IKT

Omsætningsvæksten i IKT-branchen forblev stærk i 2025 på trods af forværringen af det globale handelsmiljø. Især investeringer i kunstig intelligens har været drivkraften i halvledersegmentet (+22 %), hvor den stærke efterspørgsel efter avancerede grafikkort og hukommelseschips alene skjuler en langvarig recession inden for chips til den bredere industrielle sektor, herunder bilindustrien. Investeringer i kunstig intelligens har også været drivkraften bag serverleverancerne (+5 %, hvoraf +20 % er AI-servere) samt udgifterne til IT-tjenester og software (+9 %). Mens computersegmentet nyder godt af udskiftningskøb i forbindelse med afslutningen af supporten til Windows 10, har de mere modne segmenter inden for telekommunikation og elektronikproduktion tværtimod oplevet en svagere vækst.

Omfanget af den nuværende AI-drevne teknologiske cyklus vækker dog bekymring, uanset om AI i sidste ende viser sig at være en succes eller en skuffelse. Hvis AI ikke formår at levere rentable anvendelser, kan de massive investeringer, der er foretaget i hele IT-værdikæden – fra halvledere til datacentre – hurtigt gå i opløsning og udløse en dyb og langvarig nedgang i branchen. Omvendt kan produktionskapaciteten hurtigt blive overbelastet, hvis AI bliver en succes, og den rentable efterspørgsel efter AI-drevne tjenester stiger kraftigt, og mangler i flaskehalse som f.eks. halvlederproduktion kan forstyrre en lang række brancher. I begge scenarier gør volatiliteten og omfanget af AI-relaterede investeringer cyklussen særligt usikker for de globale forsyningskæder og den økonomiske stabilitet.

På trods af en tilsyneladende våbenhvile mellem USA og Kina vedrørende deres handels- og teknologiske rivalisering mener vi, at disse spændinger fortsat udgør et strukturelt træk i det globale landskab og fungerer som en drivkraft, der fremmer en dybere fragmentering af forsyningskæder, standarder og innovationsøkosystemer.

Betydelig fremgang i leverancerne af elektronikudstyr trods usikkerhed omkring toldsatser

De fleste segmenter på markedet for elektronikudstyr udviste en positiv udvikling i 2025, hvor den globale levering af smartphones, servere og pc'er steg med henholdsvis 2 %, 5 % og 7 %. Tv'er (-1 %) har været den eneste produktkategori med negativ vækst. Efterspørgslen har været stærkere end forventet i de fleste regioner, hvilket er i tråd med et bredere opsving i forbrugerudgifterne. I USA har producenternes bestræbelser på at diversificere deres produktionsfodaftryk samt undtagelser fra yderligere told på visse produktkategorier (især smartphones og computere) bidraget til at afbøde virkningen af et hurtigt skiftende toldmiljø.

På trods af det konjunkturmæssige opsving i udleveringen af enheder er segmentet for elektroniske enheder fortsat et meget modent marked, hvor det globale salg af tv, computere og smartphones toppede henholdsvis i 2011, 2013 og 2016. Salget drives hovedsageligt af udskiftningskøb af eksisterende udstyr og i mindre grad af førstegangskøb i vækstøkonomierne. Den begrænsede vækst i salgsvolumen har medført hård konkurrence om markedsandele i det seneste årti, hvor kinesiske udfordrere ofte har fortrængt de tidligere japanske, europæiske og amerikanske markedsledere.

For at undgå priskonkurrence og kunne opkræve højere priser fortsætter virksomhederne med at innovere ved at introducere nye enheder med forbedret hardware (forbindelsesmuligheder, skærmopløsning, processorkraft, energieffektivitet osv.), større integration af yderligere tjenester (såsom abonnementer på indhold) samt forbedringer af software og brugergrænseflade. AI-drevne enheder har hidtil ikke haft nogen væsentlig indflydelse på udskiftningscyklusserne for hardware, da forbrugerne fortsat er skeptiske over for de ekstra funktioner, som teknologien tilbyder.

Halvledere: en hurtig, men ujævn vækstcyklus

Det globale salg af halvledere oversteg for første gang i 2025 700 mia. USD (+22 %), ifølge WSTS, brancheorganisationen for sektoren. Salget drives primært af højere priser i kritiske segmenter (hukommelseschips), hvilket afspejler en stram balance mellem udbud og efterspørgsel samt et forbedret produktsortiment, hvor flere chips, der anvender TSMC’s og Samsungs nyeste teknologier, kommer på markedet. Den nuværende cyklus drives utvivlsomt af den kraftigt stigende efterspørgsel efter dyre chips, der driver boomet inden for AI-infrastruktur, hvor salget i regionerne Amerika (+29 % i 2025) og Asien-Stillehavsområdet (+25 %) tegner sig for hovedparten af væksten. Da Japan (-4 %) og Europa (+6 %) er mere afhængige af efterspørgslen efter chips med store mængder og lave priser, som er typiske for slutmarkederne såsom industrien og bilindustrien, halter de langt bagefter. Som et tegn på denne todelte udvikling i branchen kom mange halvledervirksomheder først ud af halvlederkonjunkturnedgangen i 2022–2023 i slutningen af 2025. En ny tendens inden for ældre produktionsnoder til halvledere er den stigende konkurrenceevne hos kinesiske virksomheder.

Denne AI-drevne halvledercyklus medfører imidlertid sine egne sårbarheder: Kapacitetsudvidelser gennemføres på baggrund af antagelser om den fremtidige efterspørgsel efter AI, som er usikker. Enhver uoverensstemmelse – hvad enten det drejer sig om overudbud eller fornyede flaskehalse – kan hurtigt destabilisere de globale forsyningskæder og økonomien som helhed.

