IKT

Omsætningsvæksten i IKT-branchen forventes at forblive meget ujævn i 2026, hvor AI-boomet både fungerer som en stærk vækstmotor og en kilde til forstyrrelser. Investeringer i kunstig intelligens skaber en enestående vækst inden for halvledere, hvor omsætningen forventes at stige med næsten 90 % i 2026 til omkring 1.500 mia. USD, før den stiger yderligere til omkring 1.900 mia. USD i 2027. Det understøtter også serverleverancerne, der forventes at vokse med 13 % i 2026, samt udgifterne til IT-tjenester og software, der forventes at stige med 5,3 %. Derimod lægger AI-relaterede forsyningsproblemer og højere priser på hukommelse en dæmper på markederne for færdige enheder, hvor leverancerne af smartphones og computere forventes at falde med henholdsvis 14 % og 11 %, mens leverancerne af tv stort set forbliver uændrede med et fald på 0,6 %. Telekommunikationstjenesterne er fortsat forholdsvis modstandsdygtige, men modne, med en forventet omsætningsvækst på 4,4 %.

Omfanget af den nuværende AI-drevne teknologiske cyklus vækker dog bekymring, uanset om AI i sidste ende viser sig at være en succes eller en skuffelse. Branchen satser massivt på AI-infrastruktur, fra halvledere og hukommelseschips til servere og datacentre, men en stor del af opsvinget er fortsat spekulativt, da investeringerne i datacentre og store sprogmodeller stadig langt overstiger de dokumenterede overskud fra de endelige AI-applikationer. Hvis AI ikke formår at levere tilstrækkeligt rentable anvendelsestilfælde, kan de massive investeringer, der er foretaget i hele IT-værdikæden, hurtigt gå i opløsning og udløse en dyb og langvarig nedgang i branchen. Omvendt, hvis AI lykkes, og den rentable efterspørgsel efter AI-drevne tjenester stiger kraftigt, kan produktionskapaciteten hurtigt blive overbelastet, og mangler i flaskehalse som f.eks. hukommelseschips og avanceret halvlederproduktion kan forstyrre en lang række brancher. I begge scenarier gør volatiliteten og omfanget af AI-relaterede investeringer konjunkturforløbet særligt usikkert for de globale forsyningskæder og den økonomiske stabilitet.

På trods af en tilsyneladende våbenhvile mellem USA og Kina vedrørende deres handels- og teknologiske rivalisering mener vi, at disse spændinger fortsat udgør et strukturelt træk i det globale landskab og fungerer som en drivkraft, der fremmer en dybere fragmentering af forsyningskæder, standarder og innovationsøkosystemer. Amerikanske eksportkontrolforanstaltninger og licenskrav er særligt relevante inden for halvledere og hukommelseschips, hvor de forsinker udvidelsen af den kinesiske produktionskapacitet, som ellers kunne afhjælpe den globale mangel, samtidig med at de øger omkostningerne og compliance-risiciene for virksomheder på tværs af IKT-værdikæden.

Elektronikudstyr: AI-infrastrukturen vokser kraftigt, mens forbrugerenhederne går tilbage

De fleste segmenter på markedet for elektronikudstyr forventes at opleve en tilbagegang i 2026, hvor de globale leverancer af smartphones og computere falder med henholdsvis 14 % og 11 %, mens leverancerne af tv-apparater stort set forbliver stabile med et fald på 0,6 %. Servere udgør den største undtagelse, idet leverancerne forventes at stige med 13 %, hvilket afspejler fortsatte investeringer i AI-infrastruktur og datacentre. Kontrasten illustrerer, at hardwaremarkedet i stigende grad udvikler sig i to hastigheder: AI-relateret infrastruktur fortsætter med at ekspandere hurtigt, mens forbrugerelektronik rammes af mangel på hukommelse, højere komponentomkostninger og den forsinkede videreførelse af disse omkostninger til detailpriserne.

På trods af det konjunkturmæssige opsving i udleveringen af enheder er segmentet for elektroniske enheder fortsat et meget modent marked, hvor det globale salg af tv, computere og smartphones toppede henholdsvis i 2011, 2013 og 2016. Salget drives hovedsageligt af udskiftningskøb af eksisterende udstyr og i mindre grad af førstegangskøb i vækstøkonomierne. Den begrænsede vækst i mængden har medført hård konkurrence om markedsandele i det seneste årti, hvor kinesiske udfordrere ofte har fortrængt de tidligere japanske, europæiske og amerikanske markedsledere.

For at undgå priskonkurrence og kunne opkræve højere priser fortsætter virksomhederne med at innovere ved at introducere nye enheder med forbedret hardware, herunder tilslutningsmuligheder, skærmopløsning, processorkraft og energieffektivitet, større integration af yderligere tjenester såsom abonnementer på indhold samt forbedringer af software og brugergrænseflader. AI-drevne enheder har hidtil ikke haft nogen væsentlig indflydelse på udskiftningscyklusserne for hardware, da forbrugerne fortsat er skeptiske over for de ekstra funktioner, som teknologien tilbyder. På kort sigt skader AI endda indirekte visse dele af enhedsmarkedet, da efterspørgslen efter hukommelse med høj båndbredde, der anvendes i datacentre, fortrænger konventionel DRAM og NAND, der bruges i smartphones og pc'er, hvilket presser omkostningerne op og øger risikoen for produktionsforstyrrelser.

