Solid vækst, men under potentialet
Indiens vækst forventes at aftage i løbet af 2025 på grund af svagere efterspørgsel i byerne. I 2024 tyngede et svagere forbrug i byerne på baggrund af vedvarende høj inflation og en langsommere vækst i regeringens infrastrukturudgifter den økonomiske aktivitet. Desuden steg både private investeringer og offentligt forbrug i et langsommere tempo. Nettoeksporten bidrog faktisk positivt til BNP, men denne udvikling skete på bekostning af en svag import. Vareeksporten oplevede også et beskedent opsving i 2024, men eksportværdien lå igen under niveauet fra 2022. På længere sigt forventes Indiens vækst at aftage i løbet af 2025, i takt med at efterspørgslen i byerne fortsætter med at svækkes. En eventuel forbedring i efterspørgslen i byområderne vil sandsynligvis blive begrænset af vedvarende stramme kreditvilkår, skærpede krav til långivning, svage ansættelsestendenser og inflationspres. Indkomsterne i landdistrikterne kan også blive påvirket, hvis ugunstige vejrforhold lægger en dæmper på afgrødeproduktionen. Skattenedsættelsen forventes dog at understøtte efterspørgslen i byområderne. Desuden bør vedvarende offentlige anlægsudgifter sikre en robust byggeaktivitet og opretholde investeringerne.
Disinflationen forventes at fortsætte, men der lurer opadgående risici. Forventningerne om en tidlig og meget varm sommer i år med langvarige hedebølger kan påvirke afgrødeproduktionen. Disinflationen på fødevarer, især grøntsager, kan gå i stå afhængigt af vejrforholdene. Reserve Bank of India (RBI) prioriterer nu at understøtte væksten højere end at bekæmpe inflationen. Der forventes derfor yderligere rentenedsættelser i løbet af året, selvom rupiens volatilitet fortsat er en bekymring for centralbanken. Siden midten af december 2024 har likviditeten været stram i det indenlandske banksystem på grund af RBI’s salg af dollar samt sæsonbestemte skatteudgifter i forbindelse med betalinger af varer og tjenesteydelser (GST) og forudbetalte skatter. RBI kunne vende denne situation ved at tilføre rupier via åbne markedsoperationer og udskyde indførelsen af den nye likviditetsdækningsgrad samt reglerne for projektfinansiering.
En afmatning i udenrigshandelen behøver ikke nødvendigvis at have en væsentlig indvirkning på Indiens vækst, da nettoeksporten typisk udgør mindre end 3 % af BNP. Den 2. april 2025 annoncerede USA en gensidig told på 27 % på import fra Indien, med undtagelser for varer, der allerede er under undersøgelse, såsom kobber, lægemidler, halvledere, visse kritiske mineraler, energi og energiprodukter. Toldsatsen træder i kraft den 9. april 2025. I mellemtiden er Indien og USA blevet enige om at indlede nye handelsforhandlinger senest i efteråret 2025, hvor Indien har signaleret vilje til at gennemføre større toldnedsættelser på import af køretøjer, kemikalier, elektronik, lægemidler og medicinsk udstyr, herunder nultold på visse landbrugsprodukter som linser og ærter, for at skabe fremskridt i forhandlingerne om en bilateral handelsaftale.
Den finanspolitiske konsolidering fortsætter
Budgetunderskuddet har været faldende siden dets pandemirelaterede stigning til -12,9 % af BNP i 2020. Den finanspolitiske konsolidering efter pandemien forventes at fortsætte. Centralregeringen forudser, at budgetunderskuddet vil falde til 4,4 % af BNP i regnskabsåret 2025-26. Konsolideringen er i høj grad afhængig af en rationalisering af indtægtsudgifterne, især nedskæringer i de største tilskud. Men da renteudgifterne forventes at udgøre en fjerdedel af budgetudgifterne i regnskabsåret 2025-26, sammenholdt med den forventede nedsættelse af indkomstskatten, vil vejen frem blive mere udfordrende. Hvis indtægterne ikke lever op til budgettet, kan kapitaludgifterne blive reduceret for at holde konsolideringen på rette spor. Budgetunderskuddet vil fortsat hovedsageligt blive finansieret gennem markedslån i form af statsobligationer og statsskatkammerbeviser (74 %) samt ved udstedelse af værdipapirer mod små opsparinger (22 %), hvilket er offentlige konti, der indsamler penge fra offentligheden via opsparingsordninger.
