Mali
Schweiz
Europa
Indien
Kina
Rusland
Forenede Arabiske EmiraterProduktionen af kulbrinter sætter skub i væksten
Aktiviteten vil stige kraftigt i 2025 med et væksttop, der senere vil stabilisere sig fra 2026. Den vil hovedsageligt være drevet af opskaleringen af olieindustrien (Sangomar-oliefeltet, drevet af Woodside og Petrosen), hvor produktionen oversteg forventningerne i 2024 (16,9 millioner tønder råolie mod et oprindeligt mål på 11,7 millioner) og forventes at nå sin fulde kapacitet (100.000 tønder pr. dag) i 2026. Sideløbende med Sangomar blev Grand Tortue Ahmeyim-gasprojektet, der deles med Mauretanien og ledes af BP og Kosmos, også sat i drift i begyndelsen af 2025. I første fase vil der blive produceret omkring 2,5 millioner ton LNG om året, selvom det vil tage noget tid at nå dette mål, og 5 millioner ton i anden fase. En del af den producerede LNG vil blive eksporteret, hovedsageligt til Europa, mens en del også forventes at blive anvendt indenlands til elproduktion. Kulbrinteindustrien vil stimulere væksten ved at øge eksporten, investeringerne og skatteindtægterne, hvilket derefter forventes at sprede sig til den bredere økonomi gennem multiplikatoreffekter og et lovgivningsmæssigt rammeværk, der er udformet med henblik på at prioritere infrastruktur og sociale udgifter ved fordelingen af indtægter fra kulbrinteudvindingen.
Desuden vil investeringer i agroindustrien, energi (f.eks. det gasfyrede kraftværk og rørledningen i Saint-Louis) og transportinfrastruktur (dybhavshavnen i Ndayane, moderniseringsprogrammet for regionale lufthavne osv.) i overensstemmelse med målene i Senegal 2050-planen fortsat understøtte væksten. Investeringerne i guldindustrien med henblik på at øge produktionen og udforske nye forekomster vil fortsætte, mens eksporten af ædelmetallet vil blive understøttet af historisk høje priser. Forbruget vil drage fordel af en tilbagevenden til politisk og social stabilitet samt lav inflation. Da inflationen i WAEMU imidlertid forventes at forblive over målet på 3 % i 2025 og 2026, forventes BCEAO (Banque Centrale des Etats de l'Afrique de l'Ouest) ikke at lempe pengepolitikken væsentligt (styringsrenten lå på 3,25 % i juni 2025). Hvad angår ændringen i den amerikanske handelspolitik, forventes virkningen på Senegal at være meget marginal. Landet har et handelsunderskud over for USA, hvilket betyder, at den mindste toldsats (10 % på tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport) er blevet anvendt. Eksporten til USA (fisk, parykker, syntetiske fibre) udgør kun 0,7 % af BNP og omkring 4 % af den samlede eksport, mens kulbrinter er fritaget for told.
De offentlige finanser er en stor bekymring
I slutningen af 2024 afslørede en revision af de offentlige regnskaber, at tallene for budgetunderskud og offentlig gæld mellem 2019 og 1. kvartal 2024 var blevet væsentligt underrapporteret. Ifølge Revisionsrettens konklusioner skyldtes dette hovedsageligt urapporterede investeringer (hvis art stadig er uklar), som blev finansieret via en kombination af eksterne projektlån og indenlandsk låntagning (hvor løbetiden og afdragsplanen ligeledes er uklar). Selvom Senegal ikke befinder sig i en situation med gældskrise, er landets finanspolitiske stilling betydeligt svagere end tidligere angivet, hvilket fremgår af nedgraderingen af landets kreditvurdering fra både Moody’s og S&P. IMF-programmet på 1,83 mia. USD (1,51 mia. USD under EFF og 324 mio. USD under RSF) blev suspenderet inden den anden gennemgang. Selvom de senegalesiske myndigheder har indledt forhandlinger med IMF om at sikre et nyt program med en indledende måldato i juni 2025, er det usandsynligt, at processen vil overholde denne tidsplan, da der skal indgås en aftale om rammerne. Uden en aftale i tide kan Senegal blive tvunget til at søge alternative (og dyrere) finansieringskilder for at kunne opfylde sine gældsafdragelser i 2025-2026, som vil være betydelige på grund af afdraget på landets eurobonds.
De senegalesiske myndigheder har bebudet en omfattende finanspolitisk konsolidering, idet de sigter mod at reducere underskuddet til 7 % af BNP i 2025 og vende tilbage til 3 % af BNP senest i 2027 (WAEMU’s konvergenskriterier). Ifølge finansloven for 2025 skal dette hovedsageligt opnås ved en betydelig forøgelse af indtægterne (med over 20 % i forhold til det reviderede budget for 2024) gennem skatteforhøjelser og indskrænkning af skattefritagelser. Indtægterne fra kulbrinter i 2025 anslås til kun 1,5 % af de samlede indtægter og har ifølge loven begrænsede anvendelsesmuligheder i det generelle budget. Udgifterne forventes også at stige, om end mere moderat (+3 %). Selv om de annoncerede skatteforanstaltninger kan stabilisere de offentlige finanser på mellemlang til lang sigt, forekommer det højst usandsynligt, at de annoncerede mål vil blive nået uden en mere markant nedskæring i udgifterne. Som følge heraf forventes underskuddet at falde moderat i 2025 og 2026, mens den offentlige gæld vil forblive meget høj, men på en nedadgående kurve på grund af stærk BNP-vækst.
