Efterhånden som konflikten i Mellemøsten bevæger sig mod en skrøbelig pause, spreder de økonomiske følgevirkninger sig allerede i den globale økonomi. Forstyrrelser i forsyningskæderne og øget inflation er blandt konsekvenserne. På denne baggrund har Coface nedgraderet otte lande og foretaget 45 ændringer i sektorvurderingerne – hvoraf hele 41 er nedgraderinger mod blot fire opgraderinger.
Nøgletal
- 2,3 %: forventet global vækst i 2026
- -0,6 procentpoint: samlet nedjustering af den globale vækstprognose for 2026 og 2027
- 85 USD pr. tønde: forventet gennemsnitspris på Brent-olie i 2026
En pause i de geopolitiske spændinger betyder ikke en tilbagevenden til det normale
Efter mere end 15 ugers konflikt signalerer underskrivelsen af hensigtsaftalen mellem USA og Iran en periode med ro i Mellemøsten – i en region, der fortsat er præget af stor sårbarhed. Men denne pause ændrer ikke på det faktum, at konfliktens varighed og intensitet langt har overgået de oprindelige forventninger og har sat dybe spor i en region, der er afgørende for den globale økonomi.
Hormuzstrædet er et kritisk flaskehals for transporten af kulbrinter og tilhørende derivater. Kun et fåtal lande – især i Sydøstasien og langs den østafrikanske kyst – har formået at undgå konsekvenserne. En tilbagevenden til mere normale tilstande vil tage tid; hvis det overhovedet er muligt.
Verdensøkonomien holder stand, men bremser op
Verdensøkonomien har indtil videre formået at absorbere chokket, blandt andet fordi mange aktører på forhånd havde opbygget lagre og tilpasset efterspørgslen. Men denne fase nærmer sig sin afslutning. I flere sektorer går produktionen i stå, inflationspresset stiger igen, og finansieringsvilkårene strammes. Samtidig har myndighederne meget begrænset handlingsrum til at støtte økonomisk aktivitet og indtægter.
Coface nedjusterer derfor vækstprognoserne: til 2,3 % i 2026 og 2,5 % i 2027. Det er en samlet nedjustering på 0,6 procentpoint over to år.
Øget pres på forsyningskæderne
Lukningen af Hormuzstrædet har haft stor indflydelse på den globale transport. I maj passerede kun 145 skibe, mod over 3 300 i samme periode året før. Dette skaber nye udfordringer i forsyningskæderne. Virksomheder melder om længere leveringstider, højere omkostninger og stigende mangel på visse varer. Mange opbygger derfor ekstra lagre for at sikre leverancerne, hvilket igen lægger pres på både pengestrømmen og marginerne.
På baggrund heraf forventes antallet af konkurser at fortsætte med at stige i år (globalt +6 %), med en særlig markant stigning i lande som USA, Frankrig og Japan.
Forskellige konsekvenser i forskellige regioner.
Selvom chokket er globalt, varierer konsekvenserne betydeligt:
- Mellemøsten: Golfstaterne er hårdest ramt med kraftige økonomiske tilbageslag som følge af afhængigheden af Hormuzstrædet
- Europa: Højere energipriser og vedvarende usikkerhed svækker den indenlandske efterspørgsel. Væksten i euroområdet forventes kun at blive 0,7 %
- USA: Inflationen er steget fra 2,4 % i februar til 4,2 % i maj, hvilket tynger købekraften og forbruget blandt husholdninger med lav indkomst.
- Asien: Udviklingen er blandet. Nogle sektorer klarer sig godt, såsom den sydkoreanske eksport af halvledere (+153 % siden årsskiftet), mens andre oplever pres på marginerne
- Vækstøkonomier: Især i Latinamerika ses stigende inflation og en strammere pengepolitik. I Brasilien ligger styringsrenten nu på 14,5 %
Jean-Christophe Caffet, cheføkonom hos Coface:
Våbenhvilen i Mellemøsten er positiv, men den ændrer ikke det overordnede billede. De forstyrrelser, der allerede er opstået, vil fortsat påvirke økonomisk vækst, indtægter og beskæftigelse negativt fremover.
Et usædvanligt stort antal sektorændringer, med 41 nedgraderinger i 19 lande, understreger, hvor bredt denne konflikt slår igennem. Virkningerne på handelen og virksomhedernes rentabilitet vil fortsat præge udviklingen i de kommende måneder.
