Ghana

Væksten vil normalisere sig efter et kraftigt opsving

Ghanas misligholdelse af den offentlige gæld og den deraf følgende betalingsbalancekrise samt den restriktive politik, der blev gennemført for at stabilisere økonomien, lagde en dæmper på væksten i 2022–2023. Genopretningen var stærk og indledtes endda tidligere end forventet, nemlig i 4. kvartal 2023. I 2024 blev væksten hovedsageligt understøttet af stor aktivitet i udvindingsindustrierne (guld og olie), mens landbruget (opsving i kakaoproduktionen takket være gunstigere vejrforhold og færre sygdomme) og servicesektoren (handel, transport, IKT) i 2025 var de vigtigste drivkræfter sammen med en vedvarende robust efterspørgsel efter guld. Dette stemmer overens med det samtidig kraftige opsving i det private forbrug. Forbrugertilliden genoprettede sig på baggrund af forbedrede økonomiske forhold og stigende indkomster, idet inflationen faldt markant i takt med en strammere finans- og pengepolitik og i tråd med en betydelig styrkelse af cedi.

I 2026 vil væksten fortsat være robust i kølvandet på udviklingen i 2025, men forventes at vende tilbage til sit potentiale. Medmindre der opstår ekstreme klimachok, bør landbruget (ca. 21 % af BNP og en tredjedel af beskæftigelsen) fortsat udgøre en støtte, især da udsigterne for produktionen af kakaobønner er forbedret. De nuværende prognoser for Ghanas produktion i markedsåret 2025-2026 ligger på 750.000 MT, hvilket er en stigning på 25 % i forhold til den foregående sæson. Producentprisen på kakao for sæsonen blev fastsat til 41.392 GHS pr. ton (ca. 3.800 USD ved den aktuelle valutakurs), da de globale priser faldt til omkring 3.000 USD pr. ton i marts 2026 på grund af øget udbud fra Elfenbenskysten og Ghana samt lavere efterspørgsel fra chokoladeproducenter. Cocobod (en offentlig enhed, der støtter produktion, forarbejdning og markedsføring af kakao) vil fortsætte med gratis udlevering af gødning, insekticider, fungicider og sprøjtemaskiner, hvilket vil øge produktionens modstandsdygtighed over for vejrudsving og sygdomme. Olieproduktionen (ca. 200.000 tønder om dagen i 2025) vil i bedste fald være stabil, da efterspørgslen efter olie forventes at forblive svag. Selvom olieindustrien vil drage fordel af Pecan-oliefeltprojektet (potentiel produktion på 80.000 til 110.000 tønder om dagen), forventes det tidligst at blive sat i drift i 2028-29. Guldproduktionen forventes at forblive robust efter en rekordhøj produktion på anslået 5,1 millioner ounce i 2025, hovedsageligt drevet af småskala- og håndværksminedrift. Regeringens oprettelse af Goldbod (en offentlig enhed, der skal kontrollere og udvikle guldsektoren) i 2025 bør understøtte indtægterne for småskalaminere ved at rationalisere guldopkøb og reducere smugleri, hvilket medfører betydelige indtægtstab. Storskala minedrift kan dog opleve produktionsnedgang, da Ghanas guldminer er ved at blive forældede. Den globale efterspørgsel efter guld, der når nye højder, kan tilskynde til yderligere investeringer i storstilet minedrift. Ny efterforskning er dog fortsat meget dyr og yderst kompleks med hensyn til de teknologiske krav. Tjenesteydelser vil fortsat være den vigtigste vækstmotor. Investeringerne i IKT vil fortsat stige, da myndighederne vil fortsætte med at fremme politikken for den digitale økonomi (forbedring af internetforbindelser, digitale offentlige tjenester, fintech osv.). Handel og transport vil også fortsat drage fordel af et solidt forbrug, da inflationen forventes at forblive inden for målsætningsintervallet (8+-2 %). Dette betyder, at Bank of Ghana, som er godt i gang med sin lempelsescyklus – styringsrenten blev sænket fra 28,0 % i juni 2025 til 15,5 % i januar 2026 – har tilstrækkelig råderum til at foretage et par yderligere nedsættelser i 2026, hvilket vil forbedre adgangen til kredit og stimulere både forbruget og de private investeringer. Den offentlige sektors bidrag til væksten forventes fortsat at være beskedent, da konsolideringstiltag fortsat vil begrænse udgiftskapaciteten.

