Året 2025 var et vendepunkt for den globale økonomi. Med ændringer i den amerikanske politik under Trump, kinesisk overkapacitet i produktionen og stigende geopolitiske spændinger er virksomhederne nu nødt til at gentænke deres strategier. Vækst, konkurser, ændret lønsomhed: Vores eksperter analyserer udfordringerne i 2026 og giver råd om, hvordan virksomheder kan styrke deres modstandsdygtighed i turbulente tider.
2025: Et år præget af geopolitisk uro og omvæltninger
2025 vil fremstå som et klart vendepunkt for den globale økonomi. Efter Donald Trumps overbevisende valgsejr i slutningen af 2024 gik handelsprotektionismen ind i en ny fase. Dette blev symboliseret af den nu berygtede "Liberation Day" (april 2025) og den hurtige indførelse af omfattende toldsatser. Denne pludselige ændring skabte en hidtil uset økonomisk usikkerhed – på niveau med pandemien. Ud over toldchokket er hele verdensordnen blevet rystet. Den globale fragmentering er øget, og et nyt fænomen er opstået: en splittelse inden for selve Atlanterhavsblokken.
Fragmenteringen accelererer, og økonomien bruges som et pressionsmiddel. Tidligere var bekymringerne centreret om dynamikken mellem andre regioner, men nu er det forholdet mellem USA og Europa, der giver anledning til bekymring.
– Frédéric Wissocq, Western Europe & Africa Underwriting Director, Coface.
Denne revurdering af den historiske alliance tvinger Europa til hurtigt at genoverveje sin strategiske position – især på forsvarsområdet – på et tidspunkt, hvor mange lande står over for stramme budgetter.
Året har vist, hvis der var nogen tvivl, at økonomien aktivt bruges i det geostrategiske spil, hvor gensidig afhængighed nu åbent bruges som våben. Told, eksportrestriktioner og økonomiske sanktioner bruges i stigende grad som pressionsmiddel.
Europæiske virksomheder er således fanget mellem flere fronter: amerikansk protektionisme, kinesisk konkurrence og politisk uro i deres egen region.
I denne udfordrende situation svækkes tilliden til økonomien, og vi ser både et lavere forbrug og øget forsigtighed i investeringsbeslutninger.
Europæisk konkurrenceevne: håb i Draghi-rapporten, udfordringer i gennemførelsen
I lyset af denne truende situation fortjener Europa i det mindste ros for at have stillet en klar diagnose af sine svagheder. Draghi-rapporten om konkurrenceevne og Letta-rapporten om det indre marked har identificeret de underliggende problemer på kontinentet:
- efterhængende i forhold til USA og Kina med hensyn til innovation
- fragmentering af det indre marked
- høje energiomkostninger
- overdreven strategisk afhængighed.
Det europæiske svar er kommet i form af konkurrenceevnekompasset, der fastlægger en ambitiøs strategisk kurs for 2029 baseret på flere nøgleområder:
- at lukke innovationskløften inden for avancerede teknologier
- udvikling af en sammenhængende plan, der kombinerer dekarbonisering og konkurrenceevne
- styrkelse af sikkerheden ved at mindske afhængigheder.
- at fremskynde den politiske integrationsproces
Det, der bekymrer os nu, er, hvor langt bagud vi er med den praktiske gennemførelse af anbefalingerne i Draghi- og Letta-rapporterne.
- Jean-Christophe CAFFET, Chief Economist, Coface.
Selvom der er iværksat nogle tiltag – gigafabrikker, forenklinger for SMV'er, hurtigere behandling af minedriftstilladelser – er tempoet meget langsommere end nødvendigt. Draghi foreslog årlige investeringer på 750-800 mia. euro for at styrke den europæiske konkurrenceevne. Men stramme statsbudgetter og politisk modstand mod fælles gæld bremser fremskridtene.
Tyskland illustrerer spændingen mellem ambitioner og virkelighed. Valget af Friedrich Merz i 2025 markerede et skifte. På trods af landets tradition for streng budgetpolitik blev der iværksat et stort investeringsprogram:
- 500 mia. EUR til infrastruktur
- over 200 mia. euro til forsvar
- 100 mia. euro til grøn omstilling
Et mindre mirakel: Efter tre tabte år er Tyskland endelig vågnet op og holdt op med at gøre finanspolitisk disciplin til hjørnestenen i sin strategi.
- Jean-Christophe Caffet
Dette kan have positiv afsmittende virkning for hele Europa, især for franske underleverandører og tysklands nabolande. Samtidig er der stadig usikkerhed om, hvordan og hvornår midlerne rent faktisk vil blive brugt, da Tyskland har sin "helt egen måde at stimulere økonomien på".
Europæiske virksomheder fanget mellem amerikanske toldsatser og kinesisk dumping
Trods frygt har de amerikanske toldsatser ikke haft nogen større indvirkning på de europæiske eksportører. De effektive gennemsnitssatser ligger på omkring 16-17 %, og Europa er omtrent lige så hårdt ramt som andre regioner.
