Polen

»Goldilocks«-økonomien

Polen skiller sig ud som den hurtigst voksende større økonomi i Den Europæiske Union og overgår konsekvent sine regionale konkurrenter. Vækstudsigterne for 2026 ser endnu mere gunstige ud. Den forsinkede udnyttelse af EU-midlerne under NextGenerationEU-genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF, 2021–2026) forventes at nå sit højdepunkt i år. Med udbetalingsfristen i slutningen af 2026 for øje står regeringen og de støttemodtagende virksomheder over for et stærkt incitament til at »bruge pengene, før de går tabt«. Regeringens prognoser tyder på, at RRF-midlerne vil udgøre ca. 2,7 % af BNP, suppleret med yderligere 0,5 % fra EU’s samhørighedspolitiske midler. Denne tilstrømning vil yde betydelig støtte til bruttoinvesteringer i fast kapital, hvilket vil skabe en betydelig ny efterspørgsel i den industrielle sektor. En stor del af investeringerne vil blive allokeret til infrastruktur, digitalisering og energiomstilling. Hvad angår det private forbrug, forventes den igangværende pengepolitiske lempelse at mindske husholdningernes opsparingslyst og lette byrden ved afdrag på realkreditlån. Denne positive impuls vil dog blive opvejet af en normalisering af væksten i reallønnen, hvilket vil føre til et solidt, men ikke stigende privat forbrug i 2026.

Polens økonomiske vækst er særlig bemærkelsesværdig i lyset af det moderate inflationsmiljø, som fortsat ligger inden for centralbankens målsætningsinterval på 2,5 % ± 1 procentpoint. Inflationen forventes at aftage yderligere i år, påvirket af flere faktorer på udbudssiden. Eksternt vil oliepriserne – især når de er angivet i en svækkende amerikansk dollar – sandsynligvis fortsætte deres nedadgående tendens på baggrund af vedvarende globalt overudbud. Øget import fra Kina kan også udøve yderligere nedadgående pres på de indenlandske priser. På hjemmemarkedet bør den gradvise afmatning i lønvæksten bidrage til lavere inflation inden for tjenesteydelser, som tidligere har været blandt de komponenter, der er steget hurtigst.

Denne gunstige inflationssituation forventes at gøre det muligt for Polens Nationalbank (NBP) at fortsætte sin pengepolitiske lempelse i 2026. For at vurdere virkningen af de seneste rentenedsættelser valgte Det Monetære Råd (MPC) at indføre en pause i sin justeringscyklus ved årets begyndelse. De kommende inflationsdata forventes at styrke argumenterne for yderligere pengepolitisk lempelse. I overensstemmelse med de seneste udtalelser fra flere medlemmer af MPC forventes den endelige styringsrente at ligge på omkring 3,25-3,5 %, hvilket giver mulighed for yderligere 2 til 3 nedsættelser på hver 25 basispoint. NBP bør fastlægge den endelige styringsrente inden udgangen af dette år.

Balancen i finanspolitikken

Selvom den offentlige sektor har været underlagt EU's procedure vedrørende uforholdsmæssigt store underskud siden 2024, forventes det offentlige underskud kun at blive reduceret beskedent i 2026. Hæmmet af præsidentens veto mod skattestigninger og de forestående parlaments- og senatsvalg i slutningen af 2027 vil regeringen sandsynligvis undgå dristige konsolideringstiltag. Den primære politiske foranstaltning omfatter en midlertidig forhøjelse af selskabsskatten for banksektoren. Yderligere forbedringer af de offentlige finanser vil hovedsageligt stamme fra nominelle mekanismer, såsom skattetrinets glidning i indkomstbeskatningen af fysiske personer og udhuling af den reelle værdi af sociale ydelser. En væsentlig stabilisering af den offentlige gældsbyrde forventes først at indtræde fra slutningen af 2027, når det nyoprettede finanspolitiske råd er fuldt operationelt, og valgperioden er overstået. Dette meget gradvise konsolideringstempo øger risikoen for en nedgradering af landets kreditvurdering. To af de tre store kreditvurderingsbureauer nedjusterede Polens udsigter til »negativ« i anden halvdel af 2025. Bureauerne kan beslutte at nedgradere, hvis den finanspolitiske konsolidering på mellemlang sigt viser sig at være utilstrækkelig, eller hvis den økonomiske vækst aftager markant. En sådan nedgradering ville være den første i et årti og kunne øge Polens i forvejen høje omkostninger til gældsbetjening.

