Filippinerne

Væksten tager fart igen efter energikrisen i 2026

Konsekvenserne af Filippinernes afhængighed af Golfstaterne med hensyn til råolieforsyningen (98 % af importmængden og 30 % af energimixet i 2025), forværret af krigen i Mellemøsten og blokaden af Hormuzstrædet i 2026, vil resultere i et potentielt opsving i den økonomiske vækst fra 2027, forudsat at der fortsat er en afspænding mellem Iran og USA. Det private forbrug – den vigtigste drivkraft i økonomien (76 % af BNP i 2025) – bør derfor drage fordel af en relativ lempelse af energipriserne, selvom risikoen for et alvorligt El Niño-fænomen omvendt kunne få priserne på basisfødevarer som ris til at stige. Det vil også drage fordel af en stigning i pengeoverførsler fra filippinske arbejdstagere i udlandet, som udgør en betydelig indtægtskilde for mange husholdninger (6,5 % af BNP i 2025).

Faldet i inflationen forventes generelt at få Bangko Sentral ng Pilipinas (BSP) til gradvist at lempe sin pengepolitik efter flere stramninger i 2026. Dette vil understøtte et opsving i husholdningernes og virksomhedernes investeringer, en tendens, der forstærkes af de skatteincitamenter, der blev vedtaget i slutningen af 2024 i henhold til CREATE MORE-loven. På trods af den skrøbelige finanspolitiske situation forventes offentlige investeringer – især i infrastruktur såsom energi, transport og telekommunikation – også at bidrage til væksten, om end i mere beskedent omfang, på baggrund af støtte fra aktører i den private sektor og udbetalingen af midler, der var blevet forsinket på grund af skærpede antikorruptionsforanstaltninger. »Build Better More«-programmet er hovedpillen i regeringens strategi, som bygger på næsten 200 flagskibsprojekter til en samlet værdi på ca. 150 mia. USD, der delvist vil blive finansieret af en statslig investeringsfond (Maharlika Investment Fund), der blev oprettet i 2023.

Set ud fra et sektorperspektiv drives øgruppens vækst primært af servicesektoren (63 % af BNP i 2025) – Filippinerne er en vigtig destination for outsourcing af forretningsprocesser, en sektor, der forventes at forblive dynamisk – og i mindre grad af fremstillingsindustrien (28 % af BNP), da regeringens bestræbelser på at tiltrække flere direkte udenlandske investeringer (FDI), især i fremstillingssektoren, forventes at bære frugt. I den henseende kan landet regne med sin elektronikindustri, især halvledere, som udgør øgruppens vigtigste eksportkategori (53 % i 2025). Omvendt vil landbrugets bidrag (20 % af den samlede beskæftigelse i 2025) sandsynligvis være mere begrænset på grund af forventede vejrforstyrrelser forårsaget af El Niños tilbagevenden.

Finanspolitisk konsolidering forsinket af skyhøje energipriser

Hæmmet af olieschokket i 2026 forventes den finanspolitiske konsolidering at genoptages allerede i 2027. Faldet i de offentlige indtægter (20,5 % af BNP i 2025), der delvis skyldtes en langsommere vækst, sammenholdt med øgede udgifter (24,3 %) for at lette byrden for husholdninger, der stod over for stigende energipriser, i form af støtte til offentlig transport og suspension af punktafgifter på LPG og petroleum, har medført, at underskuddet stagnerede i 2026. Denne situation har fået den filippinske regering til at justere sin kurs for underskudsreduktion og tilføje ca. 0,5 procentpoint til det oprindelige årlige mål frem til 2030. Ikke desto mindre bør nedskæringer i ikke-prioriterede driftsudgifter og, i mindre grad, en forbedret inddrivelse af indtægter drevet af bestræbelser på at modernisere skatteforvaltningen bidrage til at sætte nyt skub i den finanspolitiske konsolidering fra 2027. Dette gælder til trods for et begrænset finanspolitisk råderum som følge af den dominerende andel af løbende udgifter (især gældsbetjening og overførsler til lokale myndigheder) samt investeringer i menneskelig kapital, landbrug og infrastruktur. Derfor forventes den offentlige gældskvote at stabilisere sig i 2027 efter en svag stigning året før. Den gunstige forfaldsprofil kombineret med lav ekstern afhængighed – den eksterne gæld udgør kun 33 % af den samlede udestående gæld – begrænser bæredygtighedsrisiciene.

