Tyskland

Forsigtige tegn på opsving takket være offentlige investeringer

Den store ændring kom i 2025. Efter forbundsvalget i februar reviderede Forbundsdagen den forfatningsmæssige gældsbremse, så forsvars- og sikkerhedsudgifter, der overstiger 1 % af BNP, kan undtages fra dens regler. Derudover blev der oprettet en særlig investeringsfond på 500 mia. euro til støtte for infrastruktur og klimabeskyttelse. Af dette beløb er 100 mia. EUR øremærket til delstaterne (Bundesländer). Fonden skal løbe over en periode på 12 år. Disse tiltag markerer en markant afvigelse fra Tysklands traditionelt stramme og disciplinerede finanspolitiske tilgang. For yderligere at støtte virksomhederne indførte Forbundsdagen den såkaldte »Investment Booster«. Dette giver virksomheder mulighed for at anvende en afskrivningssats på 30 % om året over tre år for investeringer i maskiner og udstyr i stedet for den standardmæssige lineære metode. Elbiler, der anvendes til erhvervsmæssige formål, vil også drage fordel af den fremskyndede afskrivning. Fra 2028 skal selskabsskattesatserne sænkes med et procentpoint om året fra de nuværende 15 % og nå op på en permanent sats på 10 % i 2032. Desuden planlægger den nye regering fra januar 2026 at sænke elafgifterne permanent for virksomheder inden for fremstillingsindustrien og landbruget samt at nedsætte netafgifterne. Selvom disse tiltag allerede har forbedret erhvervsklimaet markant siden februar 2025 – om end fra et meget lavt niveau – har dette endnu ikke udmøntet sig i et bredere økonomisk opsving, selv nu hvor vi er mere end halvvejs inde i 2025. Der forventes ikke at indtræde et egentligt opsving, der kan løfte økonomien ud af de seneste års milde recession, inden 2026. I forsvarssektoren kører de eksisterende virksomheder allerede på fuld kapacitet, hvilket betyder, at yderligere indkøb vil tage tid. Der er desuden mangel på personale til at håndtere udvidelsen. Hvad angår infrastruktur, kræver nye byggeprojekter typisk flere kvartaler eller endda år med planlægning, før de kan få en mærkbar effekt. Derfor bør det kortsigtede økonomiske opsving hovedsageligt stamme fra højere virksomhedsinvesteringer, som har været sat i bero i de seneste par kvartaler på grund af stor usikkerhed omkring planlægningen, og som sandsynligvis vil blive understøttet af skattefradrag og udsigterne til statslige investeringer.

Det private forbrug (52 % af BNP) forventes at stige forsigtigt i anden halvdel af 2025, men vil hovedsageligt finde sted i 2026. Reallønningerne har været stigende siden 3. kvartal 2023 og har bidraget til at genvinde det tab af købekraft, der skyldtes energipriskrisen fra 2021 til 2023. I 2025 faldt væksten i reallønningerne tilbage til normale niveauer på omkring 1,5 % i første halvdel af året, hvilket ligger meget tæt på vækstraterne før pandemien og afspejler, at inflationen og lønudviklingen aftager i takt. Desuden faldt opsparingsraten mærkbart fra et højdepunkt på 11,8 % af den disponible indkomst i 3. kvartal 2024 til 10,4 % i 1. kvartal 2025, hvilket igen er på niveau med tiden før pandemien. Den beskedne genoplivning af det private forbrug bør ledsages af et forsigtigt opsving i bygge- og anlægssektoren på baggrund af en mere gunstig finansiel situation end i de seneste år. Ved midten af 2025 havde ECB sænket sin indlånsrente med 25 basispoint ved hvert eneste møde siden juni 2024, hvilket bragte renten ned fra 4,0 % til 2,0 % i juni 2025, hvilket betragtes som det neutrale niveau. I betragtning af den lave økonomiske vækst i euroområdet, kombineret med at inflationen nærmer sig målet på 2 %, forventes der yderligere to rentenedsættelser på 25 basispoint i 2025. På længere sigt forventes ECB at holde renten uændret, men med mulighed for yderligere to nedsættelser i 2026. Virksomhedsinvesteringerne forventes også at drage fordel af det lavere renteniveau, ud over skattefradrag og lavere energiomkostninger, især i 2026. Udenrigshandelen vil dog foreløbig forblive den store ukendte faktor for 2025-2026. Selvom der er indgået en første aftale mellem USA og EU om fremtidige toldsatser på 15 % for EU-varer i USA, er der stadig stor usikkerhed omkring detaljerne og gennemførelsen. USA er Tysklands største eksportpartner og tegner sig for 10 % af al vareeksport, og dette kan få betydelige negative konsekvenser, især hvis Tysklands andre førende handelspartnere, såsom Kina, Nederlandene og Frankrig, også påvirkes negativt og udviser en lavere efterspørgsel efter tyske produkter.

