Malaysia

Moderat vækst, understøttet af fremkomsten af kunstig intelligens og den indenlandske efterspørgsel

Væksten i Malaysia forventes at blive mere moderat igen i 2026. Den internationale situation er præget af øget protektionisme, mens økonomien er stærkt afhængig af eksporten. Den told på 19 %, som USA – Malaysias næststørste handelspartner, der tegnede sig for 13 % af eksporten i 2024 – har indført, kan lægge en dæmper på salget. Derudover vil normaliseringen af eksporten, efter den kraftige vækst i begyndelsen af 2025 som følge af forventningerne om Trump-administrationens protektionistiske foranstaltninger, også bidrage til afmatningen i væksten. Den stærke globale efterspørgsel efter halvledere og datacentre, drevet af fremkomsten af kunstig intelligens og genbrug af elektronik, vil dog fortsat understøtte den malaysiske eksport. Dette momentum bør opveje faldet i salget af olieprodukter, den næststørste eksportvare, som har været påvirket af lave globale energipriser. Den nye industrielle masterplan 2030 (NIMP2030) har sammen med store infrastrukturprojekter til formål at stimulere væksten inden for elektronik-, rumfarts- og petrokemisektorerne ved at tiltrække betydelige udenlandske direkte investeringer. Høje kapitaludgifter vil understøtte de offentlige investeringer. Det private forbrug vil forblive stærkt, understøttet af moderat inflation og stigende indkomster. Sidstnævnte skyldes det stærke arbejdsmarked – arbejdsløsheden lå på 3 % i 2025 – samt gunstige regeringsforanstaltninger såsom lønstigninger i den offentlige sektor. Endelig vil servicesektoren fortsat være den vigtigste drivkraft for økonomien (60 % af BNP i 2024) og vil blive understøttet af handel, IKT, finansielle tjenesteydelser – især islamisk finans – og turisme. Sidstnævnte vil blive stimuleret af udgifter i forbindelse med »Visit Malaysia 2026«-kampagnen og den øgede tilstrømning af kinesiske besøgende som følge af konflikten mellem Thailand og Cambodja.

I 2026 forventes inflationen at stige en smule, drevet af nye skatter og en rationalisering af subsidierne. Især vil den gradvise indførelse af en målrettet subsidieordning for RON95-brændstof føre til højere priser for forbrugere, der er udelukket fra ordningen, og som nu vil være underlagt markedspriserne. Lavere globale energi- og fødevarepriser bør dog afbøde dette pres og holde inflationen inden for centralbankens målsætning på 1,5 % til 3 %. Styringsrenten forventes derfor at forblive stabil på 2,75 % i 2026.

Fortsat finanspolitisk konsolidering, høj, men håndterbar offentlig gæld

Regeringen vil fastholde sit mål om finanspolitisk konsolidering og sigter mod en yderligere reduktion af underskuddet i 2026. Budgettet forudser et fald i de ikke-skattemæssige indtægter som følge af lavere udbytter fra det nationale olieselskab Petroliam på grund af faldet i de globale energipriser. Fokus vil være på at holde driftsudgifterne under kontrol, og rationalisering af tilskud vil være det vigtigste redskab. Blandt de foranstaltninger, der allerede er iværksat, er afskaffelsen af tilskuddet til æg og reformen af tilskuddet til RON95-brændstof. De opnåede besparelser vil blive omdirigeret til udviklingsudgifter, især inden for menneskelig kapital, infrastruktur og social støtte, med et minimumsmål på 3 % af BNP. Samtidig vil forhøjelser af punktafgifterne på alkohol og tobak, indførelsen af en CO₂-afgift samt udvidelsen af omsætnings- og tjenesteafgiften understøtte væksten i skatteindtægterne. Desuden bør den fremskyndede digitalisering bidrage til en bedre inddrivelse af skatter og afgifter samt en stærkere forvaltning. Endelig er den offentlige gæld fortsat moderat og håndterbar, selv om den ligger tæt på det lovmæssige loft på 65 % af BNP. Den er overvejende indenlandsk (76 %) og næsten udelukkende denomineret i lokal valuta (98 %). Næsten to tredjedele af den udestående gæld består af langfristede værdipapirer (over fem år), hvilket mindsker refinansieringsrisiciene.

Betalingsbalancens løbende poster forventes at forblive i overskud, især takket være vareeksporten (især elektronik og elektriske apparater) og et fald i underskuddet på tjenesteydelser på baggrund af en blomstrende turisme. Dette overskud kan dog blive undermineret af øget global protektionisme, især i USA. Udenlandske virksomheders hjemtagning af overskud og pengeoverførsler fra udenlandske arbejdstagere vil bidrage til vedvarende underskud på indkomstbalancen. Selvom de internationale reserver stiger takket være det tilbagevendende overskud på betalingsbalancens løbende poster og udenlandske investeringsstrømme, falder deres andel af importen og deres evne til at dække den kortfristede udlandsgæld. De dækker i øjeblikket kun fire til fem måneders import og næsten 80 % af den kortfristede udlandsgæld. Endelig udgjorde udlandsgælden 66 % af BNP i 2024, hvoraf næsten tre fjerdedele skyldes af private debitorer. Derudover er tre fjerdedele af denne gæld denomineret i udenlandsk valuta.

