Lægemidler

Branchen fortsætter med at vokse støt

Den globale medicinalindustri fortsætter med at vokse støt, understøttet af vedvarende innovation, demografiske forandringer og forbedret adgang til sundhedspleje i vækstmarkederne. Denne vækst bygger på sektorens iboende modstandsdygtighed, der understøttes af en ikke-konjunkturfølsom efterspørgsel, der fungerer som en sikring mod økonomiske udsving. Det globale salg af receptpligtige lægemidler steg med 8 % i 2025 (kilde: Evaluate) og forventes at opretholde denne fremdrift i de kommende år. Dette vækstniveau er ikke blot bredt funderet, men præges også i stigende grad af segmenter med høj vækst. Biologiske lægemidler og biosimilars vinder fortsat terræn i forhold til små molekyler, i takt med at udbygningen af kølekædeinfrastrukturen fortsætter, især i vækstøkonomierne. Terapeutiske områder som onkologi, immunologi og endokrinologi er fortsat centrale for branchens ekspansion, som drives af stigende globale sygdomsbyrder og vedvarende innovation.

GLP-1-baserede behandlinger er fortsat et fremtrædende segment med stærkt stigende efterspørgsel i både udviklede markeder og vækstøkonomier. Peptidbaserede lægemidler vinder også frem ud over GLP-1-præparaterne og tilbyder biologisk-lignende effektivitet med høj målspecificitet samt voksende muligheder inden for metaboliske sygdomme, onkologi og andre specialiserede behandlingsområder. mRNA-teknologien, der oprindeligt blev fremmet af Covid-19-vaccinerne, undersøges nu med henblik på et bredere spektrum af anvendelser, herunder kræftimmunterapi, sjældne sygdomme og forebyggelse af smitsomme sygdomme, hvilket positionerer den som en lovende platform for fremtidig lægemiddeludvikling. Samtidig åbner integration af digital sundhed, personlig medicin samt celle- og genterapier nye muligheder for vækst, især på markeder med gunstige lovgivningsmæssige rammer og refusionsmodeller.

Den igangværende patentudløbsbølge

Branchen står fortsat over for en betydelig patentudløbsbølge, hvor salg af mærkevarelægemidler til en værdi af over 350 mia. USD er i fare mellem 2025 og 2030. Bølgen af udløb er koncentreret blandt blockbuster-behandlinger, herunder biologiske lægemidler, hvor de 20 største medicinalvirksomheder tegner sig for ca. 80 % af den potentielle omsætningseksponering. Cyklussen for tab af eksklusivitet (LoE) rummer både strategiske muligheder og betydelige risici. På den ene side har den åbnet markedet for producenter af generiske lægemidler og biosimilars, der aktivt ansøger om at komme ind på markeder, der tidligere var domineret af mærkevarelægemidler. På den anden side har den tvunget virksomhederne til hurtigt at genopfylde deres produktpipelines ved at erhverve bioteknologiske aktiver (aktiver i sen udviklingsfase for dem, der søger hurtig fremgang), intensivere indlicensering og implementere strategier for tab af eksklusivitet.

Store medicinalvirksomheder genopfylder nu aggressivt deres produktpipelines. I løbet af første halvdel af 2026 blev der brugt omkring 100 mia. USD på opkøb i sektoren. Dette tal var det højeste i det seneste årti og markerede en meget kraftig genopblomstring af fusions- og overtagelsesaktiviteten i medicinalbranchen. Ud over »patentklippen« er bedre finansielle vilkår, især de renter, der for nylig er faldet (sammenlignet med 2022–2024), også en medvirkende faktor til opkøbene.

Derudover fortsætter kinesiske biotekvirksomheder med at styrke deres position som troværdige og konkurrencedygtige partnere. De vinder videnskabelig troværdighed, opnår godkendelser fra tilsynsmyndighederne på de globale markeder og bevarer deres omkostningsfordele. Dette afspejles i deres voksende rolle inden for global licensering af lægemidler, hvor deres andel af aftalerne fortsat stiger markant. Siden årets begyndelse har de udgjort omkring to tredjedele af de globale licensaftaler, hvilket er en stigning fra 40 % i 2025 og 5 % i 2020.

Konflikten i Mellemøsten har afsløret en strukturel sårbarhed i den farmaceutiske værdikæde

De seneste spændinger i Mellemøsten har fremhævet den farmaceutiske industris fortsatte afhængighed af en kompleks og stærkt koncentreret global forsyningskæde. Regionen er en vigtig leverandør af petrokemiske råvarer såsom naphtha, methanol og andre kemiske derivater, der fungerer som væsentlige byggesten til farmaceutiske mellemprodukter, opløsningsmidler, hjælpestoffer og aktive farmaceutiske ingredienser (API'er). Forstyrrelser i strømmen af disse materialer kan derfor sprede sig gennem hele det farmaceutiske produktionsøkosystem.

