Sommeren har været præget af brede prisstigninger på råvaremarkederne, og ingen råvaregrupper er gået fri. Tiltagende spændinger i Mellemøsten, El Niños tilbagevenden, klimarelaterede forstyrrelser og voksende behov i forbindelse med energiomstillingen driver samtidig priserne på energi, landbrugsvarer og industrimetaller op.
Ingen råvarer ser nu ud til at være immune over for prisstigningerne. Energi, metaller og landbrugsvarer rammes alle af geoøkonomiske forstyrrelser og klimarelaterede chok.
Indtil videre er der få tegn på, at udviklingen vil vende inden årets udgang – tidligst.
Simon LACOUME, sektorøkonom hos Coface
Olie og gas: Energikrise med en følelse af déjà vu
Efter en relativt rolig start på sommeren har nye amerikanske og iranske angreb, kombineret med Houthi-angreb mod Saudi-Arabien, igen skabt bekymring for energiforsyningen. Samtidig med lave lagre er oliepriserne hurtigt begyndt at stige igen (figur 1). Brentolien har endnu en gang passeret 100 dollar pr. tønde, for første gang siden 22. maj.
Priserne på raffinerede produkter er steget endnu kraftigere, med 30 % for diesel og 35 % for flybrændstof sammenlignet med juni. Stigningen skyldes i høj grad forstyrrelser i raffinaderikapaciteten i Sortehavsregionen, Golfen og Rusland. Coface fastholder foreløbig prognosen om en oliepris på 85 dollar pr. tønde i 2026. Den seneste eskalering har dog tydeligt øget risikoen for, at prisen bliver højere.
Det samme gælder naturgas. I Europa er priserne steget med 12 % og har nået det højeste niveau siden 2023 i en situation med lave lagerniveauer og stigende konkurrence om laster med flydende naturgas (LNG). Sommerens hedebølger har øget behovet for køling i Europa og Asien. Samtidig har lave vandstande i begge regioner lagt betydelige begrænsninger på produktionen af vandkraft og atomkraft.
Stigende klimapres på landbrugsmarkederne
Landbrugsråvarer bidrager også til den brede prisstigning. Udviklingen drives af lavere globale høstudbytter for de vigtigste kornsorter som hvede, majs og ris, med et fald på 2 % i forhold til året før. Dertil kommer gentagne hedebølger i Europa og stadig mere bekymrende udsigter for 2027, efterhånden som El Niño tager til i styrke.
På månedsbasis er majsprisen steget med 20 %, efterfulgt af hvede (+18 %) og sukker (+11 %). Hvedepriserne er nu 50 % højere end for et år siden som følge af dårlige høster i flere store producentlande, herunder Argentina, USA og Australien.
Situationen er også bekymrende i Vesteuropa, som har været ramt af flere hedebølger i træk. I Frankrig kan majsproduktionen falde med 50 % i år ifølge de seneste tal fra landbrugsministeriet.
På længere sigt ligger den største risiko i en intensivering af El Niño, som kan få en dobbelt effekt på det globale landbrug. Fænomenet kan påvirke høstudbyttet for en lang række råvarer, fra ris og sojabønner til palmeolie og sukker. Presset på kornmarkederne kan også gradvist sprede sig gennem hele fødevareværdikæden, særligt til husdyrsektoren.
Prisstigningerne på industrimetaller kan fortsætte
Kobber, som for nylig nåede en rekordpris på over 14.000 dollar pr. ton, fører an i prisstigningerne på industrimetaller. Som fremhævet i en nylig undersøgelse fra Coface understøttes markedet, ud over de kortsigtede spændinger, fortsat af stærke strukturelle drivkræfter: genopbygning af lagre i Kina, elektrificering af verdensøkonomien, udbygning af energiinfrastruktur og vækst i datacentre.
S&P Industrial Metals Index er steget med mere end 3 % den seneste måned, understøttet af prisstigninger på zink (+2 %) og kobber (+0,8 %). Det er endnu et signal om, at den igangværende prisstigning kan blive langvarig.
Hvordan påvirker udviklingen kreditrisikoen i forskellige sektorer?
Ændringer i råvarepriser, geopolitik og økonomiske rammevilkår kan påvirke brancher forskelligt. Se Cofaces sektorvurderinger for mere indsigt i risikoen i forskellige sektorer og markeder.