Finanspolitikken tager en kovending

Efter år med finanspolitisk tilbageholdenhed er der opstået en ny konsensus i det tyske samfund: det anses nu for acceptabelt at optage lån, forudsat at midlerne går til fremtidsorienterede investeringer. I overensstemmelse hermed indeholder forbundsbudgettet for 2025 rekordstore investeringer på i alt 115 mia. EUR, hvilket er en stigning på 55 % i forhold til 2024. Disse midler er primært øremærket til jernbaneinfrastruktur, uddannelses- og børnepasningsinstitutioner, boligprojekter, digitalisering samt – inden for de nye strategiske rammer – klimabeskyttelse og forsvar. Størstedelen af de øgede udgifter forventes at begynde at slå igennem i løbet af sidste kvartal af 2025. I 2026 forventes investeringsniveauet at stige yderligere, idet udgifterne til infrastruktur og klimarelaterede tiltag forventes at stige med 56 % i forhold til året før. Det forventes også, at de tyske væbnede styrker vil øge deres udgifter. Disse steg fra 1,9 % af BNP i 2024 til 2,4 % i 2025 (inklusive pensioner) og forventes gradvist at stige til 3,5 % inden 2029. Selvom regeringen har annonceret besparelsesforanstaltninger (især rettet mod den offentlige forvaltning), er disse langt fra tilstrækkelige til at opveje de øgede finansielle behov. Som følge heraf forventes det føderale budgetunderskud at overskride 3 %-tærsklen i 2026, og den offentlige gæld vil stige igen. Der forventes dog ikke, at der indledes en EU-underskudsprocedure. Den Europæiske Union forventes at indrømme undtagelser, især for forsvarsrelaterede udgifter.

Tysklands overskud på betalingsbalancens løbende poster skyldes i høj grad landets varehandel. Den fremtidige udvikling i denne saldo er fortsat usikker og vil i høj grad afhænge af de amerikanske importørers reaktion på de nye amerikanske toldsatser på EU-produkter samt eventuelle konkurrenceeffekter med andre lande i forbindelse med handelen med USA. Generelt forventes overskuddet på varehandelen at ligge på et noget lavere niveau end i de foregående år.

Lille storkoalition mod stærk opposition

Der blev afholdt snapvalg i Tyskland i februar 2025, efter at den tidligere »trafiklys«-koalition bestående af det socialdemokratiske SPD, De Grønne og det liberale FDP brød sammen i kølvandet på striden om statsbudgettet for 2025. Med 28,5 % af stemmerne blev det kristendemokratiske CDU-CSU det største parti efter at have vundet 4,4 procentpoint i forhold til valget i 2021. Det højreekstremistiske parti Alternativ for Tyskland (AfD) blev den næststørste kraft i Forbundsdagen med 20,8 %, hvilket var partiets bedste resultat nogensinde. Disse fremgange skete i høj grad på bekostning af de tidligere regeringspartier: SPD fik 16,4 % (et fald på 9,3 procentpoint), hvilket er det dårligste resultat i partiets 162-årige historie, De Grønne fik 11,6 % (-3,1 procentpoint), og FDP kun 4,3 % (-7,1 procentpoint). Sidstnævnte nåede ikke op over den 5 %-spærregrænse, der kræves for at komme ind i parlamentet, og mistede derfor sine mandater. En lignende skæbne ramte det venstrekonservative BSW, som heller ikke formåede at sikre sig repræsentation. Derimod vandt Venstrepartiet frem og nåede op på 8,8 %. Inden den afgående Forbundsdag blev opløst og den nye trådte sammen, lykkedes det CDU-formand og kommende kansler Friedrich Merz at overtale SPD og De Grønne til sammen med CDU/CSU at ændre den tyske forfatning. På baggrund af den igangværende krig i Ukraine blev gældsbremsen ændret, så forsvars- og sikkerhedsudgifter kan undtages, dog højst 1 % af BNP. Derudover blev der oprettet en særlig fond til infrastruktur og klimabeskyttelse. En forfatningsændring kræver et flertal på to tredjedele i parlamentet, hvilket stadig var muligt i den afgående Forbundsdag. I det nyvalgte parlament er det imidlertid blevet sværere at opnå samarbejde på tværs af partierne. Den nye regering markerer en tilbagevenden til en »storkoalition« mellem CDU/CSU og SPD, selvom den kun har et relativt snævert flertal på 52 % af pladserne. Oppositionen ledes af AfD, der har 24 % af mandaterne, De Grønne med 13 % og Venstrepartiet med 10 %, hvilket giver dem tilstrækkelig indflydelse til at blokere for yderligere store initiativer. CDU/CSU har lovet ikke at samarbejde med hverken AfD eller Venstrepartiet, hvilket gør yderligere forfatningsreformer usandsynlige. Som situationen ser ud nu, synes den nye regering at være relativt stabil, og det næste forbundsvalg er først planlagt til 2029.