Finanspolitisk disciplin har stabiliseret de offentlige finanser. Gældssanering vil snart være afsluttet

Ghanas offentlige finanser er blevet væsentligt forbedret som led i ECF-aftalen på 3 mia. USD med IMF, der blev godkendt i maj 2023, efter at landet havde indvilget i at omstrukturere sin gæld i henhold til G20’s fælles ramme. Omstruktureringen af Ghanas indenlandske gæld blev afsluttet i 2023, hvor regeringen byttede mellem- og langfristede værdipapirer mod obligationer med lavere rente og længere løbetid. En omstrukturering af euroobligationer på 13,1 mia. USD blev efterfølgende afsluttet i slutningen af 2024, hvorefter der i 2025 blev foretaget tre betalinger til obligationsindehaverne i henhold til omstruktureringsmemorandummet (i alt 1,4 mia. USD). Den sidste del af omstruktureringsprocessen, der vedrører den bilaterale (2,8 mia. USD) og den kommercielle (2,4 mia. USD) gæld, er endnu ikke afsluttet, men er nået langt, idet der er indgået aftaler med de vigtigste bilaterale kreditorer, indgået principaftaler med de største private långivere, og der er forhandlinger i gang med de resterende kreditorer. Da resultaterne under IMF-programmet blev anset for tilfredsstillende, blev der i forbindelse med den femte gennemgang frigivet en udbetaling på 385 mio. USD i december 2025.

De finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, som myndighederne har gennemført, er omfattende og rettet mod både indtægter og udgifter. Nedbringelsen af underskuddet i 2025 skyldtes dog hovedsageligt udgiftsnedskæringer, da indtægtsrelaterede foranstaltninger såsom udvidelse af skattegrundlaget, forbedret skatteoverholdelse, administrativ effektivitet, reform af statsejede virksomheder osv. tager noget tid at slå fuldt igennem. Bortset fra lønudgifterne, som overskred de planlagte grænser på grund af lønjusteringer og ansættelser, lå alle andre udgiftskategorier (varer og tjenesteydelser, anlægsudgifter, sociale udgifter osv.) inden for eller under deres mål. Det er vigtigt at bemærke, at renteudgifterne også var lavere end forventet takket være lempelsen af pengepolitikken for den indenlandske del og en stærkere cedi på den eksterne del. I 2026 forventes regeringens hovedmål i henhold til rammeaftalen om finanspolitisk ansvarlighed – et primært overskud på 1,5 % af BNP – at blive opfyldt. Indtægterne forventes at stige som følge af en robust økonomisk vækst, en svag stigning i indtægterne fra minedrift samt øget brug af digitale skattesystemer til at forbedre skatteopkrævningen og lukke smuthuller i indtægterne. Betalingen af den eksterne gæld blev delvist genoptaget i 2025, hvilket førte til en gradvis stigning i rentebetalingerne, hvilket betyder, at udgifterne bør forblive under streng kontrol, hvilket begrænser mulighederne for ikke-prioriterede offentlige investeringer. Behovet for ekstern finansiering forventes at forblive relativt begrænset og vil hovedsageligt blive dækket af udbetalinger af programlån fra IMF og Verdensbanken. Generelt set bør afslutningen af omstruktureringsprocessen, kombineret med robust vækst og finanspolitisk disciplin, genoprette gældsbæredygtigheden, mens den offentlige gældskvote forventes at fortsætte med at falde på mellemlang sigt.

Den eksterne stilling forventes at forblive robust trods udsving i råvarepriserne

