Benin

Væksten er fortsat stærk, understøttet af investeringer, trods et svagere eksternt miljø

Efter at have opnået den højeste vækstrate siden 1990 i 2025 forventes Benins økonomi at forblive robust i 2026 og 2027. Der forventes dog en svag afmatning som følge af de økonomiske konsekvenser af konflikten i Mellemøsten, da landet er stærkt afhængigt af import af olieprodukter og gødning. Industrisektoren (20 % af BNP i 2025) vil drage fordel af fortsatte investeringer i Glo-Djigbé-industrizonen. Zonen, der allerede tæller 18 anlæg i drift og skaber mere end 25.000 arbejdspladser, bidrager fortsat til at udvide landets forarbejdningskapacitet inden for fødevarer og tekstiler af landbrugsoprindelse. Offentlige investeringer, med deltagelse fra den private sektor, understøtter anlægsindsatsen inden for rammerne af regeringens handlingsplan for 2021-2026 (PAG II) og den efterfølgende plan. Projekterne omfatter modernisering og udvidelse af havnen i Cotonou, udvikling af infrastruktur (landtransport, elektricitet, sanitet og informationsnetværk) samt etableringen af den nye Sèmè-Kpodji-industrizone. Disse investeringer vil også støtte servicesektoren (50 % af BNP), især turisme, telekommunikation, finansielle tjenesteydelser og handel. Sidstnævnte vil drage fordel af en konsolidering af transithandelen i lyset af de forventede normaliserede forbindelser med Niger. Den primære sektor (30 % af BNP) forventes at bidrage positivt til væksten. Der er fastsat ambitiøse produktionsmål for landbrugs- og fiskesæsonen 2026-2027 (+20 % for bomuld, +12 % for cashewnødder og +4 % for fiskeriprodukter). Væksten forventes at blive understøttet af øgede gødningssubsidier, hvis budget er steget med 22 % for at afbøde virkningen af højere priser i forbindelse med spændingerne i Mellemøsten, samt af mekaniseringen af sektoren. Ikke desto mindre kan den vedvarende usikkerhed i den nordlige del af landet, hvor de vigtigste bomuldsproducerende områder er koncentreret, samt en forsinkelse i den fulde genåbning af grænsen til Niger, bremse væksten.

Det offentlige forbrug forventes at forblive robust og vil blive understøttet af sikkerhedsmæssige og sociale behov. Det private forbrug vil fortsætte med at vokse og drage fordel af en generelt begrænset inflation. Som følge heraf registrerede landet en gennemsnitlig deflationsrate på 0,2 % i første halvdel af 2026 på baggrund af faldende fødevarepriser. Tendensen forventes dog at vende i årets anden halvdel på grund af stigende globale olie- og fødevarepriser. Ikke desto mindre forventes inflationen i 2027 at forblive inden for det målinterval på 1 % til 3 %, som Bank of West African States har fastsat.

Finanspolitisk konsolidering og en stabil ekstern position

Finanspolitikken for 2026 og 2027 vil være i overensstemmelse med retningslinjerne i IMF-programmerne, der blev fastlagt i februar 2026. Der forventes også en fortsættelse af tendensen til finanspolitisk konsolidering. Regeringen fastholder sin mellemfristede indtægtsstrategi (SRMT) for 2024-2028, der har til formål at generere 0,5 % af BNP i yderligere indtægter hvert år ved at udvide skattegrundlaget gennem bekæmpelse af sort økonomi og smugleri, forbedring af skatteydernes overholdelse af reglerne og digitalisering. Samtidig opretholder regeringen moms- og toldfritagelser for visse former for udstyr for at støtte den private sektor. De offentlige udgifter er rettet mod regeringens strategiske prioriteter, nemlig forsvar (3 % af budgettet) på baggrund af en forværret sikkerhedssituation i den nordlige del af landet samt sektorer af stor samfundsmæssig betydning, såsom uddannelse, sundhed og sociale programmer, som tegner sig for mere end 40 % af udgifterne. I 2026 vil øgede valgrelaterede udgifter og tilskud føre til en svag overskridelse af det underskudsloft på 3 % af BNP, der er fastsat af Den Vestafrikanske Økonomiske og Monetære Union (WAEMU). Aflastningen af presset på budgettet vil være minimal, da tilskuddene vil fortsætte i 2027. Den offentlige gæld, hvoraf 78 % er ekstern – 60 % skyldes til officielle kreditorer – vil forblive under den tærskel på 70 % af BNP, som WAEMU har fastsat, på baggrund af et begrænset underskud og robust vækst.

