Uganda

Stærk vækst, drevet af investeringer i olieindustrien

I 2026 forventes den økonomiske vækst at tage yderligere fart, drevet af betydelige udenlandske investeringer med fokus på udvikling af olieindustrien. Tilenga- og Kingfisher-felterne, der ligger i den vestlige del af landet omkring Albert-søen og drives af henholdsvis Total Energies og China National Offshore Oil Corporation (CNOOC), forventes at blive sat i drift i anden halvdel af 2026. Der kan dog opstå yderligere forsinkelser i produktionsstarten. Samtidig fortsætter det tilhørende infrastrukturarbejde, især projektet East African Crude Oil Pipeline (EACOP), der anslås at koste 5 mia. USD, og som skal transportere ugandisk olie til havnen i Tanga i Tanzania. Projektet, der blev iværksat i 2023, var i juli 2025 færdiggjort til 64,5 %, og idriftsættelsen er planlagt til 2027. Eksportindtægterne vil således først bidrage til væksten fra denne dato. EACOP kan dog støde på vanskeligheder med at mobilisere den anden finansieringstranche, efter at der i marts 2025 blev opnået et syndikeret lån på 1 mia. USD fra lokale og regionale banker. Derudover møder projektet stærk international modstand på grund af bekymringer vedrørende miljø og menneskerettigheder. I september 2025 pålagde en fransk domstol Total Energies at fremlægge dokumenter vedrørende projektets konsekvenser, hvilket markerede den første juridiske sejr for NGO’er i sagen. Desuden vil landbruget fortsat være en væsentlig søjle i økonomien (24 % af BNP i 2024), med kaffe i spidsen. Kaffesalget vil fortsat drage fordel af de høje internationale priser på trods af en forventet afmatning i 2026 som følge af meget gode høstudbytter. Da landbruget beskæftiger 70 % af den erhvervsaktive befolkning, forventes det private forbrug at være robust. Guldsektoren vil få et løft fra Wagagai Mining Limited-projektet (Kina), som indvies i august 2025 og forventes at øge produktionen af raffineret guld. Regeringen vil fortsat udvikle servicesektoren (53 % af BNP) i henhold til den fjerde nationale udviklingsplan (PND IV), især inden for turisme, som dog vil stå over for stærk regional konkurrence, især fra Kenya og Tanzania, samt inden for uddannelse og sundhed. Derudover vil landet modtage 2 mia. USD i ny finansiering fra Verdensbanken til at finansiere projekter i forskellige sektorer.

Inflationen forventes at stige igen i 2026 på baggrund af en stærk efterspørgsel efter investeringsgoder, der er nødvendige for udviklingen af oliesektoren. Den vil dog forblive under det loft på 5 %, som centralbanken har fastsat, da faldet i de globale energipriser delvist vil opveje stigningen i den importerede inflation. Den globale økonomiske usikkerhed og det vedvarende inflationspres vil sandsynligvis udskyde centralbankens næste pengepolitiske lempelse til 2026. Styringsrenten blev fastsat til 9,75 % i oktober 2024.

Dobbeltunderskud tynger den offentlige gæld

Budgetunderskuddet forventes at blive lidt mindre i regnskabsåret 2026 (1. juli 2025 til 30. juni 2026) på grund af en bedre mobilisering af de offentlige indtægter, som vil stige hurtigere end udgifterne takket være en stærk økonomisk vækst. Dette vil især bygge på en rationalisering af skattefritagelser, lukning af smuthuller i skattelovgivningen samt bekæmpelse af korruption inden for skattemyndigheden (URA) og smugleri ved grænseovergangene. Olie vil først begynde at bidrage væsentligt til skatteindtægterne i 2027. Renteudgifterne på gælden vil dog fortsat udgøre en stor byrde og opveje den positive effekt af en forbedring i det primære underskud. Det offentlige underskud vil hovedsageligt blive finansieret gennem udenlandsk gæld, som i vid udstrækning fortsat vil være på lempelige vilkår. Den offentlige gæld (hvoraf 60 % er udenlandsk) steg med 26 % i regnskabsåret 2025, hovedsageligt som følge af øget indenlandsk låntagning. Et fornyet samarbejde med Den Internationale Valutafond kan forstærke denne tendens. Ikke desto mindre vil stærk vækst afbøde stigningen i gældsbyrden.