Betaling

Bankoverførsel (Überweisung) er fortsat den mest udbredte betalingsform. Alle førende tyske banker er tilsluttet SWIFT-netværket, hvilket gør det muligt for dem at tilbyde en hurtig og effektiv pengeoverførselstjeneste. SEPA Direct Debit Core Scheme og SEPA Direct Debit B2B er de nyeste former for direkte debitering.

Veksler og checks er ikke særlig udbredt som betalingsmidler i Tyskland. For tyskere er en veksle ensbetydende med en kritisk økonomisk situation eller mistillid til leverandøren. Checks betragtes ikke som en egentlig betaling, men som et »betalingsforsøg«: Da tysk lovgivning ikke anerkender princippet om bekræftede checks, kan udstederen til enhver tid og af enhver grund annullere betalingen. Derudover kan bankerne afvise betalinger, hvis der ikke er dækning på den konto, hvorfra checken er udstedt. Check, der ikke kan indløses, er ret almindelige. Som hovedregel betragtes veksler og check ikke som effektive betalingsmidler, selvom de giver kreditorer ret til at benytte en »fast track«-procedure til inddrivelse af gæld i tilfælde af manglende betaling.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Den mindelige inddrivelse er et afgørende skridt for en vellykket inddrivelseshåndtering. Inddrivelsesprocessen indledes generelt med, at debitor modtager et sidste betalingskrav via almindelig eller anbefalet post, hvor debitor mindes om sine betalingsforpligtelser.

I henhold til loven om fremskyndelse af forfaldne betalinger (Gesetz zur Beschleunigung fälliger Zahlungen) anses en debitor for at være i misligholdelse, hvis en gæld forbliver ubetalt inden for 30 dage efter forfaldsdatoen og efter modtagelse af en faktura eller tilsvarende betalingsanmodning, medmindre parterne har aftalt en anden betalingsfrist i købsaftalen. Desuden er debitor forpligtet til at betale morarenter og rykkergebyrer ved udløbet af denne frist.

Inddrivelse af gæld anbefales og er almindelig praksis i Tyskland.

Retsforfølgning

Hurtig procedure

Forudsat at kravet er ubestridt, kan kreditor søge om en betalingskendelse (Mahnbescheid) gennem en forenklet og omkostningseffektiv procedure. Kreditor beskriver detaljerne i sit krav og kan derefter ret hurtigt opnå en fuldbyrdelsesdom via Online-Dunning Service (Mahnportal), direkte grænseflader eller (kun for privatpersoner) fortrykte formularer. Sådanne automatiserede og centraliserede (for hver delstat, Bundesland) procedurer er tilgængelige overalt i Tyskland.

Denne type sag hører under den lokale domstol (Amtsgericht) i det område, hvor ansøgerens bopæl eller forretningssted er beliggende. For udenlandske kreditorer er den kompetente domstol Amtsgericht Wedding (i Berlin). Det er ikke obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat.

