Malawi

Fornyet vækst er udsat for klimarisici

Væksten forventes at stige i 2025, men vil være ustabil. Ligesom i 2024 vil landet stå over for en mangel på udenlandsk valuta. Desuden forventes det, at virkningen på landbruget af tørken forårsaget af El Niño i 2024 vil aftage, men der kan følge oversvømmelser i kølvandet på La Niña. Malawis økonomi er stærkt afhængig af regnbaseret landbrugsproduktion, som beskæftiger næsten 80 % af befolkningen og tegner sig for en fjerdedel af landets BNP og 60 % af eksportindtægterne. Landbruget – og dermed hele økonomien – er sårbart over for ekstreme vejrbegivenheder, som sandsynligvis vil blive endnu mere intense. Derudover forværres vanskelighederne af lav produktivitet og manglende diversificering inden for landbruget. Regeringen har til hensigt at iværksætte en omlægning af landbruget baseret på udbygning af kunstvanding, som angivet i den første søjle i Malawi 2063-dagsordenen. Med dette formål for øje godkendte Den Afrikanske Udviklingsfond i maj 2024 en budgetstøttepakke på over 22 mio. USD for at optimere effektiviteten af udgifterne i landbrugssektoren og styrke dens klimaresiliens. En lidt bedre landbrugsudvikling i 2025 vil have en positiv indvirkning på andre sektorer i økonomien. Manglen på udenlandsk valuta vil dog fortsat begrænse importen af råvarer (herunder gødning) og brændstof.

Til gengæld forventes elforsyningen at stige, understøttet af idriftsættelsen af 20 MW batterilagringsanlæg i hovedstaden Lilongwe, hvilket vil lette integrationen af sol- og vindkraft, samt af sammenkoblingen med Mozambique, der giver adgang til Southern African Power Pool (SAPP). Dette vil komme fremstillingsindustrien (10 % af BNP i 2023) og servicesektoren (48 %) til gode. En betydelig del af befolkningen vil stadig lide under fødevareusikkerhed og fattigdom, hvilket vil begrænse deres forbrugs bidrag. Takket være bedre vejrforhold og deres indvirkning på fødevarepriserne, pengepolitisk støtte og baseeffekter vil inflationen falde. Monetariseringen af budgetunderskuddet vil dog opretholde det inflationsmæssige pres.

Dybt rodfæstede underskud og gældsbyrde

For at afbøde de seneste klimachok, de inflationsmæssige konsekvenser af krigen i Ukraine og pandemien har Malawi indført en ekspansiv finanspolitik, der har været ledsaget af store underskud og har ført til overgældsætning. Behovet for foranstaltninger til social beskyttelse og fattigdomsbekæmpelse, især i tiden op til parlamentsvalget i september 2025, hæmmer regeringens evne til at skaffe de nødvendige midler til investeringer i økonomisk udvikling. De løbende udgifter opbrugte næsten alle indtægterne i budgettet for 2024-2025. For regnskabsåret 2025-2026 vil regeringen dog fortsat betragte landbrug, turisme og minedrift som sektorer med stort vækstpotentiale, og disse sektorer vil modtage betydelige bevillinger. Især landbrugssektoren vil få en betydelig andel af budgettet (8,3 % i 24-25), hvor investeringsprojekterne vil fokusere på kunstvanding og maskiner. Regeringen vil også sætte fokus på transport og IKT. Fremskridt i flere vej- og jernbaneprojekter, især Nacala Road Corridor Development Project, vil reducere transportomkostningerne betydeligt. Gældsbetjening (5 % af BNP i regnskabsåret 2023-24), hvoraf størstedelen er indenlandsk (47 % af den samlede gæld), vil også lægge en byrde på udgifterne. Hvad angår indtægterne, har regeringen til hensigt at satse mere på indenlandske kilder, især skatter. Malawi vil også kunne drage fordel af international bistand, om end i begrænset omfang. I maj 2023 genoptog Verdensbanken den budgetstøtte, der havde været sat i bero siden 2017, med et tilskud på 80 mio. USD. Desuden meddelte EU i oktober 2024, at det ville genoptage den direkte budgetstøtte til Malawi med en plan om at udbetale 55 mio. EUR over tre år for at styrke ungdomsuddannelserne. Udbetalingen af disse midler vil dog afhænge af fremskridtene i gennemførelsen af de reformer, der er aftalt med IMF. Et program ledsaget af en udvidet kreditfacilitet (ECF) blev vedtaget i 2023, men den anden gennemgang blev ikke gennemført på grund af manglende fremskridt. Det vil sandsynligvis vare indtil efter valget, før man kommer tilbage på sporet. På kort sigt vil budgetunderskuddet blive finansieret gennem indenlandsk låntagning og pengeudskrivning. Dette vil øge den indenlandske gæld, som stiger kraftigt, selv om der ikke er planlagt nogen omstrukturering.

