Østrig

Stagnation efterfulgt af en vis beskeden vækst

Den østrigske økonomi er langsomt ved at komme ud af sin længste recession i Den Anden Republiks historie. Efter to år med negative vækstrater stabiliserede BNP sig i slutningen af 2024 og første halvdel af 2025. Økonomien forventes at vokse beskedent fra anden halvdel af 2025, mens væksten forventes at stige lidt mere i løbet af 2026. Det private forbrug forventes at yde et betydeligt bidrag til denne vækst, da købekraften og forbrugertilliden forventes at fortsætte med at forbedre sig, om end i et forsigtigt tempo. I Østrig tilpasses lønninger, pensioner og aldersydelser til inflationen med et års forsinkelse. Efter den kraftige stigning på 8,5 % i de nominelle lønninger som følge af den kollektive overenskomst i 2024 forventer den østrigske centralbank nominelle lønstigninger på henholdsvis 3,8 % og 2,7 % i 2025 og 2026. Efter fradrag af inflationen betyder dette, at den reelle lønvækst var på 5,3 % i 2024 – den første vækst siden 2019 – inden den flader ud på henholdsvis 0,4 % og 0,5 % i 2025 og 2026, hvilket stadig vil ligge over det langsigtede gennemsnit på 0,3 %. Faktisk er inflationen steget mærkbart igen siden slutningen af 2024. En af årsagerne er, at initiativet om prisloft for elektricitet udløb, og at andre støtteforanstaltninger vedrørende energipriserne ophørte i begyndelsen af 2025, hvilket har medført en betydelig stigning i husholdningernes energiomkostninger. Derudover blev prisen på KlimaTicket (et årskort til offentlig transport i hele Østrig) forhøjet med 19 % i august 2025. Fra 2026 forventes inflationspresset at lette noget igen, når energipriserne normaliseres i forhold til året før. Priserne på tjenesteydelser vil dog sandsynligvis fortsat være under pres, da de er meget arbejdskraftintensive, og KlimaTicket vil også blive 8 % dyrere. Endelig vil købekraften blive påvirket af afskaffelsen af klimabonusudbetalingerne (kompensation for CO2-afgifter til private husholdninger, som kan variere fra 145 til 290 euro pr. person pr. år afhængigt af bopælsstedet), som sidst blev udbetalt i februar 2025. I betragtning af de private husholdningers stigende opsparingsrate i de seneste to år bør disse ekstraomkostninger opvejes af et let fald i opsparingen.

Investeringer i byggeri bør også give et mindre positivt løft, især fra 2026. I begyndelsen af 2025 var der et mærkbart opsving i efterspørgslen efter lån til boligbyggeri på baggrund af Den Europæiske Centralbanks (ECB) lempeligere pengepolitik. I første halvdel af 2025 sænkede ECB sin styringsrente (indlånsrenten) med i alt 0,5 procentpoint til 2 %, hvilket anses for at være det neutrale niveau. I lyset af den beskedne økonomiske vækst i euroområdet og de stabile inflationsudsigter kan der foretages yderligere to nedsættelser på hver 25 basispoint inden udgangen af 2025. Selvom styringsrenten sandsynligvis vil forblive uændret i 2026, kan yderligere to nedsættelser ikke udelukkes, hvis opsvinget fortsat er langsomt. Dette vil understøtte efterspørgslen i byggesektoren, især inden for boligbyggeri, fra 2026. Omvendt forventes virksomhedernes investeringer i udstyr og maskiner at falde på grund af lav kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren. Den eksterne efterspørgsel efter østrigske produkter (ca. 50 % af alle lokalt producerede varer eksporteres) forventes at forblive begrænset. I lyset af den kraftige stigning i lønomkostningerne i forhold til det europæiske gennemsnit er de østrigske varers priskonkurrenceevne faldet i de seneste år. Der hersker fortsat usikkerhed omkring handelsaftalen mellem EU og USA, da der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport ikke officielt eksisterer nogen handelsaftale mellem EU og USA bortset fra en politisk aftale, der fastsætter de amerikanske importtold satser på EU-varer til 15 %. Denne told vil gælde for biler og bildele samt lægemidler, men omfatter ikke stål, aluminium og kobber, som alle er pålagt en told på 50 %. Der er nogle få undtagelser, f.eks. for fly, generiske lægemidler og kemiske prækursorer.

