Landbrugs- og fødevareindustrien

De kommende måneder forventes at bekræfte de tendenser, der blev observeret ved udgangen af 2024 for landbrugsråvarer. Vi fastholder vores scenario om en udvikling i to hastigheder mellem kornprodukter og andre landbrugsråvarer. Et produktionsoverskud bør sikre et komfortabelt udbud for de fleste kornarter, mens et udbudsunderskud fortsat vil lægge en dæmper på priserne på andre landbrugsråvarer end korn. Kornpriserne forventes at stabilisere sig på et relativt lavt niveau sammenlignet med gennemsnittet for 2020–2024 og nærme sig niveauerne fra før pandemien. Derimod vil priserne på andre råvarer såsom kakao og kaffe sandsynligvis forblive på hidtil usete højder.

Vi opdaterer vores vejrprognose vedrørende La Niña. Ifølge de seneste data fra Verdens Meteorologiske Organisation og fra IRI-modeller er der nu en sandsynlighed på ca. 60 % for, at La Niña vil indtræde inden årets udgang.

De stigende globale handelsspændinger siden årets begyndelse vil dog fortsat have en negativ indvirkning på den globale handel med landbrugs- og fødevarer. Kinas gengældelsesforanstaltninger mod amerikanske landbrugsprodukter og visse europæiske alkoholholdige drikkevarer er et tydeligt eksempel herpå. De nuværende handelsspændinger vil uden tvivl udgøre den største risikokilde for den globale landbrugs- og fødevaresektor i 2025.

Den forventede tilbagevenden af La Niña kan få indflydelse på den globale landbrugsproduktion i 2026

ENSO-fænomenet gik ind i en La Niña-fase i oktober. Prognoser fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) og Columbia University tyder på, at La Niña vender tilbage i 4. kvartal 2025, med synlige effekter fra begyndelsen af 2026.

Hvis dette bekræftes, vil vores scenario indebære positive effekter på landbrugsproduktionen i Asien, hvor der forventes en stærkere monsunaktivitet i 2026, mens Syd- og Nordamerika samt det sydlige Afrika kan blive ramt af negative konsekvenser. La Niña vil sandsynligvis også medføre koldere vejr end gennemsnittet i dele af den nordlige halvkugle i vintersæsonen 2025–2026 – især i Canada, det nordlige USA, Kina, Japan og på den koreanske halvø – hvilket potentielt kan øge energiforbruget til opvarmning. Endelig kan risikoen for lokale ekstreme vejrbegivenheder stige, især sandsynligheden for orkaner i Den Mexicanske Golf.

Det globale overskud af korn fjerner den seneste usikkerhed omkring udbuddet

Ifølge FAO’s prognoser forventes den globale kornproduktion at stige med 2 % år-til-år (y/y) i 2025 (efter nulvækst i 2024) og nå op på 2.911 millioner ton i år, hvilket vil overstige den tidligere rekord fra 2023 (2.856 mio. ton). Da efterspørgslen forbliver stabil (2.733 Mt, +0,5 %), forventes der at være et overskud i udbuddet i det kommende år. Produktionen af hvede, majs og ris vil bidrage positivt, drevet af en udvidelse af dyrkningsarealerne og særligt gunstige udbytteprognoser. Der forventes betydelige regionale forskelle. Europa vil sandsynligvis opleve en blandet situation med forbedrede hvedehøst, men svagere udsigter for majsproduktionen. Latinamerika og Asien vil være de centrale regioner, der driver stigningen i kornudbuddet, især på grund af stigende majs- og sojabønneproduktion. I modsætning hertil står Nordamerika over for større usikkerhed, idet der forventes et let fald i hvedeproduktionen, især i USA.

Efter et kraftigt fald i 2024 forventes Den Europæiske Unions (EU) kornproduktion at rette sig op i 2025 takket være gunstige nedbørs- og såforhold i Frankrig, Spanien og Italien i første halvdel af året. Over gennemsnittet høje sommertemperaturer i netop disse lande kan dog have en negativ indvirkning på majsudbyttet. EU’s indførelse af toldbarrierer på import af gødning fra Rusland og Hviderusland siden 1. juli kan ligeledes påvirke de europæiske kornproducenters forsyningskæder og produktionsomkostninger.