Denne risiko forstærkes af industriens store afhængighed af asiatiske produktionscentre. Kina dominerer den globale produktion af API'er og er fortsat en afgørende leverandør af farmaceutiske råvarer, mens Indien er verdens førende producent af generiske lægemidler. Som følge heraf kan enhver afbrydelse i forsyningen af kemiske råvarer i de tidlige led i værdikæden sprede sig gennem hele værdikæden og påvirke produktionsomkostninger, leveringstider og produkttilgængelighed på verdensplan.

Generikasektoren er særligt udsat. I modsætning til innovative medicinalvirksomheder opererer generikaproducenter typisk med meget begrænset prisfastsættelsesmagt og små driftsmargener. Derfor er pludselige stigninger i omkostningerne til kemiske råvarer, energi, transport eller API'er vanskelige at absorbere og kan ikke altid videregives til kunderne. Langvarig omkostningsinflation eller forstyrrelser i forsyningen kan derfor føre til nedskæringer i produktionen, mangel på livsvigtige lægemidler og øget økonomisk pres på mindre producenter.

Mere generelt har den nuværende situation forstærket en central strategisk bekymring for branchen, nemlig forsyningssikkerheden. I takt med at de geopolitiske spændinger fortsætter, vil medicinalvirksomheder og politiske beslutningstagere sandsynligvis lægge større vægt på diversificering af forsyningskæden, regionale produktionskapaciteter og modstandsdygtigheden i de kritiske produktionsnetværk for lægemidler.

Indien og Kina i den farmaceutiske forsyningskæde

Amerikanske toldafgifter udgør en strukturel sårbarhed for sektoren

USA er fortsat stærkt afhængigt af importerede lægemidler, især patenterede lægemidler fra lavskatsområder og generiske lægemidler fra Indien. Landets handelsunderskud på lægemidler nåede op på 118 mia. USD i 2024, hvilket svarer til ca. 9 % af det samlede amerikanske handelsunderskud, hvor Irland, Schweiz og andre internationale produktionscentre spiller en vigtig rolle i forsyningen af markedet.

Selvom USA indførte en told på 100 % på mærkevarelægemidler i 2025, har den praktiske indvirkning på store lægemiddelproducenter hidtil været begrænset. De fleste har opnået undtagelser eller præferencebehandling til gengæld for tilsagn om at udvide produktionen og investeringerne i USA, mens handelsaftaler med vigtige partnere (f.eks. EU) yderligere har blødgjort foranstaltningerne. Toldsatserne fungerer derfor primært som et pressionsmiddel til at fremskynde investeringer i lægemiddelindustrien i USA snarere end som en byrde, der i vid udstrækning bæres af branchen.

De nylige meddelelser om told på 100 % (senere 200 %) på generiske lægemidler fra 2028 og frem udgør en betydelig risiko for udenlandske leverandører og for patienterne. Generiske lægemidler udgør 90 % af det samlede antal receptpligtige lægemidler i USA, men kun 8 % af udgifterne. Selvom sandsynligheden for væsentlige politiske ændringer, forsinkelser og undtagelser inden deres indførelse vil være stor, vil eventuelle betydelige toldsatser højst sandsynligt medføre stigninger i priserne på generiske lægemidler, da amerikanske generiske lægemidler allerede er blandt de billigste i OECD-landene, og producenterne har begrænset mulighed for at absorbere yderligere omkostninger. Den største påvirkning vil ramme store udenlandske leverandører som Indien, Israel, Kina og Mexico, der er stærkt afhængige af den amerikanske efterspørgsel. I betragtning af branchens små margener kan tolden øge det økonomiske pres, gøre visse generiske produkter med lav værdi urentable og øge risikoen for lægemiddelmangel. Selvom tilbageførsel af produktionen til USA er et erklæret mål, vil dette kræve betydelige investeringer, tid og godkendelse fra myndighederne, mens fortsat afhængighed af importerede aktive farmaceutiske ingredienser – især fra Kina – vil begrænse effektiviteten af en suveræn industripolitik.

