Grækenland

Investeringer og privatforbrug er fortsat drivkræfterne bag en solid vækst

Den græske økonomi vil opretholde en solid vækst og fortsat præstere bedre end gennemsnittet i euroområdet i 2026. Væksten forventes at forblive stærk takket være en robust indenlandsk efterspørgsel. For det første vil husholdningernes forbrug fortsat blive drevet af vækst i realindkomsten, understøttet af skattereformer og moderat inflation. Der er planlagt en yderligere forhøjelse af mindstelønnen fra april 2026, med et mål på 950 euro i 2027 (sammenlignet med 880 euro i 2025). Det større primære overskud end forventet (dvs. ekskl. renter) vil give yderligere budgetmæssigt råderum, der primært skal bruges til at styrke husholdningernes købekraft. I september 2025 annoncerede premierministeren nye ekspansive tiltag, herunder en nedadjustering af indkomstskattesatserne. Derudover udvikler arbejdsmarkedet sig fortsat positivt; beskæftigelsen stiger, og arbejdsløsheden faldt til 8,2 % i 3. kvartal 2025, hvilket var det laveste niveau siden 2008. Desuden forventes investeringerne at tage fart, hovedsageligt på baggrund af udbetalingen af EU-midler, især til bygge- og anlægssektoren. Genopretnings- og modstandsdygtighedsfaciliteten (NextGenerationEU’s vigtigste instrument), som tildeler Grækenland 36 mia. EUR, ligeligt fordelt mellem tilskud og lån, vil sikre en vedvarende efterspørgsel i sektorer som infrastrukturbyggeri, telekommunikation og vedvarende energi, samtidig med at den skaber positive eksterne effekter, der styrker det potentielle output. Efter godkendelsen af den sjette udbetalingsanmodning i oktober 2025, der beløber sig til 2,1 mia. EUR i tilskud, vil Grækenland ved modtagelsen have modtaget 65 % af disse midler, mens restbeløbet skal udbetales inden genopretningsplanens afslutning i 2026. Tilsvarende har de betydelige fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af strukturreformer inden for beskatning, markedsfleksibilitet, nedskæring af bureaukrati og administrative byrder samt konsolidering af virksomhedernes balancer, bidraget til at stabilisere investorernes tillid.

Derudover forventes eksporten af varer (olie, landbrugsprodukter og lægemidler), hovedsageligt til europæiske partnere (næsten 60 %), at genvinde fart takket være den gradvise genopretning af den udenlandske efterspørgsel. Da Grækenland kun i begrænset omfang er direkte eksponeret over for det amerikanske marked, ligger risiciene forbundet med yderligere toldafgifter snarere i genopretningen hos landets vigtigste europæiske partnere, der er mere eksponerede, især Italien og Tyskland. På servicesiden vil økonomien fortsat drage fordel af den robuste turistsektor, som fortsatte med at slå rekorder i 2025. I faste priser steg indtægterne fra turismen med 8,9 % mellem januar og august 2025 sammenlignet med 2024, trods en mere moderat vækst i antallet af internationale ankomster (4,1 % sammenlignet med et gennemsnit på 16 % i samme periode i 2024). Endelig er Grækenland verdensførende inden for omladning, og i takt med at forsyningskæderne regionaliseres, vil det østlige Middelhavs rolle som knudepunkt for regional handel blive styrket. I november 2025 meddelte houthierne, at de ville indstille deres angreb i Det Røde Hav efter våbenhvilen i Gaza. En afspænding af spændingerne i regionen kunne føre til en gradvis genoptagelse af skibstrafikken gennem Suezkanalen og ville derfor være til gavn for den græske skibsfart, som i de seneste år har været påvirket af, at skibene har måttet sejle en omvej om Kap Det Gode Håb. Situationen i Det Røde Hav er dog fortsat yderst ustabil, hvilket på kort sigt forsinker en tilbagevenden til den tidligere trafik.