På den anden side af Atlanterhavet er udsigterne for hvedeproduktionen blandede. I Canada forventes produktionen at forblive tæt på sidste års niveau. I USA forventes hvedeproduktionen derimod at falde en smule (3 % år-til-år) på grund af vedvarende bekymringer om tørke. Derimod forventes produktionen af sekundære kornafgrøder (majs, sojabønner) at stige i USA, hvor FAO skønner en stigning i såarealet på 5 % i forhold til 2024.

I Asien har det varme og tørre vejr i Indien ført til nedjusteringer af de nationale produktionsprognoser. Ifølge USDA har omfattende kunstvanding dog afbødet virkningen, og 2025 forventes at blive et rekordår for hvedehøsten. I Mellemøsten udgør den geopolitiske ustabilitet fortsat en risiko. Potentielle forstyrrelser af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet kan bringe gødningsforsyningerne til de asiatiske lande i sæsonen 2026 i fare. Lande som Indien er særligt afhængige af gødningsimport fra Golflandene, der transporteres gennem strædet.

På den sydlige halvkugle er høsten af sekundære kornafgrøder i 2025 i gang. Samlet set oversteg majsproduktionen sidste års niveau og det femårige gennemsnit. I Brasilien har gunstige prisforventninger understøttet en anslået stigning i dyrkningsarealerne, og generelt gode vejrforhold bør muliggøre beskedne udbytteforbedringer. I Argentina er prognoserne for majsproduktionen steget på baggrund af gunstige nedbørsmængder, selvom produktionen sandsynligvis vil forblive under det femårige gennemsnit. I Sydafrika forventes kornhøstene at blive bedre i 2025 på grund af gunstige vejrforhold efter en tørkeramt sæson i 2024.

Forsyningsunderskuddet vil fortsat lægge pres på markedet for landbrugsråvarer uden for kornsektoren

I modsætning til korn lider andre landbrugsråvarer under produktionsmangler – strukturelt i tilfældet med kakao og mere sporadisk for sukker. Ethvert fald i produktionen lægger pres på hele værdikæden i en situation med vedvarende stærk efterspørgsel. Koncentrationen af forsyningskæderne øger yderligere disse markeders sårbarhed. For eksempel tegner Elfenbenskysten og Ghana sig tilsammen for 60 % af den globale kakaoproduktion. Ghanas produktion er imidlertid faldet med næsten 50 % siden 2021, mens produktionen i Elfenbenskysten har stået i stampe. På blot to år har afmatningen tredoblet de internationale kakaopriser, som nu stabiliserer sig på niveauer, der er fire gange højere end gennemsnittet for 2015-2019. En lignende tendens er blevet observeret på kaffemarkedet, hvor priserne er fordoblet i løbet af de seneste to år. Ugunstige vejrforhold i Vestafrika (for kakao) og Sydøstasien (for kaffe) kombineret med strukturelle fald i udbyttet og lave indtægter hos producenterne har lagt en tung byrde på produktionen på baggrund af en stadigt stigende efterspørgsel.

I 2025 vil eskalerende handelsspændinger underminere den globale landbrugs- og fødevaresektor

Landbrugs- og fødevareprodukter er omdrejningspunktet i handelskrigen. Den Europæiske Union ser i øjeblikket ud til at være den mest udsatte region i betragtning af landbrugs- og fødevarernes betydelige andel af dens eksport. Frankrig, Spanien og Italien er særligt sårbare over for et fald i eksporten af landbrugs- og fødevarer til USA og påvirkes direkte af de højere toldsatser, som Trump-administrationen har indført. Segmenterne vin og brandy, mejeriprodukter og konfekt ser ud til at være mest udsatte. I stedet for den afgift, der siden oktober 2024 er blevet pålagt europæiske spiritusprodukter (især cognac) i Kina, har disse produkter siden juli 2025 været underlagt en obligatorisk minimumspris som en gengældelsesforanstaltning mod de europæiske toldsatser på kinesiske elbiler. Kina er det næststørste eksportmarked for fransk cognac og tegner sig for næsten 20 % af eksporten, kun overgået af USA (40 %). Disse to lande er af afgørende betydning for sektoren, da 95 % af den franske cognacproduktion eksporteres.

Handelskrigen kan også ramme amerikanske kornproducenter. De kinesiske gengældelsesforanstaltninger er primært rettet mod amerikanske landbrugsprodukter med toldsatser på 10 % til 15 %, herunder 10 % på sojabønner. Kina er verdens største importør af sojabønner og det største eksportmarked for amerikanske sojabønner. Kina rettede allerede i 2018, under Trumps første embedsperiode, sine foranstaltninger mod amerikanske sojabønner, hvilket fik eksporten til at styrtdykke med 75 % fra 12 mia. USD i 2017 til 3 mia. USD i 2018. En fornyet nedgang i den kinesiske import vil sandsynligvis få priserne på amerikanske sojabønner til at falde. Uden garanteret adgang til alternative markeder (f.eks. EU) vil de amerikanske producenter lide alvorligt under Trumps toldforanstaltninger.