På trods heraf udgør toldsatser fortsat en strukturel sårbarhed. USA er stadig langt det mest rentable marked i verden for medicinalvirksomheder. »Tax Cuts and Jobs Act« fra 2017 tilskyndede medicinalvirksomheder til at placere produktion og intellektuel ejendomsret i lavskatsområder som Irland og Singapore og til at allokere overskud dertil gennem interne afregningspriser. Da told beregnes på baggrund af de angivne importværdier snarere end produktionsomkostningerne, skaber disse ordninger et dilemma: at opretholde høje interne priser øger toldrisikoen, mens en sænkning af disse kan øge de amerikanske skattepligtige overskud og udløse en nærmere undersøgelse fra skattemyndighedernes side. At flytte intellektuel ejendomsret eller produktion tilbage er lige så kompliceret og potentielt kostbart. Irland er derfor fortsat særligt udsat for ændringer i både den amerikanske handels- og skattepolitik.

Øget amerikansk regulering kan bremse de stigende priser

Prisfastsættelsen inden for den amerikanske lægemiddelbranche er fortsat under lup. Reformer såsom Inflation Reduction Act (IRA) og genindførelsen af mestbegunstigelsesmodellen (MFN) truer branchens mangeårige mulighed for frit at fastsætte priser. Ved at give Medicare mulighed for at forhandle priser ni år efter godkendelsen for små molekyler og 13 år for biologiske lægemidler – netop når lægemidlerne er mest lukrative – presser IRA marginerne sammen, når de er på sit højeste. MFN-status vil, hvis den gennemføres, binde de amerikanske priser til lavere internationale referencepriser, hvilket forstærker presset. For at imødegå disse udfordringer omlægger lægemiddelproducenterne deres porteføljer mod biologiske lægemidler med længere beskyttelsesperiode og fremskynder forskning og udvikling af behandlinger med stort uopfyldt behov eller kortere udviklingscyklusser. Disse skift peger på en strukturel omlægning snarere end blot en kortvarig tendensændring.

For at opveje disse potentielle indtægtstab vender de store medicinalvirksomheder blikket mod Europa. Det er i øjeblikket det næststørste marked for mærkevarelægemidler og tilbyder både skala og rentabilitet. Og skiftet er allerede sat i gang. I Storbritannien har regeringen indvilget i at betale mere for lægemidler, hvilket vender op og ned på årelange stramme kontrolforanstaltninger og lave udgifter til lægemidler. I Tyskland foregår der ligeledes i øjeblikket hårde forhandlinger med regeringen, selvom de forventes at give minimale resultater.

Denne omlægning risikerer imidlertid at forværre de finanspolitiske og politiske spændinger på tværs af kontinentet. De europæiske sundhedssystemer, som i forvejen er under pres som følge af en aldrende befolkning og stigende sundhedsudgifter, har længe sat deres lid til relativt overkommelig adgang til nye lægemidler som en hjørnesten i deres velfærdsmodeller. Betydelige prisstigninger kan påføre de offentlige sundhedsbudgetter uholdbare byrder og tvinge til vanskelige afvejninger mellem sundhedsudgifter og andre sociale prioriteter.

Politisk set kan højere lægemiddelomkostninger udløse en modreaktion, da borgerne opfatter prisstigninger som en trussel mod den universelle adgang, hvilket er et centralt princip i den europæiske samfundskontrakt. Populistiske bevægelser kan udnytte den offentlige utilfredshed til at presse på for strengere priskontrol, tvangslicenser og endda importordninger, hvilket potentielt kan destabilisere markedsvilkårene for medicinalvirksomhederne.

Konsekvenserne af den amerikanske prisovervågning rækker ud over producenterne. PBM’er som CVS Caremark, Express Scripts og OptumRx (der tegner sig for 80 % af markedet) forhandler fortrolige rabatter med lægemiddelproducenterne til gengæld for en gunstig placering på forsikringsrefusionsformularerne. Disse rabatter baseres ofte på listepriser frem for nettopriser, hvilket tilskynder producenterne til at hæve listepriserne for at forblive konkurrencedygtige i rabatforhandlingerne. Disse bekymringer har udløst øget opmærksomhed fra tilsynsmyndighederne. Som reaktion herpå tilbyder medicinalvirksomhederne rabatter på Direct-To-Consumer-platforme, såsom Cost Plus Drugs, eller endda på deres egne platforme. Dette giver lægemiddelproducenterne mulighed for at sælge deres produkter direkte mod kontant betaling og dermed omgå alle mellemled. Modellen tilbyder priser, der ligger under de traditionelle listepriser (før forhandling), men købene dækkes ikke af forsikringen. Denne udvikling tog fart med lanceringen af TrumpRx, en platform på føderalt niveau, der blev lanceret i 2026 og som i øjeblikket tilbyder lægemidler til nedsatte priser.