Finland

Genopretningen fortsætter gradvist på trods af eksterne usikkerhedsfaktorer

I forlængelse af tendensen fra 2026 forventes den finske økonomi at styrkes moderat i løbet af 2027 efter en langvarig periode med svag vækst. Den indenlandske efterspørgsel er gradvist ved at komme sig, i takt med at inflationen aftager, realindkomsterne stiger, og forbrugertilliden begynder at stabilisere sig. Husholdningernes forbrug forventes at bidrage mere positivt til væksten efter en periode med afdæmpet forbrug, mens offentlige investeringer i infrastruktur, forsvar og den grønne omstilling vil yde yderligere støtte. Ikke desto mindre vil opsvinget sandsynligvis forblive moderat, hvilket afspejler fortsat forsigtige forbrugere, et svagt boligmarked og afdæmpet erhvervstillid. Væksten forventes at tage fart i 2027, efterhånden som finansieringsvilkårene bliver mere gunstige, og investeringsaktiviteten forbedres.

Eksterne risici vejer fortsat tungt på udsigterne. Finlands meget åbne økonomi er fortsat udsat for svagere efterspørgsel fra vigtige europæiske handelspartnere, geopolitiske spændinger og volatilitet på energimarkederne. Selvom de seneste stigninger i energipriserne har øget inflationspresset, er Finland bedre beskyttet end mange europæiske økonomier takket være sin stort set fossilfri elproduktion, som mindsker landets afhængighed af importeret energi. Investeringer i områder som ren energi, datacentre og avanceret fremstilling bør skabe vækstmuligheder på længere sigt og dermed bidrage til at opveje nogle af de udfordringer, som de traditionelle eksportsektorer står over for.

Antallet af virksomhedskonkurser forventes at forblive højt, da virksomhederne fortsat står over for svag efterspørgsel, høje lønomkostninger og stramme finansieringsvilkår. Eksportorienterede brancher, herunder skovbrugsprodukter, kemikalier, metaller og fremstillingsindustrien, er fortsat sårbare over for langsommere global vækst og forstyrrelser i handelen. En gradvis forbedring af den indenlandske efterspørgsel bør dog bidrage til at begrænse en mere omfattende forværring af virksomhedernes resultater i prognoseperioden.

Den stigende offentlige gæld er fortsat en central udfordring

De offentlige finanser udgør fortsat en af Finlands største økonomiske sårbarheder. Det forventes, at de offentlige underskud vil fortsætte frem til 2027, da udgiftspresset fra en aldrende befolkning, øgede forsvarsforpligtelser og velfærdssystemet fortsat overstiger indtægtsvæksten. Selvom regeringen har indført foranstaltninger, der har til formål at holde udgifterne under kontrol og øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, forventes den offentlige gæld fortsat at stige og ligge et godt stykke over de europæiske finanspolitiske referenceværdier. Finanspolitisk konsolidering forventes derfor fortsat at være en politisk prioritet i de kommende år.

Finlands eksterne balance forventes at blive svækket en smule frem til 2027, idet betalingsbalancens løbende poster igen vil udvise et større underskud efter at have registreret et beskedent overskud i 2025. Stærkere indenlandsk efterspørgsel, stigende import som følge af forsvarsindkøb og infrastrukturinvesteringer samt en fortsat afdæmpet ekstern efterspørgsel vil sandsynligvis opveje fremgangen i eksporten. Forringelsen forventes dog ikke at nå de niveauer, der blev set i årene umiddelbart efter pandemien, hvor høje energiomkostninger og svagere konkurrenceevne vejede tungt på den eksterne balance. I takt med at den globale efterspørgsel gradvist genopretter sig, bør eksportvæksten inden for teknologi, industriprodukter og sektorer knyttet til den grønne omstilling yde en vis støtte, hvilket vil bidrage til at begrænse underskuddet og opretholde en samlet robust ekstern balance.

Regeringen afbalancerer finanspolitiske reformer, forsvar og vækst

Premierminister Petteri Orpos centrum-højre-koalitionsregering, der består af Det Nationale Koalitionsparti, Finnerne, Det Svenske Folkeparti og De Kristelige Demokrater, har fortsat fokus på at forbedre Finlands langsigtede vækstudsigter og samtidig genoprette den finanspolitiske bæredygtighed. Sideløbende med arbejdsmarkedsreformer og foranstaltninger til at øge produktiviteten har regeringen indført en række skattelettelser, herunder lavere indkomstskatter og en reduktion af selskabsskatten, med det formål at styrke konkurrenceevnen, støtte investeringer og fremme beskæftigelsen.

