AI kan virke enkelt for brugeren, men bag teknologien foregår en global industriel og geopolitisk magtkamp. USA's førerposition, Kinas offensiv, kritiske afhængigheder og Europas strategiske valg: Hvilke geopolitiske udviklingstendenser er ved at ændre den måde, data og AI anvendes på? Aurélien Duthoit, sektorøkonom hos Coface, ser nærmere på udviklingen og på, hvad den betyder for virksomheder, der skal sikre vækst i en tid med store teknologiske forandringer.
I teknologisektoren, og langt uden for den, er opmærksomheden nu for alvor rettet mod data og kunstig intelligens (AI). Det gælder både udviklingen i teknologiens kapacitet og anvendelsesområder og de forventede og dokumenterede konsekvenser for produktiviteten i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet. Med de enorme beløb, der investeres, og det potentiale teknologien repræsenterer, er AI også blevet et spørgsmål om økonomisk og industriel magt og i stigende grad om geopolitisk magt.
Geopolitikken bidrager samtidig til at øge tempoet i den teknologiske udvikling og ændrer den måde, data og AI anvendes på. Bag teknologien, der fremstår både umiddelbar og næsten usynlig, når vi møder den gennem et enkelt chatvindue, ligger investeringer på flere hundrede milliarder dollar i infrastruktur, stadig mere komplekse finansieringsmodeller og værdikæder koncentreret omkring et fåtal store aktører.
AI handler ikke længere kun om innovation eller produktivitet. Det er blevet et redskab til økonomisk, industriel og geopolitisk magt.
Aurélien Duthoit, sektorøkonom hos Coface.
1 – Hvor stærk er USA's dominans inden for AI?
Nvidia er i dag verdens højest værdisatte virksomhed med en markedsværdi på 2.000 milliarder dollar. Nu har Anthropic og OpenAI også annonceret børsnoteringer i løbet af de kommende måneder. Det er en markant udvikling, ikke mindst fordi Anthropics børsnotering omtales som den største nogensinde.
Det giver amerikanske virksomheder i sektoren endnu en konkurrencefordel. I dag står de for 70 procent af den samlede værdiansættelse på det globale AI-marked. Hertil kommer USA's dominerende position inden for infrastruktur som servere og datacentre. Halvdelen af den nuværende kapacitet er placeret i USA, og det samme gælder 70 procent af den kapacitet, der nu er under opførelse.
Uanset om vi ser på finansiel værdiansættelse eller infrastruktur, er USA's førerposition meget stærk. Og ser vi på kapitalstrømmene, tyder alt på, at denne udvikling kun vil blive forstærket.
Aurélien Duthoit, sektorøkonom hos Coface.
Men førerpositionen skjuler en betydelig industriel afhængighed. USA er fortsat stærkt afhængig af import af centrale maskiner og komponenter, der er nødvendige for at drive AI-teknologien. Denne afhængighed er steget kraftigt og er firedoblet i de seneste år. Det skaber et paradoks: Hvordan kan et land dominere en teknologi i så høj grad og samtidig være afhængigt af andre lande for helt afgørende komponenter?
Det peger på et nyt mønster i den teknologiske geopolitik: Et land kan sidde på værdierne, softwaren og kapitalen uden samtidig at kontrollere alle de komponenter, som teknologien er afhængig af. For virksomheder betyder denne opsplitning, at valget af teknologileverandør bliver en strategisk beslutning.
Samtidig med at USA dominerer sektoren, har landet altså en strategisk svaghed i forsyningskæderne. Jo længere ned i den fysiske del af værdikæden vi bevæger os, og ikke kun når det gælder mikrochips, desto tydeligere bliver USA's sårbarhed.
USA investerer nu betydeligt for at reducere denne afhængighed, men udviklingen går ikke hurtigt nok til at ændre magtbalancen så meget som forventet.
Aurélien Duthoit, sektorøkonom hos Coface.
2 – Kan Kina udfordre USA i kampen om AI-modellerne?
For 18 måneder siden blev ”DeepSeek-øjeblikket” en påmindelse til hele teknologisektoren om, at konkurrencen ikke kun handler om, hvem der kan investere mest i at udvikle den mest kraftfulde sprogmodel. Den virkelige udfordring ligger også i balancen mellem ydeevne, omkostninger og hvordan modellerne kan tages i brug.
Det bliver endnu vigtigere, når Kina nu udfordrer USA med en anden strategi. Flere kinesiske modeller er ”åbne”. Det betyder, at de kan anvendes uden for udviklernes egne systemer og i det IT-miljø, virksomheden selv vælger, enten lokalt eller hos en europæisk leverandør. Det adskiller sig fra lukkede løsninger, hvor model, tjeneste og infrastruktur leveres som én samlet løsning.
Ved at tilbyde modeller med høj ydeevne, som samtidig er lettere tilgængelige, behøver kinesiske aktører ikke nødvendigvis at vinde teknologikapløbet. Strategien kan også gøre det vanskeligere for amerikanske konkurrenter at omsætte deres teknologiske forspring til varige globale indtægter og politisk indflydelse.
Dermed handler konkurrencen ikke længere kun om, hvem der kan udvikle de bedste teknologiske modeller, men om hvem der kan tilbyde det bedste forhold mellem kvalitet og pris.
For Kina ligger den geopolitiske interesse i at begrænse amerikanske virksomheders mulighed for at omsætte deres teknologiske forspring til varige globale indtægter. Samtidig reducerer Kina den geopolitiske indflydelse, som USA kan udøve over resten af verden
Aurélien Duthoit, sektorøkonom hos Coface.
3 – Hvilken rolle kan Europa spille i AI-kapløbet?
Hvilken rolle kan Europa spille i denne nye geopolitiske og teknologiske virkelighed?
De store digitale markeder bevæger sig mod oligopoler. For sprogmodeller skyldes det netværkseffekter, mens udviklingen inden for cloudtjenester drives af stordriftsfordele. For virksomheder, der tager AI i brug, er risikoen for at blive afhængige af et lille antal leverandører derfor meget reel.
Når det gælder komponenter og AI-modeller, halter Europa bagefter. Det hænger direkte sammen med mere grundlæggende svagheder knyttet til blandt andet regulering, integration og strategisk retning, som allerede er blevet fremhævet i Draghi-rapporten.
Europa står dog ikke uden stærke kort over for Kina og USA. Europæiske virksomheder har centrale positioner i værdikæden, som Europa kan udnytte bedre:
- ASML inden for fotolitografi
- Zeiss inden for optisk inspektion
- Spea inden for elektrisk testning
- Siltronic inden for siliciumskiver
Europa kan også drage fordel af størrelsen på sit eget marked. Som verdens næststørste kan det give regionen betydelig forhandlingskraft.
Fire spørgsmål, som Europa og virksomheder bør stille om AI-afhængighed:
- Hvad er vi afhængige af?
- Hvor kritisk er denne afhængighed?
- Hvilke alternativer findes der?
- Hvad koster det at skifte fra én løsning til en anden?
Én ting er under alle omstændigheder afgørende: Europa må ikke sakke bagud i anvendelsen af ny teknologi. Produktivitetsgevinsterne kan bidrage til at styrke både marginerne og konkurrenceevnen.
Læs Cofaces’ analyse af IKT-sektoren.
Denne tekst er oversat med hjælp fra AI.
