Marokko

Gunstige vækstudsigter trods svagere ekstern efterspørgsel

Den marokkanske økonomi klarede sig godt i 2025 trods et ustabilt globalt økonomisk miljø. Landbruget (9 % af BNP og 27 % af beskæftigelsen i 2024) begyndte at komme sig efter tre på hinanden følgende år med dårlige høstudbytter på grund af tørke, selv om produktionsmængderne stadig lå ca. 10 % under 2021-niveauet. Udvindingsindustrien (fosfater), bilindustrien, bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren (detailhandel, turisme, finans) forblev solide vækstdrivere, understøttet af investeringsstrømme (både indenlandske og udenlandske) i disse sektorer.

Denne dynamik forventes stort set at fortsætte i 2026. Medmindre der opstår ekstreme vejrforhold, bør landbruget fortsat bidrage positivt, da høsten vil drage fordel af øget nedbør i 2. halvår af 2025. Bygge- og anlægssektoren vil være en stærk vækstmotor, da forberedelserne til FIFA-verdensmesterskabet i 2030 vil styrke infrastrukturinvesteringerne, såsom den nye terminal i Mohamed V-lufthavnen i Casablanca (en investering på 1 mia. USD), udvidelsen af højhastighedsbanen mellem Tanger og Kenitra til Marrakesh samt Hassan II-stadionet (490 mio. USD), der forventes at blive verdens største fodboldstadion. Desuden søger myndighederne også at styrke aktiviteten i de sydlige provinser gennem investeringer i økonomiske zoner og logistikcentre (El Argoub, El Guerguerat, Dakhla). Investeringer i energi (især vedvarende energi) og vand (dæmninger) vil også fortsætte som led i bestræbelserne på at opnå energisuverænitet. Væksten i fremstillingsindustrien vil sandsynligvis aftage, hovedsageligt på grund af svag efterspørgsel efter biler i Europa, hvilket vil påvirke produktions- og eksportmængderne. Aktiviteten inden for tekstil- og beklædningsindustrien vil ligeledes forblive svag på grund af en nedgang i den eksterne efterspørgsel. Tjenesteydelser vil fortsat være den vigtigste vækstmotor. Antallet af turister, som allerede nåede et rekordhøjt niveau på 19,8 millioner besøgende i 2025 (+14 % år-til-år), forventes at fortsætte med at stige, om end i et langsommere tempo. Finansielle tjenesteydelser vil fortsat være i fremgang i lyset af Marokkos stigende tiltrækningskraft som finanscenter (gennem Casablanca Finance City) og de store marokkanske bankers tilstedeværelse i Vest- og Centralafrika. På efterspørgselssiden vil investeringer fortsat være den primære drivkraft, hvor den offentlige del fokuserer på infrastruktur, og den private del retter sig mod højtydende industrier og tjenesteydelser. Forbruget vil også forblive solidt, understøttet af lønvækst samt lav og stabil inflation. Inflationen vil forblive under 2 %, og forventningerne er godt forankrede, så centralbanken (Bank al-Maghrib) vil sandsynligvis fastholde sin nuværende pengepolitiske kurs. Centralbanken har holdt styringsrenten på 2,25 % siden marts 2025.

På trods af store offentlige udgifter er den finanspolitiske kurs fortsat bæredygtig