Samtidig har regeringen ført en strengere indvandringspolitik ved at skærpe kravene til opholdstilladelser, familiesammenføring og adgang til permanent ophold, samtidig med at man søger at prioritere arbejdsmigration, der afhjælper manglen på kvalificeret arbejdskraft. Disse politikker afspejler det stigende politiske fokus på migration og integration, især blandt partierne i regeringskoalitionen.

Det er imidlertid regeringens finanspolitiske konsolideringsprogram, der har vist sig at være mest kontroversielt. Nedskæringer i udgifterne til velfærdsprogrammer, sociale ydelser og offentlige tjenester har mødt betydelig modstand fra offentligheden og bidraget til et fald i opbakningen til koalitionen i de seneste meningsmålinger. Som følge heraf har Det Socialdemokratiske Parti genvundet føringen i meningsmålingerne forud for det næste parlamentsvalg, der er planlagt til foråret 2027. Selv om den politiske debat forventes at blive intensiveret i tiden op til valget, er der fortsat bred enighed om behovet for at styrke Finlands konkurrenceevne, øge forsvarsudgifterne og forbedre økonomiens langsigtede vækstpotentiale.

Betaling

Veksler anvendes ikke ret ofte i Finland, da de signalerer leverandørens mistillid til køberen. En veksler underbygger primært et krav og udgør en gyldig gældsbekræftelse.

Checks, som heller ikke bruges ret meget i indenlandske og internationale transaktioner, udgør kun en gældsbekræftelse. Checks, der ikke er dækket på udstedelsestidspunktet, kan dog medføre, at udstederne kan blive strafferetligt forfulgt. Da indløsning af checks desuden tager særligt lang tid i Finland (20 dage for indenlandske checks eller checks udstedt i europæiske lande og lande ved Middelhavskysten; 70 dage for checks udstedt uden for Europa), anbefales denne betalingsmetode ikke.

Omvendt anvendes SWIFT-bankoverførsler i stigende grad til afvikling af indenlandske og internationale handelstransaktioner. Ved brug af dette instrument tilrådes sælgere at angive fuldstændige og nøjagtige bankoplysninger for at lette rettidig betaling, mens det ikke må glemmes, at overførselsordren i sidste ende afhænger af købers god tro. Bankerne i Finland har indført SEPA-standarderne for betalinger i euro.

Inddrivelse af fordringer

Den mindelige fase

Målet med den mindelige fase er at nå frem til en frivillig aftale mellem kreditor og debitor uden at indlede en retssag. Finsk lovgivning forpligter kreditorer til at indlede den mindelige fase ved hjælp af breve, efterfulgt af en endelig betalingspåmindelse pr. anbefalet post eller almindelig post, hvis det er nødvendigt. I denne betalingspåmindelse opfordres debitor til at betale den udestående hovedstol forhøjet med forfaldne renter som fastsat i kontrakten.

Hvis der ikke er en rentesatsbestemmelse i aftalen, påløber der automatisk renter fra forfaldsdatoen for den ubetalte faktura til en sats svarende til den finske centralbanks (Suomen Pankki) halvårlige rente, beregnet med udgangspunkt i Den Europæiske Centralbanks refinansieringsrente, plus syv procentpoint.

Renteloven (Korkolaki) pålagde allerede debitorer at betale inden for de kontraktmæssigt aftalte tidsfrister, ellers ville de blive pålagt rentesanktioner.

Siden 2004 har den almindelige forældelsesfrist i finsk aftaleret været tre år.

Retssager

Hurtigbehandlingsproceduren

Ved klare og ubestridte krav kan kreditorer benytte sig af den hurtige procedure, hvilket resulterer i et betalingspåbud (suppea haastehakemus). Dette er en enkel skriftlig procedure, der bygger på indsendelse af de dokumenter, der underbygger kravet (fakturaer, veksler, gældserklæringer osv.). Retten fastsætter en frist på ca. to uger, så sagsøgte kan svare på eller gøre indsigelse mod begæringen. Desuden kan denne hurtigprocedure også indledes elektronisk i sager om ubestridte krav. Det er almindeligt, at der er en advokat til stede, men det er ikke et krav i denne type sager.

