Vækst drevet af indenlandsk efterspørgsel og offentlige investeringer trods eksterne modvind
I 2026 og 2027 forventes den portugisiske økonomi fortsat at klare sig bedre end de andre lande i regionen (0,8 % i 2026 og 1,2 % i 2027 i euroområdet). Det private forbrug vil fortsat være robust, men forventes at vokse i et mere moderat tempo. På trods af faldet i inflationen efter toppen i 2026, der skyldtes de skyhøje oliepriser, forventes husholdningernes forbrug ikke at stige igen i 2027. Selvom arbejdsmarkedet vil forblive stærkt med en lav arbejdsløshedsprocent på omkring 6 %, forventes beskæftigelsesvæksten at aftage på grund af svagere migrationsstrømme efter de toppe, der blev observeret i 2023. Derudover vil de positive virkninger af indkomststøtteforanstaltningerne til husholdningerne gradvist aftage. Geopolitisk usikkerhed vil bidrage til at holde opsparingsraten et godt stykke over det historiske gennemsnit (12,5 % af den disponible bruttoindkomst i 1. kvartal 2026). Samtidig vil de offentlige investeringer aftage, efterhånden som den EU-finansierede genopretnings- og modstandsdygtighedsplan (RRP) udløber, selv om udbetalingerne til de endelige modtagere fortsat vil understøtte den økonomiske aktivitet i 2027. Pr. august 2026 havde Portugal modtaget 17,2 mia. EUR (79 % af det samlede RRP-beløb). Selvom landet stadig kan modtage en del af de resterende midler inden årets udgang (næsten 5 mia. EUR, svarende til 3 % af BNP), vil vedvarende forsinkelser i projektgennemførelsen sandsynligvis begrænse det faktisk modtagne beløb. De private investeringer vil blive understøttet af den fortsatte nedsættelse af selskabsskatten fra 20 % i 2025 til 19 % i 2026 og derefter til 18 % i 2027. Denne gunstige faktor vil dog blive noget begrænset af strammere finansieringsvilkår som følge af ECB’s beslutning i juni 2026 om at hæve indlånsrenten til 2,25 %.
Servicesektoren (76 % af BNP i 2025) forventes at forblive dynamisk, især inden for turisme og relaterede aktiviteter (hoteller, restauranter, detailhandel). På trods af et ugunstigt klima for flyrejser i 2026 som følge af konflikten i Mellemøsten ser turismen ud til – ligesom i Spanien – at drage fordel af sit ry som en »sikker destination«. Bygge- og anlægssektoren (5 % af BNP) vil fortsat understøtte væksten, især inden for anlægsarbejder, takket være EU-midler. Markedet for boligejendomme er robust på grund af den fortsatte forbedring af husholdningernes økonomiske situation (et fald i andelen af misligholdte boliglån til 0,8 % i første kvartal af 2026). Sektoren vil dog fortsat stå over for strukturelle begrænsninger, især stigende produktionsomkostninger for nye boliger (+7 % år-til-år i juni 2026) forbundet med en vedvarende arbejdskraftmangel, som bremser boligbyggeriet. Industrien (15 % af BNP), især fremstillingsindustrien, vil fortsat være en torn i øjet på økonomien. Industriproduktionen ligger konsekvent 5 % under niveauet fra midten af 2022. Disse resultater, der langt fra er en undtagelse i euroområdet, afspejler de vanskeligheder, som nøglesektorer som kemikalie-, beklædnings-, møbel- og bilindustrien har stået over for i de seneste år.
Solid finanspolitisk kurs takket være offentlige regnskaber, der i vid udstrækning er i balance
I 2026 kan Portugal opnå et budgetoverskud for fjerde år i træk på trods af en finanspolitik, der er fokuseret på at øge de offentlige udgifter (offentlige tjenester, pensioner, mindsteløn), skattelettelser (på indkomst og selskaber) og indførelsen af hjælpeforanstaltninger efter de storme, der ramte landet tidligere på året. Derudover har regeringen øget forsvarsudgifterne med 25 % (3,8 mia. euro eller 1,3 % af BNP) ved at påberåbe sig en national undtagelsesklausul, der giver mulighed for en årlig stigning i forsvarsudgifterne på 1,5 % af BNP frem til 2028. I 2027 forventes den finanspolitiske kurs at forblive moderat, da opretholdelsen af et balanceret budget er en topprioritet på den politiske dagsorden. Stærk BNP-vækst kombineret med vedvarende primære overskud vil gøre det muligt for den offentlige gæld at fortsætte sin stabile nedadgående tendens i 2026–2027, efter at den på krisens højdepunkt i 2011 oversteg 130 % af BNP. Den portugisiske økonomi står dog fortsat over for en række strukturelle svagheder, som uundgåeligt vil lægge pres på de offentlige finanser på mellemlang sigt: en hurtig demografisk aldring, lav produktivitet og en boligkrise, der fremmer udvandringen af unge.
Efter en forværring i 2026 forventes overskuddet på de løbende poster at rette sig en smule i 2027 på baggrund af lavere energiomkostninger. Eksporten til de vigtigste markeder forventes at forblive stort set stabil, idet afmatningen i den spanske efterspørgsel opvejes af en stigende økonomisk aktivitet i Tyskland og en stabil vækst i Frankrig. Overskuddet på tjenesteydelsesbalancen, drevet af indtægter fra turismen, vil mere end opveje det strukturelle underskud på varebalancen. Pengeoverførsler fra den portugisiske diaspora vil fortsat opveje udlandsinvestorernes hjemtagning af udbytte.
Fragmentering i parlamentet er et forvarsel om politisk ustabilitet
Det ekstraordinære parlamentsvalg i maj 2025, der blev udløst af premierminister Luís Montenegros afgang efter beskyldninger om interessekonflikter, resulterede endnu en gang i dannelsen af et splittet parlament blot et år efter den socialistiske regerings fald. Montenegro blev i sidste ende genudnævnt som leder af den udøvende magt og står nu i spidsen for en centrum-højre-mindretalsregering (Den Demokratiske Alliance, en koalition mellem PSD og CDS-PP), der besidder 91 af de 230 pladser i parlamentet. For første gang trådte det højreekstremistiske parti Chega frem som den største oppositionskraft med 60 pladser, foran Det Socialistiske Parti (PS, 58 pladser). Partiets leder, André Ventura, gik efterfølgende videre til anden runde af præsidentvalget i februar 2026, men blev klart besejret af den socialistiske kandidat António José Seguro, der blev valgt med næsten 67 % af stemmerne. Chegas fremgang i parlamentet har ført til mere pragmatiske relationer mellem den traditionelle højrefløj og den yderste højrefløj, især i indvandringsspørgsmål. I de seneste to år har stabiliteten imidlertid været afhængig af socialisternes »ansvarlighed«, idet de indvilligede i at undlade at stemme ved afstemningerne om budgetterne for 2025 og 2026, hvilket gjorde det muligt at få dem vedtaget. Dette samarbejde er dog fortsat skrøbeligt og afhænger af omstændighederne. I denne sammenhæng er det uklart, om budgettet for 2027 vil blive vedtaget. Hvis det forkastes, kan der blive udskrevet snapvalg mindre end to år inde i den nuværende valgperiode. Uanset udfaldet af disse forhandlinger peger den nuværende fragmentering i parlamentet mod en periode med usikkerhed og mulig politisk ustabilitet.

Spanien
Tyskland
Frankrig
USA
Storbritannien
Holland
Italien