Forsigtige tegn på opsving takket være offentlige investeringer
Den store ændring kom i 2025. Efter forbundsvalget i februar reviderede Forbundsdagen den forfatningsmæssige gældsbremse, så forsvars- og sikkerhedsudgifter, der overstiger 1 % af BNP, kan undtages fra dens regler. Derudover blev der oprettet en særlig investeringsfond på 500 mia. euro til støtte for infrastruktur og klimabeskyttelse. Af dette beløb er 100 mia. EUR øremærket til delstaterne (Bundesländer). Fonden skal løbe over en periode på 12 år. Disse tiltag markerer en markant afvigelse fra Tysklands traditionelt stramme og disciplinerede finanspolitiske tilgang. For yderligere at støtte virksomhederne indførte Forbundsdagen den såkaldte »Investment Booster«. Dette giver virksomheder mulighed for at anvende en afskrivningssats på 30 % om året over tre år for investeringer i maskiner og udstyr i stedet for den standardmæssige lineære metode. Elbiler, der anvendes til erhvervsmæssige formål, vil også drage fordel af den fremskyndede afskrivning. Fra 2028 skal selskabsskattesatserne sænkes med et procentpoint om året fra de nuværende 15 % og nå op på en permanent sats på 10 % i 2032. Desuden planlægger den nye regering fra januar 2026 at sænke elafgifterne permanent for virksomheder inden for fremstillingsindustrien og landbruget samt at nedsætte netafgifterne. Selvom disse tiltag allerede har forbedret erhvervsklimaet markant siden februar 2025 – om end fra et meget lavt niveau – har dette endnu ikke udmøntet sig i et bredere økonomisk opsving, selv nu hvor vi er mere end halvvejs inde i 2025. Der forventes ikke at indtræde et egentligt opsving, der kan løfte økonomien ud af de seneste års milde recession, inden 2026. I forsvarssektoren kører de eksisterende virksomheder allerede på fuld kapacitet, hvilket betyder, at yderligere indkøb vil tage tid. Der er desuden mangel på personale til at håndtere udvidelsen. Hvad angår infrastruktur, kræver nye byggeprojekter typisk flere kvartaler eller endda år med planlægning, før de kan få en mærkbar effekt. Derfor bør det kortsigtede økonomiske opsving hovedsageligt stamme fra højere virksomhedsinvesteringer, som har været sat i bero i de seneste par kvartaler på grund af stor usikkerhed omkring planlægningen, og som sandsynligvis vil blive understøttet af skattefradrag og udsigterne til statslige investeringer.
Det private forbrug (52 % af BNP) forventes at stige forsigtigt i anden halvdel af 2025, men vil hovedsageligt finde sted i 2026. Reallønningerne har været stigende siden 3. kvartal 2023 og har bidraget til at genvinde det tab af købekraft, der skyldtes energipriskrisen fra 2021 til 2023. I 2025 faldt væksten i reallønningerne tilbage til normale niveauer på omkring 1,5 % i første halvdel af året, hvilket ligger meget tæt på vækstraterne før pandemien og afspejler, at inflationen og lønudviklingen aftager i takt. Desuden faldt opsparingsraten mærkbart fra et højdepunkt på 11,8 % af den disponible indkomst i 3. kvartal 2024 til 10,4 % i 1. kvartal 2025, hvilket igen er på niveau med tiden før pandemien. Den beskedne genoplivning af det private forbrug bør ledsages af et forsigtigt opsving i bygge- og anlægssektoren på baggrund af en mere gunstig finansiel situation end i de seneste år. Ved midten af 2025 havde ECB sænket sin indlånsrente med 25 basispoint ved hvert eneste møde siden juni 2024, hvilket bragte renten ned fra 4,0 % til 2,0 % i juni 2025, hvilket betragtes som det neutrale niveau. I betragtning af den lave økonomiske vækst i euroområdet, kombineret med at inflationen nærmer sig målet på 2 %, forventes der yderligere to rentenedsættelser på 25 basispoint i 2025. På længere sigt forventes ECB at holde renten uændret, men med mulighed for yderligere to nedsættelser i 2026. Virksomhedsinvesteringerne forventes også at drage fordel af det lavere renteniveau, ud over skattefradrag og lavere energiomkostninger, især i 2026. Udenrigshandelen vil dog foreløbig forblive den store ukendte faktor for 2025-2026. Selvom der er indgået en første aftale mellem USA og EU om fremtidige toldsatser på 15 % for EU-varer i USA, er der stadig stor usikkerhed omkring detaljerne og gennemførelsen. USA er Tysklands største eksportpartner og tegner sig for 10 % af al vareeksport, og dette kan få betydelige negative konsekvenser, især hvis Tysklands andre førende handelspartnere, såsom Kina, Nederlandene og Frankrig, også påvirkes negativt og udviser en lavere efterspørgsel efter tyske produkter.