Desuden er dele af den amerikanske landbrugs- og fødevareindustri stærkt afhængige af udenlandsk arbejdskraft. For eksempel udgør indvandrere uden papirer 21 % af arbejdsstyrken inden for kødforarbejdning og 42 % inden for afgrødeproduktion. Disse sektorer kunne blive hårdt ramt af en stramning af den amerikanske indvandringspolitik. På kort sigt vil dette sandsynligvis resultere i arbejdskraftmangel og lavere aktivitet, hvilket kan føre til potentielle indtægtstab for virksomhederne. På længere sigt forventes produktionsomkostningerne at stige som følge af højere lønninger til lovlige udenlandske arbejdstagere og amerikanske statsborgere. I en situation med aftagende økonomisk vækst i USA – Coface forudser en BNP-vækst på 1,0 % i 2025 – vil virksomhederne i sektoren stå over for den dobbelte udfordring med faldende marginer og svagere efterspørgsel.

Udsigter for de vigtigste landbrugsråvarer i 2025

Hvede – De seneste prognoser fra FAO for hvedeproduktionen i 2025 ligger på 800 mio. ton, hvilket svarer til det foregående års produktion (+0,3 % år-til-år). Den globale efterspørgsel forventes at forblive stabil i 2025. Som følge heraf forventer vi, at hvedepriserne vil forblive relativt lave, omkring 180 USD/t (-7 % år-til-år).

Majs – Den globale majsproduktion forventes ifølge FAO at nå et rekordhøjt niveau i 2025 med en anslået stigning på 3,5 % i forhold til 2024 til ca. 1,2 mia. ton. Væksten drives hovedsageligt af forbedrede udbytter i Brasilien og Indien, hvor den indenlandske efterspørgsel efter dyrefoder og industriel anvendelse har øget dyrkningsarealerne. Omvendt forventes der fald i EU på grund af ugunstigt vejr og justerede dyrkningsarealer. Det globale majsforbrug forventes også at stige en smule (+0,3 % år-til-år) og nå op på 1,5 mia. ton, understøttet af øget anvendelse i foder og industrien. I første halvdel af 2025 faldt de globale majspriser markant på grund af et rigeligt udbud fra Sydamerika. På mellemlang sigt forventes priserne at fortsætte den nedadgående tendens. For året forudser vi en gennemsnitspris på 200 USD/t, hvilket er et fald på ca. 2 % i forhold til 2024.

Sojabønner – Den globale produktion af sojabønner forventes ifølge FAO at stige en smule i 2025 (+1,4 %, 427 Mt) efter en stigning på 6 % i sidste sæson. Væksten er hovedsageligt koncentreret i Brasilien, mens produktionen forbliver stabil i Argentina og USA. Kun Europa, især Frankrig, forventes at opleve et fald i sin beskedne produktion. På efterspørgselssiden har Kina været den vigtigste drivkraft bag den globale efterspørgsel, som nu er ved at stabilisere sig. Mens Beijing allerede har flyttet sin import væk fra USA (-31 % siden 2017) og over mod Brasilien (+48 % i samme periode), vil de kinesiske toldmyndigheders nylige gengældelsesforanstaltninger i forbindelse med toldsatser sandsynligvis forstærke denne tendens. Vi forventer derfor relativt stabile priser i 2025 (8 % år-til-år) på omkring 375 USD/t.

Ris – Den globale risproduktion forventes ifølge FAO at stige igen i 2025, hovedsageligt som følge af en udvidelse af dyrkningsarealerne på næsten 1 %. Produktionen har nået et rekordniveau på 552 mio. ton i slebet ækvivalent. Væksten i risforbruget vil fortsat være stærk (+2 % år-til-år), især drevet af flere afrikanske lande. Forbruget forventes at nå et historisk højdepunkt. Genåbningen af den indiske riseksport i oktober sidste år bidrog også til faldende priser på de internationale markeder. Vi forudser en pris på 400 USD/t i 2025, hvilket er et fald på næsten 30 % i forhold til gennemsnittet i 2024.