Tilsvarende forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster at blive mindre i 2027 efter et betydeligt tilbageslag i 2026 forårsaget af kraftigt stigende oliepriser, som drev importværdien i vejret og dermed skadede handelsbalancen. En gradvis normalisering af energipriserne og eksportvæksten, drevet af styrken i elektroniksektoren, forventes at vende tendensen i 2027, selv om sidstnævnte ikke vil fjerne det strukturelle handelsunderskud. Samtidig bør konsolideringen af overskuddet på tjenesteydelsesbalancen – understøttet af solide aktiviteter inden for outsourcing af forretningsprocesser og den igangværende genopretning inden for turismen siden pandemien samt øgede pengeoverførsler fra filippinske arbejdstagere i udlandet – bidrage til at reducere underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Valutareserverne er, selv om de er reduceret som følge af pesos devaluering, fortsat tilfredsstillende og dækkede stadig syv måneders import i andet kvartal af 2026.

Stigende fragmentering af det politiske landskab

På hjemmefronten er det filippinske politiske landskab polariseret mellem to rivaliserende lejre: præsident Ferdinand »Bongbong« Marcos Jr. (søn af den navngivende diktator, der regerede landet fra 1965 til 1986) og vicepræsident Sara Duterte (datter af den tidligere præsident Rodrigo Duterte). Selvom de blev valgt som del af den samme koalition ved valget i 2022, er arvingerne til øgruppens to største politiske dynastier indblandet i en tiltagende magtkamp i tiden op til præsidentvalget i 2028. I maj 2026 stemte Repræsentanternes Hus, som i vid udstrækning er loyalt over for præsidenten, for at indlede en rigsretssag mod Sara Duterte for anden gang på lidt over et år på baggrund af beskyldninger om, at hun forsøgte at myrde Ferdinand Marcos Jr. Den første anmodning om rigsretssag blev afvist af proceduremæssige årsager. Ingen af parterne har en klar overvægt i senatet, hvilket gør udfaldet af vicepræsidentens rigsretssag mere usikkert end vedtagelsen i Repræsentanternes Hus. Kløften mellem de to lejre er blevet yderligere forværret af Den Internationale Straffedomstols (ICC) anholdelse af Rodrigo Duterte, der mistænkes for forbrydelser mod menneskeheden under sin »krig mod narkotika« – en anholdelse, der blev muliggjort af den filippinske regering. Fejden mellem Marcos- og Duterte-klanerne forstyrrer den politiske beslutningstagning og undergraver regeringens effektivitet, netop efter at Filippinerne i juli 2026 rykkede op i kategorien for økonomier med højere mellemindkomst.

Siden præsident Ferdinand Marcos Jr. tiltrådte i 2022, har Filippinerne arbejdet på at styrke sine historiske bånd til USA midt i de stadig mere anspændte relationer med Kina. De to allierede har udvidet deres gensidige forsvarsaftale, idet Manila har givet det amerikanske militær adgang til yderligere fire militære anlæg ud over de oprindelige fem baser. For Filippinernes vedkommende har tiltaget til formål at øge sikkerheden, i takt med at spændingerne med Beijing eskalerer på grund af suverænitetsspørgsmål i Det Sydkinesiske Hav, samtidig med at handelsforbindelserne med landets største handelspartner opretholdes. Samtidig udbygger Manila også båndene til andre lande i Asien-Stillehavsregionen, der er på linje med USA, såsom Japan, Sydkorea og Australien, hvilket viser en vilje til at diversificere sine økonomiske partnerskaber.

Senest opdateret: juli 2026