#Økonomiske publikationer

EU–USA: et handelskompromis for at undgå eskalering – men under nøje overvågning

Det kompromis, der blev indgået den 20. maj mellem Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet om ratificeringen af Turnberry-aftalen, markerer en ny fase i handelsforholdene mellem Bruxelles og Washington. Bag signalerne om en opblødning ligger der dog først og fremmest risikostyring: Målet er at undgå en ny bølge af amerikansk protektionisme, samtidig med at EU bevarer muligheden for at reagere, hvis USA ikke opfylder sine forpligtelser.

Nøgletal

  • 15 % mod 0 %: de to toldsatser, der er centrale i det transatlantiske kompromis.
  • 31. december 2026: fristen for fuld overholdelse fra USA's side.
  • 1. december 2029: aftalens planlagte udløbsdato, medmindre den forlænges.

 

Undgå en ny handelskrig

Turnberry-aftalen blev indgået i sommeren 2025, da Donald Trump truede med at indføre toldsatser på op til 30 % på europæiske varer. Aftalen begrænsede dette niveau til 15 %. Til gengæld forpligtede EU sig til at fjerne sine toldsatser på amerikanske industrivarer og forbedre markedsadgangen for visse landbrugs- og fødevareprodukter.

Selvom aftalen er blevet kraftigt kritiseret i Europa for at være ubalanceret, følger den en klar logik: at sikre et stabilt handelsrammeværk og undgå et scenarie, der anses for at være endnu mere kostbart for europæiske eksportører.

 

Sikkerhedsmekanismer over for Washington

Det mest karakteristiske ved det europæiske kompromis ligger i de sikkerhedsmekanismer, der er indbygget i gennemførelsesteksterne. Tre mekanismer ligger til grund for denne tilgang:

  • en suspensionsklausul, hvis USA ikke overholder loftet på 15 %, enten ved at indføre nye toldsatser eller ved ikke at sænke eksisterende satser tilstrækkeligt (især for stål- og aluminiumsprodukter, hvor toldsatserne stadig kan nå op på 50 %). EU har fastsat fristen for overholdelse af loftet på 15 % til den 31. december 2026.
  • en beskyttelsesmekanisme, der kan aktiveres, hvis en stigning i importen forårsager alvorlig skade på den europæiske industri.
  • en udløbsbestemmelse, der fastslår, at indrømmelserne ophører den 31. december 2029, hvis der ikke foreligger en lovfæstet forlængelse.

EU ratificerer dermed en betinget og reversibel aftale.

Data for graf i .xlsx format

En europæisk beregning, der er blevet mere usikker

Siden aftalen blev indgået i sommeren 2025, har rammebetingelserne ændret sig. Den amerikanske højesterets afgørelse om brugen af IEEPA¹ har begrænset Trump-administrationens muligheder for straks at indføre omfattende toldforhøjelser.

Som følge heraf er den relative værdi af aftalen for Europa mindre tydelig, end den var i sommeren 2025. "Turnberry-rabatten", dvs. den fordelagtige toldforskel, som EU har i forhold til resten af verden (undtagen Kina), faldt dermed fra 4,4 procentpoint til 1,4 procentpoint mellem september 2025 og marts 2026.

Truslen er dog ikke væk. Nyligt pres fra USA mod bilsektoren samt muligheden for nye handelsforanstaltninger via andre retsgrundlag i anden halvdel af året har overbevist europæerne om, at risikoen for en eskalering fortsat er meget reel.

 

Forskellige effekter på tværs af sektorer

For den europæiske industri er billedet sammensat. Bilindustrien illustrerer denne tvetydighed: europæiske eksportører vil møde en told på 15 % i USA i stedet for 25 %, men på bekostning af øget konkurrence på det europæiske marked. I landbruget er EU´s indrømmelser mere målrettede, med betydelige nedsættelser for visse forarbejdede produkter og toldkvoter for følsomme segmenter som mejeriprodukter.

Denne aftale markerer ikke en normalisering af de transatlantiske handelsforhold. Først og fremmest afspejler den Europas ønske om at begrænse risikoen for en ny toldeskalering, samtidig med at man udtrykkeligt forbeholder sig retten til at skifte kurs, hvis USA ikke opfylder sine forpligtelser.

 Olivier Rozenberg, politisk analytiker hos Coface.


 

1 International Emergency Economic Powers Act

Forfattere og eksperter