USA er Østrigs næststørste eksportmarked og tegner sig for 8,2 % af landets eksport: Der sendes hovedsageligt maskiner, farmaceutisk udstyr og bildele over Atlanten. Den østrigske eksport vil dog også blive påvirket af den økonomiske udvikling i Tyskland, da nabolandet er den langt vigtigste handelspartner. Selvom Tyskland forventes at opleve en langsom vækst (især i 2026) og øge udgifterne til forsvar og infrastruktur, kan østrigske virksomheder kun i begrænset omfang drage fordel heraf, da Østrig ikke har nogen nævneværdig forsvarsindustri. Desuden er staten begyndt at gennemføre en streng sparepolitik. Derfor forventes der ingen støtte fra det offentlige til at sætte skub i væksten i 2025 og 2026.

EU’s underskudsprocedure indledt

For ikke så længe siden blev Østrig betragtet som et af de sparsommelige EU-lande. Dette ændrede sig i 2025. I juli 2025 indledte EU en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Efter det allerede høje underskud i 2024 viser 2025 endnu et underskud, der ligger over Maastricht-kriteriet på 3 % af det nominelle BNP, hvilket skubber den samlede gæld yderligere op over EU’s maksimumsmål på 60 %. Selvom underskuddet forventes at falde i 2026, vil dette ikke være tilstrækkeligt til at overholde EU’s 3 %-mål inden 2028. Det usædvanligt høje gældsniveau i de seneste år skyldes den høje inflation som følge af energipriskrisen samt den automatiske tilpasning af pensioner, sociale ydelser og personaleomkostninger i den offentlige sektor. Som reaktion herpå har regeringen iværksat et omfattende konsolideringsprogram. Ud over besparelser på klimarelaterede projekter (afskaffelse af klimabonussen og nedskæringer i tilskud samt besparelser i ministerierne) har regeringen besluttet at afskaffe en statsfinansieret ordning for efteruddannelsesorlov og indføre ændringer i pensionssystemet. Fra juni 2025 stiger sygesikringsbidragene for pensionister, og fra 2026 vil førtidspension kun være mulig fra 63 år (i stedet for 62) og med et minimumsforsikringsbidrag på 42 år (i stedet for 40). Desuden vil nye pensionister kun modtage 50 % af den automatiske inflationsjustering. Virkningen på budgettet vil være begrænset i 2025, da inflationsindekseringen og de høje renteomkostninger vil opveje udgiftsnedskæringerne. Virkningen, især fra pensionsreformen, forventes gradvist at blive synlig fra 2026 og slå fuldt igennem i 2027. Dermed vil budgetunderskuddet falde langsomt, mens gældskvoten vil stige yderligere.

Østrigs overskud på de løbende poster voksede mærkbart i 2024 på baggrund af den markante forbedring i handelsbalancen for varer som følge af bedre bytteforhold. I lyset af de mere pessimistiske udsigter for eksporten forventes overskuddet på varehandelen at falde i 2025 og 2026. En del heraf forventes at blive opvejet af en yderligere stigning i den solide saldo på tjenestehandelen takket være meget solide turisttal. Der forventes ingen større ændringer i saldoen for primærindkomst (saldoen for indtægter fra udenlandske investeringer) eller underskuddet på sekundærindkomsten (hovedsageligt drevet af pengeoverførsler fra udenlandske arbejdstagere og bidrag til internationale organisationer).

»Candy-koalitionen« under pres

Christian Stocker fra det konservative, kristendemokratiske ÖVP er den nuværende kansler og leder »Candy-koalitionen«, der består af ÖVP, det socialdemokratiske SPÖ og det liberale NEOS. Koalitionens navn er en hentydning til partiernes farver: turkis, rød og lyserød. Koalitionen blev først dannet efter en langvarig forhandlingsperiode, der fulgte i kølvandet på resultaterne af Nationalrat-valget i september 2024 og det højreekstremistiske FPÖ’s jordskredssejr. Det var FPÖ’s første valgsejr på nationalt plan i Østrigs moderne historie. FPÖ formåede at forbedre sit valgresultat fra 2019 med hele 12,7 procentpoint til 28,9 %, hvilket gav partiet 57 ud af i alt 183 mandater. Størstedelen af FPÖ’s ekstra stemmer kom fra det konservative, kristendemokratiske ÖVP, hvis stemmeandel faldt med 11,2 procentpoint i forhold til det forrige valg til 26,3 %, hvilket gav partiet 51 mandater. Oprindeligt udelukkede alle partier i Nationalrådet enhver form for samarbejde med FPÖ’s kontroversielle højreekstremistiske leder, Herbert Kickl. Derfor pålagde forbundspræsident Alexander Van der Bellen ÖVP, der blev nummer to, at indlede koalitionsforhandlinger. ÖVP henvendte sig til SPÖ og Neos. I begyndelsen af 2025 forlod Neos forhandlingsbordet, da partiet klagede over SPÖ’s og ÖVP’s manglende vilje til større reformer. Efter et lederskifte i ÖVP henvendte de konservative sig derefter til FPÖ med henblik på koalitionsforhandlinger, som imidlertid mislykkedes, da FPÖ ikke var villig til at indgå kompromiser. Alternativet til disse to koalitionsmuligheder ville have været et nyt valg, hvor FPÖ ifølge meningsmålingerne ville have opnået en endnu større andel af stemmerne, så partierne i »Candy-koalitionen« genoptog forhandlingerne og dannede en regering i marts 2025, efter at de var blevet enige om at indføre visse finanspolitiske reformer.

