fødevaresikkerhed, gratis skolemad, lægeundersøgelser osv.), infrastruktur (Nusantara Capital), forsvar osv. Sammenlignet med andre lande i regionen er Indonesiens skatteindtægter som procentdel af BNP relativt lave (omkring 10-12 % mod 25-35 % for OECD). Regeringen har derfor meget begrænsede ressourcer til at finansiere offentlige tjenester, sociale programmer og infrastruktur. På baggrund af lavere skatteindtægter vil regeringen også være nødt til at reducere sine udgifter for at holde budgetunderskuddet under 3 %. Dette kan føre til længere gennemførelsestider end forventet for visse infrastrukturprojekter eller et fald i kvaliteten af regeringens varer og tjenester (f.eks. gratis måltider af lavere kvalitet end oprindeligt planlagt). Med Sri Mulyani Indrawati som finansminister er det usandsynligt, at underskuddet vil overstige tærsklen på 3 %. Som følge heraf forventes den stigende andel af den indenlandske offentlige gæld (over 70 % af den samlede gæld) at forblive moderat.
Med et overskud på 1 % af BNP nåede betalingsbalancens løbende poster i 2022 sit højeste niveau i over et årti, takket være stigende råvarepriser, der pressede varerbalancen op. Siden da er betalingsbalancens løbende poster, i takt med at råvarepriserne er faldet, gledet tilbage i negativt territorium. I 2025 forventes underskuddet at fortsætte og måske endda stige en smule. Da råvarepriserne fortsætter med at falde, og i lyset af de uklare handelsudsigter, kan indtægterne fra vareeksporten falde. Samtidig bør de faldende råvarepriser bidrage til at sænke importpriserne, men infrastrukturprojekter (f.eks. opførelsen af ny hovedstad) vil medføre en stor import af byggematerialer. Som følge heraf forventes overskuddet på varebalancen fortsat at falde. Tjenestehandelsbalancen forventes at forblive i underskud, men det fortsatte opsving i antallet af turister bør bidrage til at reducere underskuddet. Underskuddet på primærindkomstbalancen, der trækkes ned af rentebetalinger på gæld og hjemtagning af overskud, vil fortsat være den vigtigste drivkraft bag underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Underskuddet på sekundærindkomstbalancen forventes at forblive i et let overskud takket være den vedvarende tilstrømning af pengeoverførsler fra arbejdstagere i udlandet. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster opvejes mere end rigeligt af kapitalindstrømninger, især vedvarende indstrømninger af direkte udenlandske investeringer. Derfor forventes valutareserverne at forblive tilstrækkelige og dække 7,85 måneders import i januar 2025.
Prabowo Subianto, en populær militærleder i spidsen for landet
Præsidentvalget i februar 2024 endte med en ubestridt sejr til Prabowo Subianto, der sikrede sig 58,6 % af stemmerne, hvilket gjorde det muligt for ham at undgå en anden valgrunde. Selvom den siddende præsident Jokowi fra Det Indonesiske Demokratiske Kampsparti (PDIP) var meget populær, kunne han ikke genvælges, da han var ved at afslutte sin anden femårsperiode i træk. Prabowo Subianto var forsvarsminister, og hans vicepræsidentkandidat, Gibran Rakabuming, er Jokowis ældste søn. På trods af duoens massive forspring i præsidentvalget opnåede Prabowos Gerindra-parti imidlertid kun 13,2 % af stemmerne ved parlamentsvalget. Ingen af de otte parlamentariske partier har flertal, hvilket har fået præsidenten til at søge støtte fra en bred koalition. Syv af de otte partier indgår i koalitionen »Advanced Indonesia« (470 mandater eller ca. 81 % af det samlede antal), mens kun PDIP er i opposition og dermed det parti med flest mandater (110 mandater eller 16,7 % af det samlede antal).
Efter sin tiltrædelse i oktober 2024 præsenterede præsident Prabowo Subianto den største regeringssammensætning siden 1966 med 48 medlemmer. For at undgå hård modstand, selvom PDIP ikke er en del af koalitionen, udnævnte Subianto den tidligere adjutant for partiets leder (Megawati Sukarnoputri) til minister med ansvar for politik og sikkerhed, og broren til en anden tidligere adjutant til justitsminister. Genudnævnelsen af 17 af Widodos regeringsministre afspejler en vis kontinuitet. Genudnævnelsen af Sri Mulyani Indrawati som finansminister har beroliget markedet (investorerne), da hun er kendt for sin finanspolitiske disciplin. Subianto havde tidligere givet udtryk for et ønske om at overskride budget- og gældslofterne, men under Mulyani vil dette være yderst usandsynligt.
I betragtning af både USA’s og Kinas betydning for Indonesiens økonomi vil politikken om ikke-allierethed blive opretholdt. Indonesien har dog visse territoriale problemer med Kina. Selvom Kina har anerkendt Indonesiens suverænitet over Natuna-øerne, gør landet krav på en del af farvandet omkring øerne, hvor der findes fiskeressourcer og en indonesisk boreplatform. Desuden kan Prabowo, efter at have været udelukket fra at rejse ind i USA i 20 år, indtil han blev forsvarsminister i 2019, have betænkeligheder over for Vesten. Indonesien søger aktivt om medlemskab af OECD og blev fuldgyldigt medlem af BRICS i januar 2025. Som verdens mest folkerige land og det største land med muslimsk flertal giver medlemskabet af BRICS Indonesien mulighed for at præge verdensordenen bedst muligt ved at arbejde for reformer, der er i tråd med landets holdninger.

Kina
USA
Japan
Indien
Europa
Singapore
Australien