Selvom den finanspolitiske kurs er blevet forbedret i de seneste år, foregår nedbringelsen af det offentlige underskud stadig meget gradvist. Indtægterne er steget markant (anslået til +16 % år-til-år i 2025) takket være finanspolitiske konsolideringstiltag vedrørende indkomst- og selskabsskat siden 2023 samt højere indtægter fra moms og andre forbrugsafgifter, men det samme gælder udgifterne (+15,6 % i samme periode), drevet af store stigninger i lønomkostningerne og rentebetalingerne. En fortsættelse af en lignende tendens forventes i 2026 med en svag forbedring af det offentlige underskud. Væksten i de offentlige udgifter vil fortsat være drevet af løbende udgifter, herunder lønomkostningerne (+8,4 %), da den månedlige mindsteløn i den offentlige sektor blev forhøjet med 12,5 % i 2025 (fra 4.000 MAD til 4.500 MAD). Desuden forventes bevillingerne til sundhed og uddannelse at stige med over 15 % som led i de tilsagn, regeringen afgav efter demonstrationerne i oktober 2025 (se afsnittet nedenfor). Derimod forventes renteudgifterne og investeringsudgifterne at falde en smule i forhold til 2025. Da 2026 er et valgår, og i betragtning af det anspændte sociale klima, kan udgifterne komme til at overskride budgettet. Indtægtsvæksten vil fortsat drage fordel af den stærke økonomiske aktivitet, både fra direkte og indirekte skatter, samt yderligere foranstaltninger, der er indført for at forbedre skattesystemet i finansloven for 2026. Disse fokuserer hovedsageligt på bedre integration af den uformelle sektor i økonomien, bekæmpelse af svig og harmonisering af skattereglerne. Marokkos fleksible kreditlinje hos IMF (på ca. 4,5 mia. USD) blev fornyet i april 2025 for en toårig periode og betragtes af myndighederne som en forebyggende foranstaltning, der skal anvendes i tilfælde af ugunstige økonomiske chok. Da underskuddet generelt gradvist stabiliserer sig, vil gældskvoten falde på baggrund af stærkere vækst. Marokkos offentlige gæld er ret modstandsdygtig over for eksterne chok på grund af dens struktur (75 % indenlandsk, denomineret i dirham og hovedsageligt med mellemlang til lang løbetid) og landets valutakursregime (vægtet fastkurspolitik med justerbare svingningsbånd).

Robust ekstern position trods stort importbehov

Selvom drivkræfterne stort set vil forblive uændrede i 2026, vil underskuddet på de løbende poster udvides en smule. Dette vil hovedsageligt skyldes en udvidelse af det store handelsunderskud. Eksporten af fosfat, som har været stærk i de seneste år, vil aftage på grund af et forventet fald i priserne på diammoniumfosfat. Selvom den marokkanske bilindustri fortsat er omkostningskonkurrencedygtig, vil den svage efterspørgsel i Europa lægge en dæmper på eksportmængderne. Tilsvarende vil eksporten af beklædningsgenstande fortsat være udsat for svag ekstern efterspørgsel. Importen vil fortsat stige trods lavere oliepriser, drevet af indkøb af udstyr til infrastrukturprojekter og en robust indenlandsk efterspørgsel. Marokkos strukturelle handelsunderskud opvejes dog hovedsageligt af overskuddet på tjenesteydelser, som drives af indtægter fra turismen, og overskuddet på sekundære indtægter, som nyder godt af solide pengeoverførsler fra marokkanske arbejdstagere bosat i EU og Golflandene. Underskuddet vil uden problemer kunne finansieres via udenlandske lån og direkte udenlandske investeringer (nettoindstrømning anslået til 1,5 % af BNP). Valutareserverne, som ved udgangen af 2025 dækkede omkring 5,5 måneders import, er tilstrækkelige og forventes at forblive det i 2026.

Valg nærmer sig i et anspændt socialt klima

Det marokkanske parlamentsvalg i 2021 medførte en betydelig ændring i parlamentets sammensætning, efter at Det Nationale Uafhængighedspartiet (RNI) blev det største parti med 102 ud af 395 pladser i Repræsentanternes Hus og 27 ud af 120 pladser i Rådets Hus. Partiets leder, Aziz Akhannouch, dannede efterfølgende en koalitionsregering med Partiet for Autenticitet og Modernitet (PAM, henholdsvis 87 og 19 pladser) og Istiqlal-partiet (PI, henholdsvis 81 og 17 pladser), hvilket gav partiet et absolut flertal i begge kamre. Det næste valg til Repræsentanternes Hus er planlagt til september 2026. Akhannouch meddelte, at han ikke ville stille op ved det næste parlamentsvalg, så RNI’s næste leder bliver sandsynligvis Mohamed Chouki, der er den nuværende formand for partiets parlamentariske gruppe. Det forventes, at stort set den samme koalition vil forblive ved magten, selvom fordelingen af mandater muligvis vil ændre sig en smule, da oppositionen er for splittet til at kunne udfordre RNI-PAM-PI-alliancen. Det sociale klima, som allerede var anspændt i 2025, vil imidlertid kræve, at partierne går længere end blot at love kontinuitet og i stedet tager ordentligt fat på de sociale problemer. Især forholdet mellem landets unge og den politiske sfære er blevet forværret i de seneste år. Dette kulminerede i GenZ 212-protesterne i oktober 2025, hvor de vigtigste klagepunkter var for lave udgifter til sundhed og uddannelse sammenlignet med for store udgifter til sportsinfrastruktur, manglende muligheder (og høj ungdomsarbejdsløshed i byerne), social ulighed og en manglende forbindelse til den politiske klasse. Der blev gennemført reformer for at øge det politiske engagement samt yderligere finansiering til offentlige tjenester, men forventningerne til, at den nye regering leverer resultater på disse områder, vil ikke desto mindre være høje.

