Tyskland

De offentlige udgifter understøtter væksten i 2026-27

Tyskland er i øjeblikket en af de langsomst voksende avancerede økonomier, hvor det reale BNP næsten ikke er vokset overhovedet siden slutningen af 2019. Landets eksportorienterede forretningsmodel, der i høj grad er afhængig af maskin-, bil- og kemikalieindustrien, har været under pres i et stykke tid allerede. Desværre lægger højere energipriser, indførelsen af amerikanske toldafgifter og Kinas fremkomst som konkurrent på de globale markeder yderligere pres på den indenlandske økonomi. Efter at være faldet i 2023 og stagneret i 2024 vendte væksten endelig tilbage i 2025, hvor det reale BNP steg med et stadig beskedent 0,2 %. På den positive side er det stadig sandsynligt, at der vil ske en yderligere acceleration i 2026, selvom konflikten i Mellemøsten og dens indvirkning på energi- og kemikaliepriserne skaber en vis modvind. For 2027 antager vi, at den tyske økonomi vil skifte op i et højere gear. I modsætning til tidligere opsving vil denne vækst ikke primært være drevet af den private sektor, da både husholdningernes forbrug og virksomhedernes investeringer forventes at forblive svage, mens nettoeksporten også fortsat vil skuffe.

Tværtimod oprettede regeringen i 2025 en gældsfinansieret særfond til infrastruktur og klimaneutralitet (SFIC), som vil have en stimulerende effekt på de offentlige udgifter, især på de offentlige investeringer. Fondens betydelige budget på 500 mia. euro (ca. 11 % af det nuværende BNP) vil blive brugt i løbet af det næste årti, hvor der er afsat 100 mia. euro hver til delstaterne (Bundesländer) og en klima- og omstillingsfond. De resterende 300 milliarder euro vil blive fordelt af forbundsregeringen. Indtil videre er udnyttelsen dog bagud i forhold til tidsplanen, hvilket mindsker den potentielle vækstpåvirkning. Den seneste statusrapport, der bygger på data fra juni 2026, tegner et blandet billede. På delstatsniveau var 9,6 % af budgettet (svarende til 9,6 mia. euro) blevet tildelt til projekter ved udgangen af første halvår 2026, men kun 0,5 % var faktisk udbetalt. På føderalt niveau er resultaterne langt bedre: I 2025 lykkedes det regeringen at bruge 14,0 mia. euro (svarende til 74,0 % af det tildelte budget på 18,9 mia. euro). I perioden januar til juni 2026 er der udbetalt 15,1 mia. euro, hvilket svarer til omkring 38 % af dette års budget på 39,7 mia. euro. Der er dog betydelige forskelle mellem de enkelte projekter. Mens investeringer i hospitaler allerede har opbrugt 100 % af det tildelte budget for 2026 (6 milliarder euro), og idrætsanlæg har modtaget udbetalinger svarende til ca. 60 % af bevillingen for 2026 (500 millioner ud af 836 millioner euro), ser situationen langt værre ud på andre områder. Inden for energiinfrastruktur, forskning og udvikling samt digitalisering ligger udbetalingsprocenterne i øjeblikket i det lave tocifrede interval. I mellemtiden havde trafikinfrastrukturen, som i år vil modtage hovedparten af SFIC-midlerne, ved udgangen af juni 2026 opbrugt omkring en tredjedel af sit budget på 22 milliarder euro. Alt i alt forventes de offentlige investeringer i Tyskland at stige til omkring 129 milliarder euro i år, op fra 75 milliarder euro i 2024. Mens byggebranchen og tilstødende sektorer vil drage fordel af de øgede udgifter til infrastruktur og bygninger, vil våbenindustrien også fortsat opleve en stigende efterspørgsel i 2026-27. En særlig fond til genoprustning (oprettet af den forrige regering efter invasionen af Ukraine i 2022, på 100 milliarder euro) vil være opbrugt ved udgangen af 2027, men den nuværende regering har undtaget militærudgifterne fra den forfatningsmæssigt fastlagte gældsbremse. Som følge heraf forventes forsvarsbudgettet at nå op på 152 milliarder euro i 2029, hvilket er det tredobbelte af niveauet i 2023 og svarer til 3,5 % af BNP (i øjeblikket 2,4 %). I betragtning af de enorme kapacitetsproblemer i den tyske våbenindustri vil nogle af de ekstra ordrer uundgåeligt blive afgivet til udenlandske leverandører og dermed også understøtte væksten i sektoren i udlandet.

