Dæmpede økonomiske udsigter
Luxembourgs økonomi fortsatte sit moderate opsving i 2025 efter flere år med afdæmpet vækst, primært understøttet af en genopblomstring i aktiviteten i den finansielle sektor og en fornyet stigning i eksporten af finansielle tjenesteydelser. Den finansielle sektor er fortsat rygraden i den luxembourgske økonomi og tegner sig konsekvent for omkring 30 % af BNP, og udviklingen i denne sektor er derfor afgørende for de samlede økonomiske udsigter. Fremadrettet forventes væksten i de finansielle aktiviteter at aftage en smule i 2026 og 2027. Øget global usikkerhed og udsigten til et rentemiljø med højere renter i længere tid vil sandsynligvis lægge en dæmper på markedssentimentet og aktivernes værdiansættelser. Især forventes volatiliteten på de europæiske aktiemarkeder – som er vigtige for Luxembourgs fondsforvaltning og relaterede finansielle aktiviteter – at stige, især i 2026, hvilket kan dæmpe væksten inden for finansielle tjenesteydelser og påvirke økonomien i bredere forstand.
I 2026 og 2027 forventes Luxembourgs vækst i højere grad at være afhængig af den offentlige efterspørgsel, idet de offentlige udgifter vil kompensere for en svagere dynamik i andre dele af økonomien. Fortsatte offentlige udgifter bør udgøre en vigtig stabiliserende faktor, i takt med at aktiviteten i den private sektor aftager på baggrund af et mere usikkert globalt miljø. Husholdningernes forbrug forventes fortsat at blive understøttet af den automatiske indeksering af lønninger, pensioner og ydelser, hvilket bidrager til at bevare købekraften. Imidlertid vil øget usikkerhed og højere energipriser sandsynligvis lægge en dæmper på tilliden og dermed begrænse styrken i forbrugsvæksten. Inflationen forventes at stige igen i løbet af 2026, drevet af højere energipriser som følge af krigen samt af sekundære effekter på tjenesteydelser og lønninger. Prispresset forventes gradvist at aftage i 2027, efterhånden som de energirelaterede effekter aftager, selv om disinflationen sandsynligvis vil ske gradvist. Investeringsvæksten forventes at svækkes i prognoseperioden, da øget geopolitisk usikkerhed og vedvarende højere rentesatser vil påvirke stemningen og finansieringsvilkårene negativt.
Det eksterne miljø forventes at forblive udfordrende i prognoseperioden. Den globale handel vil sandsynligvis blive tynget af krigen, som fortsat dæmper den internationale efterspørgsel og forstyrrer handelsstrømmene. Selv om usikkerheden omkring handelsforholdene mellem USA og EU er aftaget noget i forhold til 2025, forventes der stadig en resterende negativ indvirkning fra told og handelsfriktioner i 2026 og 2027. Luxembourgs eksportstruktur – der er domineret af tjenesteydelser – giver en vis beskyttelse, idet finansielle tjenesteydelser tegner sig for ca. 45 % af den samlede eksport og andre tjenesteydelser for yderligere 43 %. En svagere efterspørgsel fra vigtige europæiske partnere vil dog sandsynligvis begrænse eksportvæksten, hvilket betyder, at den eksterne efterspørgsel kun i beskedent omfang vil bidrage til den samlede økonomiske aktivitet.
Stort set stabile eksterne og finanspolitiske forhold
Luxembourgs eksterne og finanspolitiske stilling forventes at forblive stort set stabil i 2026 og 2027. Overskuddet på de løbende poster forventes at forblive tæt på 5 % af BNP i begge år, understøttet af en vedvarende stærk tjenestehandelsbalance. Finansielle tjenesteydelser dominerer fortsat eksportstrukturen og er stadig den vigtigste kilde til det eksterne overskud, hvilket afspejler Luxembourgs rolle som globalt finanscenter. Mens varehandelen fortsat er i underskud, opvejes dette mere end rigeligt af betydelige overskud inden for finansielle og andre erhvervsrelaterede tjenesteydelser. En vis volatilitet i de eksterne balancer kan ikke udelukkes i lyset af markedsdrevne finansielle strømme, men den samlede betalingsbalance forventes at forblive strukturelt positiv i prognoseperioden.
På den finanspolitiske side forventes det offentlige underskud at stabilisere sig på omkring 1 % af BNP i både 2026 og 2027. De offentlige udgifter forventes at stige, hvilket afspejler de løbende forpligtelser i forbindelse med energirelaterede støtteforanstaltninger, forsvar, indeksering af lønninger og pensioner samt bredere sociale udgifter og infrastrukturudgifter. Samtidig forventes indtægtsvæksten at drage fordel af en vis vækst i forbruget og højere sociale bidrag, hvilket vil bidrage til at forhindre en yderligere væsentlig forøgelse af underskuddet. Den offentlige gæld forventes derfor at stige en smule fra det nuværende lave niveau, men at forblive et godt stykke under gennemsnittet i euroområdet. Selv med denne udvikling forventes Luxembourg at bevare en stærk finanspolitisk stilling med rigeligt politisk råderum i forhold til de fleste andre europæiske lande.
Stabil regeringsførelse i Luxembourg
Premierminister Luc Frieden leder fortsat en centrum-højre-koalition mellem Det Kristeligt-Sociale Folkeparti (CSV) og Det Liberale Demokratiske Parti (DP), som har været ved magten siden valget i 2023. Koalitionen har hidtil vist sig at være sammenhængende, selvom en regeringsomdannelse i december 2025 – udløst af arbejds- og idrætsministerens afgang efter interne uenigheder – fremhævede nogle underliggende spændinger. Ikke desto mindre er den politiske stabilitet fortsat stærk, og regeringen forventes at forblive ved magten indtil det næste valg i 2028. Selvom CSV fortsat er det største parti, tyder de seneste meningsmålinger på faldende opbakning, mens DP og LSAP vinder terræn. Selvom disse tendenser ikke udgør en umiddelbar trussel mod koalitionen, kan de tyde på et mere fragmenteret politisk landskab ved det næste valg.
Budgettet for 2026, der blev fremlagt i oktober 2025 og vedtaget i december, opretholder støtten til leveomkostningerne og indfører yderligere sociale tiltag, herunder energirelateret støtte, mens højere forsvarsudgifter og stigende lønomkostninger i den offentlige sektor holder det finanspolitiske underskud på et højt niveau, men inden for EU’s grænser. Samtidig har regeringen vist en solid gennemførelseskapacitet, idet budgettet er blevet godkendt af regeringsflertallet. De vigtigste tiltag omfatter en forhøjelse af pensionsbidragssatserne fra 24 % til 25,5 % samt målrettede skatteincitamenter, der skal støtte private investeringer, især i yngre virksomheder. Budgettet lægger stor vægt på vækst og social samhørighed med »rekordinvesteringer« på tværs af sektorer, især boligområdet, som tegner sig for en stor andel af skatteudgifterne. Oppositionspartierne har imidlertid kritiseret planen for manglende klarhed om finansieringen og for at udskyde de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Samlet set prioriterer finanspolitikken fortsat indkomstsikring og tillid i et komplekst makroøkonomisk miljø, sideløbende med stigende forpligtelser på forsvarsområdet.

Tyskland
Frankrig
Belgien
Holland
Italien
USA