Saudi-Arabien

To vækstmotorer i 2026 for olie- og ikke-oliesektorerne

I 2026 forventes de økonomiske udsigter for Saudi-Arabien at blive moderat bedre, om end i et lidt langsommere tempo end tidligere forventet på grund af øgede regionale geopolitiske spændinger i kølvandet på krigen med Iran. Den økonomiske vækst forventes at blive drevet af en kombination af en genopretning af produktionen af kulbrinter, aktiviteter uden for oliesektoren (55 % af BNP) samt vedvarende offentlige investeringer og fortsatte fremskridt under Vision 2030. På oliesiden bør den gradvise lempelse af OPEC+-begrænsningerne og Saudi-Arabiens betydelige ledige kapacitet understøtte en højere produktion. Myndighederne sigter mod at bevare deres markedsandel og samtidig imødekomme den stigende indenlandske efterspørgsel. Samtidig styrker Aramcos løbende investeringer i opstrømsaktiviteter produktionskapaciteten, herunder for naturgas. Som følge heraf forventes den saudiske olieproduktion, efter at være steget med 5,5 % i 2025, at vokse med omkring 6 % i 2026. I mellemtiden vil sektorer uden for olieindustrien, især byggeri, turisme, logistik og underholdning, sandsynligvis fortsat være vigtige vækstmotorer, der drager fordel af store infrastrukturprojekter og statslige investeringer. Øget usikkerhed og sikkerhedsbekymringer i regionen kan dog i nogen grad påvirke investorstemningen og handelsstrømmene negativt.

Inflationen forventes at forblive relativt begrænset, om end lidt højere end tidligere anslået på baggrund af stigende regionale spændinger og forstyrrelser på vigtige handelsruter. Priserne på energi og forsyningsydelser understøttes af tilskudsordninger, mens boligomkostningerne holdes i skak gennem omfattende offentlige boligprogrammer, udbudssideforanstaltninger og andre initiativer, såsom en lejestop i Riyadh. Den stærke indenlandske efterspørgsel sammen med højere logistik- og importomkostninger, der delvis hænger sammen med den øgede usikkerhed i de regionale skibsfartskorridorer, kan dog skabe et opadgående pres på priserne i løbet af året. Pengepolitikken vil fortsat blive styret af den amerikanske centralbanks (Fed) tiltag i overensstemmelse med valutakursbinding til den amerikanske dollar. Hvis højere oliepriser som følge af de regionale konflikter forsinker den amerikanske centralbanks pengepolitiske lempelse, vil Saudi-Arabiens centralbank have begrænset råderum til at sænke sin styringsrente på grund af valutakursbinding. Dette kan holde finansieringsomkostningerne høje for virksomhederne, hvilket potentielt kan lægge en dæmper på investeringerne og indsnævre virksomhedernes fortjenstmargener.

Den finanspolitiske situation er under moderat pres, og underskuddet på betalingsbalancens løbende poster udvides

Den finanspolitiske situation forventes at forblive under pres i 2026, hvilket afspejler fortsatte investeringsudgifter under Vision 2030 og relativt forsigtige indtægtsforudsætninger. På trods af højere olieproduktion og robuste indtægter fra andre sektorer end olie vil budgetsaldoen sandsynligvis fortsat være i underskud, hovedsageligt på grund af vedvarende infrastrukturudgifter og stigende løbende udgifter. Mens højere oliepriser kan understøtte de offentlige indtægter, kan øgede regionale spændinger også øge volatiliteten på energimarkederne og skabe risici for oliehandelsstrømmene, hvilket vil begrænse statens energiindtægter. Driftsudgifterne forbliver høje, selv om der forventes en vis afmatning i kapitaludgifterne, efterhånden som store projekter nærmer sig færdiggørelse.

Kongeriget forventes at have et moderat underskud på betalingsbalancen i 2026, hvilket afspejler faldende olieindtægter i forhold til BNP og en stærk importefterspørgsel knyttet til store investeringsprojekter. Mens olieeksportindtægterne (ca. 70 % af de samlede eksportindtægter) forventes at stige moderat i nominelle termer, forventes deres bidrag til de samlede eksportindtægter og den økonomiske produktion fortsat at svækkes. Eksporten af andre varer end olie forventes at vokse yderligere, understøttet af en udvidelse af produktionskapaciteten, højere reeksport og en forbedret logistikinfrastruktur. Deres andel er dog fortsat utilstrækkelig til at opveje det strukturelle fald i kulbrinteeksportens dominerende stilling. Samtidig vil importen sandsynligvis forblive på et højt niveau, drevet af køb af investeringsgoder og stigende forbrugerefterspørgsel i forbindelse med den økonomiske diversificering. Den nuværende forstyrrelse af skibsfarten gennem Hormuzstrædet kan udgøre en risiko for handelsstrømmene af olie og petrokemiske produkter og øge transport- og forsikringsomkostningerne, hvilket potentielt kan begrænse eksportindtægterne på trods af højere energipriser.

Vedvarende regionale risici og sikkerhedsudfordringer

Udbruddet af krig, der involverer Iran, har i betydelig grad øget den geopolitiske usikkerhed i regionen og øger risikoen for en bredere, dybere og mere langvarig periode med regional ustabilitet. Sikkerhedssituationen langs den sydlige grænse til Yemen er fortsat skrøbelig trods de seneste bestræbelser på at nedtrappe konflikten. Selvom grænseoverskridende angreb er faldet markant, kan risikoen for nye episoder ikke helt udelukkes. Øget usikkerhed i Det Røde Hav og de omkringliggende søfartskorridorer udgør fortsat en potentiel risiko, især i tilfælde af en fornyet regional eskalering. Saudi-Arabiens strategiske partnerskab med vestlige lande, især med USA, er fortsat en central søjle i landets sikkerhedsramme. Den aktuelle regionale konflikt understreger også betydningen af dette partnerskab for opretholdelsen af regional stabilitet og sikringen af vigtige energihandelsruter.

Senest opdateret: marts 2026