Samlet set forventes Tysklands finanspolitiske stimuleringspakke at øge væksten med 0,4 procentpoint i både 2026 og 2027, men det vil ske på bekostning af højere budgetunderskud og øget statsgæld. Dette sker på et tidspunkt, hvor renten på den tyske 10-årige statsobligation allerede er steget til 3,2 %, hvilket er det højeste niveau siden 2011. Som følge af budgetunderskud på omkring 4 % af BNP i både 2026 og 2027 samt en svag økonomisk vækst forventes Tysklands offentlige gæld i forhold til BNP at stige fra omkring 62 % i 2024 til tæt på 68 % ved udgangen af 2027. Dette er stadig et solidt niveau i en europæisk sammenligning (gennemsnittet i euroområdet lå på 89 % i 2. kvartal 2026), men det signalerer en ændring i forhold til landets traditionelt stramme og disciplinerede finanspolitiske tilgang. Det skaber også risici på mellemlang sigt, hvis SFIC-budgettet misbruges til offentlige uddelinger i stedet for at blive brugt til offentlige investeringer.

Den private sektor klarer sig fortsat dårligt

Problemet er, at uden de finanspolitiske stimulanser risikerer den tyske økonomi at stagnere endnu en gang, da både husholdninger og virksomheder ser pessimistisk på de kommende kvartaler. Udbruddet af krigen i Iran i marts 2026 og de efterfølgende stigninger i energipriserne har tynget forbrugertilliden. GfK’s forbrugerklimaindeks er faldet til et treårigt lavpunkt på -33,1 point i maj og har kun rettet sig marginalt siden da. Både de økonomiske forventninger og indkomstforventningerne er faldet fra meget solide tal på henholdsvis +10,1 og +15,2 i juli 2025 til -6,3 og -14,5 et år senere. Delindekset for »købsvillighed« befinder sig også langt nede i negativt territorium. Dette, kombineret med en højere inflation end tidligere forventet (hvilket fører til stagnerende reallønninger) og øget usikkerhed på arbejdsmarkedet, vil dæmpe husholdningernes efterspørgsel i resten af 2026 og de første kvartaler af 2027. I betragtning af det private forbrugs betydning (der udgør mere end 53 % af BNP i 2025) lover dette ikke godt for vækstudsigterne i prognoseperioden.

På virksomhedssiden er Ifo-konjunkturindekset derimod vendt tilbage til en opadgående tendens og har vist tre på hinanden følgende forbedringer fra maj til juli. Ikke desto mindre befinder indikatoren sig fortsat i negativt territorium på tværs af alle de undersøgte sektorer, og især detailhandlen er meget pessimistisk med hensyn til de kommende tolv måneder. Bekymrende nok er kreditrisikoen fortsat et problem: Virksomhedskonkurserne har været stigende siden 2022, og i perioden januar-april 2026 blev der registreret endnu en stigning på 7 % på årsbasis. De vigtigste styringsrenter i euroområdet er allerede blevet hævet af ECB, og yderligere stigninger er mulige, hvis krigen i Iran medfører et mere vedvarende prispres. Lige så problematisk er det, at den seneste ECB-undersøgelse af bankernes udlån, der blev offentliggjort i juli 2026, viser, at virksomhedernes adgang til kredit er blevet strammet af de kommercielle långivere i fire på hinanden følgende kvartaler. Med henvisning til stigende geopolitiske risici og konkursrisici forventer bankerne også en yderligere stramning i anden halvdel af 2026, hvilket vil skabe flere refinansieringsudfordringer for tyske virksomheder.

Landets overskud på de løbende poster er i høj grad drevet af varehandelen. Mens eksporten til euroområdet stadig vokser, har eksporten til Kina og USA (de to vigtigste eksportmarkeder hver for sig) været faldende i et stykke tid. Efter fald på omkring 10 % i 2025 ser tallene for januar-maj 2026 også dystre ud: eksporten til USA faldt med 7,0 % på årsbasis, og eksporten til Kina med 13,0 %. Samtidig er importvæksten fortsat robust og overstiger eksportvæksten i de første fem måneder af 2026 (3,7 % mod 3,0 %). Som følge af Tysklands svindende konkurrenceevne, nye handelsbarrierer i USA og højere importomkostninger til energi forventes Tysklands stadig betydelige overskud på betalingsbalancens løbende poster at falde i 2026–27 til 3,2 % i 2027 (det var 5,8 % i 2024).

