Det globale erhvervsklima forværres i et accelererende tempo: virksomhedskonkurser steg med 12 % i begyndelsen af 2026, drevet af Nordamerika (+22 %). På baggrund af geopolitiske spændinger og stigende omkostningspres forventer Coface nu en global stigning i konkurser på 6 % i 2026.
Nøgletal
- +12%: stigning i globale konkurser i begyndelsen af 2026, hvilket signalerer en hurtig forværring af erhvervsklimaet
- +22%: kraftig stigning i konkurser i Nordamerika, som er den primære drivkraft bag den globale stigning
- +6%: konkurser forventes nu at stige med 6 % i 2026 – mere end dobbelt så meget som den oprindelige prognose
Den økonomiske nedgang er nu tydelig i tallene
Det globale erhvervsmiljø er blevet mærkbart svækket i de seneste måneder, i takt med at de økonomiske konsekvenser af Iran-konflikten er begyndt at påvirke aktiviteten.
Stigningen på 12 % i konkurser, som blev registreret i begyndelsen af 2026 – herunder en stigning på 22 % i Nordamerika – illustrerer omfanget af det nuværende chok og den hurtige forværring af situationen for virksomheder.
Denne udvikling er drevet af de seneste geopolitiske spændinger, især i Mellemøsten, hvis følgevirkninger nu begynder at vise sig i form af stigende forsyningsomkostninger, øget volatilitet i energipriserne samt større usikkerhed, der tynger investeringsbeslutninger.
Prognoser opjusteret for 2026
På denne baggrund opjusterer Coface markant sine prognoser for konkurser i 2026. Globalt forventes konkurser nu at stige med omkring 6 %, hvilket er mere end en fordobling af den stigning, der blev forventet ved årets begyndelse.
Der forventes betydelige stigninger i USA (+8 %), Frankrig (+8 %) og Japan (+7 %), mens Tyskland og Holland ventes at opleve stigninger på omkring 5 %. Mere moderate stigninger, mellem 2 % og 3 %, forventes i Spanien, Italien og Storbritannien.
Renter forværrer en allerede skrøbelig situation
På baggrund af denne i forvejen skrøbelige situation fortsætter finansieringsforholdene med at lægge et tungt pres på virksomhederne. På trods af begyndelsen på en lempelsescyklus ligger renterne fortsat på et højt niveau efter flere års pengepolitisk stramning, hvilket betyder, at omkostningerne ved kredit fortsat er høje.
Denne begrænsning er desto mere betydningsfuld, eftersom virksomheder går ind i denne fase med historisk høje gældsniveauer. Derfor kan selv små ændringer i finansieringsbetingelserne få uforholdsmæssigt store konsekvenser: en stigning på blot 25 basispoint i lånerenterne ville være tilstrækkelig til igen at accelerere antallet af konkurser globalt og bringe væksten tættere på niveauerne observeret i 2025.
Den vedvarende høje rente fungerer således som en forværrende faktor i et allerede forringet miljø, da den begrænser virksomhedernes evne til at refinansiere deres gæld og modstå yderligere chok.
Konjunkturfølsomme sektorer i frontlinjen
Presset er fortsat særligt udtalt i de sektorer, der er mest følsomme over for konjunkturer og finansieringsforhold. Bygge-, kemi- og tekstilsektoren er fortsat de mest sårbare sektorer på grund af deres høje eksponering over for produktionsomkostninger og efterspørgsel.
I flere store økonomier har disse sårbarheder allerede en konkret indvirkning:
- USA: industri- og byggesektoren rammes af stigende finansieringsomkostninger og aftagende efterspørgsel.
- Tyskland: industrien, især kemi- og byggesektoren, er fortsat under pres på grund af høje energipriser og fortsat svag aktivitet.
- Frankrig: byggesektoren lider under høje renter, industrien er fortsat svækket af energipriserne, og detailsektoren er presset af begrænset købekraft.
- Japan: de mest forgældede sektorer er svækket af finansieringsforhold, der er blevet vedvarende strammere.
I disse sektorer reducerer kombinationen af høje produktionsomkostninger, pressede marginer og strammere adgang til finansiering i betydelig grad virksomhedernes evne til at tilpasse sig.
Denne sårbarhed er endnu mere udtalt for SMV’er, som ofte er mindre diversificerede og mere udsatte for udsving i likviditeten. Som følge heraf er disse sektorer i flere regioner blandt de primære bidragydere til stigningen i konkurser siden 2025, hvilket bekræfter den efterhånden strukturelle karakter af de underliggende presfaktorer.
Statslig indgriben forventes ikke at give samme buffer
Den relativt afdæmpede udvikling i konkurser mellem 2020 og 2023 skyldtes i høj grad omfattende statslig støtte som reaktion på Covid‑19-pandemien og konsekvenserne af krigen i Ukraine.
Selvom støtteforanstaltninger genindføres i nogle lande, er de væsentligt mere begrænsede i omfang. I de store europæiske økonomier – herunder Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien – udgjorde den finanspolitiske støtte i 2022–2023 omkring 2–4 % af BNP.
Til sammenligning er de nuværende tiltag langt mindre, med det største støtteprogram observeret i Spanien på omkring 0,3 % af BNP. Derudover er de seneste indgreb i stigende grad målrettede.
Selvom dette kan hjælpe de mest sårbare sektorer og virksomheder, er det usandsynligt, at det vil give samme brede beskyttelse som under tidligere kriser.Som følge heraf vurderes den økonomiske politiks muligheder for at begrænse stigningen i konkurser som mere begrænsede.
