USA
Europa
Kina
Indien
Hong Kong
SchweizVæksten forventes at stige markant i 2027
Væksten forventes at stige markant i 2027 i takt med den forventede afspænding i den regionale væbnede konflikt, der begyndte i marts 2026. En lempelse af udbudsbegrænsningerne forventes at understøtte væksten, ligesom reservisternes tilbagevenden til arbejdsmarkedet (de udgør ca. 5 % af det samlede antal arbejdstimer) vil forbedre forbrugernes og erhvervslivets tillid og udløse et opsving i det private forbrug (48 % af BNP) og investeringerne (25 % af BNP). På trods af gentagne geopolitiske stød mod væksten er arbejdsmarkedet fortsat relativt stramt, med en arbejdsløshed på under 3 % i maj 2026. Husholdningernes økonomi har også vist sig at være modstandsdygtig. I første kvartal af 2026 lå husholdningernes gældskvote på 42,9 %. Dette afspejler en stabil tendens, idet den ligger under det historiske højdepunkt på 44,5 %, der blev registreret i juni 2022. Boliglån er fortsat den primære drivkraft bag denne gældsætning og udgør omkring to tredjedele af den samlede gæld. Samlet set indikerer den nuværende gældskvote, at de israelske husholdningers finansielle sårbarhed fortsat er lav. Investeringerne forventes ligeledes at rette sig op, om end mere gradvist end forbruget. Vedvarende geopolitisk usikkerhed og usikkerhed om finanspolitikken kan fortsat forsinke visse virksomheders investeringsbeslutninger. Ikke desto mindre forventes IKT-sektoren fortsat at være den vigtigste drivkraft bag den økonomiske vækst (med en andel på omkring 20 % af BNP), idet den drager fordel af en vedvarende global efterspørgsel efter cybersikkerhed, software, kunstig intelligens (AI) og forsvarsrelaterede teknologier. Samtidig bør genopbygningen af boliger og infrastruktur, der er blevet beskadiget under konflikter, sammen med genoptagelsen af tidligere udskudte byggeprojekter og en gradvis genopretning af turismen (ca. 3 % af BNP) yde yderligere støtte.
Inflationen forventes at forblive inden for centralbankens målbånd på 1-3 %. Dette bør give plads til midlertidige inflationspres forbundet med højere energiomkostninger og begrænsninger i den indenlandske produktion som følge af konflikten. En central disinflationsfaktor i 2027 vil være normaliseringen af energi- og transportomkostningerne. Hvis de regionale spændinger aftager og de globale oliepriser stabiliserer sig, bør brændstof- og elpriserne bidrage mindre direkte til inflationen. Lav inflation kan få centralbanken til at fortsætte med at sænke sin styringsrente (på 3,5 % i august 2026) i 2027, hvilket forventes at stimulere den økonomiske vækst.
Budgetunderskuddet forventes at blive mindre, og overskuddet på de løbende poster forventes at stige
Det finanspolitiske underskud forventes gradvist at blive mindre i 2027, da de midlertidige konfliktrelaterede udgifter forventes at aftage, og en stærkere økonomisk aktivitet vil øge skatteindtægterne. Budgettet for 2026 indeholder yderligere 32 mia. NIS (ca. 11 mia. USD) i forsvarsudgifter samt en beredskabsreserve på 13 mia. NIS til eventuelle militære behov. Mens de operative militærudgifter forventes at falde i 2027, efterhånden som de aktive fjendtligheder aftager, vil forsvarsudgifterne sandsynligvis forblive over niveauet før krigen på grund af vedvarende regionale sikkerhedsrisici. På indtægtssiden vil opsvinget i den indenlandske aktivitet, understøttet af den fulde årlige effekt af de indtægtsforøgende finanspolitiske tiltag, der blev indført i budgetterne for 2025 og 2026, understøtte skatteindtægterne. I den henseende forventes et stærkere privat forbrug at øge momsindtægterne, mens en forbedret rentabilitet i erhvervslivet og et robust arbejdsmarked bør understøtte opkrævningen af selskabs- og personskat. Derudover vil stigningen i importen, drevet af opsvinget, sandsynligvis øge toldindtægterne. Endelig bør højere bidrag til den nationale forsikring sammen med visse tidligere gennemførte indtægtsfremmende foranstaltninger (herunder en forhøjelse af momssatsen fra 17 % til 18 %) og en indskrænkning af udvalgte skattefritagelser fortsat understøtte de offentlige indtægter gennem hele 2027. Disse foranstaltninger har til formål at finansiere højere forsvarsudgifter. Der er dog fortsat nedadgående risici for de finanspolitiske udsigter. En fornyet eskalering eller en langvarig fortsættelse af konflikten vil sandsynligvis kræve yderligere forsvarsudgifter ud over de nuværende budgetforudsætninger, herunder højere militære driftsomkostninger, mobilisering af reserver, erstatningsbetalinger og genopbygningsudgifter. Refinansieringsrisiciene afbødes af en gunstig offentlig gældsstruktur, hvor gælden overvejende ejes af indenlandske investorer (80-85 %), og hvor den gennemsnitlige løbetid overstiger fem år.