Byggeri

Den samlede byggeaktivitet forventes at forblive afdæmpet i 2026 efter et tilbageholdende 2025. Europa viser modstridende tendenser: Nogle lande kæmper fortsat, mens andre udviser større styrke, delvist understøttet af EU-midler. Nordamerika står over for en afmatning, hvor det amerikanske boligmarked er presset af høje realkreditrenter, og Canada er præget af stagnation. Asien-Stillehavsområdet tegner et blandet billede: Kina er fortsat svagt på grund af gæld og overudbud, mens Indien og dele af Sydøstasien opretholder væksten. Golfregionen skiller sig ud med robust aktivitet, selvom lavere oliepriser og stigende omkostninger kan dæmpe ambitionerne.

Boligmarkederne er begyndt at stabilisere sig efter to udfordrende år, understøttet af rentenedsættelser og en forbedring i antallet af byggetilladelser. Erhvervsbyggeriet er langsomt ved at komme sig, hvor logistik og datacentre udgør områder med styrke, men kontorarealer og den bredere ikke-boligrelaterede aktivitet er fortsat afdæmpet. Anlægsarbejder er det mest modstandsdygtige segment, drevet af statslige infrastrukturprojekter.

Dekarbonisering er fortsat en strategisk prioritet for sektoren, især inden for byggematerialer, som bidrager væsentligt til de globale emissioner. Selvom virksomhederne investerer kraftigt i grønnere teknologier, kræver disse initiativer betydelige kapitaludgifter, hvilket skaber udfordringer for rentabiliteten – især for mindre virksomheder med ældre aktiver.

Byggevirksomhederne står fortsat over for en svag finansiel stilling, høj gældsætning og stigende omkostninger. Konkursraterne er fortsat høje, hvilket afspejler strukturelle sårbarheder på tværs af sektoren. Ejendomsmarkedet – en vigtig drivkraft for efterspørgslen – har endnu ikke genoprettet sig fuldt ud, hvilket skaber usikkerhed omkring fremtidige ordrebøger og investeringsbeslutninger.

Dæmpede udsigter i 2026

Den europæiske byggebranche forventes at vokse i 2026 efter et afdæmpet 2025, hvor flere nøglemarkeder – såsom Frankrig og Tyskland – oplevede en afmatning. Derimod forblev Spanien relativt modstandsdygtigt og nyder også godt af en særligt gunstig projektpipeline. Storbritannien ligger et sted midt imellem, hvor en svag privat sektor opvejes af stigende infrastrukturinvesteringer, hvilket understøtter mere positive udsigter for 2026.

I Nordamerika er byggeaktiviteten ved at aftage. Canadas boligsektor er fortsat i stagnation, mens Mexicos anlægssektor svækkes som følge af reduceret friend-shoring og finanspolitisk konsolidering. Udsigterne for USA er usikre, med et nedtrykt boligmarked drevet af høje realkreditrenter, en anlægssektor i afmatning og et relativt fald i den kommercielle ikke-boligrelaterede aktivitet. Disse udfordringer forstærkes af en tiltagende mangel på faglært arbejdskraft og udfordrende produktionsomkostninger, delvist på grund af importpres.

Asien-Stillehavsområdet tegner et blandet billede. Kina vejer fortsat tungt på den regionale aktivitet med svagt salg, små marginer og vedvarende bekymringer om gæld. Australien forventes at opleve en gradvis forbedring i 2026, mens Indien forventes at opretholde en solid vækst, om end i et langsommere tempo end i de foregående år.

I Golfregionen er byggeriet fortsat robust i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE). Væksten forventes at fortsætte ind i 2026, selvom lavere oliepriser, projektforsinkelser og stigende omkostninger kan dæmpe de respektive regeringers ambitioner.

Udsigterne for boligbyggeriet er blandede

Efter endnu et fald på næsten 1 % på årsbasis i de første otte måneder af 2025 – hovedsageligt på grund af et fald på næsten 6 % i Tyskland og Frankrig – forventes den europæiske boligsektor at rette sig op i 2026, understøttet af de seneste års rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank og andre centralbanker, selvom de lange renter er forblevet høje, hvilket begrænser effekten i lande med lange faste realkreditrenter som Frankrig. Efter to udfordrende år er boligpriserne ved at nå bunden i de fleste lande, og antallet af byggetilladelser er endelig stigende, hvilket tyder på en sundere projektpipeline – selv i Frankrig og Tyskland, selvom sidstnævnte starter fra et meget lavt udgangspunkt. Ikke desto mindre er marginerne fortsat små, omkostningerne til gældsbetjening er høje, og antallet af konkurser er fortsat stort.

I USA er de langsigtede faste realkreditrenter fortsat høje: Freddie Macs 30-årige faste rente ligger stadig på omkring 6,4 % og har dæmpet efterspørgslen. De deflaterede byggeudgifter faldt med næsten 5 % på årsbasis i de første syv måneder af 2025. Disse renter overstiger renterne på eksisterende realkreditlån, hvilket bidrager til stagnation på markedet, da nye købere ikke kan komme ind på markedet, og sælgere ikke ønsker at give afkald på deres lavrentelån. Med en afmatning i den økonomiske vækst og faldende byggetilladelser gennem hele 2025 forventes boligmarkedet at forblive svagt i 2026.

