Niger

Økonomisk vækst drevet af olie og landbrug

Væksten, som konsekvent drives af oliesektoren og landbruget, nåede op på 6,9 % i 2025, men forventes at aftage en smule til 6,7 % i 2026 og senere til 6,5 % i 2027. Olie er for nylig blevet den vigtigste drivkraft bag eksportvæksten, mens uran historisk set har været den førende eksportvare. Hvad angår olieinfrastrukturen, blev den historiske rørledning, der forbinder Agadem-felterne med SORAZ-raffinaderiet i Zinder, overført til statsejerskab i maj 2026 og forvaltes af det nyoprettede statsejede selskab SNPI i henhold til betingelserne i den aftale, der blev indgået med det kinesiske statsejede olieselskab CNPC i maj 2026. Aftalen nedsætter transporttaksten via rørledningen til olieterminalen i Benin fra 27 USD til 15 USD pr. tønde. Den indebærer desuden, at 45 % af aktiekapitalen i WAPCO – operatøren af den nigerianske del og et datterselskab af CNPC – overføres til regeringen. Rørledningen leverer dog fortsat skuffende resultater og genererer kun ca. 50 % af de forventede gennemstrømningsmål. Endelig kører uranindustrien, der er præget af nationaliseringen af Somaïr (et datterselskab af det franske selskab Orano) i 2025, på nedsat kapacitet. Der søges nye partnere. Det statsejede selskab TNUC, der blev grundlagt i 2024, har indgået en aftale med det russiske selskab Uranium One om udvikling af fremtidige miner. Den canadiske koncern Global Atomic er den eneste vestlige operatør, der stadig er til stede, og har regeringens udtrykkelige støtte. Koncernen ejer en offentlig andel på 20 % i sit datterselskab SOMIDA og har som mål at sætte Dasa-minen i drift i anden halvdel af 2026.

Selvom oliesektoren er ved at få vind i sejlene, er det fortsat landbruget, der er drivkraften i økonomien, idet det tegner sig for 40 % af BNP og 80 % af beskæftigelsen. Regnfodrede kornarter (hovedsageligt hirse og sorghum) udgør hovedparten af befolkningens kost (85 % af det indenlandske forbrug). I 2025 oplevede man et kraftigt opsving i kornproduktionen, som forventes at fortsætte ind i 2026. For at støtte denne vitale sektor har Verdensbanken forpligtet sig til 24 projekter (14 nationale og 10 regionale) til en samlet værdi af 4,7 mia. USD, hvoraf 11 % er afsat direkte til landbruget. Den finansierer især udviklingen af kunstvanding og husdyrbrug (PACIPA), der har til formål at udvide det kunstvandede areal (fra 18.000 til 39.700 hektar inden 2027). Den finansierer desuden et program for fødevaresystemers modstandsdygtighed (PRSA), der omfatter uddeling af frø og gødning samt udveksling af agro-hydro-meteorologiske oplysninger med ca. 70.000 landmænd. Landbruget rummer et betydeligt potentiale for Niger, forudsat at der opnås større modstandsdygtighed over for klimachok, forbedrede veje og energiuafhængighed. Med disse perspektiver for øje er der forskellige projekter i gang: Den forestående færdiggørelse af Kandadji-vandkraftværket, der er bygget af det kinesiske selskab China Gezhouba, forventes at generere 130 MW elektricitet med en kunstvandingskapacitet på 45.000 hektar. Et termisk kraftværk finansieret af Algeriet er taget i brug, mens det kulfyrede kraftværkskompleks i Salkadamma i juni 2026 blev erklæret for at være en offentlig forsyningsvirksomhed.

Inflationen er steget moderat i 2026 efter det udbredte prisfald i 2025 som følge af gode høstudbytter og baseffekten. Samtidig steg husholdningernes forbrug med 6,3 %. For at understøtte den økonomiske aktivitet og lette finansieringsvilkårene sænkede BCEAO sin styringsrente med 0,25 procentpoint fra 3,25 % til 3,0 %. Regeringen indarbejdede også foranstaltninger i finansloven for 2026 for at understøtte købekraften og den indenlandske produktion. Det offentlige underskud forventes at stige midlertidigt som følge af udskudte investeringsudgifter og behovet for genopbygning efter oversvømmelserne.