"Europa er ikke underlagt højere told end resten af verden, og for nogle produkter er satserne endda lavere," påpeger Jean-Christophe Caffet, cheføkonom hos Coface. Analysen viser, at omkring 80 % af omkostningerne bæres af amerikanske aktører, virksomheder eller forbrugere og ikke af udenlandske eksportører, i modsætning til Trump-administrationens retorik.
Den reelle risiko for den europæiske industri ligger et andet sted: i den "anden kinesiske bølge", hvor kinesisk overproduktion dumpes på det europæiske marked.
Det, som virksomhederne er mest bekymrede for i øjeblikket, er kinesisk dumping og massiv overkapacitet, der presses ind på det europæiske marked.
- Frédéric Wissocq, Western Europe & Africa Underwriting Director, Coface.
Denne risiko skyldes både kinesisk overkapacitet og amerikanske toldsatser, som gør det amerikanske marked mindre tilgængeligt for kinesiske produkter. Indtil videre har Kina formået at omdirigere sin eksport til Europa og til tredjelande, der fungerer som mellemhandlere: +6 % årligt til Europa, mere end 20 % til lande som Vietnam.
Samtidig skaber dette et stærkt deflationspres. Prisforskellen mellem kinesiske og europæiske industriprodukter er steget med 30 procentpoint siden genåbningen efter pandemien og med mere end 40 point, når valutakurserne tages i betragtning.
Dette er ikke midlertidigt. Overkapacitet presser de kinesiske priser ned, hvilket igen presser de europæiske indtægter og marginer.
- Jean-Christophe Caffet, Group Chief Economist,Coface.
Særligt sårbare sektorer:
- Elektriske køretøjer, hvor Kina har gjort et spektakulært fremskridt i det øvre markedssegment (læs vores artikel om dette)
- Kapitalgoder, især dem der er relateret til kulstoffri energiproduktion
- Metaller, hvor de to vigtigste markeder – byggeri og bilindustrien – er i tilbagegang.
- I Tyskland er fortjenstmargenen for alle ikke-finansielle virksomheder faldet med 5 point i løbet af de sidste tre år, med et langt større fald i visse produktionssektorer
Udsigter for 2026: moderat vækst og fortsat høje konkursrater
For 2026 tegner Cofaces økonomiske prognoser et billede af moderat global vækst og vedvarende spændinger. Den globale vækst forventes at ligge på 2,4-2,5 %, hvilket er et yderligere fald efter de forventede 2,6-2,7 % i 2025. Denne vækstrate, som ligger under det præpandemiske potentiale, er nu den nye norm i den aktuelle økonomiske situation.
I USA forventes væksten at stabilisere sig på knap 2 %, understøttet af massive investeringer i AI og teknologi i bred forstand: datacentre, netværk, elproduktion osv. Alene AI-sektoren tegner sig for omkring 20 % af væksten i USA i 2025 og næsten hele væksten, hvis vi medregner formueeffekterne på forbruget via aktiemarkedsværdierne, som drives op af aktiekurserne på de store virksomheder i sektoren.
Europa ligger på omkring 1 % – omtrent det samme som i 2025. Tyskland kunne nå 1 % med Merz-planen, mens Frankrig ligger på 0,6 %, men fortsat er udsat for vedvarende finanspolitisk og politisk usikkerhed.
Kina fortsætter med at aftage, trods et officielt mål på 5 %. Indien viser fortsat stærk fremdrift med høj indenlandsk efterspørgsel og relativt lav eksponering over for det amerikanske marked.
Konkurserne forventes at fortsætte med at stige i 2026, om end i et langsommere tempo. I Frankrig forventes 69.000 konkurser i 2025 – flere end i rekordåret 2009 (63.000).
Med hensyn til konkurser er vi på det højeste niveau i 10-15 år internationalt og på et rekordniveau i Frankrig – selvom det nu begynder at flade noget ud.
- Jean-Christophe Caffet
Coface estimerer en global stigning i konkurser på 3-4 % i 2026 til sammenligning var stigningen 6-7 % i 2025. De mest berørte sektorer er stadig byggeri og hoteller og restauranter, men der har også været en kraftig stigning i konkurser blandt mellemstore virksomheder med mange ansatte.
Dette er ofte virksomheder, der allerede var sårbare, og hvor den aktuelle situation har fremskyndet deres nedgang.
- Frédéric Wissocq
De "zombievirksomheder", der overlevede pandemien med støtte og lave renter, forsvinder gradvist. Der kan dog opstå en ny bølge af konkurser med den gradvise udbredelse af nye teknologier, især kunstig intelligens, i hele produktionsstrukturen – hvad Jean-Christophe Caffet beskriver som "destruktiv skabelse" snarere end "kreativ destruktion" – i hvert fald i en indledende overgangsfase.
Læs mere
- Få dybdegående analyser og ekspertrådgivning i vores seneste Risk Review.
- Kontakt vores eksperter for en personlig demonstration og hjælp til at finde den rigtige løsning til din virksomhed.