I 2025 forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster at blive mindre. Stigningen i importen af investeringsgoder og tekniske tjenesteydelser, som er nødvendige for udvidelsen af olieindustrien, vil delvist blive opvejet af lavere globale oliepriser. Samtidig vil vedvarende høje guld- og kaffepriser understøtte de eksterne indtægter. Udsigterne for betalingsbalancen i 2026 forventes at forblive uændrede, da landet endnu ikke vil modtage olieindtægter. Underskuddet på de eksterne indtægter vil fortsætte, da pengeoverførsler fra udlandsboende fortsat vil være utilstrækkelige til at opveje rentebetalinger på den eksterne gæld og udlandsinvestorers hjemtagning af udbytte. Dette underskud på betalingsbalancens løbende poster finansieres i vid udstrækning gennem langfristet gæld (hovedsageligt på lempelige vilkår) og direkte udenlandske investeringer (FDI). I løbet af de næste tre år vil Uganda drage fordel af genoptagelsen af den finansielle støtte fra Verdensbanken, som ophævede den suspension, der blev indført i august 2023, efter at regeringen havde vedtaget anti-LGBT-lovgivning. Derudover forhandler myndighederne i øjeblikket om et nyt program med IMF under den udvidede kreditfacilitet (Extended Credit Facility), efter at en tidligere aftale udløb før tid i 2024.

Vedvarende sikkerhedstrusler ved grænserne til Congo og Sydsudan

Præsident Yoweri Museveni, der har været ved magten siden 1986, og hans parti, National Resistance Movement (NRM), som har flertal i Nationalforsamlingen (337 af 529 pladser), dominerer det politiske landskab. Støtte fra hæren og en svag og splittet opposition bør gøre det muligt for præsident Museveni at vinde det næste valg, der er planlagt til den 12. januar 2026. NRM's vedvarende manglende evne til at bekæmpe korruption og forbedre de offentlige tjenester vil dog fortsat nære den sociale frustration. Regeringsfjendtlige protester undertrykkes hurtigt af sikkerhedsstyrkerne, hvilket forhindrer dem i at udvikle sig til en landsdækkende bevægelse.

I 2026 vil de ugandiske (UPDF) og congolesiske væbnede styrker fortsætte deres samarbejde under Operation Shujaa, som blev iværksat i 2021 for at bekæmpe Allied Democratic Forces (ADF), en gruppe islamistiske oprørere af ugandisk oprindelse, der har søgt tilflugt i den nordøstlige del af Den Demokratiske Republik Congo og er aktive i Uganda. I 2025 udsendte Uganda mindst 3.000 yderligere soldater, hvilket fordoblede landets tilstedeværelse i Den Demokratiske Republik Congo. En FN-rapport fra 2024 bekræfter imidlertid Ugandas stiltiende støtte til M23-oprørsbevægelsen, som er aktiv i samme region og støttes af Rwanda. Desuden udgør den politiske ustabilitet i Sydsudan en voksende risiko i den nordlige del af landet. Siden marts 2025 har Uganda opretholdt tropper i Juba, Sydsudans hovedstad, for at støtte præsident Salva Kiir mod tilhængerne af den i unåde faldne vicepræsident Riek Machar. Troppernes tilstedeværelse har ikke forhindret de to lande i at indgå i grænsestridigheder, som har ført til sammenstød langs grænsen. Udsendelsen er også en reaktion på frygten for en massiv tilstrømning af flygtninge: FN anslår, at 50.000 sydsudanesere flygtede til Uganda i 2025.

Senest opdateret: oktober 2025