Den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet kan føre til store ændringer på de globale metalmarkeder. Kraftig vækst i efterspørgslen kombineret med et stadigt mere begrænset udbud kan føre til strukturelle underskud af kobber, nikkel og aluminium inden 2035. Det kan igen danne grundlag for en ny opgangsperiode i metalpriserne.
Industrimetallerne er nu på vej ind i en ny fase. Den grønne omstilling skaber betydelig ny efterspørgsel, samtidig med at udbudssiden i stigende grad har svært ved at følge med.
Denne udvikling kan lægge et vedvarende pres på markederne for kobber, nikkel og aluminium og bane vejen for en ny opgangsperiode i metalpriserne.
Simon LACOUME, brancheøkonom for metalsektoren hos Coface.
Efterspørgslen stiger som følge af den grønne omstilling
Allerede før fremkomsten af lavemissionsteknologier var efterspørgslen efter metaller understøttet af stærke langsigtede tendenser. Urbanisering, infrastrukturudbygning og vækst i vækstøkonomier vil fortsat bidrage til øget globalt forbrug i de kommende år. Bygge- og anlægssektoren står for næsten 50 procent af det globale stålforbrug, mens elektrificering allerede tegner sig for næsten tre fjerdedele af den globale efterspørgsel efter kobber.
Denne efterspørgsel får nu yderligere medvind fra den grønne omstilling og digitaliseringen. Vedvarende energi, elbiler, batterier, elnet og datacentre er særligt metalintensive. Ifølge Det Internationale Energiagenturs (IEA)1 APS-scenarie2 (Announced Pledges Scenario) kan rene teknologier stå for 35 procent af den globale efterspørgsel efter kobber og nikkel inden 2035.
Hvorfor udbuddet har svært ved at følge med
Samtidig med at efterspørgslen stiger, bliver det stadig vanskeligere at øge udbuddet. Mindre end én procent af alle efterforskningsprojekter for mineraler resulterer i en operationel mine, og det tager i gennemsnit næsten 20 år at udvikle ny kapacitet ved eksisterende projekter. Til sammenligning tog det under 15 år i begyndelsen af 2000'erne. Lavt investeringsafkast, faldende malmkvalitet og stigende omkostninger begrænser også producenternes muligheder for hurtigt at øge produktionen.
Derudover er forsyningskæderne stærkt geografisk koncentrerede. Indonesien står for 67 procent af verdens produktion af nikkelmalm, mens Kina kontrollerer mere end halvdelen af verdens raffinaderikapacitet for flere metaller.
Samtidig bliver handelsbarriererne flere. Ved udgangen af 2025 var der indført 1.138 foranstaltninger, som påvirker import eller eksport af kritiske mineraler. Ti år tidligere var tallet 357.
Kobber, nikkel og aluminium: Strukturelle underskud inden 2035
Ubalancen mellem udbud og efterspørgsel forventes at blive særligt stor for de metaller, der er afgørende for den grønne omstilling. For aluminium, kobber og nikkel forventes efterspørgslen at vokse hurtigere end udbuddet i det næste årti, selv uden yderligere optrapning af dekarboniseringen. Samtidig vil konsekvenserne variere mellem de enkelte metaller.
Data til grafen i .xlsx format
Kobber, som er afgørende for elektrificeringen af økonomien og udviklingen af digital infrastruktur, kan stå over for et underskud på mellem 1,5 og 6,5 millioner ton inden 2035 afhængigt af scenariet. I et netto-nuludledningsscenarie kan underskuddet udgøre op til 17 procent af den globale efterspørgsel. Den kraftige vækst i datacentre kan øge presset yderligere.
Nikkel fremstår som det metal, der påvirkes mest af den grønne omstilling, drevet af stigende efterspørgsel fra batteriproduktion og elektrisk mobilitet. I et netto-nuludledningsscenarie kan markedet for raffineret nikkel stå over for et underskud på omkring 6,5 millioner ton inden 2035. Det svarer til næsten 35 procent af den forventede efterspørgsel.
Aluminium forventes også at få et strammere marked. Underskuddet kan nå mellem 5 og 15 millioner ton, svarende til omkring 10 procent af den forventede efterspørgsel. I dette tilfælde skyldes udfordringen i mindre grad adgangen til råvarer og i højere grad industrikapacitet, investeringsbehov og adgang til konkurrencedygtigt prissat elektricitet.
Mod en ny opgangsperiode for metalpriserne
Disse ubalancer forventes at lægge et vedvarende pres på priserne. Coface vurderer, at priserne på kobber og nikkel kan blive næsten fordoblet i løbet af det næste årti, mens også aluminium forventes at opleve betydelige prisstigninger. For stål og zink ser situationen anderledes ud. Disse metaller fremstår som mindre sårbare med færre begrænsninger på udbudssiden og lavere eksponering mod den nye efterspørgsel, som følger af den grønne omstilling.
Data til grafen i .xlsx format
For industrivirksomheder vil udfordringen efterhånden handle om mere end pris alene. At sikre adgang til kritiske metaller, udvikle effektive genanvendelsesløsninger og reducere materialeforbruget i produktionen kan blive afgørende konkurrencefaktorer i de kommende år.
> Læs vores analyse af metalsektoren
1 Det Internationale Energiagentur (IEA)
2 Announced Pledges Scenario (APS)
Denne tekst er oversat med hjælp fra AI.
