Storbritannien

Opsvinget forbliver afdæmpet på baggrund af svag indenlandsk og ekstern efterspørgsel

Den britiske økonomi forventes kun at vokse beskedent i resten af 2026 og ind i 2027, hæmmet af svagt forbrug blandt husholdningerne, høje låneomkostninger og et udfordrende eksternt miljø. Selvom arbejdsmarkedet ser ud til at have passeret sit lavpunkt, forventes opsvinget at blive gradvist, mens fornyet inflationspres i 2026 udhuler gevinsterne fra den seneste lønvækst. Højere boligomkostninger og fortsat usikkerhed om de økonomiske udsigter tynger også forbrugertilliden og aktiviteten på boligmarkedet, hvilket begrænser mulighederne for et stærkere opsving i den private efterspørgsel. Pengepolitikken forventes at forblive relativt restriktiv, da vedvarende inflation begrænser Bank of Englands mulighed for at sænke rentesatserne væsentligt. Som følge heraf vil finansieringsvilkårene sandsynligvis fortsat være udfordrende for husholdninger og virksomheder gennem store dele af prognoseperioden. Offentlige udgifter og investeringer vil derfor fortsat spille en vigtig rolle for at understøtte væksten, især gennem øgede forsvarsudgifter, infrastrukturprojekter og investeringer i boliger. Mens reformer af planlægningsreglerne gradvist bør understøtte byggeaktiviteten og investeringerne, vil eventuelle væsentlige økonomiske fordele sandsynligvis først vise sig tydeligere i løbet af 2027.

De eksterne forhold er fortsat vanskelige. Langsommere global vækst, amerikanske toldafgifter og fortsat svaghed på vigtige eksportmarkeder tynger handelsudviklingen. Selvom forholdet mellem Storbritannien og Den Europæiske Union gradvist er blevet bedre, begrænser handelsfriktioner fortsat vareeksporten. Som følge heraf forventes den økonomiske vækst fortsat at være mere afhængig af indenlandsk efterspørgsel end af udenrigshandel.

Antallet af virksomhedskonkurser er fortsat højt, selv om der er sket en vis afmatning i forhold til toppen i 2024. Mens konkursniveauet faldt i første halvdel af 2026, er presset blevet skærpet i de sektorer, der er mest udsat for højere energiomkostninger, global konkurrence og svagere efterspørgsel, herunder underleverandører til bilindustrien, byggematerialer, metalproduktion, transport og ejendomsmarkedet. Fremadrettet forventes vedvarende omkostningspres, afdæmpet efterspørgsel og højere renter i længere tid at bidrage til en fornyet stigning i konkurserne i slutningen af 2026 og i 2027.

Den offentlige finanser forbedres langsomt trods stigende gæld

Det britiske budgetunderskud forventes at blive gradvist reduceret i løbet af 2026 og 2027, understøttet af stærkere skatteindtægter som følge af højere nominelle lønninger og de seneste skatteforhøjelser. De offentlige udgifter forventes dog også at stige, især inden for forsvar, offentlige tjenester og investeringsprogrammer. Derfor forventes den offentlige gæld fortsat at stige som andel af BNP, om end i et langsommere tempo end i de seneste år. Samtidig forventes Bank of England at fortsætte med at reducere sin beholdning af statsobligationer, selvom tempoet i den kvantitative stramning sandsynligvis vil forblive gradvist.

Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes at forblive stort set uændret i prognoseperioden. Et betydeligt overskud i tjenestehandelen, understøttet af Storbritanniens styrker inden for finansielle og professionelle tjenesteydelser, vil fortsat opveje en del af det vedvarende underskud i varehandelen. Stigende indenlandsk efterspørgsel og offentlige investeringer vil sandsynligvis understøtte importvæksten og dermed begrænse en væsentlig forbedring af den eksterne balance. Selvom de fleste handelsmæssige tilpasninger efter brexit nu er blevet absorberet af virksomhederne, vejer de højere omkostninger forbundet med handelsforholdet mellem Storbritannien og EU fortsat tungt på handelsvolumenerne.

Nyt lederskab omformer de politiske prioriteter

På trods af at Labour-regeringen sikrede sig et stort flertal i parlamentet ved parlamentsvalget i 2024, oplevede den faldende opbakning fra offentligheden i løbet af 2025 og første halvdel af 2026. Dette kulminerede i et lederskifte i juni 2026, da premierminister Keir Starmer trådte tilbage og blev efterfulgt af Andy Burnham, en tidligere Labour-minister og mangeårig borgmester i Greater Manchester. Selvom den nye regering fortsat er forpligtet til de overordnede mål i Labour-partiets valgprogram fra 2024, har Burnham lagt større vægt på regional decentralisering, investeringer i boliger, social pleje og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.