De offentlige finanser er fortsat i bedring, men de eksterne ubalancer er stadig store

Selv om Grækenlands gældskvote stadig er den højeste i Den Europæiske Union, har den været faldende og udgør kun begrænsede finansieringsrisici på mellemlang sigt. Gældens gunstige struktur (hovedsageligt ejet af offentlige kreditorer med lave faste renter og lange løbetider) har afbødet virkningen af de seneste års pengepolitiske stramninger og reduceret rentespændene i forhold til andre statsobligationer. I marts 2025 var Moody's det sidste af de store kreditvurderingsbureauer, der hævede Grækenlands kreditvurdering til investeringsklasse og dermed fjernede landet fra den spekulative kategori for første gang siden 2010, i modsætning til de andre førende bureauer, som allerede havde taget dette skridt i 2023. Derudover har landet haft et primært overskud siden 2022, som forventes at overstige 2 % af BNP i 2026 efter en opjustering fra regeringens side til 3,6 % af BNP i 2025. De bedre indtægter er især blevet muliggjort af reformer, der har til formål at reducere skattesvig og øge bidragene til den sociale sikring i forbindelse med dynamikken på arbejdsmarkedet. Den positive udvikling forventes at fortsætte på trods af en svagere budgetsaldo som følge af indførelsen af ekspansive foranstaltninger, der primært har til formål at støtte husholdningernes købekraft, til en anslået omkostning på 1,8 mia. EUR i 2026 (0,7 % af BNP). Samtidig har regeringens betydelige likviditetsreserver (på over 15 % af BNP) gjort det muligt at foretage forudbetaling af lån fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme 10 år før den oprindelige forfaldsdato i 2041 i henhold til den første redningsplan. Reduktionen i landets finansieringsbehov (under 8 % af BNP i 2025) og den lave refinansieringsrisiko mindsker likviditetsrisikoen. Desuden nærmer banksystemet sig afslutningen på en lang proces med at hele de sår, som eurokrisen efterlod. Andelen af misligholdte lån (NPL), som nåede op på 30 % ved udgangen af 2020, har ligget under 3 % siden udgangen af 2024 og nærmer sig gradvist det europæiske gennemsnit på 2 %.

Underskuddet på de løbende poster forventes gradvist at blive mindre, men vil fortsat være højt på grund af stærkere investeringer (både offentlige og udenlandske direkte investeringer), hvilket vil medføre øget import. En robust indenlandsk efterspørgsel, både hvad angår forbrug og investeringer, vil fastholde handelsunderskuddet (15 % af BNP i 2024) på grund af landets afhængighed af import af forarbejdede varer. Den nuværende nedgang i udgifterne til import af råvarer, det gradvise opsving i de europæiske økonomier og de akkumulerede gevinster i konkurrenceevne gennem det sidste årti bør dog bidrage til at forbedre handelsbalancen. Desuden nyder landet godt af et overskud på tjenesteydelsesbalancen (næsten 10 % af BNP i 2024), drevet af øgede indtægter fra turismen, men delvist reduceret af søtransportaktiviteterne, som fortsat er påvirket af trafikforstyrrelser i Det Røde Hav.