Geopolitisk risiko er en anden faktor, der har vundet terræn i de seneste måneder, idet rivaliseringen mellem USA og Kina gradvist omformer de globale handelsstrømme. Indførelsen af eksportkontrol, sortlister og licenskrav har skabt nye flaskehalse inden for kritiske områder såsom AI-egnet hukommelse og produktionsudstyr, hvilket øger sandsynligheden for forsyningsforstyrrelser. Samtidig står amerikanske halvlederfirmaer over for indskrænkede markedsmuligheder, idet nogle henter op til halvdelen af deres indtægter fra Kina. Det stigende pres for at overholde geopolitiske reguleringer udsætter også mindre virksomheder for betydelige finansielle og operationelle risici. Desuden medfører forskellene i standarder og handelspolitik mellem USA og Kina – og endda inden for den USA-allierede blok – yderligere kompleksitet og omkostninger, hvilket potentielt kan føre til fragmentering og strategisk omlægning blandt nøgleaktører som Taiwan, Japan, Sydkorea og Europa.

IT-tjenester og software: Arbejdsmarkedsrestriktioner hæmmer væksten og presser omkostningerne i vejret

IT-tjenesteydelser og software-sektoren omfatter undersegmenterne rådgivning, programmering, databehandling, managed services og software, som tilsammen genererer en global omsætning på 2.600 milliarder USD. Med en gennemsnitlig årlig vækst på næsten 9 % i det seneste årti skyldes sektorens robusthed virksomhedernes og de offentlige myndigheders brug af informations- og kommunikationsteknologier til at forbedre deres effektivitet.

Sektoren består hovedsageligt af nationale og regionale markeder, ligesom de fleste serviceaktiviteter, men oplever ikke desto mindre en stigende internationalisering inden for segmenterne software, managed services, programmering og databehandling. For eksempel er eksporten af IT-tjenester fra Indien og USA mere end fordoblet i løbet af det seneste årti og udgør nu over 150 milliarder USD om året. Efter big data, cloud computing og cybersikkerhed fokuserer virksomhederne i sektoren nu på implementeringen af kunstig intelligens for yderligere at fremskynde deres vækst.

At imødekomme den stigende efterspørgsel er den største udfordring for virksomhederne i denne sektor, hvor arbejdskraft både udgør den største omkostningspost (mellem 50 % og 75 % af omsætningen, afhængigt af segmentet) og den vigtigste kilde til konkurrenceevne. I de seneste år har manglen på kvalificeret arbejdskraft hæmmet virksomhedernes evne til at imødekomme efterspørgslen, hvilket har medført stigende lønomkostninger. Sektoren må også håndtere de stigende krav fra tilsynsmyndighederne, især hvad angår dataindsamling, hosting og sikkerhed (den generelle forordning om databeskyttelse i Den Europæiske Union) samt kontrollen med ulovligt eller vildledende indhold (forordningen om digitale tjenester).

Telekommunikation: brugen eksploderer, mens omsætningen stagnerer

Telekommunikationssektoren genererer en årlig omsætning på verdensplan på omkring 1.400 milliarder USD. Telekommunikationsmarkederne er nationale, oligopolistiske og oftest domineret af et tidligere statsmonopol. Internationale koncerner er undtagelsen, og de fleste af dem har i de seneste år reduceret deres aktiviteter uden for deres hjemlande og -regioner betydeligt på grund af manglende stordriftsfordele og utilstrækkelige synergier.

Drevet af den hurtige udvikling af faste og mobile netværk i de udviklede økonomier mellem 1995 og 2015 er sektoren nu stort set moden, og rentabiliteten afhænger af størrelsen og koncentrationsgraden på de indenlandske markeder. I denne henseende drager amerikanske operatører fordel af et marked, der både er enormt (330 millioner indbyggere) og koncentreret (Verizon, AT&T og T-Mobile besidder over 90 % af markedet), hvilket muliggør høje marginer. Derimod er de europæiske markeder fortsat nationale og mere fragmenterede og er derfor forholdsvis mindre rentable.

I vækstlandene understøtter udbredelsen af mobiltelefoni fortsat en vækst med lavt afkast på grund af den forholdsvis lave gennemsnitlige omsætning pr. bruger (ARPU). Antallet af mobil- og fastnetbredbåndsabonnementer på verdensplan forventes at stige med henholdsvis 1 % og 3 % om året i de næste fem år. Efter et årti med næsten ingen vækst vil sektorens omsætning sandsynligvis kun stige marginalt i samme periode.

Telekommunikationsforbruget fortsætter dog med at vokse i et jævnt tempo takket være udbygningen af hurtigere og mere omfattende faste (fiberoptiske) og mobile (5G) netværk. Datamængderne, der udveksles på mobile og faste netværk på verdensplan, forventes at stige med henholdsvis 20 % og 12 % om året i de næste fem år. Udfordringen for telekommunikationsoperatørerne består i at omsætte denne forbedring af servicekvaliteten til indtægter hos forbrugere, der er opportunistiske og prisbevidste (i de udviklede lande) eller har et stramt budget (i vækstlandene).

I mangel af vedvarende forretningsvækst vil teleoperatørerne være afhængige af omkostningsbesparelser for at øge overskuddet. I Europa har mange operatører gradvist trukket sig tilbage fra driften af deres mobilnetværk ved at oprette tårnselskaber, som de ofte har åbnet op for kapitalindskud i. Outsourcing af disse aktiviteter imødekommer det dobbelte behov for at reducere sektorens meget høje kapitalintensitet – anlægsinvesteringerne svarer til 15-20 % af omsætningen – og for at skaffe midler til at nedbringe det høje gældsniveau. En bølge af fusioner og opkøb samt aktietilbagekøbsprogrammer har fundet sted som følge af store investeringer i netinfrastrukturer.