Regeringen bliver stadig mere upopulær

Efter et ekstraordinært valg i februar 2025 og dannelsen af en ny koalitionsregering mellem det centrum-højreorienterede CDU/CSU under kansler Friedrich Merz og de centrum-venstreorienterede Socialdemokrater (SPD) under vicekansler og finansminister Lars Klingbeil i maj 2025 er den offentlige opbakning til de to partnere faldet støt. Merz’ popularitet er faldet til omkring 20 %, hvilket er den laveste måling, der nogensinde er registreret for en tysk kansler, og opbakningen til de to partier er faldet til henholdsvis 22 % (CDU/CSU) og 12 % (SPD). Den største vinder er det højreekstremistiske parti AfD: på føderalt plan ligger partiet i meningsmålingerne nu på omkring 28 %, hvilket ville gøre det til det største parti i Forbundsdagen, parlamentets underhus. AfD forventes at klare sig meget godt ved tre kommende delstatsvalg i Østtyskland i efteråret. I delstaten Sachsen-Anhalt kan partiet vinde et absolut flertal (ligger i øjeblikket på 42 % i meningsmålingerne) ved valget i september og danne sin første delstatsregering. Et sådant resultat vil yderligere destabilisere forbundsregeringen, hvilket potentielt kan udløse en ledelsesudfordring i CDU/CSU og skabe krav blandt centrum-højre-politikere om at opgive den nuværende »firewall-politik«, der forbyder samarbejde med AfD. Presset på kansler Merz var allerede steget i juli efter en mislykket regeringsomdannelse, der fremmedgjorde store dele af hans egen parlamentsgruppe.

Desuden er regeringen blevet enig om at gennemføre betydningsfulde (men stadig ikke tilstrækkelige) reformer af det sociale velfærdssystem. Ekspertudvalg foreslog ændringer af pensions- og sundhedssystemerne i midten af 2026, og regeringen har signaleret sin tilslutning til forslagene. Tidligere på året er adgangen til arbejdsløshedsunderstøttelse også blevet strammet (et centralt valgkampsemne for CDU/CSU), men besparelserne er ikke så betydelige som oprindeligt forventet. Reformforslagene står dog over for alvorlige risici i forbindelse med gennemførelsen i parlamentet. Pensionsreformen indebærer en højere pensionsalder samt øgede bidrag for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Disse foranstaltninger vil vise sig at være upopulære blandt vælgerne på et tidspunkt, hvor regeringen i forvejen lider under dårlige meningsmålinger. Samtidig har den såkaldte store koalition (da den omfatter de to politiske kræfter, der engang dominerede efterkrigstidens Tyskland) kun et flertal på 12 mandater i parlamentet. Et så skrøbeligt flertal giver ikke plads til alt for mange afvigende stemmer blandt regeringsmedlemmerne.

Betaling

Bankoverførsel (Überweisung) er stadig den mest udbredte betalingsform. Alle førende tyske banker er tilsluttet SWIFT-netværket, hvilket gør det muligt for dem at tilbyde en hurtig og effektiv pengeoverførselstjeneste. SEPA Direct Debit Core Scheme og SEPA Direct Debit B2B er de nyeste former for direkte debitering.

Veksler og checks er ikke særlig udbredte som betalingsmidler i Tyskland. For tyskere er et vekselsynonym med en kritisk økonomisk situation eller manglende tillid til leverandøren. Checks betragtes ikke som en betaling i sig selv, men som et »betalingsforsøg«: Da tysk lovgivning ikke anerkender princippet om bekræftede checks, kan udstederen til enhver tid og af enhver grund annullere betalingen. Derudover kan bankerne afvise betalinger, hvis der ikke er dækning på den konto, hvorfra beløbet skal trækkes. Afviste checks er ret almindelige. Som hovedregel betragtes veksler og checks ikke som effektive betalingsmidler, selvom de giver kreditorer ret til at benytte en »fast track«-procedure til inddrivelse af gæld i tilfælde af manglende betaling.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Den mindelige inddrivelse er et afgørende skridt for en vellykket gældsinddrivelse. Inddrivelsesprocessen indledes som regel med, at debitor modtager et sidste betalingskrav via almindelig eller anbefalet post, hvorved debitor mindes om sine betalingsforpligtelser.

I henhold til loven om fremskyndelse af forfaldne betalinger (Gesetz zur Beschleunigung fälliger Zahlungen) anses en debitor for at være i misligholdelse, hvis en gæld forbliver ubetalt inden for 30 dage efter forfaldsdatoen og efter modtagelse af en faktura eller tilsvarende betalingsanmodning, medmindre parterne har aftalt en anden betalingsfrist i købekontrakten. Derudover er skyldneren forpligtet til at betale morarenter og rykkergebyrer ved udløbet af denne frist.

Inddrivelse af gæld anbefales og er almindelig praksis i Tyskland.

Retssager

Hurtig procedure

Forudsat at kravet er ubestridt, kan kreditor søge om en betalingskendelse (Mahnbescheid) gennem en forenklet og omkostningseffektiv procedure. Kreditor beskriver detaljerne i sit krav og kan derefter ret hurtigt opnå en fuldbyrdelsesdom via Online-Dunning Service (Mahnportal), direkte grænseflader eller (kun for privatpersoner) fortrykte formularer. Sådanne automatiserede og centraliserede (for hvert Bundesland, delstat) procedurer er tilgængelige overalt i Tyskland.

