Det, vi frygtede ved indgangen til sommeren, er blevet en realitet. I stedet for at blive bedre er den geopolitiske situation igen blevet forværret. Det lægger et stigende pres på råvarepriserne og de finansielle vilkår og dermed også på den økonomiske aktivitet. Som følge af udviklingen har Coface nedjusteret landerisikovurderingen for tre lande og opjusteret den for fire. Derudover er 20 sektorvurderinger blevet ændret med 12 nedjusteringer og 8 opjusteringer.
Nøgletal
- 0,5 procentpoint: anslået effekt af konflikten i Mellemøsten på den globale vækst i 2026 og 2027
- 100 dollar pr. tønde: olieprisen passerede denne grænse i september
- 2,6 %: Cofaces vækstprognose for 2027 mod 2,5 % i 2026
Inflationspresset er tilbage i verdensøkonomien
Den geopolitiske situation blev markant forværret hen over sommeren. Nye kamphandlinger mellem Iran og USA og en yderligere optrapning af konflikten mellem Ukraine og Rusland har lagt forsyningskæderne under kraftigt pres og ført til en markant stigning i råvarepriserne.
Selv om olieeksporten gennem Den Persiske Golf og Hormuzstrædet er steget betydeligt, og handelsstrømmene er blevet omlagt, er olieprisen steget med mere end 50 %, mens prisen på naturgas er steget med næsten 100 %. Metalpriserne forbliver høje, mens priserne på landbrugsvarer er steget markant efter angreb på havneterminaler ved Sortehavet og sommerens hedebølger i Europa. Hvedepriserne er steget med 40 % sammenlignet med samme periode året før.
Udviklingen har igen skabt bekymring for en kraftig stigning i inflationen, hvilket har fået centralbankerne til at hæve styringsrenterne. Den amerikanske centralbank Federal Reserve fulgte ECB og hævede renten med 25 basispoint, hvilket bidrog til strammere finansielle vilkår globalt.
Siden bundniveauet i midten af januar er den amerikanske dollar blevet styrket med mere end 6 % målt i effektive valutakurser, mens de lange renter siden slutningen af februar er steget med mere end 100 basispoint i de fleste større valutaområder.
Indtil videre har verdensøkonomien vist betydelig modstandskraft, blandt andet understøttet af AI-relaterede investeringer og de tilhørende formueeffekter. Risikoen fortsætter dog med at stige. På den baggrund fastholder Coface prognosen om svagere økonomisk aktivitet i år med en vækst på 2,5 % efter 2,8 % i 2025, før væksten stabiliserer sig på 2,6 % næste år.
Lande- og sektorrisiko: Tre nedjusteringer i Mellemøsten og pres på fødevare- og landbrugssektoren
I Mellemøsten forventes den økonomiske aktivitet at falde i landene i Gulf Cooperation Council i 2026. Saudi-Arabien (A3 → A4) er udsat for angreb på energiinfrastrukturen og de fleste af landets eksportruter, mens De Forenede Arabiske Emirater (A2 → A3) og Qatar (A3 → A4) er sårbare på grund af afhængigheden af Hormuzstrædet.
Fødevare- og landbrugssektoren er nedjusteret i seks lande. I Europa, nærmere bestemt Frankrig, Østrig og Polen, skyldes ændringen primært de ekstreme vejrforhold i sommeren 2026.
I De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien skyldes sårbarheden i højere grad landenes store afhængighed af fødevareimport end udfordringer knyttet til den indenlandske produktion.
I Argentina står sektoren fortsat over for vanskelige finansielle vilkår præget af flere konkurser blandt landbrugsvirksomheder, høje omkostninger og pressede marginer.
En verdensøkonomi i forskellige tempi
- USA: Økonomien forbliver robust, understøttet af husholdningernes forbrug, AI-relaterede investeringer og et arbejdsmarked tæt på fuld beskæftigelse med en arbejdsløshed på 4 %.
- Europa: Udviklingen er lidt bedre end forventet, understøttet af modstandskraft i den tyske og spanske økonomi trods bekymring for holdbarheden af de franske offentlige finanser.
- Asien: Udviklingen er mere blandet. Vietnam (+8,4 %) og Indien (+7,5 %) nyder fortsat godt af investeringer i infrastruktur og AI-relateret teknologi. Samtidig svækkes den indenlandske efterspørgsel i Kina, mens flere økonomier i regionen, herunder Thailand og Filippinerne, tynges af stigende energiomkostninger.
- Afrika og Latinamerika: Den største risiko er fortsat vedvarende høj inflation som følge af stigende priser på landbrugsvarer og energi, især i forbindelse med effekterne af El Niño.
Den langvarige konflikt i Mellemøsten har igen øget risikoen for et nyt globalt inflationschok.
Stigende omkostninger til energi, råvarer og transport tvinger centralbankerne til at fastholde en stram pengepolitik. Det gør rammevilkårene stadig mere udfordrende for de mest sårbare stater og virksomheder.
Jean-Christophe Caffet, Cheføkonom hos Coface
Download den fulde rapport (pdf)
Denne tekst er oversat med hjælp fra AI.
