Storbritannien

Gradvist vækst takket være offentlige udgifter

Den britiske økonomi forventes at vokse i et beskedent tempo i 2025, drevet af stigende forbrug i husholdningerne samt øgede offentlige udgifter og investeringer. Mens arbejdsløsheden forventes at stige en smule, bør en stærk nominel lønvækst bidrage til at opretholde købekraften. En fornyet stigning i inflationen kan dog udhule nogle af disse gevinster og begrænse Bank of Englands muligheder for at sænke renterne mere aggressivt. Alligevel forventes renterne at falde, og styringsrenten vil sandsynligvis ligge tættere på 4 % ved årets udgang.

Offentlige udgifter og investeringer vil være de vigtigste drivkræfter for væksten, idet efterårsbudgettet udvider både de løbende udgifter og de planlagte infrastruktur- og boligprojekter, understøttet af politiske ændringer. En stor del af denne stimulans finansieres dog gennem højere selskabsskatter, hvilket kan lægge en dæmper på de private investeringer. Samtidig forventes eksporten at opleve et beskedent opsving, anført af en stærkere eksport af tjenesteydelser, mens vareeksporten fortsat er hæmmet af svag efterspørgsel fra Storbritanniens vigtigste handelspartnere, EU og USA.

Antallet af virksomhedskonkurser faldt med næsten 5 % i 2024, men er fortsat højt, også blandt ældre, mere etablerede virksomheder. Selvom konkursniveauet forventes at stabilisere sig eller falde en smule i 2025, kæmper mange virksomheder fortsat med høje omkostninger – især til arbejdskraft og energi – hvilket udgør en nedadgående risiko for udsigterne.

Den stramme offentlige finansielle situation forventes at blive lidt bedre

I 2025 forventes det offentlige underskud at blive lidt mindre, drevet af øgede skatteindtægter fra højere lønninger og en stigning i skatter (såsom arbejdsgiverbidrag til socialforsikringen). De offentlige udgifter forventes dog at stige som skitseret i efterårsbudgettet, delvist finansieret gennem disse skattestigninger og yderligere lån. Som følge heraf forventes den offentlige gæld som andel af BNP at fortsætte sin opadgående tendens. Bank of England forventes at fortsætte med kvantitativ stramning i 2025 og reducere sine beholdninger af statsobligationer med yderligere 100 mia. GBP mellem september 2024 og september 2025. Dette vil primært ske ved at lade obligationerne udløbe i stedet for gennem aktive salg, idet obligationer for omkring 80 mia. GBP forventes at udløbe i løbet af perioden.

Storbritanniens underskud på de løbende poster forventes at vise en vis forbedring i 2025, da det fortsatte overskud inden for tjenesteydelser delvist opvejer det vedvarende underskud på varehandelen. Eksporten af tjenesteydelser vil sandsynligvis forblive stærk, understøttet af Storbritanniens globale styrke inden for finansielle og professionelle tjenesteydelser samt en gunstig valutakurs som følge af en stærk dollar. Samtidig forventes stigende privatforbrug at medføre en stigning i importen. Den gradvise indførelse af grænsekontroller i 2024 – herunder fysiske inspektioner og angivelser – sammen med den fulde implementering af kontrol af levende dyr, ind- og udrejsesystemet (EES) og ETIAS i 2025 forventes at skabe en vis friktion og øge handelsomkostningerne mellem Storbritannien og EU. Den samlede økonomiske indvirkning vil dog sandsynligvis være begrænset.

Travl lovgivningsdagsorden i 2025

Labour-regeringen står over for et fald i populariteten, idet de seneste meningsmålinger viser et fald på 10 procentpoint, når man sammenligner begyndelsen af 2025 med valget i juli 2024, og premierminister Keir Starmers netto-godkendelsesprocent er faldet fra +28 efter valget til -32. På trods af dette har Labour fortsat et komfortabelt flertal på over 75 pladser i Parlamentet. Regeringen har en travl lovgivningsdagsorden i 2025, herunder en arbejdsmarkedsreform, et opdateret planlægningslovforslag og den endelige industristrategi (sammen med en udgiftsgennemgang). Mens arbejdsmarkedsreformerne forventes at øge virksomhedernes omkostninger, kan planlægningslovforslaget og den industrielle strategi bidrage til at sætte skub i investeringerne og den økonomiske aktivitet – selvom en mærkbar effekt snarere vil vise sig fra 2026 og frem end på meget kort sigt.