Samtidig vil Tysklands øgede finanspolitiske udgifter til infrastruktur gradvist sætte skub i importintensive investeringer, hvilket vil understøtte den eksterne efterspørgsel for polske producenter. Det er dog usandsynligt, at denne positive impuls fuldt ud vil opveje det importpres, der påvirker dynamikken i betalingsbalancens løbende poster. De høje militærudgifter – som er blandt de højeste i NATO målt som andel af BNP og forventes at udgøre 4,8 % af BNP i 2026 – vil primært stimulere importen i betragtning af den indenlandske industris begrænsede kapacitet til at levere avanceret udstyr. Importen fra Kina forventes også at fortsætte sin stigende andel, drevet af vedvarende overkapacitet i nøglesektorer.

Konfrontation mellem præsidenten og regeringen

Præsidentvalget i 2025 blev vundet af den højreorienterede kandidat Karol Nawrocki, der stillede op som uafhængig, men modtog stærk opbakning fra det konservative parti Lov og Retfærdighed (PiS). Dette resultat har yderligere svækket premierminister Donald Tusks centrum-liberale regering, primært på grund af præsidentens vetoret. Den regerende koalition kontrollerer i øjeblikket 240 af 460 pladser, men mangler stemmer til at opnå det kvalificerede flertal, som kræver 3/5 af stemmerne. Et vigtigt og fremtrædende stridspunkt er den finanspolitiske konsolidering. Præsident Nawrocki har lovet at undgå skattestigninger for at appellere til vælgere på den yderste højrefløj og har nedlagt veto mod flere lovforslag, der havde til formål at øge skatteindtægterne, med den bemærkelsesværdige undtagelse af den midlertidige forhøjelse af selskabsskatten rettet mod banksektoren. Desuden har den regerende koalitions brede og mangfoldige sammensætning kompliceret den interne beslutningsproces, hvilket gør det stadig sværere at opnå konsensus om større socialpolitiske initiativer. Manglende evne til at vedtage et valgprogram har været en kilde til utilfredshed blandt vælgerne, hvilket har resulteret i et mindre tab af opbakning, især blandt de mindre koalitionspartnere.

På oppositionssiden har PiS oplevet et beskedent fald i opbakningen, hvilket delvist er blevet opvejet af fremgang for de højreekstreme grupper Konfederacja Korony Polskiej (Den Polske Krones Konføderation) og Konfederacja Wolność i Niepodległość (Konføderationen for Frihed og Uafhængighed),osc (Konføderationen for Frihed og Uafhængighed), hvis kandidater opnåede overraskende stærke resultater ved præsidentvalget i 2025. I tiden op til parlamentsvalget i 2027 vil PiS sandsynligvis undersøge mulighederne for en koalition med en eller begge disse grupper. Det kan dog vise sig at være en udfordring at cementere en sådan alliance på grund af grundlæggende uenigheder om den økonomiske politik, da PiS’s tilslutning til en velfærdsstat står i skarp kontrast til de højreekstremistiske partiers mere libertarianske politikker.

I internationale anliggender forfølger Polen en tostrenget tilgang, der er begrænset til vestlige partnere. Regeringen opretholder fortsat konstruktive relationer til Den Europæiske Union, hvilket er afgørende for at lette optagelsen af EU-midler og forhandle fremtidige budgetbevillinger. Samtidig spiller præsident Nawrocki, hvis synspunkter ligger tæt op ad den nuværende amerikanske regerings, en central rolle i opretholdelsen af stærke bånd mellem USA og Polen, især hvad angår den amerikanske militærs tilstedeværelse i Polen. Det varme forhold mellem præsident Nawrocki og præsident Trump har allerede givet konkrete fordele, herunder en invitation til den polske præsident til at deltage i G20-topmødet i december 2026 i Miami, hvor Trump offentligt har støttet Polens »retmæssige plads« i forummet. Selv om Polen fortsat ikke har opnået fuldt medlemskab, har en sådan tilsagn styrket Polens globale indflydelse. Succesen med denne todelte udenrigspolitiske strategi afhænger af en effektiv koordinering mellem præsidenten og regeringen – en proces, der ikke altid har været problemfri, hvilket de forskellige reaktioner på visse internationale initiativer vidner om.

Betaling

Almindelige veksler og checks anvendes ikke i vid udstrækning, da de skal opfylde en række formelle udstedelseskrav for at være gyldige. For ikke-indfriede eller omstridte veksler og checks kan kreditorer dog benytte sig af hurtigbehandlingsprocedurer, der resulterer i et betalingspåbud. Der findes dog én type veksler, der er almindeligt udbredt – »weksel in blanco«. Dette er en ufuldstændig gældsbrev, der på udstedelsestidspunktet kun bærer betegnelsen »weksel« og udstederens underskrift. Underskriften udgør et uigenkaldeligt løfte om betaling, og denne forpligtelse kan håndhæves, når vekslen er udfyldt (med beløb, betalingssted og betalingsdato) i overensstemmelse med en forudgående aftale mellem udstederen og modtageren. Weksels in blanco er meget udbredt, da de også udgør en betalingsgaranti i handelsaftaler og ved omlægning af betalinger.