På trods af et større underskud på varehandelen (7,3 % af BNP) blev underskuddet på de løbende poster reduceret en smule til 0,8 % af BNP i 2024, takket være et større overskud på tjenestehandelen (4,6 % af BNP) i forbindelse med it-tjenester (4,0 % af BNP) samt vækst i sekundærindkomsten på baggrund af pengeoverførsler. Nettoindtægterne fra pengeoverførsler bidrog til at finansiere over 40 % af Indiens underskud på varehandelen. En robust vækst i pengeoverførslerne (1,8 % af BNP) bidrog også hertil. Indiens fem største kilder til pengeoverførsler er USA, De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Saudi-Arabien og Singapore, som tegnede sig for 71 % af de samlede indgående pengeoverførsler i regnskabsåret 2023-24. Den forventede lavere vækst i USA i 2025 kan påvirke pengeoverførslerne fra USA, som tegner sig for 28 % af de samlede pengeoverførsler. Faldet kan dog opvejes af en stabil vækst i Golfstaterne (38 % af pengeoverførslerne).
Tilbage til koalitionspolitik
Resultatet af parlamentsvalget i 2024 var et stort tilbageslag for premierminister Narendra Modi. For første gang siden han kom til magten i 2014 lykkedes det ikke Bharatiya Janata-partiet (BJP) at sikre sig et absolut flertal, hvilket tvang hans parti til at stole på sine koalitionspartnere i Den Nationale Demokratiske Alliance (NDA) for at danne regering. Den siddende regering står nu på mere usikker grund og kan falde sammen, hvis den mister støtten fra centrale koalitionspartnere, nemlig Telugu Desam-partiet (TDP) og Janata Dal (United)-partiet (JD(U)). Det er især værd at bemærke, at Nitish Kumar, ministerpræsident i Bihar og leder af JD(U), først tilsluttede sig NDA, derefter forlod den, for så at vende tilbage til NDA igen. Den regerende koalition NDA har 54 % af pladserne i Lok Sabha, parlamentets underhus, mens BJP har 44 %.
BJP’s seneste regionale valgsejre i Haryana, Maharashtra og New Delhi har bremset oppositionens fremdrift siden parlamentsvalget i 2024. Men disse sejre styrker ikke nødvendigvis premierminister Modis politiske position, da de var resultatet af græsrodsindsatser fra Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), en kulturel organisation, der går ind for en hinduistisk nationalistisk dagsorden og betragtes som en ideologisk mentor for BJP. Forholdet mellem RSS og BJP er blevet forværret i de seneste år.
Indiens mangeårige forpligtelse til strategisk autonomi er en hjørnesten i landets udenrigspolitik, og Indien foretrækker at gå sin egen vej i den globale geopolitik. Selvom Indien har tætte strategiske bånd til USA og er en del af den firsidede sikkerhedsdialog (Quad) med Australien, Japan og USA, er det den eneste stormagt, der er medlem af andre organisationer såsom BRICS, ASEAN Regional Forum og Shanghai Cooperation Organisation. Rusland er fortsat en vigtig strategisk partner for Indien, især inden for forsvar og energi. I mellemtiden er der fremskridt i retning af at løse tvister langs grænsen i Himalaya, efter at Indien og Kina blev enige om patruljeringsordninger for at nedtrappe spændingerne efter sammenstødene i Galwan-dalen i 2020, den første dødelige konfrontation siden 1975. Men truslen om nye sammenstød vil bestå, indtil de bilaterale relationer reelt er blevet forbedret. Indien har også styrket sine bånd til Israel, hvilket afspejles i landets medlemskab af I2U2 (Israel, Indien, De Forenede Arabiske Emirater og USA) og Indien-Mellemøsten-Europa-korridoren (IMEEC).

USA
Europa
Forenede Arabiske Emirater
Singapore
Kina
Rusland