Det er uklart, om »Candy-koalitionen« vil kunne overleve hele valgperioden frem til det næste planlagte valg i 2029. Selvom partierne i 2025 og 2026 blev enige om skattestigninger og udgiftsnedskæringer, har de endnu ikke fastlagt detaljerne i budgetplanen for de efterfølgende år. Generelt går ÖVP og (delvist) NEOS ind for skattelettelser, mens SPÖ presser på for skattestigninger. Desuden blev alle partier enige om at stramme indvandringspolitikken og foreslog en plan, der sigter mod at indføre et permanent kvotesystem for familiesammenføring. De presses af en endnu større stigning i den offentlige opbakning til FPÖ, som nåede op på 34 % i meningsmålingerne i sommeren 2025 (sammenlignet med 29 % ved det sidste valg). I mellemtiden har støtten til ÖVP mistet noget terræn og er faldet til 22 %, selvom partiet stadig ligger på andenpladsen.

Betaling

SWIFT- og SEPA-overførsler (inden for EU) anvendes ofte til indenlandske og internationale transaktioner og udgør en omkostningseffektiv, hurtig og sikker betalingsmetode.

Veksler og, i mindre grad, checks anvendes oftest som finansieringsmiddel eller betalingsgaranti. Ikke desto mindre er ingen af delene udbredt eller anbefalet, da de ikke altid er de mest effektive betalingsmidler. Veksler skal opfylde relativt restriktive obligatoriske kriterier for at være gyldige, hvilket afskrækker erhvervsdrivende fra at anvende dem. Samtidig behøver checks ikke at være dækket af midler på udstedelsestidspunktet, men skal være dækket på indløsningstidspunktet. Banker returnerer normalt ugyldige checks til udstederne, som også selv kan standse betalingen uden frygt for strafferetlig forfølgelse for misbrug af denne mulighed.

Inddrivelse af fordringer

Som regel indledes inddrivelsesprocessen med, at debitor modtager et betalingskrav pr. anbefalet post, hvor han mindes om sin forpligtelse til at betale det udestående beløb plus eventuel morarente, der er fastsat i købsaftalen eller salgsbetingelserne.

Hvis der ikke er en rentesatsbestemmelse i aftalen, er den gældende rentesats halvårligt fra den 1. august 2002 Bank of Austrias basisrente, beregnet med udgangspunkt i Den Europæiske Centralbanks refinansieringsrente, forhøjet med otte procentpoint.

HURTIGPROCEDURE

For fordringer, der er sikre, likvide og ubestridte, kan kreditorer ansøge om et hurtigbehandlet retspåbud (Mahnverfahren) ved byretten ved hjælp af et fortrykt skema. Den kompetente byret for denne type hurtigbehandling fremskynder den nødvendige sagsbehandling for almindelige krav op til 75.000 EUR (tidligere 30.000 EUR).

Ved denne procedure udsteder dommeren et påbud om at betale det krævede beløb plus de påløbne sagsomkostninger. Hvis debitor ikke indgiver indsigelse (Einspruch) mod påbuddet inden for fire uger efter forkyndelsen af kendelsen, kan påbuddet fuldbyrdes relativt hurtigt.

Der findes en særlig procedure (Wechselmandatsverfahren) for ubetalte veksler, hvor retten straks forkynder en stævning, der pålægger debitor at betale inden for to uger. Skulle debitor imidlertid bestride kravet, vil sagen blive behandlet gennem de normale retslige kanaler.