Den forventede stigning i tobaksproduktionen, som tegner sig for mere end halvdelen af eksportindtægterne, samt andre afgrøder, kombineret med den forventede genoptagelse af uranbrydningen i Kayelekera-minen, vil understøtte eksportvæksten. Sidstnævnte vil også blive understøttet af en aftale med Kina om eksport af jordnødder og sojabønner. På den anden side kan priserne på gødning og olieprodukter, som udgør en tredjedel af importen, falde. Importen vil også fortsætte med at falde på grund af manglen på udenlandsk valuta. På trods af disse forbedringer vil landet fortsat have en strukturelt negativ handelsbalance, hvilket forværrer manglen på udenlandsk valuta. I oktober 2024 dækkede valutareserverne kun 2,1 måneders import. Gældssanering og en ny ECF-aftale kunne dog lette den eksterne betalingsbalance.

Landet er i misligholdelse over for sine eksterne bilaterale kreditorer, hovedsageligt Indien og Kina, samt kommercielle kreditorer, især Trade & Development Bank og African Export-Import Bank. Ifølge IMF har landet behov for en gældslettelse på 986 mio. USD inden 2027, hvilket svarer til ca. 7 % af dets nuværende BNP. Malawi har opnået tilsagn om gældsomlægning fra sine bilaterale kreditorer. De igangværende forhandlinger med kommercielle kreditorer forventes snart at resultere i betydelige forlængelser af løbetiderne. Ikke desto mindre er over 60 % af Malawis udlandsgæld multilateral og dermed udelukket fra gældsomlægning.

Valget vil sætte de institutionelle styrker på prøve

I juli 2024 mistede Tonse-alliancen, der har været ledet af præsident Chakwera siden hans valg i 2020, sit flertal i parlamentet, efter at partiet United Transformation Movement (UTM) forlod alliancen. Dette har øget risikoen for demonstrationer forud for valget i september 2025. Chakwera er upopulær og beskyldes for dårlig regeringsførelse og en vedvarende økonomisk krise. Derudover har præsidentpartiet været præget af interne stridigheder, siden den tidligere partileder og premierminister Saulos Chilima omkom i et flystyrt. Men oppositionspartiet Democratic Progressive Party (DPP), der har 62 pladser i parlamentet og regerede landet fra 2014 til 2020, er også upopulært på grund af sine dårlige økonomiske resultater og korruption under den tidligere præsident Peter Mutharika. Gennemførelsen af de reformer, som IMF har anbefalet, kan også blive en kilde til uenighed.

Malawi vil fortsat nyde godt af positive forbindelser med Kina i form af et strategisk partnerskab. Landet tilsluttede sig for nylig »New Belt and Road«-initiativet, og i september 2024 ophævede Kina tolden på varer fra Malawi. Landet drager også fordel af »African Growth and Opportunity Act« (AGOA), et amerikansk handelspræferenceprogram. På regionalt plan udvikler landet regionale projekter sammen med sine naboer, Mozambique og Zambia. For eksempel vil Mozambique udleje en del af sin havn i Nacala til Malawi, hvilket vil fremme den regionale sammenkobling og landets adgang til havet.

Senest opdateret: januar 2025