Udenrigspolitisk vil forholdet til Algeriet fortsat være det største spændingspunkt på grund af landets støtte til Polisario-fronten, som kontrollerer en tredjedel af Vestsahara. Selvom de diplomatiske forbindelser med Spanien og Frankrig (Marokkos to største handelspartnere) er blevet forbedret i de seneste år, efter at begge lande godkendte den marokkanske plan for Vestsaharas selvstyre, er det overordnede forhold til Den Europæiske Union i denne sag fortsat kompliceret. Når det er sagt, er Marokko fortsat en afgørende partner i styringen af migrationsstrømmene, og handelsforbindelserne vil sandsynligvis også blive styrket, i takt med at marokkanske industrier i stigende grad integreres i europæiske værdikæder. I lyset af det nuværende geopolitiske miljø er Marokkos solide forhold til USA og den nuværende amerikanske regering bemærkelsesværdigt. Dette blev understreget af beslutningen om at underskrive præsident Trumps »Board of Peace«-charter i januar 2026, hvilket gjorde Marokko til det første afrikanske land, der gjorde dette. Marokko vil også fortsat styrke sine bånd til lande i Afrika syd for Sahara. I den henseende forbliver »Syd-Syd«-samarbejdet en central del af landets udenrigspolitik gennem flagskibsprojekter såsom den afrikansk-atlantiske gasledning med Nigeria og de fleste vestafrikanske lande.

Betaling

Bankoverførsler er ved at blive det mest populære betalingsmiddel til både indenlandske og internationale transaktioner. Checks anvendes stadig i vid udstrækning som betalingsmiddel og udgør også effektive gældsbeviser: debitorer kan retsforfølges, hvis de undlader at betale det skyldige beløb. Veksler udgør ligeledes et attraktivt betalingsmiddel, da de fungerer som en kilde til kortfristet finansiering gennem diskontering, afdrag eller overdragelse. Gældsbreve anvendes til at registrere de finansielle detaljer vedrørende personlige gældsforpligtelser, forretningsgæld og ejendomstransaktioner. De er juridisk bindende kontrakter, der kan anvendes i en domstol, hvis debitor misligholder sine forpligtelser. Et gældsbrev fungerer som et solidt bevis på en aftalt betaling og dermed på en gæld i tilfælde af tvist.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Inddrivelse af gæld skal indledes med et forsøg på at nå frem til en mindelig løsning. Kreditorer forsøger at kontakte deres debitorer på forskellige måder (telefonopkald, skriftlige rykkere såsom formelle breve, e-mails eller udenretslige meddelelser osv.). Forhandlingerne om en mindelig løsning kan være intense og omfatte aspekter såsom antallet af afdrag, afskrivninger, garantier/sikkerhedsstillelse og renter i afdragsfri perioden. Ifølge marokkansk lovgivning kan en advokat anerkende debitorens underskrift via afdragsordninger, som underskrives, attesteres og legaliseres af de kompetente myndigheder i Marokko. Kreditorernes advokat kan efterfølgende anvende denne betalingsaftale som gældsanerkendelse i tilfælde af retssager.

Retssager

Marokko har et retssystem baseret på fransk retstradition og domstole baseret på islamiske traditioner (som udelukkende vedrører parternes personlige status). Domstolene omfatter lokalretter (juridictions de proximité), der har til opgave at bilægge tvister mellem enkeltpersoner, førsteinstansretter (tribunaux de première instance), der behandler alle civilretlige sager, handelsretter, der behandler erhvervsmæssige tvister, appeldomstole (cours d’appel), der behandler civile og administrative sager, samt en kassationsdomstol (Cour de cassation).