Hvis debitor har aktiver i andre EU-lande, kan kreditor anmode Handelsretten i Wien om at udstede en europæisk betalingspåbud for ubestridte gældsforpligtelser, som kan fuldbyrdes i alle EU-lande (undtagen Danmark).

ALMINDELIG RETSSAG

Hvis der ikke kan opnås en forligsaftale, eller hvis et krav bestrides, er den sidste udvej at anlægge en almindelig sag (Klage) ved distriktsretten (Bezirksgericht) eller landsretten (Landesgericht), afhængigt af kravets størrelse eller tvistens art. Sagsøgte har fire uger til at fremlægge sine egne argumenter.

Hvad angår landsretterne, forventes det, at sagsøgte fremlægger sine egne argumenter som svar på stævningen, og sagsøgte har fire uger til at gøre dette.

Der findes en særskilt handelsret (Handelsgericht) udelukkende i Wien-distriktet til behandling af handelssager (handelsretlige tvister, sager om illoyal konkurrence, konkursbegæringer osv.).

I den indledende fase af sagen skal parterne indgive skriftlige beviser og fremsætte deres respektive krav. Retten træffer derefter afgørelse på grundlag af de faktiske omstændigheder i den forelagte sag, men undersøger ikke sager på eget initiativ. Under hovedforhandlingen gennemgår dommeren de indgivne skriftlige beviser og hører parternes argumenter samt vidners udsagn. Der kan normalt opnås en fuldbyrdelsesdom i første instans inden for ca. ti til tolv måneder. I retsplejeloven er det fastsat, at den vindende part i sagen har ret til fuld erstatning fra den tabende part for alle nødvendige sagsomkostninger, der tidligere er afholdt.

0

0

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

En dom bliver eksigibel, når den er blevet endelig. Hvis skyldneren ikke efterkommer domstolens dom, kan domstolen udstede en beslaglæggelsesordre eller en lønbeslaglæggelsesordre. Alternativt kan domstolen beslaglægge og sælge skyldnerens aktiver.

For udenlandske domme kan omstændighederne variere afhængigt af det land, hvor dommen er afsagt. For EU-lande er de to vigtigste metoder til fuldbyrdelse af en EU-dom den europæiske fuldbyrdelsesordre eller bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen. For lande uden for EU anerkendes og fuldbyrdes domme, forudsat at det land, hvor dommen er afsagt, er part i en international aftale med Østrig.

Insolvensbehandling

UDENFORRETSLIGE FORHANDLINGER

Udenretslige rekonstruktionsbestræbelser og forhandlinger går normalt forud for insolvensbehandlinger. De udgør et middel til at opnå rekapitaliseringslån til gengæld for status som sikret kreditor.

RESTRUKTURERING

En forudsætning for en rekonstruktionsprocedure er, at skyldneren ansøger om indledning af proceduren og samtidig fremlægger en rekonstruktionsplan. Denne procedure administreres enten af skyldneren selv eller af en kurator. Ved selvadministreret rekonstruktion skal skyldneren indgive en ansøgning om selvadministration ledsaget af relevante dokumenter og en rekonstruktionsplan, der fastsætter en minimumsandel på 30 %.

LIKVIDATION

Likvidationsprocedurer har til formål at sikre en retfærdig realisering af de forskellige kreditorers rettigheder. Procedurerne ledes af en konkursforvalter, der overtager kontrollen med virksomheden, sælger aktiverne og fordeler provenuet blandt kreditorerne.

EJENDOMSFORBEHOLD

Ligesom i Tyskland er ejendomsforbehold en skriftlig klausul i en kontrakt, der fastslår, at leverandøren beholder ejendomsretten til de leverede varer, indtil køberen har betalt den fulde pris. Dette antager normalt en af følgende tre former:

simpel ejendomsforbehold: leverandøren beholder ejendomsretten til de leverede varer, indtil køberen har betalt den fulde pris;

udvidet ejendomsforbehold: ejendomsforbeholdet udvides til videresalg af de efterfølgende varer; køberen overdrager de fordringer, der opstår ved videresalget til en tredjepart, til den oprindelige leverandør;

udvidet ejendomsforbehold: ejendomsforbeholdet udvides til at omfatte varer, der er forarbejdet til et nyt produkt, og den oprindelige leverandør forbliver ejer eller medejer op til værdien af sin leverance.

Senest opdateret: august 2025