Denne type sag hører under den lokale domstol (Amtsgericht) i det område, hvor ansøgerens bopæl eller forretningssted er beliggende. For udenlandske kreditorer er den kompetente domstol Amtsgericht Wedding (i Berlin). Det er ikke obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat.

Gældsætteren får to uger efter modtagelsen af meddelelsen til at betale sin gæld eller gøre indsigelse mod betalingspåbuddet (Widerspruch). Hvis gældsætteren ikke gør indsigelse inden for denne frist, kan kreditor ansøge om en fuldbyrdelsesbeslutning (Vollstreckungsbescheid).

Almindelig sag

Under almindelige sager kan retten pålægge parterne eller deres advokater at underbygge deres krav, som retten derefter alene har beføjelse til at vurdere. Hver part anmodes desuden om inden for den fastsatte frist at indgive et processkrift, der redegør for deres forventninger.

Når kravet er blevet behørigt undersøgt, afholdes der en offentlig retsmøde, hvor retten afsiger en begrundet dom (begründetes Urteil).

Den tabende part skal som udgangspunkt afholde alle retsomkostninger, herunder den vindende parts advokathonorarer, i det omfang disse honorarer er i overensstemmelse med den officielle honorartabel (Rechtanwaltsvergütungsgesetz, RVG). Ved delvis medhold afholdes honorarer og udgifter af hver part i forhold til deres andel. En almindelig retssag kan vare fra tre måneder til et år, mens sager, der indbringes for Forbundsdomstolen, kan strække sig op til seks år.

Der kan indgives appel (Berufung) mod afgørelsen fra førsteinstansretten, hvis det omstridte beløb overstiger 600 euro. Førsteinstansretten vil også tillade en appel, hvis en sag vedrører et principielt spørgsmål eller kræver en lovændring for at sikre »ensartet retspraksis«.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Håndhævelsen kan påbegyndes, så snart der er afsagt en endelig dom. Hvis skyldnere ikke efterkommer en dom, kan deres bankkonti blive lukket, og/eller en lokal foged kan foretage beslaglæggelse og salg af deres ejendom.

For udenlandske domme skal kreditor, for at opnå et exequatur, fremlægge en notariseret tysk oversættelse af afgørelsen, som også skal anerkendes, en fuldbyrdelsesordre for denne dom samt en fuldbyrdelsesklausul. Domme afsagt af domstole i EU-medlemsstater anerkendes uden yderligere procedure – medmindre visse begrænsninger i henhold til EU-retten finder anvendelse.

Insolvensprocedurer

UDENFORRETSLIGE FORHANDLINGER

Gældere kan forsøge at genforhandle deres gæld med deres kreditorer, hvilket bidrager til at beskytte gældere mod krav om for tidlig betaling. Proceduren er dog i kreditorernes interesse, da den kan være hurtigere og som regel er billigere end en formel insolvensbehandling.

RESTRUKTURERING

Efter en begæring indgivet til konkursretten på grundlag af likviditetsproblemer eller overgældsætning kan retten indlede en foreløbig konkursbehandling, hvor den udpeger en foreløbig kurator med henblik på at undersøge mulighederne for at omstrukturere virksomheden. Hvis administrationen godkender denne omstrukturering, indleder den derefter en formel procedure og udpeger en kurator, der har til opgave at fortsætte skyldnerens virksomhed og samtidig bevare virksomhedens aktiver.

LIKVIDATION

Likvidation kan indledes på begæring af enten skyldneren eller kreditoren, forudsat at skyldneren ikke er i stand til at indfri sine gældsforpligtelser, når de forfalder. Når likvidationen er godkendt ved en likvidationsafgørelse, og virksomheden er blevet slettet af registret, skal kreditorerne indgive deres krav til likvidationsadministratoren inden for tre måneder efter offentliggørelsen.

EJENDOMSFORBEHOLD

Dette er en skriftlig klausul i kontrakten, hvor leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil køberen har betalt den fulde pris. Der findes tre former for ejendomsforbehold:

simpel ejendomsforbehold: leverandøren beholder ejendomsretten til de leverede varer, indtil køberen har betalt den fulde pris;

udvidet ejendomsforbehold: ejendomsforbeholdet udvides til at omfatte videresalg af de efterfølgende varer; køberen overdrager til den oprindelige leverandør de fordringer, der opstår ved videresalg til en tredjepart;

udvidet ejendomsforbehold: ejendomsforbeholdet udvides til at omfatte varer, der er forarbejdet til et nyt produkt, og den oprindelige leverandør forbliver ejer eller medejer op til værdien af sin leverance.

Senest opdateret: august 2026