Benin

Væksten er fortsat stærk, understøttet af investeringer

I 2025 vil økonomien fortsætte med at vokse kraftigt. Den industrielle sektor (20 % af BNP i 2024) vil drage fordel af styrkelsen af den agroindustrielle kapacitet, især inden for tekstilsektoren, hvilket muliggøres af udvidelsen af Glo-Djigbé-industrizonen (GDIZ). Offentlige investeringer som led i den nationale udviklingsplan for 2021-26 (PAG II) understøtter bygge- og anlægssektoren. Projekterne omfatter modernisering af havnen i Cotonou og udbygning af infrastrukturen (transport, elektricitet, sanitet og informationsteknologi). Disse investeringer kommer også servicesektoren (50 % af BNP) til gode, især turisme, telekommunikation og handel. Der forventes gode resultater inden for landbruget (30 % af BNP) og fiskeriet, understøttet af gødningssubsidier og private investeringer i bomulds-, cashew-, fiskeri- og akvakultursektorerne. Grænsehandelen med Niger er gradvist blevet genoptaget siden august 2024, herunder transithandel, især med olie. Den vedvarende usikkerhed i den nordlige del af landet, hvor de vigtigste bomuldsproducerende områder er koncentreret, samt forsinkelser i den fulde genåbning af grænsen til nabolandet Niger kan dog bremse væksten.

Det offentlige forbrug, der allerede understøttes af sikkerhedsmæssige og sociale behov, vil få yderligere medvind i tiden op til valget. Det private forbrug vil fortsætte med at vokse og drage fordel af den kontrollerede inflation. I 2025 vil inflationen forblive inden for det målinterval på mellem 1 % og 3 %, som er fastsat af Bank of West African States. Landet vil drage fordel af lavere globale kornpriser. Allerede nu fører faldet i de internationale oliepriser til et fald i prisen på ulovligt brændstof fra Nigeria. Desuden vil CFA-francens styrkelse over for den amerikanske dollar – som følge af euroens styrkelse i den usikre situation på de finansielle markeder og tabet af tillid til den amerikanske økonomiske politik – bidrage til at reducere den importerede inflation.

Konsolidering af de offentlige finanser og nedbringelse af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster

Gennemførelsen af PAG II støttes af to fælles IMF-programmer, der udløber i januar 2026: den udvidede kreditfacilitet/den udvidede kreditmekanisme (73 mio. USD, der endnu skal udbetales, herunder 35 mio. USD i juni 2025) og modstandsdygtigheds- og bæredygtighedsfaciliteten (161 mio. USD tilbage, herunder 80 mio. USD i juni). I overensstemmelse med sine forpligtelser over for Fonden fortsætter regeringen sine bestræbelser på finanspolitisk konsolidering, hvilket muliggør en yderligere reduktion af det offentlige underskud i 2025, så det når det loft på 3 % af BNP, der er fastsat af Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union. Budgettet for 2025 beløber sig til 3.551 mia. CFA-franc (5,3 mia. euro), hvilket er en stigning på 11 % i forhold til 2024. Næsten 42 % af udgifterne går til socialt følsomme sektorer såsom infrastruktur i byer og på landet, uddannelse, sundhed og andre sociale programmer. Forsvarsudgifterne er steget markant (118 milliarder CFA-franc, svarende til +18 %) som reaktion på den eskalerende bølge af terrorangreb i den nordlige del af landet. Samtidig skal regeringen øge indtægterne uden at hæmme udviklingen. Den opretholder derfor sin støtte til den private sektor gennem moms- og toldfritagelser på nyt udstyr og køretøjer, der importeres af SMV’er. Samtidig fortsætter den sin mellemsigtede indtægtsstrategi (SRMT) for 2024-2028, der har til formål at generere 0,5 % af BNP i yderligere indtægter hvert år ved at udvide skattegrundlaget (gennem bekæmpelse af sort økonomi og smugleri), forbedre skatteydernes overholdelse af reglerne og digitalisering. Den offentlige gældskvote (hvoraf 73 % er ekstern) vil fortsat følge en nedadgående kurve i 2025 og ligge under den tærskel på 70 % af BNP, der er fastsat af WAEMU, takket være nedbringelse af underskuddet og stærk vækst.