Kontantbetalinger var almindeligt udbredt i Polen blandt både privatpersoner og virksomheder, men i henhold til lov om erhvervsretten fra 2018 (Ustawa – Prawo przedsi?biorców) skal virksomheder foretage afregninger via bankkonti for enhver transaktion, der overstiger et beløb på eller svarende til 15.000 polske z?oty, selv når beløbet skal betales i flere rater. Denne foranstaltning er blevet indført for at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Bankoverførsler er blevet den mest udbredte betalingsmetode. Efter flere faser med privatisering og konsolidering benytter de polske banker nu SWIFT-netværket.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Mægling er det første trin i inkassoproceduren i Polen. Disse foranstaltninger omfatter rykkere og/eller betalingspåkrav. Formålet med denne kommunikation er normalt at opnå tilbagebetaling af udestående gæld, at advare skyldneren om yderligere officielle foranstaltninger, at opnå en anerkendelse af gælden, at indgå en aftale mellem kreditor og skyldneren baseret på anerkendelsen af gælden samt at opnå en forpligtelse til den aftalte tilbagebetaling.

Fra og med 2004 kan der kræves renter fra den 31. dag efter levering af varen eller tjenesteydelsen, selvom parterne har aftalt længere betalingsbetingelser. Den lovbestemte rentesats gælder fra den 31. dag indtil den kontraktmæssige betalingsdato. Derefter gælder den skattemæssige bødesats i tilfælde af forsinket betaling. Denne er meget ofte højere end den lovbestemte rentesats, medmindre de kontraherende parter har aftalt en højere rentesats.

Et lovforslag til gennemførelse af direktiv 2011/7/EU fra 2011 om »bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner« fastsætter en maksimal betalingsfrist på 60 dage for de kontraherende parter. Tilsvarende forfalder morarenter dagen efter forfaldsdatoen, uden at der kræves en formel påmindelse. Ved at gennemføre EU-direktivet har Polen indført nye regler vedrørende erstatning for betalingsmisligholdelse i handelstransaktioner. Disse regler forpligter debitorer til at betale inddrivelsesomkostningerne, når betalingsfristen udløber. Det fastsatte beløb er et fast beløb på 40 euro – men det er muligt at kræve et større beløb, hvis inddrivelsesomkostningerne viser sig at være højere.

Retsforfølgning

Hurtigbehandlingsprocedure

Kreditorer kan søge om et betalingspåbud (nakaz zaplaty) via en hurtig og billigere procedure, forudsat at de kan fremlægge konkret bevis for gælden (f.eks. ubetalte veksler, ubetalte checks, blankoveksler eller andre gældsbekræftelser). Hvis dommeren ikke er overbevist om kravets berettigelse – en afgørelse, som han alene har beføjelse til at træffe – kan han henvise sagen til en fuldstændig retssag.

Siden 2010 har distriktsretten i Lublin haft kompetence i hele Polen til at behandle elektroniske betalingspåbud, når kravene er ubestridelige. Retssekretæren undersøger sagens realitet i ansøgningen, hvortil der er vedlagt en liste over de foreliggende beviser. Derefter godkender han ved hjælp af en elektronisk signatur kendelsen om udstedelse af betalingspåbuddet. Denne procedure forekommer ved første øjekast at være hurtig, økonomisk og fleksibel, men i virkeligheden betyder det store antal sager, at processen kan være langsom og langstrakt.

Almindelig retssag

Almindelige retssager foregår dels skriftligt og dels mundtligt. Parterne indgiver indlæg ledsaget af alle underbyggende sagsdokumenter (originaler eller bekræftede kopier). Mundtlige indlæg med parterne, deres advokater og deres vidner behandles på den primære retsmødedato. Under disse retssager skal dommeren forsøge at mægle mellem parterne.