Hasteprocedurer

Hvis gælden er knyttet til en anerkendt fordring eller et løfte, er det muligt at opnå en betalingskendelse. For at gøre dette skal der indgives en ansøgning til justitskontoret ved den kompetente domstol. Gælden skal være bevist, fast (dvs. ubestridt), forfalden og ikke omstridt. Hvis sagsøgte ikke indgiver et svarskrift inden for otte dage, er det muligt at opnå en eksigibel afgørelse. Indgiver sagsøgte et svarskrift inden for otte dage efter modtagelsen af betalingspåbuddet, overgår sagen til den almindelige procedure. Appelafdelingen ved førsteinstansretten eller appelretten kan dog ved en begrundet dom helt eller delvist udsætte fuldbyrdelsen.

Almindelig retssag

Kreditorens repræsentant indgiver en stævning til den relevante domstol, og en foged forkynder den for skyldneren, som derefter kan lade sig repræsentere af en advokat inden for den af dommeren fastsatte frist og indgive et modkrav. Der kan være behov for flere retsmøder til udveksling af skriftlige indlæg, fremsendelse af dokumenter og fremlæggelse af relevant bevismateriale.

Hovedforhandlingen fastsættes af dommeren med henblik på fremlæggelse af processkrifterne. Drøftelser og indlæg foregår under dommerens ledelse ved den offentlige høring. Sagen sendes derefter til rådslagning, så dommerne kan drøfte de retsmidler, begrundelser og afgørelser, der udgør indholdet af dommen. Efter dommernes rådslagning afsiges en begrundet dom. Den kan normalt forventes inden for en gennemsnitlig behandlingstid på 14 måneder.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Når alle appelmuligheder er udtømt, bliver dommen endelig og kan fuldbyrdes. Beslaglæggelsesordrer er normalt effektive til at beslaglægge og sælge skyldnerens aktiver.

I henhold til marokkansk lovgivning er handelsretterne forpligtet til at anerkende domme afsagt i udlandet, selvom der ikke er indgået nogen konvention herom med det land, hvor dommen er afsagt. For at dommen kan anerkendes og fuldbyrdes, skal originaleksemplaret af den udenlandske dom forelægges for retten sammen med en attest på, at der ikke kan appelleres. Når en udlænding opnår en endelig dom, som vedkommende ønsker at få fuldbyrdet i Marokko, og i modsat fald, når der søges om fuldbyrdelse af en marokkansk dom i udlandet, skal vedkommende følge exequatur-proceduren. Der findes to fuldbyrdelsesprocedurer. Den første er specifik for Marokko, mens den anden er fastlagt ved bilaterale retsaftaler mellem Marokko og andre lande, herunder Tyskland, Belgien, USA, De Forenede Arabiske Emirater, Spanien, Frankrig, Italien og Libyen.

Insolvensprocedurer

Insolvensprocedurer er reguleret af bog V i handelsloven. Den indeholder bestemmelser om forebyggelse af økonomiske vanskeligheder (advarselsprocedure og procedure for mindelig bilæggelse) samt formelle insolvensprocedurer (retslig saneringsprocedure og retslig likvidationsprocedure).

På grund af COVID-19-situationen har Marokko truffet to foranstaltninger inden for rammerne af insolvensprocedurerne:

Muligheden for, at gældsramte virksomheder kan indlede en procedure med henblik på at anmode om en henstandsperiode, der giver dem mulighed for lovligt at suspendere betalinger (hvis insolvensen skyldes COVID-19).

Muligheden for at opnå et stimuleringslån, der er forbeholdt virksomheder, der er ramt af COVID-19.

ALARMPROSEDUREN

Advarselsproceduren indledes af virksomhedens partnere eller revisorer (eksterne revisorer, der er ansat af virksomheden til at rette op på den finansielle situation), som er forpligtet til inden for otte dage at underrette virksomhedens ledelse om eventuelle muligheder for at afhjælpe situationen. Hvis der ikke træffes foranstaltninger til at afhjælpe situationen inden for 15 dage, skal der indkaldes til en generalforsamling for at træffe en beslutning om, hvordan situationen skal afhjælpes på baggrund af revisorens rapport.

