#Økonomiske publikationer

Lav vandstand i Rhinen og Donau belaster den europæiske økonomi

Historisk lav vandstand i Rhinen og Donau forstyrrer godstransporten, påvirker dele af energiinfrastrukturen og øger presset på flere europæiske industrisektorer. Vandstanden forventes at forblive lav på kort sigt, og konsekvenserne kan vare ved i de kommende måneder og påvirke væksten i de hårdest ramte lande.

Nøgletal

  • 8 cm: Vandstanden i Rhinen ved Kaub faldt til blot 8 cm den 18. august. Det er langt under grænsen på 78 cm, hvor der indføres begrænsninger for skibstrafikken, og under den tidligere historiske bundrekord på 25 cm fra 2018.
  • 20 %: I begyndelsen af august transporterede prammene på Rhinen kun omkring 20 procent af deres normale last.
  • 72 %: Rhinen står for 60 procent og Donau for 12 procent af den samlede godstransport på Europas indre vandveje.
  • Op til 0,4 procentpoint lavere vækst: Under den forrige periode med meget lav vandstand i 2018 blev væksten i Tysklands bruttonationalprodukt reduceret med mellem 0,3 og 0,4 procentpoint.

 

Historisk lav vandstand i europæiske floder

Europa har i flere måneder været præget af meget varmt og tørt vejr, hvilket har reduceret vandføringen i mange floder betydeligt. Konsekvenserne er særligt tydelige i Rhinen og Donau, som er to strategisk vigtige vandveje for transport og økonomisk aktivitet i Europa. I begyndelsen af august nåede vandstanden i Rhinen et nyt historisk lavpunkt ved målestationen i Kaub i Tyskland. Også flere strækninger af Donau i Ungarn og Rumænien har registreret vandstande, som aldrig tidligere er målt.

Situationen har ikke kun miljømæssige konsekvenser, men medfører nu også mærkbare økonomiske konsekvenser. Den lave vandstand påvirker direkte godstransporten og driften af visse energianlæg og dermed også aktiviteten i industrisektorer, der er afhængige af denne infrastruktur.

 

En logistikkrise, der truer forsyningskæderne

Selvom transport på indre vandveje kun udgør en mindre andel af den samlede godstransport i Europa, har den betyding i flere af de lande, som Rhinen og Donau løber gennem. I Tyskland transporteres 5,4 procent af godset via indre vandveje, mens andelen i Rumænien er op til 19,2 procent.

Mulighederne for at flytte transporten over på andre transportformer er begrænsede. Et flodfartøj kan transportere næsten 2.000 ton gods sammenlignet med op til 1.500 ton for et godstog og kun 25 ton for en tankbil.

Konsekvenserne af den lave vandstand er allerede tydelige, både når det gælder transportvolumener og omkostninger.

I begyndelsen af august kunne visse pramme på Rhinen kun transportere omkring 20 procent af deres normale lasteevne. På nogle strækninger af Donau har operatørerne også været nødt til at reducere lasten. På den rumænske del af floden har reduktionen været på op til 40 procent.

Under den forrige store tørkeperiode i 2018 blev omkostningerne til flodtransport 2,5 gange højere for tørbulk og op til 4,5 gange højere for flydende råvarer. Stigningen skyldtes lastbegrænsninger og pristillæg fra transportoperatørerne.

Energisektoren i Centraleuropa er også under pres

Konsekvenserne af tørken er ikke begrænset til transportsektoren. Donau spiller også en afgørende rolle i kølingen af visse atomkraftværker. I Ungarn og Rumænien har den lave vandstand allerede påvirket driften ved atomkraftværkerne Paks og Cernavodă. Det er de eneste atomkraftværker i de respektive lande, og de står for omkring 40 procent af elproduktionen i Ungarn og 20,5 procent i Rumænien.

For at kompensere for den reducerede produktion er operatørerne nødt til at importere elektricitet eller benytte gasfyrede kraftværker, som har højere produktionsomkostninger. Der er ingen umiddelbar risiko for omfattende strømafbrydelser, men situationen bidrager til højere energiregninger og øger presset på de regionale energimarkeder. I Rumænien koster importeret elektricitet eksempelvis mellem to og to en halv gange så meget som strøm produceret i landet.

Myndighederne i Ungarn og Rumænien har allerede iværksat tiltag for midlertidigt at reducere elforbruget hos visse store industrivirksomheder og dermed reducere belastningen af elsystemet. Reduktionerne rammer især energiintensive brancher som bilindustrien, den kemiske industri og byggematerialeindustrien, og forventes at reducere industriproduktionen i august.

 

Den tyske kemiske industri er særligt udsat

Den tyske kemiske industri er i høj grad koncentreret langs Rhinen og er en af de industrisektorer, der er mest afhængige af flodtransport.

BASF's anlæg i Ludwigshafen illustrerer denne sårbarhed. Anlægget ligger syd for det kritiske punkt ved Kaub og transporterer omkring 40 procent af sit gods med pramme. En yderligere forværring af vandstanden kan skabe flere forstyrrelser i forbindelserne til de store havne i Amsterdam, Rotterdam og Antwerpen, som er afgørende for virksomhedens forsyningskæde.

Situationen opstår på et tidspunkt, hvor den tyske kemiske industri allerede er svækket af høje energiomkostninger og reduceret konkurrenceevne. Produktionen i sektoren er faldet med omkring 20 procent siden 2018.

 

Den europæiske økonomi bliver stadig mere sårbar

På kort sigt peger de hydrologiske prognoser kun på en begrænset forbedring af situationen. Perioden med sæsonmæssigt lav vandstand i Rhinen varer normalt frem til efteråret. Det tyder på, at forstyrrelserne sandsynligvis vil fortsætte i de kommende uger. På længere sigt kan mindre snedække, smeltende gletsjere og flere ekstreme hedebølger føre til, at sådanne hændelser bliver mere almindelige.

Situationen understreger behovet for, at virksomheder og offentlige beslutningstagere i højere grad tager klimarisici i betragtning i deres strategier for logistik, industri og energi. For virksomheder, der er afhængige af transport på indre vandveje, handler udfordringen ikke længere kun om at håndtere en enkelt tørkeperiode. Den rejser også spørgsmål om, hvordan forsyningskæderne kan diversificeres, og i hvilken grad virksomhederne er i stand til at håndtere hyppigere klimarelaterede forstyrrelser.

Den lave vandstand i Rhinen og Donau viser, at ekstreme vejrhændelser ikke længere kun er et miljøproblem. De er ved at udvikle sig til en økonomisk faktor, som kan påvirke logistik, energi og industriel aktivitet samtidig. Den nuværende situation er særligt bekymrende, fordi den er opstået tidligere og med større intensitet end i 2018, samtidig med at den økonomiske vækst i Europa er svagere.

Eve Barré, økonom i Coface.

 

Forfattere og eksperter