Underskuddet på de løbende poster forventes at stige i 2026. På trods af vækst i eksporten af landbrugsindustrielle produkter forventes handelsunderskuddet at stige som følge af en kraftigere stigning i importen, der både skyldes køb af investeringsgoder og højere energi- og gødningsomkostninger. Det strukturelle underskud inden for tjenesteydelser vil fortsætte på trods af opsvinget i indtægterne fra omladning, efterhånden som forholdet til Niger normaliseres som følge af stærk efterspørgsel efter tjenesteydelser i forbindelse med gennemførelsen af infrastrukturprojekter og udviklingen af industriområder. Overskuddet i sekundærindkomsten, der genereres af pengeoverførsler fra udlandsboende og projektbistand, opvejer underskuddet i primærindkomsten, der skyldes hjemtagning af udenlandske selskabsoverskud og rentebetalinger på gæld. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster vil dog være håndterbart takket være adgangen til ekstern finansiering i form af obligationer i udenlandsk valuta og multilaterale lån. I den henseende forventes den omfattende eksterne støtte at fortsætte, selv om IMF-programmerne, der har udbetalt mere end 850 mio. USD siden 2022, er afsluttet, hvilket fremgår af Verdensbankens godkendelse af 320 mio. USD i lempelige lån i juni 2026.

Konsolidering af magten over institutionerne og voksende islamistisk terrorisme i nord

Valget i 2026 bevarede den siddende regerings kontrol over staten. I januar vandt de to regerende partier alle 109 pladser i Nationalforsamlingen, efter at oppositionen var blevet svækket af undertrykkelse. Selvom det største oppositionsparti, Demokraterne, fik 16 % af stemmerne, lykkedes det ikke at vinde nogen pladser på grund af forhøjelsen af spærregrænsen fra 10 % til 20 %. I april i år blev Romuald Wadagni, den kandidat, der blev støttet af den siddende præsident og Nationalforsamlingen, valgt til præsident for en syvårig periode efter at have vundet 94 % af stemmerne ved en valgdeltagelse på 64 %. Endelig blev den siddende præsident, Patrice Talon, udnævnt til formand for senatet i august 2026 og konsoliderede dermed sin politiske indflydelse. Overhuset, der blev oprettet ved forfatningsændringen i 2025, består af tre tidligere præsidenter (herunder Patrice Talon) og 22 fremtrædende personligheder, der udnævnes af statsoverhovedet.

Siden 2025 har den nordlige del af landet været udsat for en eskalering af dødbringende terrorangreb fra jihadistiske grupper med base i nabolandene Burkina Faso og Niger. Angrebene er blevet forværret af manglende samarbejde mellem de tre lande. Mali, Burkina Faso og Niger – der er medlemmer af Alliancen af Sahel-stater (AES) – trak sig i januar 2025 ud af Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), hvilket har svækket det regionale samarbejde. Benin opretholder gode forbindelser med de øvrige ECOWAS-lande, som ydede landet militær støtte under det mislykkede kupforsøg i december 2025, især Nigeria. Omvendt er forholdet til AES-landene præget af spændinger, især på grund af landets bånd til Frankrig. Det skal dog siges, at forholdet til Niger har vist tegn på forbedring siden præsident Wadagnis tiltrædelse. I juni 2026 indledtes officielle forhandlinger med henblik på at genåbne grænsen, som har været lukket siden juli 2023. Resultatet af disse drøftelser skal godkendes af statscheferne, og de betingelser, som Niamey har stillet – især vedrørende gennemsigtighed omkring den franske militære tilstedeværelse i Benin – kan forsinke gennemførelsen heraf.

Desuden har landet opretholdt sine forbindelser med Den Europæiske Union og USA, baseret på aftaler om økonomisk og militært samarbejde samt betydelig bistand. Frankrig er fortsat en nøglepartner og støttede den beninske regering i at afværge kupforsøget i december 2025. Forbindelserne med Kina er præget af betydelige kinesiske investeringer i transportinfrastruktur og agroindustrielle projekter. Samarbejdet fortsætter om den lokale del af olierørledningen mellem Benin og Niger, der drives af et datterselskab under China National Petroleum Corporation (CNPC).

Senest opdateret: august 2026