Finanspolitikken tager en kovending
Efter år med finanspolitisk tilbageholdenhed er der opstået en ny konsensus i det tyske samfund: det anses nu for acceptabelt at optage lån, forudsat at midlerne går til fremtidsorienterede investeringer. I overensstemmelse hermed indeholder forbundsbudgettet for 2025 rekordstore investeringer på i alt 115 mia. EUR, hvilket er en stigning på 55 % i forhold til 2024. Disse midler er primært øremærket til jernbaneinfrastruktur, uddannelses- og børnepasningsinstitutioner, boligprojekter, digitalisering samt – inden for de nye strategiske rammer – klimabeskyttelse og forsvar. Størstedelen af de øgede udgifter forventes at begynde at slå igennem i løbet af sidste kvartal af 2025. I 2026 forventes investeringsniveauet at stige yderligere, idet udgifterne til infrastruktur og klimarelaterede tiltag forventes at stige med 56 % i forhold til året før. Det forventes også, at de tyske væbnede styrker vil øge deres udgifter. Disse steg fra 1,9 % af BNP i 2024 til 2,4 % i 2025 (inklusive pensioner) og forventes gradvist at stige til 3,5 % inden 2029. Selvom regeringen har annonceret besparelsesforanstaltninger (især rettet mod den offentlige forvaltning), er disse langt fra tilstrækkelige til at opveje de øgede finansielle behov. Som følge heraf forventes det føderale budgetunderskud at overskride 3 %-tærsklen i 2026, og den offentlige gæld vil stige igen. Der forventes dog ikke, at der indledes en EU-underskudsprocedure. Den Europæiske Union forventes at indrømme undtagelser, især for forsvarsrelaterede udgifter.
Tysklands overskud på betalingsbalancens løbende poster skyldes i høj grad landets varehandel. Den fremtidige udvikling i denne saldo er fortsat usikker og vil i høj grad afhænge af de amerikanske importørers reaktion på de nye amerikanske toldsatser på EU-produkter samt eventuelle konkurrenceeffekter med andre lande i forbindelse med handelen med USA. Generelt forventes overskuddet på varehandelen at ligge på et noget lavere niveau end i de foregående år.
Lille storkoalition mod stærk opposition
Der blev afholdt snapvalg i Tyskland i februar 2025, efter at den tidligere »trafiklys«-koalition bestående af det socialdemokratiske SPD, De Grønne og det liberale FDP brød sammen i kølvandet på striden om statsbudgettet for 2025. Med 28,5 % af stemmerne blev det kristendemokratiske CDU-CSU det største parti efter at have vundet 4,4 procentpoint i forhold til valget i 2021. Det højreekstremistiske parti Alternativ for Tyskland (AfD) blev den næststørste kraft i Forbundsdagen med 20,8 %, hvilket var partiets bedste resultat nogensinde. Disse fremgange skete i høj grad på bekostning af de tidligere regeringspartier: SPD fik 16,4 % (et fald på 9,3 procentpoint), hvilket er det dårligste resultat i partiets 162-årige historie, De Grønne fik 11,6 % (-3,1 procentpoint), og FDP kun 4,3 % (-7,1 procentpoint). Sidstnævnte nåede ikke op over den 5 %-spærregrænse, der kræves for at komme ind i parlamentet, og mistede derfor sine mandater. En lignende skæbne ramte det venstrekonservative BSW, som heller ikke formåede at sikre sig repræsentation. Derimod vandt Venstrepartiet frem og nåede op på 8,8 %. Inden den afgående Forbundsdag blev opløst og den nye trådte sammen, lykkedes det CDU-formand og kommende kansler Friedrich Merz at overtale SPD og De Grønne til sammen med CDU/CSU at ændre den tyske forfatning. På baggrund af den igangværende krig i Ukraine blev gældsbremsen ændret, så forsvars- og sikkerhedsudgifter kan undtages, dog højst 1 % af BNP. Derudover blev der oprettet en særlig fond til infrastruktur og klimabeskyttelse. En forfatningsændring kræver et flertal på to tredjedele i parlamentet, hvilket stadig var muligt i den afgående Forbundsdag. I det nyvalgte parlament er det imidlertid blevet sværere at opnå samarbejde på tværs af partierne. Den nye regering markerer en tilbagevenden til en »storkoalition« mellem CDU/CSU og SPD, selvom den kun har et relativt snævert flertal på 52 % af pladserne. Oppositionen ledes af AfD, der har 24 % af mandaterne, De Grønne med 13 % og Venstrepartiet med 10 %, hvilket giver dem tilstrækkelig indflydelse til at blokere for yderligere store initiativer. CDU/CSU har lovet ikke at samarbejde med hverken AfD eller Venstrepartiet, hvilket gør yderligere forfatningsreformer usandsynlige. Som situationen ser ud nu, synes den nye regering at være relativt stabil, og det næste forbundsvalg er først planlagt til 2029.

USA
Frankrig
Holland
Polen
Kina
Belgien
Tjekkiet