Jordan

Geopolitiske modvind påvirker vækstudsigterne negativt

På baggrund af de øgede regionale spændinger i forbindelse med konflikten i Iran forventes Jordans økonomiske vækst at aftage i 2026. De forhøjede geopolitiske risici vil sandsynligvis påvirke investorstemningen, turiststrømmene (som udgør 10-12 % af BNP) og handelsaktiviteten. Turistsektoren, som er en afgørende kilde til udenlandsk valuta, beskæftigelse og aktivitet i servicesektoren, forventes at komme under pres, da de geopolitiske spændinger lægger en dæmper på rejseefterspørgslen. Dette vil begrænse sektorens bidrag til væksten og øge Jordans afhængighed af ekstern finansiering på et tidspunkt, hvor de finanspolitiske og eksterne ubalancer fortsat er store.

Inflationen forventes at forblive relativt begrænset i 2026, om end der er opadgående risici som følge af regionale geopolitiske spændinger. En konflikt med Iran vil sandsynligvis udløse et chok på udbudssiden, især gennem højere energi-, transport- og fødevareomkostninger. Stigende globale oliepriser vil sandsynligvis øge de indenlandske brændstofomkostninger, og højere fragtomkostninger samt logistiske flaskehalse kan føre til bredere prisstigninger. Derudover gør Jordans store afhængighed af importerede fødevarer og landbrugsforsyninger landet sårbart over for udsving i de globale råvarepriser, især for korn, vegetabilske olier og gødning. Et fald i realindkomsterne kombineret med en høj arbejdsløshedsprocent på omkring 21 % og en strammere pengepolitik end forventet (i tråd med den amerikanske centralbank, Fed) vil lægge en dæmper på det private forbrugs bidrag til BNP.

Presset på de finanspolitiske og eksterne udsigter øges

Jordans finanspolitiske situation forventes fortsat at være under pres på grund af svagere økonomisk aktivitet og en afmatning i turismen, hvilket vil påvirke skatteindtægterne negativt. Samtidig forventes udgiftspresset at fortsætte. En stor del af udgifterne er vanskelige at justere på kort sigt på grund af stivhed i den offentlige sektors lønninger, rentebetalinger og sociale overførsler. Samtidig vil højere energiomkostninger og behovet for at opretholde den sociale støtte sandsynligvis dæmpe bestræbelserne på finanspolitisk konsolidering, hvilket vil holde lånebehovet højt og den offentlige gæld på en opadgående kurve. Fortsat støtte fra internationale partnere forventes at give en vis stødpude, men de finanspolitiske stødpuder er begrænsede, hvilket øger sårbarheden over for eksterne chok. IMF-programmet forløber efter planen, med udbetalinger på omkring 200 mio. USD i april 2026.

Presset udefra vil sandsynligvis blive forstærket som følge af højere globale energipriser, svagere indtægter fra turismen og lavere indstrømning af pengeoverførsler. Disse faktorer vil sandsynligvis medføre, at underskuddet på de løbende poster udvides. Selvom pengeoverførsler fortsat er en vigtig kilde til udenlandsk valuta for Jordan (ca. 7-8 % af BNP), forventes tilstrømningen at aftage i 2026 på grund af en langsommere økonomisk aktivitet forårsaget af sikkerhedsproblemer. Samtidig vil landets strukturelle afhængighed af import og dets begrænsede evne til at reducere efterspørgslen hæmme dets tilpasningsevne. Forstyrrelser af regionale handelsruter, herunder potentielle risici for skibsfarten på Det Røde Hav, kan yderligere påvirke handelsmængderne og øge logistikomkostningerne. I betragtning af Jordans afhængighed af Akaba, landets eneste havn, vil enhver forstyrrelse af skibsfartsruterne i Det Røde Hav i høj grad påvirke handelsstrømmene, importomkostningerne og den eksterne balance. Derfor forventes den eksterne balance at forværres, hvilket vil forstærke Jordans afhængighed af vedvarende finansiering for at opretholde den makroøkonomiske stabilitet.

Stigende geopolitisk pres

Selvom det indenrigspolitiske miljø i Jordan fortsat er relativt stabilt, udgør de underliggende socioøkonomiske pres fortsat en risiko. Høj arbejdsløshed, især blandt unge, kombineret med svag indkomstvækst og stigende leveomkostninger, øger risikoen for sociale uroligheder. Regeringens begrænsede finanspolitiske råderum indskrænker dens evne til at beskytte husholdningerne mod økonomiske chok. Dette gør politiske tilpasninger, såsom reformer af subsidier (f.eks. reduktion af den finanspolitiske byrde ved energi- og fødevaresubsidier), politisk følsomme, da de direkte vil øge leveomkostningerne og risikere at udløse utilfredshed i befolkningen. Derudover kan strukturelle udfordringer, herunder ineffektiv forvaltning og opfattelsen af korruption, hæmme reformtempoet og underminere investorernes tillid. Selvom den institutionelle stabilitet sandsynligvis vil bestå, tyder disse faktorer på en skrøbelig balance, der kan blive truet af en yderligere økonomisk forværring.

Landet er i høj grad udsat for regionale geopolitiske udviklinger på grund af sin strategiske beliggenhed. De eskalerende spændinger i forbindelse med konflikten i Iran udgør betydelige risici for turismen, investorernes tillid og handelen, da de øger sikkerhedsrisiciene og den regionale ustabilitet. Selv om der forventes fortsat støtte fra internationale partnere, kan skiftende geopolitiske prioriteter påvirke omfanget og vilkårene for den eksterne bistand og medføre yderligere usikkerhed om fremtidsudsigterne.

Senest opdateret: maj 2026