Udenlandsbalancen forbedres
Underskuddet på de løbende poster vil falde i 2025, hovedsageligt takket være en forbedring af handelsunderskuddet. Eksporten vil stige kraftigt takket være kulbrinter og guld, mens importen forventes at falde midlertidigt i takt med et mindre behov for investeringsgoder til udviklingen af olieindustrien og lavere råvarepriser. Fra 2026 og fremover vil importvæksten også tage fart som følge af en stærk indenlandsk efterspørgsel (fødevarer, raffinerede olieprodukter, investeringsgoder til infrastrukturprojekter). Ikke desto mindre forventes handelsunderskuddet at forblive strukturelt mindre, selv om eksportresultaterne i stigende grad vil være afhængige af udviklingen i oliepriserne. Underskuddet på tjenesteydelser forventes fortsat at blive mindre på baggrund af væksten i turismen, som myndighederne fortsat satser på, selv om dette delvist modvirkes af behovet for eksterne tjenesteydelser til driften af kulbrinteindustrien. Underskuddet på primærindkomsten (4,3 % af BNP) vil sandsynligvis stige som følge af hjemtagning af udbytter fra kulbrinteindustrien og rentebetalinger på den eksterne gæld. Dette vil dog blive opvejet af det store sekundære indkomstopløb (10 % af BNP), som understøttes af pengeoverførsler fra senegalesere i udlandet. Underskuddet på de løbende poster vil fortsat blive finansieret gennem direkte udenlandske investeringer, porteføljeinvesteringer og lån.
Det politiske og sociale klima i Senegal har været særdeles anspændt i de seneste år, præget af en række politiske kriser og sociale omvæltninger i den sidste del af Macky Salls præsidentperiode. Dette kulminerede i et forsøg på at udskyde præsidentvalget i februar 2024, hvilket dog blev afvist af forfatningsdomstolen, der genindførte den oprindelige dato, den 24. marts 2024. Bassirou Diomaye Faye fra oppositionspartiet PASTEF opnåede en afgørende sejr i første valgrunde (med 54,3 % af stemmerne) over den siddende premierminister Amadou Ba (35,8 %) fra APR-partiet under ledelse af Macky Sall og blev dermed den yngste præsident i Senegals historie. Faye udnævnte Ousmane Sonko, leder af PASTEF, som efter adskillige juridiske stridigheder var blevet fjernet som kandidat til præsidentvalget, til premierminister. Den nye regering havde imidlertid kun et lille flertal i Nationalforsamlingen. Dette fik Faye til at opløse forsamlingen i september 2024 og udskrive ekstraordinære parlamentsvalg i november 2024, hvor PASTEF sikrede sig en jordskredssejr og et absolut flertal (130 af 165 mandater). Dette giver præsident Faye og premierminister Sonko mulighed for at gennemføre deres politiske dagsorden, hvis hovedelementer er konsolidering af institutionerne, styrkelse af retssystemet, bekæmpelse af korruption og bedre forvaltning af naturressourcerne. I betragtning af det nuværende økonomiske klima samt Senegals finanspolitiske udfordringer vil Faye desuden sandsynligvis lægge bånd på gennemførelsen af mere radikale økonomiske tiltag (f.eks. at opgive CFA-francen, i det mindste foreløbig) for at opretholde investorernes tillid til landet. Det er værd at bemærke, at der kan opstå spændinger i forholdet mellem de senegalesiske myndigheder og Woodside vedrørende Sangomar-driften. I juni 2025 indgav Woodside eksempelvis en anmodning om international voldgift til ICSID på grund af vanskeligheder med at løse visse skattemæssige spørgsmål med Senegal. Selvom en fornyet gennemgang af kontrakterne om kulbrinter måske ikke umiddelbart står på dagsordenen for Faye-regeringen, vil spørgsmålet sandsynligvis dukke op igen, da det er et vigtigt punkt på hans politiske dagsorden. Endelig vil håndteringen af den finanspolitiske situation og indgåelsen af en ny aftale med IMF, uden at der skæres for meget i de sociale udgifter, være afgørende for regeringen, da den senegalesiske befolkning og især de unge også har forventninger om en forbedring af deres levevilkår.
Senegal opretholder tætte bånd til USA og EU-landene. Frankrig vil fortsat være en vigtig økonomisk partner, mens det militære samarbejde vil ændre karakter. Alle franske tropper forventes at trække sig tilbage inden udgangen af 2025, da et af Fayes løfter var at behandle Frankrig på samme måde som alle andre udenlandske partnere af hensyn til Senegals suverænitet. Da sikkerhedssituationen i Sahel ikke er blevet bedre, udgør islamistiske grupper fra Mali ved den sydøstlige grænse en vedvarende bekymring. Endelig fortsætter Senegal med at diversificere sine alliancer med Kina, Tyrkiet og Golfstaterne med det formål at tiltrække nye investeringer.