Halvledere: en AI-drevet supercyklus med stigende risici for ustabilitet

Det globale salg af halvledere forventes at stige fra omkring 800 mia. USD i 2025 til 1.500 mia. USD i 2026, en stigning på næsten 90 %, inden det når op på omkring 1.900 mia. USD i 2027, ifølge WSTS, branchens globale brancheorganisation. Omsætningen drives primært af højere priser i kritiske segmenter, især hukommelseschips, hvilket afspejler en stram balance mellem udbud og efterspørgsel samt et forbedret produktsortiment, hvor flere chips baseret på de nyeste teknologier kommer på markedet. Den nuværende konjunkturcyklus drives utvivlsomt af den kraftigt stigende efterspørgsel efter dyre chips, der driver boomet inden for AI-infrastruktur, især grafikprocessorer, hukommelse med høj båndbredde og avancerede logikchips. Da de er mere afhængige af efterspørgslen efter chips i store mængder og til lavere priser, som er typiske for slutmarkederne såsom industrien, bilindustrien og konventionel elektronik, er de segmenter, der er mindre eksponeret over for AI, fortsat langt svagere. Et tegn på denne to-hastigheds-udvikling i branchen er, at mange halvledervirksomheder først for nylig er kommet ud af halvlederrecesionen i 2022-2023, mens leverandører af hukommelse og AI-chips allerede opererer på et usædvanligt stramt marked. En fremvoksende tendens inden for ældre produktionsnoder til halvledere er den stigende konkurrenceevne hos kinesiske virksomheder.

Denne AI-drevne halvledercyklus medfører imidlertid sine egne sårbarheder: Kapacitetsudvidelser gennemføres på baggrund af antagelser om den fremtidige efterspørgsel efter AI, som fortsat er meget usikker. Enhver uoverensstemmelse – hvad enten det drejer sig om overudbud, hvis indtægterne fra AI skuffer, eller fornyede flaskehalse, hvis efterspørgslen fortsætter med at stige – kan hurtigt destabilisere de globale forsyningskæder og økonomien som helhed. Hukommelsessegmentet illustrerer allerede denne risiko: Den stærke efterspørgsel efter højtydende hukommelseschips, der anvendes i AI-datacentre, fortrænger konventionelle hukommelseschips, der bruges i smartphones og pc'er, hvilket bidrager til stigninger i kontraktpriserne på mellem 50 % og 100 % afhængigt af hukommelsestype og specifikationer.

Geopolitisk risiko er en anden faktor, der har vundet terræn i de seneste måneder, idet rivaliseringen mellem USA og Kina gradvist omformer de globale handelsstrømme. Indførelsen af eksportkontrol, sortlister og licenskrav har skabt nye flaskehalse inden for kritiske områder såsom AI-egnet hukommelse og produktionsudstyr, hvilket øger sandsynligheden for forsyningsforstyrrelser. Samtidig står amerikanske halvledervirksomheder over for indskrænkede markedsmuligheder, idet nogle henter op til halvdelen af deres omsætning fra Kina. Det stigende pres for at overholde geopolitiske reguleringer udsætter også mindre virksomheder for betydelige finansielle og operationelle risici. Desuden medfører forskellene i standarder og handelspolitik mellem USA og Kina – og endda inden for den USA-allierede blok – yderligere kompleksitet og omkostninger, hvilket potentielt kan føre til fragmentering og strategisk omlægning blandt nøgleaktører som Taiwan, Japan, Sydkorea og Europa.

IT-tjenester og software: AI understøtter efterspørgslen, men truer den traditionelle SaaS-model

IT-tjenesteydelser og software-sektoren omfatter undersegmenterne rådgivning, programmering, databehandling, managed services og software, som tilsammen genererer en global omsætning på 2.900 mia. USD. Med en gennemsnitlig årlig vækst på næsten 9 % i det seneste årti skyldes sektorens robusthed virksomhedernes og de offentlige myndigheders brug af informations- og kommunikationsteknologier til at forbedre deres effektivitet. Væksten forventes at forblive positiv i 2026 på 5,3 %, hjulpet af udbredelsen af AI, cloud computing, cybersikkerhed og datarelaterede tjenester.

