Filippinerne

Stabil og robust vækst trods usikre eksportudsigter

Den økonomiske vækst forventes at forblive stort set uændret i 2025 og dermed fortsat ligge lavere end i årene før Covid (i gennemsnit 6,5 % mellem 2015 og 2019) på baggrund af svaghed i den globale økonomi. Det private forbrug (75 % af BNP) forventes at drage fordel af en betydeligt lavere inflation og lavere renter, hvilket vil opveje den finanspolitiske konsolidering. Den pengepolitiske lempelse fra Bangko Sentral ng Pilipinas (BSP) forventes også at fremme de private investeringer, mens de offentlige investeringer forventes at drage fordel af infrastrukturprojekter. Derudover kan flere tiltag, der har til formål at mindske hindringerne for udenlandske investeringer, samt fjernelsen af Filippinerne fra FATF's grå liste i februar 2025, tiltrække udenlandsk kapital. På det eksterne plan er udsigterne dystre i lyset af stigende handelsmæssige og geopolitiske spændinger. Men virkningen bør afbødes af eksportens relativt lille andel af økonomien (omkring 12 % af BNP).

I betragtning af landets relativt beskedne bidrag til det amerikanske handelsunderskud oplever Filippinerne den mindste stigning i gensidige toldsatser (17 %) i ASEAN efter Singapore. Takket være toldforskelle kan eksportørerne drage fordel af øget konkurrenceevne på det amerikanske marked (16 % af den samlede eksport). På den anden side kan forhøjede importpriser på det amerikanske marked som følge af tolden føre til et fald i Filippinernes eksportmængder. Desuden adskiller eksportstrukturen sig fra andre ASEAN-lande, idet Filippinerne er langt mere fokuseret på eksport af tjenesteydelser, især outsourcing af forretningsprocesser (BPO). Det vil derfor ikke være let at erstatte sine regionale konkurrenter på det amerikanske marked uden betydelige investeringer. Ud over den negative indvirkning på eksporten kan svagheden i den kinesiske og amerikanske økonomi, forværret af handelskrigen, bremse pengestrømmene fra udlandet.

Inflationen (den samlede og kerneinflationen) er faldet støt siden toppen på 8 % i 2022 efter udbruddet af spændingerne mellem Ukraine og Rusland og ligger nu på 1,2 % i maj 2025. Inflationspresset er stort set forsvundet, selv om stigende geopolitiske spændinger, især mellem Iran og Israel, kan presse prisen på importeret energi op. Som følge heraf har BSP lempet sin pengepolitik med flere rentenedsættelser siden august 2024. I lyset af det lave inflationspres og behovet for at understøtte den indenlandske efterspørgsel vil BSP sandsynligvis fortsætte sin pengepolitiske lempelse.

Ingen væsentlige risici forbundet med de to underskud

Filippinerne gennemfører en gradvis finanspolitisk konsolideringsstrategi. Underskuddet som andel af BNP er faldet siden sit højdepunkt i 2021. Fortsat robust økonomisk vækst og bestræbelser på at øge inddrivelsen af skatter og ikke-skattemæssige indtægter vil styrke de offentlige indtægter i 2025. Regeringen forventer at øge sine indtægter takket være digitaliseringen af skattesystemet og ændringer i skattepolitikken, selvom specifikke reformer ikke er beskrevet i budgetoversigten. Udgifterne vil hovedsageligt blive allokeret til uddannelse, infrastruktur, forsvar og sociale ydelser. Som følge heraf forventes den offentlige gældskvote at falde en smule i 2025. Gældsrisikoprofilen er begrænset af den relativt lave andel af finansiering i udenlandsk valuta (omkring 32 %).

Hvad angår de eksterne regnskaber, forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster at blive lidt mindre. Underskuddet på varebalancen forventes dog at forblive betydeligt, da eksporten næppe vil stige markant, da landet er afhængigt af importerede forbrugs- og investeringsgoder. Samtidig forventes overskuddet på tjenesteydelsesbalancen at stige takket være solide BPO-aktiviteter og en gradvis genopretning inden for turismen. Stabile pengeoverførsler bør også være med til at afbøde underskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Udenlandske investeringer, hovedsageligt i form af direkte udenlandske investeringer fra Japan, USA og Singapore, vil muligvis ikke fuldt ud dække det nuværende underskud og dermed lægge pres på de internationale reserver. Disse ligger dog fortsat på et komfortabelt niveau og svarer til otte måneders import i april 2025.

Splittet koalition

Det filippinske politiske landskab er i oprør på grund af gnidninger i koalitionen mellem præsident Ferdinand »Bongbong« Marcos Junior (søn af landets navnebror, diktatoren, der regerede landet i 20 år fra 1965) og vicepræsident Sara Dutertes lejr (datter af den tidligere præsident Rodrigo Duterte). Repræsentanternes Hus stemte i februar 2025 for at indlede en rigsretssag mod Sara Duterte for angiveligt at have planlagt et attentatforsøg på Marcos Jr., korruption og misbrug af midler. I juni 2025 har der endnu ikke fundet nogen retssag sted i Senatet (Kongressens overhus), og foreløbig er Sara Duterte stadig vicepræsident. Rodrigo Dutertes anholdelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC) på mistanke om forbrydelser mod menneskeheden under hans blodige »krig mod narkotika« har genantændt spændingerne mellem de to lejre. Marcos havde tidligere afvist ICC’s jurisdiktion, men hindrede ikke offentligt anholdelsen, hvilket fik nogle af Dutertes tilhængere til at spekulere i, at Marcos stiltiende tillod ICC at gribe ind. På denne baggrund blev midtvejsvalget i maj 2025 (i både Kongressens underhus og overhus) en stedfortræderkrig mellem Marcos- og Duterte-lejrene.

Selvom Marcos’ allierede har flertal i Repræsentanternes Hus, har ingen af lejrene i øjeblikket et klart flertal i Senatet, hvilket spiller til Sara Dutertes fordel med hensyn til hendes eventuelle rigsretssag. Desuden blev Rodrigo Duterte, trods sin tilbageholdelse af ICC, valgt til borgmester i Davao City ved lokalvalget, og hans søn Sebastian er viceborgmester. Samlet set bevarer Marcos og hans allierede en stærkere institutionel og udøvende magt, men Duterte-lejrens sejre i Senatet og ved lokalvalget holder dem i spil. En anden årsag til friktionen kunne være Marcos’ udenrigspolitiske skift væk fra Kina og hen imod lande som Japan og USA. Mens Rodrigo Duterte formåede at forbedre landets diplomatiske bånd til Beijing, er spændingerne mellem de to lande forværret siden Marcos’ valg på baggrund af den intensiverede rivalisering mellem USA og Kina.

Senest opdateret: juni 2025