Montenegro

Væksten understøttes på lang sigt af turismen

Væksten forventes at aftage en smule i 2025, men vil fortsat være understøttet af en robust indenlandsk efterspørgsel og et solidt turismeforbrug. Det private forbrug, der udgør 72 % af BNP, spiller fortsat en central rolle, om end det mister fart som følge af stigende inflation (3,4 % i april 2025), der især drives af fødevarer og boligudgifter. Ikke desto mindre er husholdningernes købekraft blevet styrket af initiativet »Europe Now 2«, der trådte i kraft i oktober 2024 og hævede mindstelønnen fra 450 EUR til 700 EUR, samtidig med at bidragene til den sociale sikring blev nedsat. Turismen, en nøglesektor, der tegner sig for 25 % af BNP, har fortsat bidraget væsentligt til den økonomiske aktivitet, idet antallet af udenlandske besøgende fortsat ligger over niveauet før covid-19 (+12 % i 2024 sammenlignet med 2019). Væksten er dog aftagende (+1 % mellem 2023 og 2024) og bremses af infrastruktur- og kapacitetsbegrænsninger samt mangel på arbejdskraft, på trods af en strukturelt høj (10 % i marts 2025), om end faldende, arbejdsløshedsprocent. Der er flere projekter i gang for at fastholde udviklingen inden for turismen, herunder udvidelsen af den prestigefyldte havn i Porto Montenegro og den igangværende udbygning af lystbådehavnekomplekset i Lustica Bay.

Samtidig er offentlige investeringer fortsat en vigtig vækstmotor, især inden for infrastruktur og vedvarende energi, og modtager international finansiering. For eksempel nyder anlægget af strækningen Mateševo – Andrijevica (22 km til en pris på 600 mio. EUR) på motorvejen, der forbinder Bar (ved Adriaterhavskysten) og Boljare (ved den serbiske grænse) af et lån på 200 mio. EUR, der blev ydet af EBRD i marts 2025, suppleret med 200 mio. EUR fra Europa-Kommissionen. Landet tiltrækker også fortsat udenlandske direkte investeringer, hovedsageligt i fast ejendom (60 % af de samlede udenlandske direkte investeringer), koncentreret i kystområderne Kotor, Budva og Tivat, med stærk vægt på bolig- og turismesegmenterne. Selv om industrisektorerne fortsat er underrepræsenterede, og de direkte udenlandske investeringer i banksektoren faldt med over 13 % i 2024, vil landets integration i det fælles eurobetalingsområde (SEPA) i november 2024 gøre det endnu mere attraktivt for europæisk kapital. Endelig bør ECB’s lempelse af pengepolitikken kombineret med finanspolitiske stimuleringsforanstaltninger fremme et gradvist opsving i investeringerne fra lokale virksomheder og husholdninger.

De to underskud vil fortsat være under pres

I 2024 steg budgetunderskuddet kraftigt som følge af en markant stigning i udgifterne til at understøtte økonomisk aktivitet. Fortsættelsen af denne finanspolitiske kurs vil forstærke underskuddet i 2025 med stigninger i sociale overførsler, vedvarende offentlige investeringer og lavere obligatoriske afgifter på arbejdskraft. Den opadgående tendens i den offentlige gæld forventes at fortsætte med betydelige (re)finansieringsbehov. Den offentlige gæld er 90 % ekstern og hovedsageligt denomineret i euro, hvoraf 45 % er i eurobonds og 17 % i et lån fra Kinas Eximbank til finansiering af anlæggelsen af den første strækning af motorvejen mellem Bar og den serbiske grænse.