Underskuddet på de løbende poster forventes at blive mindre igen i 2025, i takt med at handelsbalancen forbedres. Selvom handelsbalancen fortsat vil være i underskud på grund af den stærke indenlandske efterspørgsel og den manglende diversificering af økonomien, bidrager lavere globale olie- og kornpriser til at reducere importregningen. Samtidig får eksporten et løft af udvidelsen af GDIZ og havnen i Cotonou, hvilket er sket sideløbende med en øget bomulds- og tekstilproduktion samt en genopretning af omladningsindtægterne i takt med, at forholdet til Niger normaliseres. Underskuddet på tjenesteydelser vil fortsat bestå på grund af behov for uddannelse, rådgivning og ingeniørydelser i forbindelse med gennemførelsen af infrastrukturprojekter. Overskuddet i sekundærindkomsten, der genereres af pengeoverførsler fra udlandsboende og projektbistand, opvejer underskuddet i primærindkomsten, der skyldes hjemtagning af udenlandske selskabsoverskud og rentebetalinger på gæld. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster vil blive finansieret gennem direkte udenlandske investeringer, multilaterale lån – især fra Verdensbanken og IMF – samt udstedelser af eurobonds (27 % af den eksterne gæld i 2024), herunder udstedelsen i januar 2025 (500 mio. USD med en løbetid på 16 år og en kuponrente på 6,48 % i euro).

Voksende islamistisk terrorisme i nord

Præsident Patrice Talon blev genvalgt i 2021 og udøver stram kontrol over institutionerne. Ved parlamentsvalget i januar 2023 vandt de to regeringsvenlige partier – Union progressiste (UPR) og Bloc républicain (BR) – et stort flertal med 81 af de 109 pladser i Nationalforsamlingen. Valget fandt sted under forhold, der svækkede oppositionen (målrettede anholdelser og voldelig undertrykkelse). Præsidenten har dog erklæret, at han ikke vil søge en tredje embedsperiode i 2026, i overensstemmelse med forfatningen.

Siden januar 2025 har den nordlige del af landet været udsat for en genopblussen af dødbringende terrorangreb fra jihadistiske grupper med base i nabolandene Burkina Faso og Niger. Angrebene er blevet muliggjort af et dårligt samarbejde mellem de tre lande. Mali, Burkina Faso og Niger – der er samlet i Alliancen af Sahelstater (AES) – trak sig i januar 2025 ud af Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, hvilket har svækket den regionale enhed og det regionale samarbejde. Benins forhold til AES-landene vil fortsat være anspændt på grund af landets tætte bånd til Frankrig. I denne henseende har den fulde normalisering af de økonomiske og diplomatiske forbindelser med Niger været lang tid om at materialisere sig, trods genoptagelsen af den nigerianske olieeksport via rørledningen, der forbinder Agadem med den beninske havn Sèmè-Kpodji. Selvom Benin genåbnede sin grænse i maj 2024 efter ophævelsen af ECOWAS’ økonomiske sanktioner i slutningen af februar 2024, holder Niger sin grænse lukket med henvisning til den påståede tilstedeværelse af franske militærbaser på beninsk territorium. De seneste terrorangreb skaber usikkerhed om udsigterne til en afspænding på kort sigt. Omvendt opretholder landet tætte forbindelser med Den Europæiske Union, baseret på økonomiske og militære samarbejdsaftaler samt omfattende bistandsprogrammer, som kan blive udvidet, hvis den amerikanske bistand bortfalder. Forbindelserne med Kina er præget af betydelige kinesiske investeringer i transport- og agroindustrielle projekter samt et løbende samarbejde om olierørledningen mellem Benin og Niger, gennem hvilken olie eksporteres til Kina.

Senest opdateret: maj 2025