I et usikkert økonomisk klima strammer virksomheder i Latinamerika kreditvilkårene for at beskytte sig, uden at det dog formår at bremse stigningen i betalingsforsinkelser. På trods af kortere kredittider oplever næsten 8 ud af 10 virksomheder nu forsinkede betalinger. Denne udvikling illustrerer et fortsat stigende pres på likviditeten i regionen i en situation præget af høje finansieringsomkostninger og hård konkurrence
Hovedkonklusioner
- 79 % af virksomhederne rapporterer betalingsforsinkelser, hvilket er en stigning i forhold til sidste år
- Kreditfristerne bliver kortere (i gennemsnit 56 dage), hvilket afspejler en øget forsigtighed
- Betalingsforsinkelser forekommer oftere, men er kortere (33 dage), hvilket afspejler en bedre håndtering af det vedvarende pres
Kreditvilkår: kortere, men mere udbredte
I 2026 tilbyder 95 % af virksomhederne kredit til deres kunder, hvilket er en stigning fra 88 % i 2025. Samtidig er den gennemsnitlige kreditperiode reduceret fra 59 dage i 2025 til 56 dage i 2026. Faldet skyldes især en stigning i meget korte kredittider (0–30 dage). Brasilien og Argentina har de længste gennemsnitlige kredittider (66 dage), mens Peru har de korteste (43 dage) og er mindst påvirket.


Træindustrien strammer mest op, mens bil- og lægemiddelbranchen tilbyder længere kredittider
Ser vi på de forskellige brancher, er træindustrienden mest restriktive med en gennemsnitlig kredittid på 40 dage, hvor alle betalinger gennemføres inden for 60 dage. Bil- og lægemiddelbranchen tilbyder de mest fleksible vilkår, hvor henholdsvis 25 % og 19 % af betalingerne har en kredittid på over 90 dage.


Hyppigere, men kortere forsinkelser
Betalingsforsinkelser er mere udbredte end tidligere: 79 % af virksomhederne rapporterer dette, hvilket er en stigning fra 77 % i 2025. Andelen er endnu højere i Brasilien, Chile, Ecuador og Peru samt i ni forskellige sektorer. Samtidig er den gennemsnitlige forsinkelsesperiode faldet til 33 dage, ned fra 42 dage i 2025, hvilket tyder på en mere effektiv opfølgning på udestående betalinger. På landeniveau har Peru de korteste forsinkelser (24 dage), mens Ecuador har de længste (44 dage).


Hovedårsagerne til betalingsforsinkelser
- Kundernes manglende betaling (63 %)
- Svag efterspørgsel (29 %)
- Hård konkurrence (26 %)
Høje finansieringsomkostninger (19 %) udgør også en væsentlig udfordring, især i Brasilien.
2026: Forsigtig optimisme, men fortsat usikkerhed
Næsten 70 % af virksomhederne forventer bedre resultater i 2026, men der er fortsat betydelig usikkerhed. De største risikofaktorer er økonomisk nedgang (24 %), hård konkurrence (21 %), geopolitiske spændinger (13 %) og valutakurssvingninger (8 %), mens høje renter og finansieringsomkostninger også fremhæves som en væsentlig risiko (7 %). I dette landskab vil virksomhedernes evne til at sikre god likviditet og foretage solide kreditvurderinger af kunderne også være afgørende i 2026.