Den nye regering forventes at fokusere mere på traditionelle sociale spørgsmål med øgede investeringer i boliger, lokal infrastruktur og regional udvikling. Selvom yderligere skatteforhøjelser fortsat er sandsynlige, forventes disse at blive mere målrettede og beskedne end tidligere forventet, hvilket afspejler bekymringer om virkningen af højere beskatning på erhvervsinvesteringer og husholdningernes forbrug. For at understøtte et højere niveau af offentlige investeringer og samtidig overholde regeringens finanspolitiske regler forventes den yderligere finansiering i stigende grad at basere sig på offentlige finansielle institutioner og offentlig-private investeringsinstrumenter frem for udelukkende konventionel statslig låntagning. Lederskiftet har forbedret Labour-partiets placering i meningsmålingerne, selvom støtten til partiet fortsat er tæt omstridt med Reform UK, hvilket tyder på et mere konkurrencepræget politisk miljø. Det næste parlamentsvalg skal først afholdes i august 2029, selv om der fortsat spekuleres i, at Burnham kunne søge et tidligere mandat, hvis de økonomiske forhold og tendenserne i meningsmålingerne fortsætter med at forbedre sig.

Samtidig navigerer Storbritannien fortsat i et komplekst internationalt miljø, hvor landet balancerer sit forhold til USA, samtidig med at det søger et tættere samarbejde med Den Europæiske Union. Forsvars- og sikkerhedssamarbejde er blevet stadig vigtigere samarbejdsområder, idet regeringen betragter stærkere europæiske partnerskaber som et middel til at understøtte både økonomiske og geopolitiske mål.

Betaling

Checks anvendes stadig til indenlandske og internationale kommercielle betalinger, selvom veksler og remburser foretrækkes ved internationale transaktioner. Bankoverførsler – især SWIFT-overførsler – anvendes også ofte og betragtes som en hurtig og pålidelig betalingsmetode. Direkte debiteringer og faste betalingsordrer anerkendes ligeledes som praktiske løsninger til at foretage regelmæssige eller forventede betalinger og er særligt udbredt i indenlandske transaktioner. Det er acceptabelt at udstede fakturaer både før og efter levering af varer eller tjenesteydelser.

Inddrivelse af fordringer

MINDELIG FASE

Inddrivelsesprocessen begynder normalt med, at debitor modtager et betalingskrav, efterfulgt af en række yderligere skriftlige henvendelser, telefonopkald og (hvis gældens størrelse tillader det) personlige besøg og møder med debitor. Inddrivelsesprocessen er udformet som en række trin, der begynder med en mindelig (præ-retslig) inddrivelsesfase og eskalerer til retssager, hvis debitor ikke opfylder sine forpligtelser.

RETSLIGE FORHANDLINGER

Amtsretten har kun civilretlig kompetence. Dommerne behandler sager om inkasso, personskade, kontraktbrud vedrørende varer eller ejendom, tilbagevenden af jord og familiesager (såsom skilsmisse og adoption). Sager med en værdi på under 25.000 GBP (eller under 50.000 GBP for sager om personskade) skal have deres første retsmøde ved County Court.

High Court har hjemsted i London, men har også provinsielle afdelinger, der kaldes »District Registries«, over hele England og Wales. Den består af tre afdelinger: Queen’s Bench Division, Chancery Division og Family Division.

Appelretten har to afdelinger – Civil Division og Criminal Division.

Supreme Court består af en præsident, en vicepræsident og tolv professionelle dommere.

Hurtigbehandlede sager (summariske domme)

For at ansøge om en summarisk dom skal sagsøgeren indhente et ansøgningsskema fra retten. Dette skal ledsages af en redegørelse, hvori sagsøgeren redegør for, hvorfor han mener, at der bør afsiges en summarisk dom – enten fordi sagsøgte ikke har nogen reel udsigt til at kunne forsvare sig med held mod kravet, eller fordi der ikke er nogen grund til, at sagen skal afgøres ved en fuld retssag.

En kopi af denne redegørelse forkyndes for modparten syv dage før høringen om summarisk dom. Modparten har også mulighed for at fremlægge en redegørelse, men denne skal indsendes senest tre dage før høringen. Klageren kan ikke ansøge om summarisk dom, før skyldneren enten har returneret en kvittering for forkyndelse eller har indgivet et svarskrift. Hvis retten er enig med klageren, afsiger den en dom til klagerens fordel. Ansøgningen afvises, hvis retten ikke er enig med klageren.

Almindelig retssag

Der er nu identiske procedurer og kompetenceområder for County Court og High Court. Der er oprettet en række »sagsforløb«, hver med deres egne tidsplaner. Krav tildeles et sagsforløb af en procesdommer i henhold til deres økonomiske værdi. Der er forudgående procedurer, der skal følges, inden der indledes en retssag. Disse procedurer er udformet med henblik på at tilskynde de berørte parter til at bilægge tvister uden behov for retssager, hvilket minimerer omkostninger og tid for retten.