Almindelig retssag

En almindelig retssag indledes normalt, når inddrivelsen i mindelighed er slået fejl. Der skal indgives en skriftlig begæring om stævning til tingrettens justitskontor, som derefter forkynder stævningen for skyldneren. Skyldneren får ca. to uger til at indgive et svarskrift.

Under den indledende høring baserer retten sine overvejelser på parternes skriftlige indlæg og bilag. Retten indkalder derefter parterne til at fremføre deres argumenter og træffe afgørelse om bevisernes relevans. I denne indledende fase er det muligt for parterne, med dommerens bistand, at løse deres tvist gennem mægling og dermed bevare deres forretningsforhold.

Hvis tvisten fortsat er uafklaret efter denne indledende høring, afholdes der en fuldstændig retssag ved førsteinstansretten (Käräjäoikeus), der består af mellem én og tre dommere, afhængigt af sagens kompleksitet. Under denne høring gennemgår dommeren de fremlagte beviser og hører parternes vidner. Parterne fremsætter derefter deres endelige krav, inden dommeren afsiger dommen, som regel inden for 14 dage.

Den tabende part er forpligtet til at betale hele eller en del af de sagsomkostninger (afhængigt af dommen), som den vindende part har afholdt. Den gennemsnitlige tid, det tager at opnå en fuldbyrdelsesdom, er ca. 12 måneder. Uomtvistede sager i Finland varer normalt mellem tre og seks måneder. Omstridte sager og de efterfølgende retssager kan tage op til et år.

Erhvervssager behandles generelt ved civilretterne, selvom der siden 2002 har fungeret en Markedsret (Markkinaoikeus) i Helsinki som en samlet enhed efter en fusion af Konkurrencerådet og den tidligere Markedsret.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

En dom kan fuldbyrdes i femten år, så snart den er blevet endelig. Hvis skyldneren ikke efterkommer dommen, kan kreditor lade den fuldbyrde af en foged, der vil forsøge at indgå en afdragsordning med skyldneren eller fuldbyrde dommen gennem beslaglæggelse af aktiver.

For udenlandske kendelser har Finland, da landet er medlem af EU, indført fuldbyrdelsesmekanismer, der gælder for retsafgørelser truffet af andre EU-medlemsstater, såsom EU-betalingspåbuddet og den europæiske fuldbyrdelsesordre. For domme afsagt af lande uden for EU skal det land, der har afsagt dommen, være part i en bilateral eller multilateral aftale med Finland.

Insolvensprocedurer

UDENRETSLIGE FORHANDLINGER

Finsk lovgivning indeholder ingen specifikke regler for udenretslige forlig. Forhandlinger mellem kreditorer og debitorer foregår uformelt. Hvis der indgås en aftale, skal den stadig godkendes af retten.

REORGANISERINGSPROCEDURER

Formålet med omstrukturering er at give en insolvent virksomhed mulighed for at fortsætte driften under administration, ud fra den betragtning, at hvis virksomheden kan fortsætte sin virksomhed, vil den være i stand til at tilbagebetale en større del af sin gæld, end det ville have været muligt i tilfælde af virksomhedens konkurs. Indledningen af denne procedure udløser et automatisk moratorium, der giver virksomheden beskyttelse mod sine kreditorer.

Bestyrelsen bevarer sin beslutningskompetence, men kuratoren har ret til at kontrollere visse aspekter af virksomhedens drift, herunder påtagelse af ny gæld og tilsyn med ejerskifte.

LIKVIDATION

Når skyldnere ikke er i stand til at betale deres gæld, når den forfalder, og denne manglende evne ikke er midlertidig, sættes de i likvidation. Når retten har godkendt en likvidationsbegæring, erklæres skyldneren konkurs. Der udpeges en kurator, og der fastsættes en frist, inden for hvilken kreditorerne skal indgive deres krav. Kuratoren udarbejder derefter et forslag til fordelingsplan, mens kreditorerne fører tilsyn med salget af boet og fordelingen af salgsprovenuet.

Senest opdateret: juli 2025