Mauritius

Moderat vækst i sigte efter normaliseringen efter Covid-pandemien

Den økonomiske vækst forventes at aftage i 2025, efterhånden som turistsektoren vender tilbage til det normale efter det kraftige opsving efter pandemien mellem 2022 og 2024. Bygge- og anlægssektoren, som i høj grad er knyttet til turismen, kan blive påvirket; værdierne forventes at stabilisere sig, men mængderne forventes at falde med omkring 4 %. I 2026 forventes væksten at tage lidt fart og vil hovedsageligt blive drevet af servicesektoren (77 % af BNP i 2024). Antallet af turister forventes at forblive højt, hvilket vil understøtte handel, overnatning og catering og dermed bidrage til den indenlandske efterspørgsel og eksporten af tjenesteydelser. Investeringer i finansielle tjenesteydelser samt informations- og kommunikationsteknologi bør også styrke denne fremdrift. Tekstilsektoren (17 % af eksporten i 2024) forventes at stagnere igen, hæmmet af øget konkurrence fra de asiatiske økonomier, stigende produktionsomkostninger og amerikanske toldafgifter (15 %). Sukkerrørsindustrien (13 % af eksporten) vil fortsat være påvirket af de vedvarende virkninger af tørken. En vedvarende europæisk efterspørgsel og indenlandske investeringer bør dog muliggøre en moderat vækst i eksporten af fisk og skaldyr (21 % af eksporten). I 2026 vil infrastrukturudviklingen (veje, havne, boliger) blive stimuleret af de offentlige investeringer, der er planlagt under det offentlige investeringsprogram (PSIP) for 2025-2026, hvilket vil give byggebranchen nyt liv.

Det private forbrug (der udgør 68 % af BNP i 2024) vil blive løftet af faldende arbejdsløshed (6 % i 2024 og under niveauet før pandemien) og en kontrolleret inflation. Inflationen forventes at forblive inden for centralbankens målsætning på 2 % til 5 % på baggrund af moderat udvikling i råvarepriserne. I lyset af den nuværende globale og indenlandske økonomiske usikkerhed kan centralbanken dog vælge at holde styringsrenten uændret, efter at den i februar 2025 blev hævet til 4,5 % for at imødegå presset fra stigende omkostninger til tjenesteydelser og lønninger.

Fortsat finanspolitisk konsolidering

Efter et ekspansivt budget for 2024-2025 præget af skatteincitamenter og massiv støtte nåede underskuddet op på næsten 10 % af BNP, hvilket er rekord siden Covid-årene. Budgettet for 2025-2026 markerer et skift mod stramninger: rationalisering af momsfritagelser, forhøjede punktafgifter på skadelige produkter og køretøjer samt højere bidrag fra husholdninger og virksomheder med høje indkomster. Betalingerne fra Storbritannien for den 99-årige lejekontrakt på Diego Garcia (Chagos-øgruppen) vil øge de offentlige indtægter. Regeringen planlægger desuden gradvist at hæve pensionsalderen fra 60 til 65 år – pensioner udgør 26 % af de løbende udgifter – samtidig med at de sociale ydelser strammes op. Disse reformer vil fortsat være yderst upopulære. Tilstedeværelsen af en ny regering efter valget i 2024 vil bidrage til bedre kontrol med udgifterne. Den finanspolitiske konsolidering vil reducere det offentlige underskud, som hovedsageligt finansieres gennem indenlandsk låntagning. Den offentlige gæld (hvoraf mindre end en fjerdedel er ekstern) vil fortsat ligge over det selvpålagte lovmæssige loft på 80 % af BNP.

Betalingsbalancen vil stadig udvise et strukturelt underskud i 2026 på grund af et stort handelsunderskud (26 % af BNP i 2024), der skyldes Mauritius’ store afhængighed af udenlandske forsyninger (olie, køretøjer, korn osv.), hvilket forværres af landets isolerede beliggenhed. Lavere råvarepriser bør dog lette importregningen, og vareeksporten forventes at stige beskedent. Det strukturelle overskud inden for tjenesteydelser forventes derimod at blive mindre, i takt med at turismen normaliseres, og importen af tjenesteydelser til infrastrukturprojekter stiger. Tilstrømningen af direkte udenlandske investeringer – hvoraf mere end to tredjedele går til fast ejendom, hvoraf en stor del er knyttet til turismen – vil fortsat understøtte valutareserverne, som var solide ved udgangen af oktober 2025: 9,5 mia. USD (+12 % på årsbasis), svarende til 13 måneders importdækning.

Demokratisk magtskifte

Den tidligere premierminister, Pravind Jugnauth, der havde siddet ved magten siden 2017, og hans allierede led et knusende nederlag ved parlamentsvalget i oktober 2024 efter en valgkamp, der var præget af en omfattende aflytningsskandale. Jugnauth erkendte sit nederlag og overdrog sin plads til Navin Ramgoolam, en post, som sidstnævnte allerede havde beklædt to gange tidligere. Ramgoolams Alliance of Change vandt 60 ud af 70 pladser i parlamentet. Magtskiftet og den fredelige overgang demonstrerede endnu en gang landets demokratiske sundhed.

På internationalt plan vil Mauritius fortsat opretholde tætte bånd til sine vigtigste handelspartnere, især Frankrig, Indien og Sydafrika. I maj 2025 underskrev Mauritius en traktat med Storbritannien om at tilbagegive suveræniteten over Chagosøerne, en isoleret øgruppe i det nordlige Indiske Ocean, og dermed afslutte en årtier lang territorial strid. Traktaten forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2026. Samtidig med at aftalen officielt anerkender Mauritius’ suverænitet over øgruppen, giver den Storbritannien adgang til hovedatollen Diego Garcia – hvor der ligger en fælles militærbase med USA – i en indledende periode på 99 år til gengæld for en samlet leje på anslået 4,7 mia. USD. Traktaten indebærer desuden, at Storbritannien i 25 år skal betale et årligt tilskud på 45 mio. GBP til finansiering af udviklingsprojekter, hvor britiske virksomheder er involveret.

Senest opdateret: november 2025