Nu hvor NextGenerationEU-programmet nærmer sig sin afslutning, er kun 58 % af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten blevet udbetalt. Det betyder, at næsten 270 mia. EUR stadig skal udbetales inden udgangen af 2026. Denne underudnyttelse af midlerne svækker både væksten og de strukturelle mål, som planen skulle støtte.
EU's BNP-prognoser for 2025: 1,5 % · 2026: 1,4
- 806,9 mia. EUR: samlet budget for NextGenerationEU-pakken, herunder 650 mia. EUR til genopretnings- og modstandsdygtighedsordningen.
- 58 %: andel af RRF-midler, der allerede er udbetalt på EU-plan (≈ 270 mia. EUR tilbage ved udgangen af 2026)
- +0,4 % om året: gennemsnitlig BNP-vækst i EU for 2020-2030 som oprindeligt forventet af Kommissionen — men nu lavere på grund af forsinkelser i anvendelsen af midlerne
Data til grafen i .xlsx format (26 Ko)
Et ambitiøst program sammenlignet med den faktiske udbetaling
Da NextGenerationEU-programmet (NGEU) blev lanceret i 2021, var målet at hjælpe EU med at komme ud af Covid-19-krisen og støtte strukturelle ændringer gennem en genopretningspakke til en værdi af 806,9 mia. EUR — den største i unionens historie. Hoveddelen, genopretnings- og resiliensfaciliteten (RRF), er beregnet til at finansiere projekter inden for seks nøgleområder, herunder grøn og digital omstilling.
I begyndelsen af 2026 var kun 58 % af midlerne blevet udbetalt, og en endnu mindre andel var faktisk blevet brugt. Dette bringer både de kortsigtede og langsigtede vækstforventninger i fare.
Flere hindringer for at bruge midlerne
Forsinkelserne skyldes blandt andet administrative flaskehalse, lav implementeringsevne og skiftende politiske rammer. Krigen i Ukraine, energikrisen og inflationen har tvunget flere lande til at revidere deres planer, hvilket igen har bremset udbetalingerne. De reformkrav, der ledsager midlerne, og som undertiden er upopulære, er også blevet udsat eller genforhandlet, som i Spanien og Italien.
Derudover mener nogle lande, at EU-lån ikke længere er så attraktive som de muligheder for financiering, der generelt findes i markedet. Spanien har f.eks. meddelt, at det vil give afkald på 67 mia. EUR af de 83 mia. EUR i RRF-lån som følge af forbedret kreditværdighed.
En blandet økonomisk effekt
Selvom lande som Grækenland, Kroatien, Italien og Portugal hidtil har udnyttet midlerne bedst, ser den samlede effekt på det europæiske BNP ud til at være svagere end forventet. Skøn viser, at den årlige vækst kunne have været 0,4 % højere i gennemsnit mellem 2020 og 2030, hvis midlerne var blevet udnyttet fuldt ud. Tidspres får nu regeringerne til at prioritere projekter, der er lette at gennemføre — på bekostning af strukturreformer med høj værdiskabelse.
Bag de historisk store beløb i EU's genopretningsplan er det gennemførelsen, der vil afgøre effekten. For lav udnyttelse eller forkert fordeling af midlerne – gennem investeringer og reformprojekter – vil svække potentialet for at stimulere både kort- og langsigtet vækst i en allerede udfordrende budgetsituation.
siger Laurine Pividal, økonom hos Coface med ansvar for Sydeuropa.
Efter 2026: delvis, men målrettet lettelse
Det hul, der opstår, når NGEU udløber, kan delvist udfyldes af andre instrumenter, herunder SAFE-lån fra Readiness 2030-programmet (150 mia. EUR for perioden 2026-2030) til forsvarsformål.
Deres sektorbegrænsning (forsvarsindustrien) og mere fleksible regler (35 % af midlerne kan bruges til produkter fra tredjelande uden for EU, EØS, EFTA og Ukraine) betyder imidlertid en svagere makroøkonomisk effekt end NGEU's bredere mål om diversificering og strukturel modernisering.
> Kontakt en af vores eksperter i nærheden af dig for at sikre din virksomhed i dag.
