Togo

Vedvarende stærk vækst takket være investeringer

Den økonomiske vækst forventes at forblive robust i 2026. Offentlige og private investeringer i infrastruktur – modernisering af havne, forbedringer af vejnettet og udvikling af Adétikopé Industrial Platform (AIP) – vil øge eksporten (fosfater, sojabønner, tekstiler) og reeksporten og dermed styrke landets rolle som regionalt transitknudepunkt. Arbejdet med at renovere motorvejen mellem Lomé og Cotonou (Benin) fortsætter som en del af Abidjan-Lagos-korridorprojektet, der har til formål at åbne produktionsområderne og lette de regionale handelsstrømme. Det nye offentlige investeringsprogram (PIP 2026-28) indeholder også bestemmelser om øgede sociale udgifter, styrkelse af militærets terrorbekæmpelseskapacitet og elektrificering af landdistrikterne. Industrien (21 % af BNP) forventes at fortsætte sin vækst. Landbrugsindustrien og tekstilindustrien vil fortsætte med at udvikle sig i særlige økonomiske zoner, mens minesektoren, der udgør en lille andel af økonomien, forventes at få yderligere fremdrift. Regeringen satser især på at fremskynde den lokale forarbejdning af fosfat, som er det vigtigste eksportprodukt. Derudover påbegyndtes manganproduktionen i Nayéga-minen i juli 2025, og produktionsmængderne forventes at ligge mellem 4.000 og 8.000 ton om måneden i perioden 2025-2030. Landbruget (20 % af BNP) kan drage fordel af et opsving i bomuldsproduktionen. I den henseende sigter regeringen mod at bringe produktionen tættere på rekordniveauet fra 2018-19 (over 140.000 ton), mens den i øjeblikket kæmper for på en bæredygtig måde at overstige den symbolske tærskel på 60.000 ton. For at støtte sæsonen 2025-26 opretholder regeringen incitamentspriserne for producenterne (300 CFA-franc pr. kg råbomuld og 14.000 CFA-franc pr. sæk gødning) og planlægger at øge gødningsforbruget (forventet 85.000 ton). Disse foranstaltninger har også til formål at imødegå udfordringerne med fødevaresuverænitet og modstandsdygtighed i landdistrikterne. Endelig forventes det private forbrug at forblive stærkt, understøttet af en moderat inflation.

I 2025 nåede inflationen sit laveste niveau siden 2017 på baggrund af faldende energi- og fødevarepriser samt forbedrede lokale høstudbytter. Prisniveauet i 2026 vil dog være udsat for opadgående risici relateret til vejrforhold samt regional sikkerhed og geopolitiske spændinger. Krigsudbruddet i Iran i februar 2026 fik de globale oliepriser til at skyde i vejret. En langvarig konflikt kan genoplive den importerede inflation i dette land, som er afhængigt af olieimport.

Finanspolitisk konsolidering på rette spor

I lyset af de fortsatte jihadistiske angreb i den nordlige del af landet vil myndighederne fortsat afsætte betydelige ressourcer til den militære sektor, samtidig med at de opretholder et højt niveau af offentlige investeringer, især i infrastruktur. Budgetunderskuddet forventes dog at blive yderligere reduceret og nærme sig det regionale konvergenskriterium på 3 % af BNP. Denne forbedring afspejler øgede indtægter fra omladningsaktiviteter i Lomé Havn samt den igangværende finanspolitiske konsolidering, der gennemføres under IMF’s Extended Credit Facility (ECF)-program, som blev underskrevet i marts 2024 for en periode på 42 måneder med en tildeling på 390 mio. USD. Budgettet for 2026 (4 mia. EUR, en stigning på 14 % i forhold til det foregående budget) indebærer en gradvis nedskæring af subsidierne, især til elektricitet, offentlige forsyningsvirksomheder og brændstof, og fastholder loftet for de offentlige lønudgifter på 15 % af BNP. De sociale udgifter vil fortsat være en prioritet, da de forventes at udgøre næsten halvdelen af statsbudgettet. Rationaliseringen af brændstofsubsidierne – som forudsatte en reduktion på 40 % inden 2026 – kan dog blive afsporet af de skyhøje oliepriser som følge af krigen i Iran. På indtægtssiden sigter regeringen mod at øge skatteopkrævningen gennem nye tiltag: elektronisk fakturering til opkrævning af moms, indførelse af en kildeskat på 5 % på store gevinster fra spil samt indførelse af nye eksportafgifter på rå landbrugsprodukter. Momsreformen fortsætter ligeledes med strammere undtagelser for foder og produktionsmidler til husdyrbrug og fiskeri. Regeringen planlægger desuden at hæve punktafgifterne (på tobak og brugte køretøjer) og udvide ejendomsskattegrundlaget. Målet er at øge skatteindtægterne med mindst 0,5 % af BNP hvert år. Efter at have toppet i 2024 forventes den offentlige gældskvote gradvist at falde takket være en forsigtig styring. Myndighederne er bevidste om deres store eksponering over for det regionale marked (60 % af den offentlige gæld) og søger derfor at øge andelen af udlandsgæld, som tilbyder længere løbetider og lavere rentesatser. Myndighederne sigter derfor mod at begrænse de høje omkostninger til gældsbetjening (14 % af BNP), som er en konsekvens af strammere regionale finansieringsvilkår. IMF vurderer, at risikoen for overgældsætning, både samlet set og i forhold til udlandsgælden, vil forblive moderat, understøttet af robust vækst, fortsat finanspolitisk konsolidering og genopbygningen af de regionale reserver. Disse reserver er gradvist ved at komme sig efter at have nået særligt lave niveauer og vil ved udgangen af 2025 svare til ca. seks måneders import. På trods af denne forbedring er Togo fortsat udsat for betydeligt kortfristet refinansieringspres.