Ghanas eksterne situation er forbedret betydeligt takket være suspensionen af en stor del af landets gældsbetjening, høje guldpriser og genoprettet investor tillid efter fremskridt i omstruktureringsprocessen. Den forventes at forblive robust trods volatilitet i råvarepriserne. Overskuddet på de løbende poster vil falde en smule, hovedsageligt på grund af et mindre handelsoverskud. Guldeksporten vil forblive solid, understøttet af rekordhøje priser, men priserne på råolie og kakao forventes at udvise en nedadgående tendens for begge råvarer, da udbuddet vil stige, mens efterspørgslen svækkes en smule. Følgelig vil importvæksten sandsynligvis overstige eksportvæksten, da den stærke indenlandske efterspørgsel efter maskiner, transportudstyr og forbrugsgoder vil opveje de lavere oliepriser. Ghana er nettoimportør af raffinerede olieprodukter på grund af manglende raffinaderikapacitet. Underskuddet på tjenesteydelser vil fortsat blive drevet af betalinger for fragt, finansielle tjenesteydelser og tjenesteydelser knyttet til drift og udvikling af udvindingsindustrier. Underskuddet på primærindkomsten, som hovedsageligt forværres af hjemtagningen af udbytter fra udenlandske virksomheder i de seneste år, forventes at stige i takt med genoptagelsen af afdrag på den eksterne gæld. Dette vil dog for det meste blive opvejet af overskuddet på sekundærindkomsten, som fortsat vil drage fordel af pengeoverførsler fra diasporaen, hvoraf størstedelen er bosat i Nigeria, Storbritannien og USA. Ghanas økonomiske og finanspolitiske resultater er blevet betydeligt bedre i de seneste to år, hvilket har øget investorernes tillid og resulteret i større kapitalindstrømninger, herunder direkte udenlandske investeringer (fra 1,6 % af BNP i 2023 til 2,4 % i 2025). Cedi forventes derfor at forblive stabil. Valutareserverne dækkede omkring 5,7 måneders import i december 2025.

Politisk stabilitet i en stadig mere ustabil region

John Mahama, der tidligere var præsident i Ghana fra 2012 til 2017 og kandidat for det socialdemokratiske National Democratic Congress (NDC), sikrede sig en anden ikke-fortløbende embedsperiode ved præsidentvalget i 2024 efter at have vundet 57 % af stemmerne. Han besejrede Mahamudu Bawumia, kandidat for New Patriotic Party (NPP, centrum-højre). Resultatet var bredt forventet, da omdømmet for Nana Akufo-Addo og NPP, der sad ved magten mellem 2017 og 2024, var blevet plettet af gældskrisen, faldende levestandarder og stigende fattigdom. Dette øgede automatisk oppositionspartiets popularitet og satte gang i den sædvanlige konfrontation og magtskifte mellem de to partier. NDC har desuden et to tredjedels flertal i parlamentet med 184 af 276 pladser, mens NPP sikrede sig 88 pladser, hvilket giver regeringen rigelig råderum til at gennemføre sin politik. Regeringens resultater i det første år er samlet set positive. De forpligtelser, Ghana har indgået vedrørende finanspolitisk disciplin, er blevet overholdt, de økonomiske forhold er forbedret, og investorernes tillid er i vid udstrækning blevet genoprettet. Mens den politiske stabilitet i Ghana forventes at fortsætte, er den sociale situation stadig svag. Krisen med de stigende leveomkostninger har forringet levestandarden, og fattigdomsraterne er steget: Over 53 % af befolkningen lever for mindre end 4,20 USD om dagen. I betragtning af landbrugets andel af beskæftigelsen udgør klimachok desuden fortsat en væsentlig risiko, da de rammer de fattige uforholdsmæssigt hårdt. Det vil være en stor udfordring at fortsætte den forsigtige finanspolitik og samtidig sikre, at de sociale udgifter er tilstrækkelige til at forbedre levestandarden.

På det eksterne plan har Ghana stærke bånd til Kina, som er en vigtig aftager af landets eksport af råolie og mangan. Kina er en vigtig kreditor. Forbindelserne med vestlige partnere og internationale institutioner er ligeledes solide. Desuden blev det stærkt omstridte anti-LGBT+-lovforslag skrottet, da parlamentet blev opløst i 2024. Selvom det er blevet genfremsat som et privat lovforslag af 10 parlamentsmedlemmer, skal det stadig gennemgå en fuldstændig parlamentarisk proces og udgør fortsat store juridiske udfordringer, hvilket gør det temmelig usandsynligt, at det vil blive vedtaget på kort sigt. Ghana fortsætter også med at fremme regional integration inden for ECOWAS og er en vigtig talsperson. Dette er endnu vigtigere, da sikkerhedssituationen i Vestafrika fortsat forværres. De militære juntaer i Alliance des États du Sahel er ude af stand til at sikre deres territorier, hvilket skaber risiko for oprør i de fleste nabolande, herunder Ghana. Sikkerhedssituationen i den nordlige del af landet er fortsat anspændt på grund af infiltration fra Burkina Faso af væbnede jihadistgrupper tilknyttet Al-Qaeda og Islamisk Stat.

Senest opdateret: februar 2026