Sektoren består hovedsageligt af nationale og regionale markeder, ligesom de fleste serviceaktiviteter, men oplever ikke desto mindre en stigende internationalisering inden for segmenterne software, managed services, programmering og databehandling. For eksempel er eksporten af IT-tjenester fra Indien og USA mere end fordoblet i løbet af det seneste årti og udgør nu over 150 mia. USD om året. Efter big data, cloud computing og cybersikkerhed fokuserer virksomhederne i sektoren nu på implementeringen af kunstig intelligens-teknologier for yderligere at fremskynde deres vækst. AI er også ved at omdanne sektorens egne driftsprocesser, idet kodningsassistenter, automatiseret testning, agentbaserede arbejdsgange, videnstyringsværktøjer og AI-baseret kundesupport øger produktiviteten, forkorter leveringstiderne og mindsker arbejdskraftintensiteten i visse opgaver.

At imødekomme den stigende efterspørgsel er den største udfordring for virksomhederne i denne sektor, hvor arbejdskraft både udgør den største omkostningspost – mellem 50 % og 75 % af omsætningen afhængigt af segmentet – og den vigtigste kilde til konkurrenceevne. I de seneste år har manglen på kvalificerede medarbejdere hæmmet virksomhedernes evne til at imødekomme efterspørgslen og dermed drevet lønomkostningerne i vejret. AI kunne delvist afhjælpe denne begrænsning ved at forbedre udviklernes produktivitet og automatisere opgaver af lavere værdi, men det vækker også frygt for en »SaaSpocalypse«: risikoen for, at AI-agenter, low-code-værktøjer og internt udviklede applikationer mindsker behovet for visse traditionelle softwareabonnementer. Branchen må også håndtere de stigende krav fra tilsynsmyndighederne, især med hensyn til dataindsamling, hosting og sikkerhed i henhold til EU’s generelle forordning om databeskyttelse samt kontrollen med ulovligt eller vildledende indhold i henhold til forordningen om digitale tjenester. Fremkomsten af AI tilføjer endnu et lag af kompleksitet, da virksomhederne skal investere i nye kompetencer, infrastruktur, styring og compliance-kapaciteter, før rentabiliteten af mange anvendelsestilfælde for AI er fastslået.

Telekommunikation: brugen eksploderer, mens omsætningen stagnerer

Telekommunikationssektoren genererer et årligt globalt salg på omkring 1.350 milliarder USD. Telekommunikationsmarkederne er nationale, oligopolistiske og oftest domineret af et tidligere statsmonopol. Internationale koncerner er undtagelsen, og de fleste af dem har i de seneste år reduceret deres aktiviteter uden for deres hjemlande og -regioner betydeligt på grund af manglende stordriftsfordele og utilstrækkelige synergier. Telekommunikationstjenester forventes at forblive relativt modstandsdygtige i 2026 med en omsætningsvækst på 4,4 %.

Drevet af den hurtige udvikling af faste og mobile netværk i de udviklede økonomier mellem 1995 og 2015 er sektoren nu stort set moden, og rentabiliteten afhænger af størrelsen og koncentrationsgraden på de indenlandske markeder. I denne henseende drager amerikanske operatører fordel af et marked, der både er enormt (330 millioner indbyggere) og koncentreret (Verizon, AT&T og T-Mobile besidder over 90 % af markedet), hvilket muliggør høje marginer. I modsætning hertil er de europæiske markeder fortsat nationale og mere fragmenterede og er derfor forholdsvis mindre rentable, selv om en igangværende ændring i EU’s konkurrenceret og loven om digitale netværk (Digital Networks Act) kan bane vejen for større konsolidering både på nationalt og europæisk plan.

I vækstlandene fortsætter udbredelsen af mobiltelefoni med at skabe vækst med lavt afkast på grund af den forholdsvis lave gennemsnitlige omsætning pr. bruger (ARPU). Antallet af mobil- og fastnetbredbåndsabonnementer på verdensplan forventes at stige med henholdsvis 1 % og 3 % om året i de næste fem år. Efter et årti med næsten ingen vækst vil sektorens omsætning sandsynligvis kun stige marginalt i samme periode.

Telekommunikationsforbruget fortsætter dog med at vokse i et jævnt tempo takket være udbygningen af hurtigere og mere omfattende faste (fiberoptiske) og mobile (5G) netværk. Datamængderne, der udveksles på mobile og faste netværk på verdensplan, forventes at stige med henholdsvis 20 % og 12 % om året i de kommende fem år. Udfordringen for telekommunikationsoperatørerne er at omsætte denne forbedring i servicekvaliteten til indtægter hos forbrugere, der er opportunistiske og prisbevidste (i de udviklede lande) eller har et stramt budget (i vækstlandene).

I mangel af vedvarende forretningsvækst vil teleoperatørerne være afhængige af omkostningsbesparelser for at øge overskuddet. I Europa har mange operatører gradvist trukket sig ud af driften af deres mobilnetværk ved at oprette tårnselskaber, som de ofte har åbnet op for kapitalindskud i. Outsourcing af disse aktiviteter imødekommer det dobbelte behov for at reducere sektorens meget høje kapitalintensitet – anlægsinvesteringerne svarer til 15-20 % af omsætningen – og for at skaffe midler til at nedbringe det høje gældsniveau. En bølge af fusioner og opkøb samt aktietilbagekøbsprogrammer har fundet sted som følge af store investeringer i netinfrastrukturer.