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes gradvist at stige igen i 2026 og 2027, drevet af en moderat indenlandsk efterspørgsel (i 2026), fortsat stærk eksport af højværditjenester og en gradvis genopretning af turismen (normalt omkring 3 % af BNP). Tjenesteydelser udgør konsekvent over halvdelen af den samlede israelske eksport, hvor højteknologiske tjenesteydelser – især software, cybersikkerhed samt videnskabelig forskning og udvikling – udgør omkring 75 % af den samlede eksport af tjenesteydelser. Samtidig bør en afspænding i den regionale konflikt understøtte det gradvise opsving i indtægterne fra turismen og fremme en normalisering af vareeksporten, anført af højteknologi (elektroniske komponenter, elektrisk udstyr og databehandlingsmaskiner, telekommunikations- og radio- og tv-udstyr, radar, flydele osv.), præcisionsudstyr (optiske apparater, laserudstyr, måle- og kontroludstyr, medicinsk udstyr, forsvarsudstyr, luftfartsudstyr osv.), kemikalier (teknisk plast, gødning, lægemidler), ædelstene og energi (ca. 7,5 % af den samlede vareeksport). Den fortsatte styrkelse af den reelle effektive valutakurs kan hæmme genopretningen inden for turismen ved at mindske Israels priskonkurrenceevne, mens virkningen på eksporten af højt specialiseret teknologi vil forblive begrænset. Udenrigsbalancen bør også fortsat drage fordel af betydelige naturgaseksportmængder fra Leviathan-, Tamar- og Karish-felterne. Alt dette vil sandsynligvis mere end opveje den forventede stigning i importen af fødevarer til forbrug og investeringsgoder som følge af en stærkere indenlandsk efterspørgsel. Det betydelige overskud i handelen med tjenesteydelser opvejer mere end underskuddet i varehandelen. Samtidig afbødes underskuddet på primærindkomsten – som afspejler hjemtagningen af overskud fra udenlandske, globale teknologivirksomheder, der overstiger israelske institutioners indtjening på deres aktiver i udlandet – i vid udstrækning af overskuddet på sekundærindkomsten, der understøttes af pengeoverførsler fra diasporaen og bistand fra USA.
Vedvarende geopolitiske risici
Israels geopolitiske udsigter er fortsat tæt knyttet til håndteringen af grænseoverskridende udfordringer, maritim sikkerhed og strategiske alliancer. De vigtigste prioriteter omfatter sikring af den nordlige grænse langs Litani-flodkorridoren, inddæmning af fjendtlige regionale forsyningslinjer samt etablering af stabile styringsrammer i Gaza og på Vestbredden for at reducere forsvarsudgifterne. Samtidig, og af afgørende betydning for det nationale forsvar, skal Israel afbøde de direkte spændinger med Iran, især hvad angår udvidelsen af landets atomprogram og dets regionale netværk af stedfortrædere. Beskyttelse af kritiske maritime handelsruter, herunder Bab el-Mandeb-strædet, er afgørende for at sikre kontinuiteten i handelen, mens opretholdelsen af stærke bånd til markederne i USA og Europa muliggør tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer (ca. 5 % af BNP i 2025 og stigende) og af relaterede komponenter inden for højteknologisektoren. Endelig, selv om tempoet i normaliseringen under de fire eksisterende Abraham-aftaler fortsat varierer, udgør en fremskyndelse af tilnærmelsen til andre centrale partnere i Golfregionen og Afrika, såsom Saudi-Arabien, en betydelig mulighed for at etablere en samarbejdsbaseret regional sikkerheds- og økonomisk ramme.
På det indenlandske plan vil de politiske og sociale spændinger sandsynligvis forblive høje frem mod parlamentsvalget, der er planlagt til den 27. oktober 2026. Valgdebatten forventes at fokusere på gennemførelsen af og eftervirkningerne af konflikterne samt retsvæsenets og andre institutioners rolle. Disse spørgsmål vil sammen med presset fra leveomkostningerne sandsynligvis opretholde den politiske polarisering og kan komplicere dannelsen af en stabil regeringskoalition efter valget.