FORLIGSPROCEDURE (FORLIG)

Forligsprocedurer kan kun iværksættes af et handelsselskab, en erhvervsdrivende eller en håndværker, der befinder sig i økonomiske vanskeligheder, men som endnu ikke er likviditetsinsolvent. Når proceduren er indledt, sættes skyldneren under domstolens tilsyn. Retten udpeger derefter en ekstern forligsmand for en begrænset periode på tre måneder for at bistå skyldneren med at nå til enighed med sine kreditorer. Der kan indgås et forlig med alle kreditorer eller med skyldnerens »hovedkreditorer«. Kreditorerne har krav på deres fulde fordring, men mægleren kan foreslå en ordning, eller kreditorerne kan, hvis de ønsker det, afstå en del af gælden. Når aftalen er godkendt af retten, suspenderes alle retslige procedurer vedrørende de gældsforpligtelser, der er omfattet af aftalen, i den periode, hvor den mindelige forligsaftale gælder.

BESKYTTELSESPROCEDURE

Denne mekanisme har til formål at give en virksomhed mulighed for at omstrukturere sig for at kunne overleve. For at kunne benytte sig af den skal virksomheden godtgøre, at den ikke befinder sig i en situation med betalingsstandsning. I forbindelse med denne procedure er det dog stadig muligt at forhandle med kreditorerne for at undgå at nå frem til en betalingsstandsning og dermed en konkursbehandling. Det er virksomheden, der indbringer sagen for retten, som afsiger en kendelse om indledning af beskyttelsesproceduren. Proceduren indledes med en seks måneders observationsperiode (der kan forlænges én gang), hvor konkursbehandleren i samarbejde med direktøren udarbejder en »økonomisk og social statusopgørelse« (BES) for virksomheden: en statusopgørelse over årsagen til vanskelighederne, den aktuelle økonomiske situation, de korrigerende foranstaltninger, der skal overvejes, og de deraf følgende udsigter. I denne periode træffer virksomheden passende foranstaltninger for at rette op på situationen og hjælper kuratoren med at udarbejde en genopretningsplan. Rettens godkendelse af en sådan plan markerer afslutningen på observationsperioden og begyndelsen på selve planen, som kan vare op til fem år. Også her forbliver direktøren ved roret i sin virksomhed, men frem for alt vil virksomheden drage fordel af radikale foranstaltninger, som kun retten kan pålægge:

udsættelse af forfaldsdatoer for gæld;

indstilling af individuelle retsforfølgninger;

forpligtelse for alle kreditorer til at anmelde deres krav;

stop for rentetilskrivning.

RETSLIG KURATORORDNING

Denne procedure er kun tilgængelig for skyldnere, der er blevet insolvente (état de cessation de paiements), men hvis økonomiske situation ikke er uopretteligt kompromitteret. En insolvensdommer og en kurator (den person, der udpeges af retten som led i en insolvens- eller likvidationssag; fungerer også som syndikat) udpeges af retten. Under forløbet forbliver det gældsatte selskab og dets ledelse i besiddelse af selskabets aktiver, og debitor fortsætter sin virksomhed. Konkursbehandlingsproceduren kan resultere i enten en rekonstruktion af debitors virksomhed eller en likvidation heraf. Kuratoren skal udarbejde en rapport om selskabets situation inden for fire måneder fra indledningen af sagen. I sin rapport vil kuratoren enten anbefale en fortsættelsesplan for skyldneren, salg af virksomheden eller likvidation. Retten skal derefter træffe en afgørelse om skyldnerens skæbne på baggrund af rapporten. Der er ingen direkte afstemning blandt kreditorerne om de muligheder, der står til rådighed for skyldneren under proceduren.

RETSLIG LIKVIDATION

Dommen, der indleder proceduren, medfører, at alle gældsforpligtelser straks forfalder til betaling, og kreditorerne skal inden for en frist på to måneder indgive deres krav. Marokkanske kreditorer har to måneder til at indgive deres krav; kreditorer bosiddende i udlandet har en frist på fire måneder. Likvidationssagen kan afsluttes før tid, inden der foretages en fordeling af likvidationsboet, hvis skyldneren ikke længere har gæld, kuratoren har tilstrækkelige midler til at betale alle kreditorer fuldt ud, eller skyldneren ikke har tilstrækkelige aktiver til at dække omkostningerne ved likvidationsproceduren.

I henhold til marokkansk lovgivning findes der ingen specifikke regler om fordringers prioritet i tilfælde af insolvens. Der er dog visse privilegerede kreditorer, såsom: de ansatte, statskassen, de sociale myndigheder, kreditorerne i en kollektiv forligsprocedure og endelig de usikrede kreditorer.

Senest opdateret: januar 2026