På det eksterne plan forventes der fortsat et markant underskud på betalingsbalancens løbende poster i 2025. Dette underskud forstærkes af en vedvarende stigning i importen som følge af den kombinerede virkning af stigende lønninger, der stimulerer efterspørgslen efter importerede varer, og et øget elbehov i forbindelse med lukningen af kulkraftværket i Pljevlja (40 % af elproduktionen) fra april 2025 i en periode på mindst syv måneder. Eksporten er begrænset, idet produktionsgrundlaget ikke er diversificeret, men koncentreret om få produkter (aluminium, tømmer, malm) og markeder (hovedsageligt europæiske). Den nylige toldforhøjelse på 10 %, som USA har indført, vil ikke have nogen direkte indvirkning på landet, men kan få indirekte konsekvenser for dets vigtigste handelspartnere (Serbien, Slovenien, Italien og Tyskland). Overskuddet på tjenesteydelser, der hovedsageligt er drevet af turisme, udligner kun halvdelen af underskuddet på varehandelen, hvilket efterlader et stort strukturelt underskud på betalingsbalancens løbende poster. På den offentlige side finansieres det gennem eurobonds, multilaterale lån (EBRD, Verdensbanken, EIB) og bilateral europæisk finansiering. På den private side er direkte udenlandske investeringer den vigtigste finansieringskilde, mens den udenlandske gæld hos montenegrinske banker og den ikke-finansielle sektor (ca. 57 % af den samlede udenlandske gæld) ikke længere stiger.

Større, men anspændt flertal

Siden oktober 2023 har Montenegro været styret af en broget koalition ledet af det centristiske, pro-europæiske parti »Europe Now!« (PES) med Milojko Spajic som premierminister. Efter en regeringsomdannelse i juli 2024 blev koalitionen udvidet til at omfatte Det Nye Serbiske Demokrati (NSD), Folkets Demokratiske Parti (DPP) og Det Bosniske Parti (BS), hvilket gav den et udvidet flertal på 49 af 81 pladser i parlamentet, understøttet af parlamentariske støtteaftaler med mindre partier. Regeringen har således et to tredjedels flertal, men er fortsat sårbar over for interne spændinger på grund af dybe ideologiske uenigheder mellem dens medlemmer, især mellem pro-europæiske partier (såsom PES) og pro-serbiske og pro-russiske grupperinger (NSD, DPP). Regeringsomdannelsen har også gjort regeringsførelsen mere kompleks, idet antallet af ministre er steget til over 30, hvilket øger risikoen for politisk dødvande. Det nuværende klima gør det sandsynligt, at den nuværende regering vil blive opløst inden parlamentsvalget, der er planlagt til juni 2027. Oppositionen, der domineres af Det Demokratiske Socialistparti (DPS), har ligget i spidsen i meningsmålingerne siden midten af 2024, men vil også have svært ved at danne et sammenhængende flertal, hvis den kommer til magten.

På det institutionelle plan møder regeringen fortsat kritik vedrørende effektiviteten, hvilket illustreres af den kontroversielle håndtering af masseskydningen (12 dræbte) i Cetinje og Bajice i januar 2025, der udløste krav om, at højtstående embedsmænd skulle træde tilbage – uden succes. Denne kritik kommer oven i spørgsmål om regeringsførelse, der yderligere er blevet fremhævet af parlamentets hurtige godkendelse af en aftale med en investor fra De Forenede Arabiske Emirater om at udvikle et uberørt kystområde til turistformål, hvilket vækker bekymring om overholdelse af europæiske standarder for offentlige indkøb og miljøet. Desuden var afstemningen om 2025-budgettet først mulig i februar efter forsinkelser forårsaget af blokader i forbindelse med udnævnelsen af dommere til forfatningsdomstolen. På trods af disse hindringer fastholder premierminister Spaji? en ambitiøs EU-venlig linje med målsætning om medlemskab senest i 2028. Montenegro (sammen med Albanien) er fortsat det land på Vestbalkan, der er kommet længst i EU-integrationsprocessen, men fremskridtshastigheden afhænger af den indenlandske politiske stabilitet. Tilstedeværelsen af nationalistiske og sekteriske partier i koalitionen vækker tvivl om, hvorvidt reformerne vil fortsætte. Dette kan begrænse landets diplomatiske manøvremuligheder. Landet tilslutter sig fortsat de europæiske sanktioner mod Rusland, samtidig med at det opretholder tætte bånd til Serbien og den indflydelsesrige serbisk-ortodokse kirke, hvilket kan indskrænke dets manøvremuligheder i diplomatiske og sociale anliggender.

Senest opdateret: juni 2025