Kroatien

Fortsat stærk vækst i 2025

I 2025 forventes væksten at forblive robust og overstige gennemsnittet i euroområdet. Den vil blive understøttet både af den nylige tiltrædelse af Schengen-området og indførelsen af euroen i 2023 samt af den fortsatte udnyttelse af EU-midler (10 mia. EUR for 2021-2026, svarende til ca. 12 % af BNP, hvoraf kun 30 % er blevet udnyttet). Det private forbrug forventes fortsat at være en væsentlig drivkraft for væksten, understøttet af et robust arbejdsmarked (arbejdsløsheden lå på 5 % i november 2024). Selvom den aftagende inflation styrker husholdningernes købekraft, kan den forventede stigning i energipriserne i begyndelsen af året dæmpe væksten i de reale indkomster. Turismen (25 % af BNP) vil fortsat styrkes i takt med udvidelsen af flyforbindelserne, især gennem Croatia Airlines’ indførelse af otte nye internationale ruter. Den finanspolitik, der er vedtaget for 2025, vil være udpræget ekspansiv og basere sig på en stigning i udgifterne på 10,2 %, hvilket har til formål at stimulere væksten og styrke de sociale og demografiske politikker. Selv om den europæiske pengepolitik lempes, forventes dens indvirkning på den økonomiske aktivitet først at kunne mærkes fuldt ud fra 2026 og frem.

Væksten vil også blive understøttet af investeringer, især i opførelsen af turistkomplekser, transportinfrastruktur, energidiversificering og produktion af bildele. Kroatien planlægger at investere 6 mia. EUR over en tiårsperiode for at modernisere halvdelen af sit jernbanenet. Dette storstilede projekt vil stimulere økonomien ved at forbedre tilgængeligheden og fremme mere bæredygtig transport. Genopretningen inden for fremstillingsindustrien (20 % af BNP) vil blive styrket af Rimac Campus-projektet i Kerestinec nær Zagreb. Rimac Automobils investering på 300 mio. EUR vil skabe et stort udviklings- og produktionskompleks for elbiler, der vil beskæftige 2.500 personer. Partnerskabet med BMW om højspændingsbatterier understreger det store potentiale i den banebrydende elbilindustri i de kommende år. Landet står dog over for en ugunstig demografisk udvikling og et lavt niveau af investeringer i forskning og udvikling, hvilket kan true dets langsigtede vækstudsigter.

Sociale udgifter og offentlige investeringer øger underskuddet

Efter et beskedent underskud i 2023 forventes de offentlige finanser at fortsætte med at forværres i 2024-2025, hovedsageligt som følge af øgede offentlige investeringer, sociale udgifter og gennemførelsen af en lønreform i den offentlige sektor. På trods af denne udvikling bør den offentlige gæld fortsætte sin nedadgående tendens takket være robust vækst og optimal udnyttelse af EU-midler. Regeringen planlægger at iværksætte finanspolitiske konsolideringstiltag fra 2025 gennem en gradvis afvikling af energitilskud og genindførelse af sundhedsbidrag for unge arbejdstagere.

Betalingsbalancen forventes at forblive tæt på ligevægt. Betalingsbalancens struktur afspejler et betydeligt kronisk handelsunderskud, der opvejes af et stort overskud på tjenesteydelser takket være indtægter fra turismen. Udenlandske direkte investeringer (FDI), hovedsageligt fra Den Europæiske Union, er fortsat en væsentlig søjle i den eksterne finansiering, med en markant koncentration inden for finansielle tjenesteydelser (25 %), fremstillingsindustrien (18 %) og fast ejendom (17 %). Landet er mindre sårbart end andre EU-lande over for en sandsynlig stigning i de amerikanske toldsatser på europæiske eksportvarer i 2025. Dette skyldes den beskedne andel af vareeksporten til USA samt det faktum, at servicesektoren tegner sig for en langt større andel af væksten end industrisektoren. Siden Kroatien tiltrådte euroområdet i 2023 har landet haft gavn af adgangen til ECB’s fælles valutareserver, hvilket har styrket landets finansieringskapacitet betydeligt.

Spændt lokalt politisk landskab

Ved parlamentsvalget i april 2024 bevarede det centrum-højreorienterede, konservative parti, Den Kroatiske Demokratiske Union (HDZ), ledet af premierminister Andrej Plenkovi?, sin dominerende position trods et mindre tab af mandater (61 mandater mod tidligere 66 ud af i alt 151). HDZ dannede en koalition med den højreekstremistiske Patriotiske Bevægelse (14 mandater) for at sikre Plenkovi? en tredje embedsperiode, mens den centrum-venstreorienterede opposition vandt frem på baggrund af en høj valgdeltagelse. Det politiske landskab vil fortsat være anspændt efter Zoran Milanovi?s jordskredssejr ved genvalget som republikkens præsident den 12. januar 2025, hvor han sikrede sig 75 % af stemmerne. Denne overvældende sejr er et tegn på landets polarisering og på det komplicerede samarbejde mellem Milanovi? fra Det Socialdemokratiske Parti, der indtager populistiske og nationalistiske holdninger, der er kritiske over for EU og NATO, og Plenkovi?, der er fast pro-europæisk. Ikke desto mindre er præsidentens rolle fortsat begrænset og har mere en ceremoniel end en udøvende funktion. Deres ideologiske uenigheder, især inden for udenrigspolitik og støtten til Ukraine, kommer til udtryk i hyppige offentlige uoverensstemmelser. Det næste parlamentsvalg er planlagt til 2028, medmindre parlamentet opløses før tid.

På det sociale område står landet over for store demografiske udfordringer med en hurtigt aldrende befolkning og en betydelig udvandring af kvalificerede unge. Regeringen har bebudet foranstaltninger til at fremme fødselsraterne, herunder en fordobling af børnebidragene. Udenrigspolitisk har Kroatien grænsestridigheder med flere nabolande, især Slovenien vedrørende Piran-bugten og Serbien vedrørende grænsen langs Donau. Landet er også fortsat splittet med hensyn til sin indsats for at støtte Ukraine, idet præsident Milanovi? for nylig har nægtet at godkende kroatisk deltagelse i NATO’s træningsmission for Ukraine.

Senest opdateret: januar 2025