Tyskland
Italien
Bosnien-Hercegovina
Slovenien
Ungarn
ØstrigVæksten drives fortsat af de to drivkræfter: EU-midler og turisme
Væksten forventes at forblive solid i 2027, ligesom i 2026, selv om den gradvist vil aftage efter flere års kraftig ekspansion. Husholdningernes efterspørgsel vil fortsat være den vigtigste drivkraft for aktiviteten, understøttet af et stramt arbejdsmarked, der presser lønningerne op. Arbejdsløsheden er fortsat blandt de laveste i EU (3,8 % i april 2026), mens de nominelle lønninger fortsat stiger i et vedvarende tempo (+8,4 % på årsbasis i marts 2026). Stramningen af kreditvilkårene som følge af de seneste makroprudentielle foranstaltninger (et loft på 45 % for gældsbetjening i forhold til indkomst og en belåningsgrænse på 90 %) sammen med et usikkert globalt økonomisk miljø kan dog gradvist dæmpe fremdriften i anden halvdel af 2026 og ind i 2027. Inflationen vil forblive relativt høj (5,8 % på årsbasis i april 2026), hovedsageligt drevet af stigende energipriser (+17,8 %), da Kroatien fortsat er stærkt afhængigt af import af kulbrinter. Ikke desto mindre forventes regeringens foranstaltninger til at begrænse energipriserne samt målrettede støtteordninger delvist at afbøde virkningen på husholdninger og virksomheder i 2026.
Investeringerne vil fortsat udgøre den anden søjle i væksten, understøttet af den fortsatte udnyttelse af EU-midler. Kroatien er blandt de medlemsstater, der klarer sig bedst med hensyn til udnyttelsen af Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (RRF), idet landet har modtaget en pakke på næsten 10 mia. EUR, svarende til ca. 12 % af BNP. Landet har allerede modtaget tæt på tre fjerdedele af disse midler, herunder en ottende tranche på 897 mio. EUR i marts 2026, og forventes at udnytte næsten alle de resterende beløb inden fristen i august 2026. Disse midler vil fortsat støtte investeringer i transportinfrastruktur, især moderniseringen af jernbanenettet, den digitale omstilling, sundhedsinfrastrukturen og diversificeringen af energiforsyningen. Udvidelsen af LNG-terminalen i Krk og investeringer i vedvarende energi bør ligeledes styrke energisikkerheden og mindske sårbarheden over for eksterne chok. Den forventede optagelse i OECD inden udgangen af 2026 kan yderligere øge landets tiltrækningskraft for udenlandske investorer, som allerede er blevet styrket ved landets indtræden i Schengenområdet og indførelsen af euroen i 2023.
Turismen vil fortsat være en af de vigtigste drivkræfter bag den økonomiske aktivitet. Investeringer i hotelinfrastruktur, såsom Pical Resort-projektet til 200 mio. EUR i Pore?, sammen med udvidelsen af lufthavnskapaciteten og indvielsen af nye internationale ruter — især i Dubrovnik i 2026 — vil fortsat understøtte sektorens bevægelse opad i markedet. Faldet i antallet af udstedte byggetilladelser, sandsynligvis som følge af stigende byggeomkostninger, kan dog føre til en afmatning i boligbyggeriet. Desuden forventes væksten i besøgstallene, efter det kraftige opsving, der blev observeret efter pandemien, gradvist at aftage på grund af vedvarende kapacitetsbegrænsninger – især i Split, Zadar og Dubrovnik – samt stigende priser.
Det dobbelte underskud vil fortsat være under pres
Efter at have steget siden 2024 forventes det offentlige underskud at stabilisere sig omkring EU-tærsklen på 3 % af BNP i 2026 og 2027. Udgifterne vil fortsat være høje, drevet af stigninger i lønninger i den offentlige sektor, pensionsudbetalinger, sociale ydelser og forsvarsbehov. Væksten i skatteindtægterne – understøttet af husholdningernes forbrug og målrettede foranstaltninger, herunder den skærpede ejendomsskat på sommerhuse fra 2024 – bør dog forhindre en yderligere forværring af underskuddet. Desuden vil en stor del af investeringerne i infrastruktur, energiomstilling og digitalisering fortsat blive finansieret gennem europæiske mekanismer. På trods af den fortsat ekspansive finanspolitik forventes gældskvoten at fortsætte sin nedadgående tendens, understøttet af robust økonomisk vækst og gunstige finansieringsvilkår siden tiltrædelsen af euroområdet.
Kroatien har et betydeligt strukturelt handelsunderskud som følge af landets afhængighed af import af investeringsgoder, forarbejdede produkter og kulbrinter. Selv om turismen genererer et betydeligt overskud på tjenesteydelser, opvejer det ikke længere fuldt ud underskuddet på varer. En stærk indenlandsk efterspørgsel, især drevet af investeringer, vil fortsat understøtte importen, mens eksporten af varer (fødevarer, industrielle mellemprodukter, elektrisk udstyr, beklædning, træ og lægemidler) fortsat vil blive dæmpet af en moderat vækst hos landets vigtigste handelspartnere, navnlig Tyskland, Italien, Slovenien samt Bosnien-Hercegovina. Højere energiomkostninger forventes også midlertidigt at øge importregningen i 2026, inden de aftager i 2027. Udenlandske direkte investeringer (FDI), der hovedsageligt stammer fra Den Europæiske Union, vil sammen med EU-midler fortsat udgøre den vigtigste kilde til ekstern finansiering, med en markant koncentration inden for finansielle tjenesteydelser (25 %), fremstillingsindustrien (18 %) og fast ejendom (17 %).
Et vedvarende anspændt lokalt politisk miljø
Ved parlamentsvalget i april 2024 bevarede Det Kroatiske Demokratiske Union (HDZ), et konservativt centrum-højreparti ledet af premierminister Andrej Plenkovi?, sin dominerende position, trods et svagt fald i partiets repræsentation i parlamentet (61 mandater mod tidligere 66 ud af 151 i Sabor). HDZ dannede en koalition med Fædrelandets Bevægelse (DP, 14 mandater), hvilket gjorde det muligt for partiet at sikre sig en tredje valgperiode i træk, mens centrum-venstre-oppositionen (hovedsageligt repræsenteret af SDP) vandt frem på baggrund af en høj valgdeltagelse. Det politiske klima vil sandsynligvis forblive anspændt efter Zoran Milanovi?s (tidligere SDP) jordskredssejr ved genvalget som præsident i januar 2025 med 74,7 % af stemmerne. Dette resultat bekræfter det polariserede politiske landskab og det til tider vanskelige samarbejde mellem Zoran Milanovi? — der ofte er kritisk over for visse EU- og NATO-holdninger — og Andrej Plenkovi?, der er fast pro-europæisk. Ikke desto mindre mindsker præsidentens begrænsede beføjelser risikoen for institutionel fastlåsthed, og regeringen forventes at opretholde tilstrækkelig stabilitet indtil det næste parlamentsvalg, der er planlagt til 2028.
På det sociale område står landet over for store demografiske udfordringer med en hurtig aldring af befolkningen og en betydelig udvandring af unge faglærte arbejdstagere. Regeringen har bebudet foranstaltninger til at øge fødselsraten, herunder en fordobling af børnebidragene.
Udenrigspolitisk har Kroatien grænsestridigheder med flere nabolande, især med Slovenien om Piransbugten og med Serbien vedrørende deres fælles grænse langs Donau. Landet er også fortsat splittet med hensyn til sin støtte til Ukraine, idet præsident Milanovi? for nylig nedlagde veto mod Kroatiens deltagelse i NATO’s træningsmission for Ukraine.