Relativ politisk stabilitet

Valget i maj 2023 resulterede i et splittet politisk landskab præget af etniske og religiøse forskelle. Ingen af de tre største koalitioner — Pakatan Harapan (PH), Perikatan Nasional (PN) og Barisan Nasional (BN) — formåede at opnå absolut flertal. Takket være kongens indgriben blev PH (81 af 222 pladser i parlamentet), BN (30) og flere regionale partier – Sarawak (23) og Sabah (6) – enige om at danne en koalitionsregering. Anwar Ibrahim, leder af PH, blev udnævnt til premierminister. På trods af de mange forskellige interesser inden for regeringen forventes den politiske stabilitet at fortsætte indtil parlamentsvalget, der er planlagt til senest i februar 2028, takket være de gode relationer mellem PH og BN samt en svækket opposition (69 pladser til PN). Imidlertid tvinger de pro-malaysiske fraktioner i hans koalition – især UMNO inden for BN, Anwars og PH’s historiske rival — tvinger Anwar til at opretholde en positiv særbehandlingspolitik til fordel for bumiputera-befolkningen (næsten 70 % af befolkningen), da han ellers risikerer at miste deres støtte, hvilket vil bringe hans parlamentariske flertal i fare.

På trods af de eskalerende spændinger mellem USA og Japan på den ene side og Kina på den anden side er Malaysia fast besluttet på at opretholde sine relationer til alle tre lande. Dette gælder trods Malaysias strid med Beijing om Det Sydkinesiske Hav, da Kina er en vigtig handelspartner og investeringskilde. Malaysia har underskrevet en gensidig handelsaftale med Washington, der fastsætter en toldsats på 19 % på landets eksport til USA, samtidig med at der indrømmes undtagelser for omkring 12 % af eksporten, herunder luftfartsudstyr, lægemidler, gummi, kakao og palmeolie. Til gengæld har Malaysia forpligtet sig til at importere amerikanske varer, herunder fly og halvledere, til en anslået værdi af 170 mia. USD over en periode på fem år. Derudover har landet uddybet sit sikkerhedssamarbejde med USA og Japan. Endelig søger landet at diversificere sine handelspartnere ved at indgå nye frihandelsaftaler. Efter underskrivelsen af en frihandelsaftale med EFTA (Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein) i juni 2025 vil forhandlingerne med Den Europæiske Union om en lignende aftale fortsætte i 2026.

Betaling

Bankoverførsler, kontanter og checks er alle populære betalingsmidler i Malaysia. Det veludviklede banknetværk muliggør onlinebetalinger. Kreditbreve er også almindeligt anvendte. Siden 2017 har centralbanken krævet, at 75 % af betalinger i udenlandsk valuta automatisk omregnes til den malaysiske ringgit (MYR) ved modtagelsen. Betalinger for transaktioner inden for Malaysia skal foretages i ringgit.

Inddrivelse af gæld

Mægling

Det er almindeligt, at tvister og/eller gæld afklares i mindelighed efter forhandlinger. Hvis der ikke kommer noget svar fra køberen, foretages der et besøg på stedet og online-søgninger for at fastslå køberens driftsstatus og juridiske status. Hvis køberen fortsat ignorerer og/eller undlader at løse sagen i mindelighed, kan leverandøren indlede en retssag for at inddrive betaling for solgte og leverede varer. Der bør dog foretages en due diligence for at sikre, at køberen har tilstrækkelige aktiver til at indfri gælden, inden sagen indledes.

Retssager

Det malaysiske retssystem er baseret på det engelske common law-system. Retshierarkiet i Malaysia starter med Magistrates’ Court på første niveau, efterfulgt af Sessions Court, High Court, Court of Appeal og Federal Court of Malaysia. High Court, Court of Appeal og Federal Court er overordnede domstole, mens Magistrates’ Court og Sessions Courts er underordnede domstole. Der findes også en række andre domstole uden for dette hierarki, f.eks. domstole for arbejdsret, søret, sharia eller muslimske anliggender.

Krav ved Magistrates’ Court er begrænset til højst 100.000 MYR, mens en Sessions Court kan behandle alle civile sager, hvor det omstridte beløb ikke overstiger 1.000.000 MYR. Hvis det krævede beløb ikke overstiger 5.000 MYR, skal kravet indgives til afdelingen for mindre krav ved Magistrates’ Court. Det er dog ikke tilladt at lade sig repræsentere af en advokat. High Court har kompetence til at behandle alle civile sager og pengekrav, der overstiger 1 million MYR.

