Cofaces indeks viser en ubestridelig realitet: med 41,1 % vil den globale politiske risiko nå et historisk niveau i 2025. Vedvarende væbnede konflikter, institutionel ustabilitet og vedvarende sociale spændinger: dette er forhold, der i stigende grad bliver den nye normal for virksomheder.
Den globale politiske og sociale risiko når et niveau, vi aldrig har set før
Efter et historisk valgår i 2024 – med valg i 70 lande, der repræsenterer omkring 55 % af den globale økonomi – fortsætter uroen ind i 2025. Dette afspejles i Cofaces globale politiske risikokoefficient, der nu ligger på et rekordhøjt niveau på 41,1 %. Dette niveau er højere end toppen under Covid-19-pandemien (+2,8 procentpoint).
Dette er en af de vigtigste konklusioner i Cofaces årlige opdatering af det politiske risikobarometer, der præsenteres i den seneste økonomiske undersøgelse, Risk Review fra oktober 2025. Scoren for 2025 viser et blandet billede:
- 68 af de 166 analyserede lande har en højere risiko end sidste år
- 106 lande ligger over deres gennemsnit før pandemien
Denne udvikling er drevet af flere parallelle faktorer, der påvirker både nye økonomier og etablerede demokratier.
Når indekset når et så højt niveau som i 2025, bekræfter det en tendens, som vi har advaret om i flere år. Vi ser et dobbelt fænomen: konflikter, der tager fat og øger den samlede risiko, og et politisk og socialt klima, der fortsat er skrøbeligt, hvor frustration og ustabilitet fortsat skaber spændinger.
- Anna Farrugia, økonom hos Coface.
Væbnede konflikter og voldelige optøjer: to vigtige drivkræfter bag en forværret sikkerhedssituation
Konflikter er den vigtigste årsag til stigningen i den politiske risiko. Antallet af nationale konflikter er igen stigende, domineret af:
- krigen mellem Ukraine og Rusland
- konfrontationerne mellem Israel, Gaza og Vestbredden
Disse konflikter forstærker og cementerer de geopolitiske splittelser med konsekvenser for både regional stabilitet og globale forsyningskæder.
Derudover ser vi flere voldelige sociale uroligheder. I Nepal førte en bølge af protester til premierministerens afgang, og i Indonesien har urolighederne også udviklet sig til vold. For virksomhederne medfører dette specifikke udfordringer:
- forstyrrelser i logistik og transport
- højere forsikringsomkostninger
- øget risiko for kontraktbrud og uro på markedet
Vores resultater underbygger den konklusion, vi drog, da vi oprettede vores politiske risikoindikator: sikkerhedsrisiko handler ikke kun om væbnede konflikter eller krig mellem stater. Interne spændinger er en nøglefaktor.
- Ruben Nizard, chef for politisk risikoanalyse og sektorundersøgelser hos Coface
Når svage institutioner møder samfund i uro
Udbredt institutionel skrøbelighed er en anden vigtig faktor, der øger den politiske risiko. Det politiske og sociale landskab er fortsat ustabilt, og flere begivenheder afspejles tydeligt i Cofaces data. Som følge heraf er den samlede score for politisk og social skrøbelighed fortsat høj. Selv avancerede økonomier oplever en kombination af flere udfordringer:
- populismen er i fremgang, hvilket forstærkes af de seneste valg
- forværring af indikatorer relateret til institutionelle rammer og borgerlige frihedsrettigheder (ytrings- og trosfrihed, foreningsfrihed, retsstatsprincipper)
- vedvarende inflation, der skaber krav om forandring
USA er det mest fremtrædende eksempel: Landet har ikke kun den højeste risiko for politisk og social ustabilitet blandt de avancerede økonomier, men også den største stigning siden før Covid-19.
Andre avancerede økonomier, såsom Det Forenede Kongerige og Frankrig, følger lignende mønstre, der er kendetegnet ved politisk ustabilitet og finanspolitisk usikkerhed. I Frankrig illustrerer den aktuelle politiske krise en institutionel ustabilitet, der er vanskelig at løse, og som underminerer både husholdningernes og virksomhedernes tillid, hvilket resulterer i reduceret forbrug og lavere investeringer.
I vækstøkonomierne spiller unge en stadig vigtigere rolle. I lande som Indonesien, Filippinerne, Madagaskar, Marokko og Peru var generation Z særligt aktiv i mobiliseringen gennem hele 2025. Utilfredsheden skyldes:
- opfattelsen af korrupte eller svage ledere
- voksende uligheder
- forringede offentlige tjenester og sikkerhed
- begrænsede muligheder på arbejdsmarkedet
Afrika er fortsat den region, der er mest udsat for politiske og sociale risici, med særligt høje tal i lande, der styres af militærjuntaer efter kup, såsom Burkina Faso og Niger. Selv traditionelt stabile lande viser bekymrende tegn.
I Tunesien stiger de institutionelle spændinger som følge af Kaïs Saïeds magtkoncentration, mens Senegal står over for risikoen for sociale uroligheder i forbindelse med gennemførelsen af en ambitiøs budgetplan for 2026.
De successive kriser og en gradvis udhuling af de institutionelle fundamenter kombineret med et stærkt socialt pres skaber udbredt utilfredshed. Disse spændinger udgør en destabiliserende cocktail, der potentielt kan blive eksplosiv for de eksisterende regeringer.
- Anna Farrugia, økonom hos Coface
AT HOLDE ØJE MED I 2026
En ny normal for politiske og sociale risici – og for virksomheder
Politiske og sociale risici har udviklet sig fra at være en midlertidig forstyrrelse til at blive et permanent træk ved den globale økonomi. Virksomhederne skal derfor tage højde for dette i:
- strategier for yderligere vækst
- risikostyrings- og afdækningspolitikker
- investeringsvurderinger
Politiske og sociale risici går ind i en ny æra. Det, der tidligere blev betragtet som midlertidige forstyrrelser, er nu blevet strukturelle risikofaktorer. Kombinationen af geopolitiske rivaliseringer, polarisering, energiomstilling og teknologiske udfordringer betyder, at dette høje risikoniveau vil fortsætte.
- Ruben Nizard, chef for politisk risikoanalyse og sektorundersøgelser hos Coface