Sagen indledes formelt, når sagsøgeren (tidligere »plaintiff«) indgiver en sagsanmeldelse (Claim Form) til County Court eller High Court. De fulde detaljer om klagen fremgår af sagsbeskrivelsen (Particulars of Claim), som normalt er et separat dokument, der ledsager sagsanmeldelsen. Kravskemaet skal forkyndes for sagsøgte af retten eller af sagsøgeren. Sagsøgte kan derefter svare på kravskemaet inden for 14 dage efter forkyndelsen. Der aftales en fristforlængelse på 28 dage, så skyldneren kan indgive et svarskrift og/eller et modkrav. Når disse formelle dokumenter er udvekslet, pålægger retten begge parter at udfylde et »Allocation Questionnaire« (tildelingsspørgeskema).

Frysningskendelse (tidligere Mareva-påbud)

En indefrysningskendelse (eller indefrysningspåbud) er en særlig foreløbig kendelse, der forhindrer sagsøgte i at afhænde aktiver eller fjerne dem fra landet. En af betingelserne for at få en sådan kendelse er ofte, at ansøgeren skal betale alle omkostninger til den person, som kendelsen er rettet mod, hvis den viser sig at være uberettiget. Det kan typisk tage 18-24 måneder at nå frem til en dom i en erhvervsretlig tvist, regnet fra det tidspunkt, hvor retssagen først indledes.

Håndhævelse af en retsafgørelse

Der findes en række fuldbyrdelsesmekanismer. Disse omfatter fuldbyrdelsesbrevet (Warrant of Execution), som giver en foged ved en amtsret mulighed for at kræve betaling fra skyldneren, samt Fieri Facias-kendelsen for gæld på over 600 GBP, hvorunder en fuldbyrdelsesbetjent ved High Court kan foretage beslaglæggelse af varer til en værdi svarende til den domsbestemte gæld (med henblik på efterfølgende salg på auktion og modregning i det skyldige beløb).

Som medlem af Den Europæiske Union har Storbritannien indført flere fuldbyrdelsesmekanismer for afgørelser truffet i andre EU-lande. Disse omfatter EU-betalingspåbud, som kan fuldbyrdes direkte ved de nationale domstole, samt den europæiske fuldbyrdelsesordre for ubestridte krav. Domme afsagt i lande uden for EU anerkendes og fuldbyrdes, hvis det land, der har afsagt dommen, har indgået en aftale med Storbritannien. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale, er der i den engelske internationale privatret fastsat en exequatur-procedure.

Insolvensbehandling

ADMINISTRATION

Administration er tænkt som en redningsmekanisme, der gør det muligt for virksomheder (hvor det er muligt) at fortsætte deres forretningsdrift. Proceduren indledes enten ved at ansøge retten om en administrationskendelse eller ved at indgive dokumenter til retten, der dokumenterer den udenretslige udpegning af en administrator.

SELVFRIVILLIG AFTALE (CVA)

CVA er en uformel, men bindende aftale mellem en virksomhed og dens usikrede kreditorer, hvor virksomhedens gæld genforhandles. Den kan anvendes til at undgå eller understøtte andre insolvensprocedurer, såsom administration eller likvidation. Den indeholder en omstruktureringsplan, som kræver opbakning fra de kreditorer, der er uenige.

KREDITORERENS AFTALEOPLÆG

Kreditorernes forligsordning er et domstolsgodkendt kompromis eller forlig mellem en virksomhedsdebitor og alle kategorier af dens kreditorer med henblik på reorganisering eller omlægning af dens gæld. Det er ikke en insolvensprocedure og indebærer ikke et moratorium for kreditorernes retsforfølgning. Den kan dog gennemføres i forbindelse med formelle insolvensprocedurer (administration eller likvidation). Den kan også gennemføres som en selvstændig foranstaltning af selve den gældsatte virksomhed.

KURATOR

Der findes tre typer kuratorer. Den første er en kurator, der udpeges med lovbestemte beføjelser. Den anden type kurator er en, der udpeges i henhold til vilkårene i en fast pant eller en sikkerhedstrustaftale. Den tredje kategori er en administrator (der udpeges i henhold til vilkårene i en flydende pant i hele eller en væsentlig del af det gældsatte selskabs formue).

LIKVIDATION

Et selskab kan gå i frivillig eller tvungen likvidation. Frivillige likvidationer kan enten være en »frivillig likvidation på initiativ af medlemmerne« eller en »frivillig likvidation på initiativ af kreditorerne«. Begge disse procedurer indledes af selskabet selv ved vedtagelse af en beslutning på et medlemsmøde. Selskabet indstiller derefter sin virksomhed, og en likvidator inddriver selskabets aktiver og fordeler provenuet til kreditorerne for så vidt muligt at dække selskabets forpligtelser.

Senest opdateret: august 2026