Storbritannien navigerer desuden i et stadig mere komplekst geopolitisk landskab, hvor landet skal balancere sit forhold til USA, samtidig med at det søger tættere bånd til Den Europæiske Union. I modsætning til mange andre lande har Storbritannien en relativt afbalanceret varehandel med USA, hvor eksporten primært består af tjenesteydelser, hvilket gør landet mindre udsat for potentielle toldafgifter. Regeringen er dog ivrig efter at styrke handels- og sikkerhedsforbindelserne med begge partnere, og et styrket forsvarssamarbejde forventes at fungere som et symbol på forbedrede relationer mellem Storbritannien og EU. Dette sker på et afgørende tidspunkt, da Storbritannien forventes at øge forsvarsudgifterne i de kommende år.

Betaling

Checks anvendes stadig til indenlandske og internationale kommercielle betalinger, selvom veksler og remburser foretrækkes ved internationale transaktioner. Bankoverførsler – især SWIFT-overførsler – anvendes også ofte og betragtes som en hurtig og pålidelig betalingsmetode. Direkte debiteringer og faste betalingsordrer anerkendes ligeledes som praktiske løsninger til at foretage regelmæssige eller forventede betalinger og er særligt udbredt i indenlandske transaktioner. Det er acceptabelt at udstede fakturaer både før og efter levering af varer eller tjenesteydelser.

Inddrivelse

MINDELIG FASE

Inddrivelsesprocessen begynder normalt med, at debitor modtager et betalingskrav, efterfulgt af en række yderligere skriftlige henvendelser, telefonopkald og (hvis gældens størrelse tillader det) personlige besøg og møder med debitor. Inddrivelsesprocessen er udformet som en række trin, der begynder med en mindelig (præ-retslig) inddrivelsesfase og eskalerer til retssager, hvis debitor ikke opfylder sine forpligtelser.

RETSLIGE FORHANDLINGER

Amtsretten har kun civilretlig kompetence. Dommerne behandler sager om inkasso, personskade, kontraktbrud vedrørende varer eller ejendom, tilbagevenden af jord og familiesager (såsom skilsmisse og adoption). Sager med en værdi på under 25.000 GBP (eller under 50.000 GBP for sager om personskade) skal have deres første retsmøde ved County Court.

High Court har hjemsted i London, men har også provinsielle afdelinger, der kaldes »District Registries«, over hele England og Wales. Den består af tre afdelinger: Queen’s Bench Division, Chancery Division og Family Division.

Appelretten har to afdelinger – Civil Division og Criminal Division.

Supreme Court består af en præsident, en vicepræsident og tolv professionelle dommere.

Hurtigbehandlede sager (summariske domme)

For at ansøge om en summarisk dom skal sagsøgeren indhente et ansøgningsskema fra retten. Dette skal ledsages af en redegørelse, hvori sagsøgeren redegør for, hvorfor han mener, at der bør afsiges en summarisk dom – enten fordi sagsøgte ikke har nogen reel udsigt til at kunne forsvare sig med held mod kravet, eller fordi der ikke er nogen grund til, at sagen skal afgøres ved en fuld retssag.

En kopi af denne redegørelse forkyndes for modparten syv dage før høringen om summarisk dom. Modparten har også mulighed for at fremlægge en redegørelse, men denne skal indsendes senest tre dage før høringen. Klageren kan ikke ansøge om summarisk dom, før skyldneren enten har returneret en kvittering for forkyndelse eller har indgivet et svarskrift. Hvis retten er enig med klageren, afsiger den en dom til klagerens fordel. Ansøgningen afvises, hvis retten ikke er enig med klageren.

Almindelig retssag

Der er nu identiske procedurer og kompetenceområder for County Court og High Court. Der er oprettet en række »sagsforløb«, hver med deres egne tidsplaner. Krav tildeles et sagsforløb af en procesdommer i henhold til deres økonomiske værdi. Der er forudgående procedurer, der skal følges, inden der indledes en retssag. Disse procedurer er udformet med henblik på at tilskynde de berørte parter til at bilægge tvister uden behov for retssager, hvilket minimerer omkostninger og tid i retten.