Handelsunderskuddet (12 % af BNP) er strukturelt på grund af landets store afhængighed af importerede forbrugs- og investeringsgoder, men det blev indsnævret i 2025 takket være et opsving i bomuldsproduktionen, udvidelsen af forarbejdningen af landbrugsprodukter og forbedrede bytteforhold. Sidstnævnte skyldtes det daværende fald i de globale olie- og fødevarepriser samt valutaens fastkurspolitik over for euroen, som steg i værdi i forhold til dollaren. Tendensen forventes generelt at fortsætte i 2026, selvom en højere gennemsnitlig oliepris som følge af krigen i Iran kan gøre importen dyrere. Togo nyder også godt af et strukturelt overskud på tjenesteydelser (3 % af BNP), understøttet af transithandel og turisme, samt et betydeligt overskud på sekundærindkomstkontoen (6 % af BNP) takket være pengeoverførsler fra udlandsboende. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes derfor at blive yderligere reduceret i 2026. Fremskridt i gennemførelsen af reformer støttet af IMF’s ECF styrker den eksterne tillid og vil give Togo adgang til regional og ekstern finansiering, uanset om den er på lempelige vilkår eller ej.

Regimeskifte og vedvarende sikkerhedsrisici i nord

Ved parlamentsvalget i april 2024 vandt Union pour la République (UNIR) — partiet for præsident Faure Gnassingbé, der har været ved magten siden 2005 — 108 af de 113 pladser i Nationalforsamlingen. I maj 2024 vedtog Nationalforsamlingen en forfatningsændring, der omdannede systemet fra et præsidentielt til et parlamentarisk system. Ved landets allerførste senatsvalg i februar 2025 vandt UNIR 34 af de 41 pladser, der var på valg (de resterende 20 blev besat ved udnævnelse). I maj 2025 blev Faure Gnassingbé, som leder af flertalspartiet, udnævnt af Nationalforsamlingen til formand for Ministerrådet, en nyoprettet stilling, der nu koncentrerer størstedelen af den udøvende magt. Fraværet af begrænsninger på embedsperioden og Gnassingbé-familiens tilstedeværelse ved landets ror siden 1967, kombineret med kontrollen over sikkerhedsstyrkerne samt de politiske og retlige institutioner, tyder på, at han vil forblive ved magten på lang sigt. Regeringen drager også fordel af synlige økonomiske og sociale fremskridt. Endelig, ligeledes i maj 2025, blev Jean-Lucien Savi de Tové, den eneste kandidat til posten, valgt af 150 parlamentsmedlemmer som republikkens præsident, en rolle, der i vid udstrækning er blevet symbolsk, siden dens beføjelser blev minimeret ved reformen i 2024.

Hvad angår sikkerheden, lider den nordlige del af landet fortsat under jihadistiske angreb på grund af den gennemtrængelige grænse til Burkina Faso. Den undtagelsestilstand, der blev erklæret i Savanes-regionen i 2022, er blevet forlænget indtil marts 2027. Voldshandlingerne vil dog være begrænset til grænseområdet, og myndighederne vil opretholde effektiv kontrol over området.

Togo styrker gradvist sine bånd til medlemslandene i Alliancen af Sahel-stater (AES) – Burkina Faso, Mali og Niger – og indtager en mere forsonlig holdning over for deres militærjuntaer, især fordi landet er stærkt afhængigt af handelen med gruppens medlemmer. Togo vil også fortsætte sit særlige forhold til Kina, der er landets vigtigste leverandør, bilaterale kreditor og betydelige investeringspartner. De to lande arbejder i øjeblikket på at færdiggøre en protokol, der skal lette adgangen for togolesiske sojabønner til det kinesiske marked. Ifølge de kinesiske myndigheder var godkendelsesprocessen i sin afsluttende fase ved udgangen af 2025. Desuden har Togo og Rusland styrket deres bånd. I november 2025 mødtes Faure Gnassingbé med Vladimir Putin i Moskva for at annoncere åbningen af deres respektive ambassader. Forholdet til Vesten, især Frankrig og USA, er dog uændret. Endelig vil landets økonomiske resultater og dets evne til at gennemføre økonomiske reformer – som fremhæves af IMF’s tilsagn – fortsat styrke den positive stemning blandt internationale investorer og donorer.

Senest opdateret: marts 2026