Gælderen har to uger efter modtagelsen af meddelelsen til at betale sin gæld eller gøre indsigelse mod betalingspåbuddet (Widerspruch). Hvis gælderen ikke gør indsigelse inden for denne frist, kan kreditor ansøge om en fuldbyrdelsesbeslutning (Vollstreckungsbescheid).

Almindelig sag

Under almindelige retssager kan retten pålægge parterne eller deres advokater at underbygge deres krav, som retten derefter alene har beføjelse til at vurdere. Hver part anmodes desuden om inden for den fastsatte frist at indgive et processkrift, der redegør for deres forventninger.

Når kravet er blevet behørigt undersøgt, afholdes der en offentlig retshøring, hvor retten afsiger en begrundet dom (begründetes Urteil).

Den tabende part afholder som regel alle sagsomkostninger, herunder den vindende parts advokatsalærer, i det omfang disse salærer er i overensstemmelse med den officielle takstoversigt (Rechtanwaltsvergütungsgesetz, RVG). I tilfælde af delvis medhold afholdes salærer og udgifter af hver part i forhold til deres andel. En almindelig retssag kan vare fra tre måneder til et år, mens sager, der indbringes for Forbundsdomstolen, kan strække sig op til seks år.

Der kan indgives appel (Berufung) mod førsteinstansrettens afgørelse, hvis det omtvistede beløb overstiger 600 euro. Førsteinstansretten vil også tillade en appel, hvis en sag vedrører et principielt spørgsmål eller kræver en lovændring for at sikre »ensartet retspraksis«.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Håndhævelsen kan påbegyndes, så snart der er afsagt en endelig dom. Hvis skyldnere ikke efterkommer en dom, kan deres bankkonti blive lukket, og/eller en lokal foged kan foretage beslaglæggelse og salg af deres ejendom.

For udenlandske domme skal kreditor, for at opnå et exequatur, fremlægge en notariseret tysk oversættelse af afgørelsen, som også skal anerkendes, en fuldbyrdelsesordre for denne dom samt en fuldbyrdelsesklausul. Domme afsagt af domstole i EU-medlemsstater anerkendes uden yderligere procedure – medmindre visse begrænsninger i henhold til EU-retten finder anvendelse.

Insolvensbehandling

UDENFORRETSLIGE FORHANDLINGER

Gældere kan forsøge at genforhandle deres gæld med deres kreditorer, hvilket bidrager til at beskytte gældere mod krav om for tidlig betaling. Proceduren er dog i kreditorernes interesse, da den kan være hurtigere og som regel er billigere end en formel insolvensbehandling.

RESTRUKTURERING

Efter en begæring indgivet til insolvensretten på grundlag af likviditetsmangel eller overgældsætning kan retten indlede en foreløbig insolvensbehandling, hvor den udpeger en foreløbig kurator med det formål at undersøge mulighederne for at omstrukturere virksomheden. Hvis administrationen godkender denne omstrukturering, indleder den derefter en formel procedure og udpeger en kurator, der har til opgave at fortsætte skyldnerens virksomhed og samtidig bevare virksomhedens aktiver.

LIKVIDATION

Likvidation kan indledes på begæring af enten skyldneren eller kreditoren, forudsat at skyldneren ikke er i stand til at indfri sine gældsforpligtelser, når de forfalder. Når likvidationen er godkendt ved en likvidationsbeslutning, og virksomheden er blevet slettet af registret, skal kreditorerne indgive deres krav til likvidationsadministratoren inden for tre måneder efter offentliggørelsen.

EJENDOMSFORBEHOLD

Dette er en skriftlig klausul i kontrakten, hvor leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil køberen har betalt den fulde pris. Der findes tre former for ejendomsforbehold:

simpel ejendomsforbehold: leverandøren beholder ejendomsretten til de leverede varer, indtil køberen har betalt den fulde pris;

udvidet ejendomsforbehold: ejendomsforbeholdet udvides til videresalg af de efterfølgende varer; køberen overdrager til den oprindelige leverandør de fordringer, der opstår ved videresalg til en tredjepart;

udvidet forbehold: forbeholdet udvides til at omfatte varer, der er forarbejdet til et nyt produkt, og den oprindelige leverandør forbliver ejer eller medejer op til værdien af sin leverance.

Senest opdateret: juli 2025