Standardretlige procedurer kan også være hurtige og effektive, når kreditor kan fremlægge dokumenter, der klart viser gældsbeløbet og bekræftelsen på levering af varer (eller korrekt udførelse af tjenesteydelser), især hvis dokumenterne er underskrevet af debitor. Retten udsteder en betalingskendelse, hvori det fastslås, at skyldneren skal betale gældsbeløbet inden for to uger eller indgive en skriftlig indsigelse inden for samme frist. I standardprocedurer er det imidlertid ret let for sagsøgte at få sagen udsat. Når sagsøgte bestrider betalingspåbuddet i en sådan procedure, kan det tage lang tid at opnå den endelige dom på grund af manglen på dommere og den store sagsophobning.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Når alle appelmuligheder er udtømt, bliver dommen endelig og kan fuldbyrdes. Hvis skyldneren ikke efterkommer dommen, kan kreditor anmode retten om at pålægge en tvangsfuldbyrdelse af afgørelsen gennem en foged. For udenlandske afgørelser, der er truffet i et EU-land, kan der anvendes specifikke fuldbyrdelsesmekanismer, såsom EU-betalingspåbud eller den europæiske fuldbyrdelsesordre, for ubestridte krav. Afgørelser truffet i lande uden for EU anerkendes og fuldbyrdes, forudsat at det udstedende land er part i en bilateral eller multilateral aftale med Polen.

Insolvensbehandling

RESTRUKTURERINGSFORHANDLINGER

Reformen af den polske insolvenslovgivning i 2015 indførte fire nye typer af rekonstruktionsprocedurer, der har til formål at undgå konkurs for insolvente eller kriseramte virksomheder.

»Godkendelsesproceduren for en aftale« kan anvendes af skyldnere, der er i stand til at indgå en aftale med flertallet af kreditorerne uden domstolens indblanding, og hvor summen af den omstridte gæld ikke overstiger 15 % af de samlede fordringer. Gældsætteren vil fortsat forvalte sin formue, men skal udpege en tilsynsførende, der skal udarbejde en rekonstruktionsplan. Kreditorerne godkender forslaget ved afstemning.

Der er ligeledes mulighed for en fremskyndet aftaleprocedure, hvis den omstridte gæld ikke overstiger 15 % af de samlede fordringer. Proceduren er forenklet med hensyn til anerkendelse af fordringer, der giver stemmeret. Kreditorerne kan kun fremsætte forbehold via en liste over fordringer, der er udarbejdet af den retlige tilsynsførende eller kurator. Gældsmandens formue vil fortsat blive forvaltet af gældsmanden selv, men der vil blive udpeget en retlig tilsynsførende til at føre tilsyn med forvaltningen.

»Standardkonkursbehandlingen« kan anvendes, når de omstridte fordringer overstiger 15 % af de samlede fordringer. I forbindelse med denne procedure sikrer retten skyldnerens bo ved at udpege en midlertidig retslig tilsynsførende.

»Afhjælpende« procedurer tilbyder de bredeste muligheder for omstrukturering og det største omfang af beskyttelse af skyldnerens aktiver over for kreditorerne. Udpegningen af en kurator til at forvalte skyldnerens bo er obligatorisk.

KONKURSBEHANDLING

Konkursbehandling kan kun indledes, når en skyldner er blevet »insolvent«. Der findes to insolvenskriterier – likviditetstesten og balancetesten. Begge har til formål at afvikle det konkursramte selskabs bo og fordele provenuet blandt dets kreditorer. Hele proceduren er domstolsstyret, selvom reformen fra 2015 har givet kreditorer med store fordringer ret til at påvirke den polske antikriselovgivning (den såkaldte »krisebeskyttelse«) i mindre omfang påvirker spørgsmål vedrørende kontante tilgodehavender i forretningsforhold mellem virksomheder, dog med undtagelse af tilgodehavender, der stammer fra lejekontrakter vedrørende erhvervslokaler på over 2.000 kvadratmeter. I denne henseende blev forpligtelsen til at betale lejen midlertidigt suspenderet i hele den periode, hvor der var fuldstændig nedlukning.

COVID-19:

De vigtigste løsninger, der er indført med denne lovgivning, vedrører konkursbehandlinger, og derfor blev bestyrelsesmedlemmernes ansvar for manglende indgivelse af konkursbegæring suspenderet. Dette medførte et fald i antallet af konkursbegæringer (i stedet for den forventede stigning) i den indledende fase af pandemien. Anti-Crisis Shield indførte også en ny type rekonstruktionsprocedure, nemlig den forenklede rekonstruktionsprocedure. Denne procedure ligner proceduren for godkendelse af en akkord, som hidtil ikke har været særlig udbredt. Indledningen af denne procedure er forbundet med utvivlsomme fordele for skyldneren, såsom udsættelse af kreditorernes forpligtelser i en periode på højst fire måneder, mens retten godkender de aftaler, der er indgået med kreditorerne. I denne periode er det umuligt for kreditorerne at opsige kontrakter eller indlede tvangsfuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af retsakt (som domme eller betalingspåbud). Det hele er forbundet med en mindre begrænsning i ledelsen af skyldnerens virksomhed. Indtil videre ser vi, at der indledes et vist antal af disse sager.

Senest opdateret: februar 2026