Fornuftig budgetstyring og olieaktiver

Budgetunderskuddet har stabiliseret sig på omkring 3 % (UEMOA-standarden) takket være stigende statsindtægter som led i den IMF-støttede finanspolitiske konsolidering. Regeringen forventes at inddrive flere indtægter gennem øget olieeksport, en reduktion af skattefritagelser, bredere skatteopkrævning og indsatser for at bekæmpe korruption. Derudover er den offentlige finansforvaltning blevet forbedret med den gradvise indførelse af den fælles statskassekonto (»CUT« på fransk), målrettet skatteopkrævning og en reduktion af restancer. De prioriterede udgifter opretholdes: sikkerhed, sundhed, genopbygning og bistand til sårbare husholdninger. Visse udgifter stiger, f.eks. infrastrukturinvesteringer: kunstvanding, energi (dæmninger) og større projekter, der fremmer den indenlandske produktion. Budgettet forventes at forblive på rette spor frem til 2027, forudsat at udgifterne til sikkerhed og humanitær bistand ikke stiger for kraftigt.

Den offentlige gæld i forhold til BNP ligger et godt stykke under UEMOA’s benchmark på 70 %. Omkring 61 % af gælden ejes af udenlandske kreditorer — multilaterale og bilaterale långivere — på lempelige vilkår. IMF forventes at godkende en 10. udbetaling under den udvidede kreditfacilitet (Extended Credit Facility), som vil blive anvendt til at dække behovet for ekstern finansiering. Den resterende del af gælden ejes af den lokale og regionale banksektor i form af statsværdipapirer, der generelt giver et afkast på over 10 %. Landet står over for et betydeligt refinansieringsbehov i 2026: 869,01 mia. FCF (svarende til 1,3 mia. EUR) i statsværdipapirer forfalder, hvilket udgør 43 % af den udestående gæld.

Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster er strukturelt, fordi der – selv om eksporten stiger (med fokus på nogle få råstof- og landbrugsprodukter) – importeres store mængder udstyr og tjenesteydelser for at kompensere for manglen på transport, udstyr og kvalifikationer, især ekspertise inden for råstofsektoren. Forbedringen vil primært komme fra olie takket være Niger-Benin-rørledningen, som allerede vil gøre det muligt at eksportere en stor del af de 35 mio. tønder, der produceres i 2026. Nationaliseringen af udenlandske udvindingsselskaber, harmoniseringen af lønningerne mellem indfødte og udlændinge samt reduktionen i antallet af stillinger besat af kinesiske arbejdstagere mindsker nettoafstrømningen af primærindkomst. Sekundærindkomsten bidrager til at udligne underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, men dens bidrag er faldet siden 2023 på grund af nedsat budgetstøtte.

Øgede sikkerhedsrisici og afvisning af mangeårige partnere

Den 26. juli 2023 blev præsident Mohamed Bazoum, der var blevet demokratisk valgt i februar 2021, væltet af medlemmer af præsidentgarden. Sammen med andre grene af de væbnede styrker oprettede kuppets ledere Det Nationale Råd for Beskyttelse af Fædrelandet (CNSP) med den selvudnævnte præsident Abdourahamane Tiani i spidsen. Den 26. marts 2025 trådte en overgangsforfatning i kraft, der fastlagde en femårig overgangsperiode frem til valget i 2030, som kan forlænges i tilfælde af sikkerhedsrisici eller forsinkelser i reformerne. Denne forfatning opløste også de 172 eksisterende politiske partier. Den oprindelige folkelige opbakning, der blev drevet af nationaliseringerne, er ved at svinde på grund af den vedvarende høje fattigdom, som rammer 41 % af befolkningen, men frem for alt på grund af den fortsatte usikkerhed. Juntaen har været tvunget til at håndtere en jihadistisk oprørsbevægelse med udspring i Burkina Faso og Mali (to angreb på Niamey Lufthavn i januar og juli 2026).

Siden de vestlige styrkers (især de franske) tilbagetrækning har Niger styrket sit sikkerhedssamarbejde med Mali og Burkina Faso inden for rammerne af Alliancen af Sahelstater (AES). Forholdet til Algeriet er blevet bedre, hvilket fremgår af, at ambassadørerne vendte tilbage i 2026, og at byggeriet af gasledningen mellem Nigeria, Niger og Algeriet er blevet genoptaget. Dialogen er også genoptaget med Benin, som netop har valgt en ny præsident, Romuald Wadagni. Begge nationer arbejder hen imod en genåbning af deres fælles grænse.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrovs besøg i Niamey i juli 2026 vidnede om varmere relationer mellem de to nationer. Formålet med hans besøg var at uddybe det militære og tekniske samarbejde via Africa Corps. Niger har styrket båndene til andre ikke-vestlige lande, såsom Kina og Tyrkiet. Omvendt er forholdet til Vesten (som tegner sig for 51 % af Nigers eksport) og især til Frankrig og USA blevet forværret.

Senest opdateret: juli 2026