Sagen indledes formelt, når sagsøgeren (tidligere »plaintiff«) indgiver en sagsanmeldelse (Claim Form) til County Court eller High Court. De fulde detaljer om klagen fremgår af sagsanmeldelsens redegørelse (Particulars of Claim), som normalt er et separat dokument, der ledsager sagsanmeldelsen. Kravskemaet skal forkyndes for sagsøgte af retten eller af sagsøgeren. Sagsøgte kan derefter svare på kravskemaet inden for 14 dage efter forkyndelsen. Der aftales en fristforlængelse på 28 dage, så skyldneren kan indgive et svarskrift og/eller et modkrav. Når disse formelle dokumenter er udvekslet, pålægger retten begge parter at udfylde et »Allocation Questionnaire« (tildelingsspørgeskema).

Frysningskendelse (tidligere Mareva-påbud)

En indefrysningskendelse (eller indefrysningspåbud) er en særlig foreløbig kendelse, der forhindrer sagsøgte i at afhænde aktiver eller fjerne dem fra landet. En af betingelserne for at få en sådan kendelse er ofte, at ansøgeren skal betale alle omkostninger til den person, som kendelsen er rettet mod, hvis den viser sig at være uberettiget. Det kan typisk tage 18-24 måneder at nå frem til en dom i en erhvervsretlig tvist, regnet fra det tidspunkt, hvor retssagen først indledes.

Håndhævelse af en retsafgørelse

Der findes en række fuldbyrdelsesmekanismer. Disse omfatter fuldbyrdelsesbrevet (warrant of execution), som giver en foged ved en amtsret mulighed for at kræve betaling fra skyldneren, samt fieri facias-kendelsen for gæld på over 600 GBP, i henhold til hvilken en fuldbyrdelsesbetjent ved High Court kan beslaglægge varer til en værdi svarende til den domsbestemte gæld (med henblik på efterfølgende salg på auktion og modregning i det skyldige beløb).

Som medlem af Den Europæiske Union har Storbritannien indført flere fuldbyrdelsesmekanismer for afgørelser truffet i andre EU-lande. Disse omfatter EU-betalingspåbud, som kan fuldbyrdes direkte ved de nationale domstole, samt den europæiske fuldbyrdelsesordre for ubestridte krav. Domme afsagt i lande uden for EU anerkendes og fuldbyrdes, hvis det land, der har afsagt dommen, har indgået en aftale med Storbritannien. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale, er der fastsat en exequatur-procedure i den engelske internationale privatret.

Insolvensbehandling

ADMINISTRATION

Administration er tænkt som en redningsmekanisme, der gør det muligt for virksomheder (hvor det er muligt) at fortsætte deres forretningsdrift. Proceduren indledes enten ved at ansøge retten om en administrationskendelse eller ved at indgive dokumenter til retten, der dokumenterer den udenretslige udpegning af en administrator.

SELVFRIVILLIG AFTALE (CVA)

CVA er en uformel, men bindende aftale mellem en virksomhed og dens usikrede kreditorer, hvor virksomhedens gæld genforhandles. Den kan anvendes til at undgå eller understøtte andre insolvensprocedurer, såsom administration eller likvidation. Den indeholder en omstruktureringsplan, som kræver opbakning fra de kreditorer, der er uenige.

KREDITORERNE FORHANDLINGSORDNING

Kreditorernes forligsordning er et domstolsgodkendt kompromis eller en ordning mellem en virksomhedsdebitor og alle kategorier af dens kreditorer med henblik på reorganisering eller omlægning af dens gæld. Det er ikke en insolvensprocedure og indebærer ikke et moratorium for kreditorernes retsforfølgning. Den kan dog gennemføres i forbindelse med formelle insolvensprocedurer (administration eller likvidation). Den kan også gennemføres som en selvstændig foranstaltning af selve den gældsatte virksomhed.

KURATOR

Der findes tre typer kuratorer. Den første er en kurator, der udpeges med lovbestemte beføjelser. Den anden type kurator er en, der udpeges i henhold til vilkårene i en fast pant eller en sikkerhedstrustaftale. Den tredje kategori er en administrator (der udpeges i henhold til vilkårene i en flydende pant i hele eller en væsentlig del af det gældsatte selskabs ejendom).

LIKVIDATION

Et selskab kan gå i frivillig eller tvungen likvidation. Frivillige likvidationer kan enten være en »frivillig likvidation på initiativ af medlemmerne« eller en »frivillig likvidation på initiativ af kreditorerne«. Begge disse procedurer indledes af selskabet selv ved vedtagelse af en beslutning på et medlemsmøde. Selskabet indstiller derefter sin virksomhed, og en likvidator inddriver selskabets aktiver og fordeler provenuet blandt kreditorerne for så vidt muligt at dække selskabets forpligtelser.

Senest opdateret: marts 2025