En ubetalt gæld har normalt en forældelsesfrist på seks år. Kreditor indleder en stævningssag og forkynder stævningen for skyldneren inden for seks måneder fra stævningens udstedelse. Når sagsøgte modtager en stævning, har vedkommende 14 dage efter forkyndelsen (eller 21 dage, hvis stævningen blev forkyndt uden for Malaysia) til at indgive en fremmødeerklæring til retten for at tilkendegive sin hensigt om at møde i retten og forsvare sig mod sagsanlægget.

Inden en stævning kan udstedes, skal den være påført en påstandsskrivelse eller en generel påtegning bestående af en kortfattet redegørelse for arten af det fremsatte krav og den ønskede retshjælp eller afhjælpning. Når stævningen kun har en generel påtegning, skal påstandsskrivelsen forkyndes inden udløbet af 14 dage efter, at sagsøgte har indgivet en tilkendegivelse om fremmøde.

Når sagsøgte har indgivet sin fremmødeerklæring, skal vedkommende indgive og forkynde sit svarskrift til sagsøgeren 14 dage efter fristen for at indgive en fremmødeerklæring eller efter forkyndelsen af sagsanlægget, alt efter hvad der er senest. En sagsøgte kan fremsætte et modkrav i samme sag, som sagsøgeren har anlagt. En sagsøger skal forkynde sit svar og sit svarskrift på et eventuelt modkrav for sagsøgte inden for 14 dage efter, at svarskriftet (og modkravet) er blevet forkyndt for ham.

Sagen kan afgøres og/eller på anden måde afsluttes summarisk og/eller afgøres og/eller behandles på et tidligt stadium inden selve retssagen.

HURTIGBEHANDLING

Manglende fremmøde kan medføre, at sagsøgeren kan opnå en udeblivelsesdom mod sagsøgte. Normalt vil sagen blive berammet til retssag, når sagsøgte har indgivet et fremmøde og ligeledes et svarskrift efter andre procedurer for indgivelse af støttedokumenter. Hvis sagsøgte har indgivet en indlæg og et svarskrift, men det er klart, at sagsøgte ikke har noget reelt forsvar mod kravet, kan sagsøgeren ansøge retten om en summarisk dom mod sagsøgte. For at undgå, at der afsiges en summarisk dom, skal sagsøgte påvise, at tvisten vedrører et spørgsmål, der kan afgøres ved en retssag, eller at der er en anden grund til en retssag. 

0

0

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

0

BESLAGLÆGNINGS- OG SALGSKENDELSE (WSS)

En WSS kan fuldbyrdes mod både løsøre og fast ejendom samt mod værdipapirer. Når den ejendom, der skal beslaglægges, består af fast ejendom eller en registreret rettighed, skal beslaglæggelsen ske ved en kendelse, der forbyder domsskyldneren at overdrage, belåne eller udleje ejendommen.

0

GARNISHEE-SAG

En domskreditor kan foretage tredjemandsbeslag af penge, som domsdebitoren forventes at modtage fra en tredjemand. Hvis tredjemanden ikke møder op i retten, bliver kendelsen endelig. Hvis tredjemanden møder op, kan retten enten træffe en afgørelse i sagen ved summarisk behandling eller fastsætte en retssag.

0

STÆVNING AF DOMSGÆLDER

Formålet med denne stævning er at give den dømt skyldner mulighed for at betale den dømt gæld i rater, der svarer til hans økonomiske formåen. Gældsramte kan selv ansøge om en sådan procedure. Alternativt kan sagsøgte i henhold til bekendtgørelse 14 anerkende sagsøgerens krav og foreslå betaling i rater, hvilket retten efterfølgende kan pålægge, hvis sagsøgeren accepterer forslaget.

0

KONKURSBEHANDLING

Hvis den samlede domsskyld overstiger 30.000 MYR, kan der indledes konkursbehandling, hvis den dømt skyldner ikke har efterkommet den dom eller kendelse, der er afsagt mod ham. Når en skyldner er erklæret konkurs, har andre kreditorer også ret til at indgive en gældsopgørelse og en fuldmagt for at være berettiget til at deltage i en eventuel fordeling af konkursboet. Fordelingen af konkursboet sker i henhold til kreditorernes kravs prioritet.

UDLÆNDSKE DOMME

Enhver afgørelse truffet af et fremmed land skal anerkendes som en indenlandsk dom for at kunne fuldbyrdes gennem en exequatur-procedure. Malaysia har gensidige aftaler om anerkendelse og fuldbyrdelse med visse lande, herunder Hongkong, Indien og New Zealand.

Insolvensprocedurer

Der findes flere insolvens- og rekonstruktionsprocedurer. I henhold til selskabsloven omfatter de tilgængelige insolvensprocedurer:

tvungen og frivillig likvidation af selskaber;

udpegning af kuratorer og forvaltere;

restruktureringsmekanismer.

Senest opdateret: januar 2026