Rispriserne er faldet med 35 % på et år og er nu på det laveste niveau siden 2017 (ca. 360 amerikanske dollar pr. ton), efter at Indien har ophævet sine eksportrestriktioner. Efter tre år med ekstrem volatilitet står markedet nu over for et overskud (541 millioner ton produceret i 2024), hvilket presser priserne ned og forstyrrer balancen for både producenter og importører på verdensplan.
Tre år med rekordstor volatilitet
Siden 2022 har Indien – verdens største riseksportør – begrænset eksporten for at dæmpe de globale prisstigninger (19 % stigning i 2022 og 2023), især som følge af krigen i Ukraine og dårlige vejrforhold i Asien. Genåbningen af eksporten i 2024 kombineret med rekordstore asiatiske høstudbytter førte til et prisfald på 35 % på et år. Med stigende produktionsprognoser for 2026 og en mulig tilbagevenden af La Niña-vejrfænomenet i fjerde kvartal af 2025 forventes et stigende udbudsoverskud i 2026. Priserne forventes at fortsætte med at falde gennem 2025 med en mulig stabilisering i 2026 – på niveauer, der ikke er set i ti år.
Asien dominerer markedet – Afrika er stærkt afhængigt
Ris er verdens mest forbrugte basisfødevare, foran både hvede og majs. På trods af sin betydning for fødevaresikkerheden handles der stadig relativt lidt med ris på internationalt plan. Asien tegner sig for næsten 90 % af både produktion og forbrug og er dermed den dominerende aktør.
Samtidig er Afrika syd for Sahara stærkt afhængig af import fra Asien. I 2024 tegnede fem asiatiske lande¹ sig for 75 % af den globale riseksport, hvoraf Indien alene tegnede sig for 40 %. Denne koncentration gør mange importafhængige lande sårbare over for politiske beslutninger i de asiatiske økonomier.
Et politisk ladet emne i hele Asien
Ris er fortsat en meget politisk ladet handelsvare i mange asiatiske lande.
Det fortsatte prisfald truer rentabiliteten for producenter i lande med lavere produktionsmængder end Indien. Filippinerne, som er en af verdens største risimportører, har indført et importforbud (60 dage) siden 1. september for at beskytte sine egne producenter. Indonesien har på sin side valgt en strategi om fødevaresuverænitet med øget fokus på indenlandsk produktion for at mindske importafhængigheden.
Flere vækstøkonomier opretholder protektionistiske foranstaltninger. I Japan har pres fra landbrugsinteresser f.eks. ført til strenge importkvoter for at beskytte den nationale risproduktion. Denne tilgang risikerer imidlertid at forstyrre det indenlandske marked. Den japanske rissektor står over for en forsyningskrisen efter en dårlig høst i 2023, der skyldtes ekstrem varme, som reducerede udbyttet. Derudover har udfordringer med opbevaring og et kraftigt jordskælv i det sydlige Japan i august 2024 forværret situationen. Protektionistiske foranstaltninger holder de indenlandske priser kunstigt høje – især når den nationale produktion svigter. I Tokyo koster en 5 kg pose ris nu omkring 4.000 yen (ca. 26 amerikanske dollars), sammenlignet med 8 dollars for en tilsvarende pose thailandsk ris i Bangkok.
¹ Indien, Thailand, Vietnam, Pakistan, Cambodja