I store dele af Asien-Stillehavsområdet er boligsektoren fortsat svag. Kina står over for problemer med overudbud, mens dårlige demografiske forhold i Japan og Sydkorea begrænser væksten. Urbaniseringen understøtter dog fortsat aktiviteten i Indien og store dele af Sydøstasien. Australien oplever et opsving, drevet af lavere renter og stigende antal byggetilladelser.

Infrastrukturen er stadig stabil

Anlægsarbejder har været det mest stabile segment i Europa – med en vækst på 1,5 % år-til-år i de første otte måneder af 2025 – og forventes at fortsætte med at vokse i 2026. Regeringsledede initiativer – såsom Tysklands infrastrukturambitioner – og EU-finansiering vil drive aktiviteten. De sidste rater fra Den Europæiske Genopretnings- og Resiliensfacilitet (RRF), der samlet beløber sig til omkring 35 mia. EUR, vil blive tildelt Spanien og Italien. Finanspolitisk konsolidering og kommende valg kan dog begrænse investeringerne i nogle lande, f.eks. i forbindelse med kommunalvalget i Frankrig i 2026. Arbejdskraftmangel er fortsat en væsentlig begrænsning, der presser omkostningerne op, selvom marginerne i vid udstrækning er blevet bevaret, og konkurserne har været relativt begrænsede.

I USA har anlægssektoren fastholdt fremdriften – selvom aktiviteten var uændret i de første syv måneder af 2025 efter stærk vækst i de to foregående år – og forventes at fortsætte med at vokse støt i 2026, hvor ordrebøgerne understøtter ca. tre fjerdedele af den nuværende aktivitet. Arbejdskraftmanglen er akut, hvilket fører til stigende lønninger og højere omkostninger, som forværres af toldafgifter. Ikke desto mindre har virksomhederne indtil videre formået at opretholde deres marginer.

I de asiatiske udviklingslande er behovet for forbedret infrastruktur fortsat stort, hvilket understøtter stærke udsigter i Indien og Kina, hvor de offentlige investeringer fortsætter. De offentlige udgifter forventes også at understøtte aktiviteten i de udviklede lande, især Japan og Australien, med fokus på digital infrastruktur, energi og katastrofeberedskab.

På baggrund af ambitiøse planer fortsætter regeringerne i Saudi-Arabien (Vision 2030) og De Forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi Economic Vision 2030 og Dubai Industrial Strategy 2030) med at skabe stærk vækst, idet de sigter mod at diversificere økonomien væk fra afhængigheden af kulbrinteproduktion.

Langsom genopretning forventes i erhvervsbyggeriet

Den ikke-boligmæssige sektor i Europa stagnerede i 2025 – antallet af byggetilladelser faldt med ca. 2 % på årsbasis i de 12 måneder frem til juni, eksklusive kontorer, og antallet af kontorbygninger faldt med 15 % i EU – men der forventes en beskeden forbedring i 2026, da virksomhederne planlægger at øge deres investeringer efter at have holdt igen på grund af usikkerhed og høje renter. Selvom markedet for kontorlokaler fortsat kæmper, har priserne på erhvervsejendomme generelt stabiliseret sig, da andre erhvervsejendomme som logistik og lagerfaciliteter stadig klarer sig godt.

I USA er den erhvervsmæssige aktivitet blevet drevet af på hinanden følgende investeringsbølger – først inden for IKT-produktion (hovedsageligt som følge af CHIPS-loven), efterfulgt af en boom inden for datacentre. Sidstnævnte forventes at fortsætte med at vokse i 2026, hvor ordrereserverne vil understøtte aktiviteten gennem hele året. Hvis man ser bort fra IKT-produktion og datacentre, faldt erhvervsbyggeriet med 7 % på årsbasis i de første syv måneder af 2025. Derudover er prisudviklingen på erhvervsejendomme aftaget, og udsigterne for de øvrige sektorer tyder på en potentiel afmatning.

Udsigterne i Asien-Stillehavsområdet er mere varierede. Byggeriet af erhvervsejendomme i Kina er fortsat afdæmpet med lav kapacitetsudnyttelse og begrænsede investeringer. Sydkorea oplever lignende tendenser. Derimod tegner der sig et mere gunstigt udsyn for Japan og Australien, hvor priserne på erhvervsejendomme fortsat er gunstige, og investeringsviljen er positiv. Trods usikkerheden omkring toldsatser bør udsigterne for kapitalinvesteringer i Indien fortsat understøtte erhvervsbyggeriet, og landet er fortsat et attraktivt alternativ til Kina.

Langsom vækst, men stabile udsigter for byggematerialer

Efterspørgslen efter cement og beton forventes at stige en smule i Europa og Nordamerika i 2026, både hvad angår mængde og pris. I udviklingsregioner som Afrika og Asien vil mængdevæksten sandsynligvis overstige prisstigningerne. Mellemøsten – især Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – skiller sig også ud med stærke vækstudsigter.

Virksomhederne inden for byggematerialer har i vid udstrækning bevaret deres prisfastsættelsesmagt, især i de tungere segmenter. Som følge heraf har omsætningen overgået mængdevæksten (som til tider er faldende), og fortjenstmargenerne har generelt været stabile.

Bygge- og anlægssektoren – især byggematerialebranchen – bidrager i høj grad til de globale CO₂-udledninger. Produktionen af materialer som cement, stål og glas er energiintensiv og genererer betydelige mængder drivhusgasser. Som reaktion herpå investerer branchen massivt i initiativer til dekarbonisering. De dermed forbundne anlægsinvesteringer udgør imidlertid en betydelig økonomisk udfordring, især for mindre virksomheder med ældre anlæg og udstyr.