Politisk stabilitet og løbende dialog med Tyrkiet, men spændingerne består

Premierminister Kyriakos Mitsotakis sikrede sig en anden embedsperiode og et komfortabelt flertal ved valget i juni 2023. Hans centrum-højre, liberale parti, Nyt Demokrati (ND), vandt med 40,6 % af stemmerne og 158 ud af 300 pladser i parlamentet takket være de 50 ekstra pladser, der tildeles flertallet.  Oppositionspartierne stod tilbage svækkede og splittede, især det venstreorienterede Syriza, som opnåede det svageste resultat for et hovedoppositionsparti i det moderne græske demokrati (17,8 % af stemmerne). Selvom ND ikke opnåede de forventede resultater, blev partiets dominans på den græske politiske scene bekræftet ved Europa-Parlamentsvalget i juni 2024, hvor det opnåede et forspring på over 13 % i forhold til sin største modstander, Syriza. På trods af afsløringen af en korruptionsskandale, der involverede misbrug af europæiske landbrugsstøttebeløb mellem 2016 og 2023, vil manglen på en troværdig opposition gøre det muligt for regeringen at forblive ved magten indtil det næste parlamentsvalg, der er planlagt til midten af 2027. Regeringen vil således kunne fortsætte med at gennemføre det reform- og moderniseringsprogram, der støttes af EU (elektrificering af bilparken, digitalisering af offentlige tjenester, forbedring af arbejdsstyrkens kompetencer, energieffektivitet i boliger). Togulykken i Tempi i 2023 og de efterfølgende store skovbrande har gjort forbedring af infrastrukturen og styringen af civilbeskyttelsen til to af regeringens prioriteter. Derudover bør regeringen fokusere på at forbedre befolkningens levestandard for at imødekomme borgernes bekymringer.

På det geopolitiske plan iværksættes der diplomatiske initiativer for at mindske spændingerne med Tyrkiet gennem regelmæssige møder mellem ledere og politikere. Forhandlingerne vedrører langvarige territoriale tvister i Det Ægæiske Hav og det østlige Middelhav, som er rige på uudnyttede energiressourcer. Grækenlands hurtige humanitære indsats for at hjælpe Tyrkiet efter det dødbringende jordskælv i februar 2023 bidrog til at genoprette relationerne mellem de to lande. Tyrkiet fulgte trop og tilbød også at hjælpe Grækenland med at bekæmpe de ødelæggende brande i løbet af sommeren 2024. Denne vilje til samarbejde var allerede blevet demonstreret i december 2023 i forbindelse med den tyrkiske præsidents besøg i Athen, som mundede ud i underskrivelsen af bilaterale aftaler på en række områder, herunder turisme (forlængelse af tyrkiske turistvisa), økonomi (mål om at fordoble samhandelen til 10 mia. USD) og migration. Fælles medlemskab af NATO og varmere relationer til USA på begge sider begrænser risikoen for konflikt. På trods af den løbende dialog mellem de to lande sker fremskridtene fortsat gradvist, og der hersker stadig spændinger på grund af Tyrkiets gentagne krav om at udnytte gasressourcerne i det østlige Middelhav og om at adskille Den Tyrkiske Republik Nordcypern fra Republikken Cypern, som er den eneste stat, der er anerkendt af det internationale samfund. Desuden kan konflikten i Mellemøsten bringe tilnærmelsen i fare i betragtning af de mange divergerende holdninger. Grækenlands beslutsomhed med hensyn til at gennemføre »Great Sea Interconnector« – et projekt om en maritim elforbindelse med Cypern og senere Israel – har genantændt de tyrkiske krav i det østlige Middelhav. Mødet i det græsk-tyrkiske samarbejdsråd på højt plan, der oprindeligt var planlagt til at finde sted i begyndelsen af 2025, er blevet udsat flere gange.

Betaling

Veksler og gældsbreve anvendes af græske virksomheder i indenlandske og internationale transaktioner. I tilfælde af manglende betaling skal der inden for to arbejdsdage efter forfaldsdatoen udfærdiges en protest, der bekræfter den ikke-indfriede veksle, af en notar.

Tilsvarende er checks stadig udbredt i internationale transaktioner. I det indenlandske erhvervsliv anvendes checks dog sædvanligvis mindre som betalingsmiddel og mere som et kreditinstrument, hvilket gør det muligt at fastsætte flere på hinanden følgende forfaldsdatoer. Det er derfor en almindelig og udbredt praksis, at flere kreditorer påtegner efterdaterede checks. Desuden kan udstedere af ikke-indløste checks blive retsforfulgt, forudsat at der indgives en klage.

Gældsbreve (hyposhetiki epistoli) er et andet betalingsmiddel, der anvendes af græske virksomheder i internationale transaktioner. De udgør en skriftlig anerkendelse af en betalingsforpligtelse, udstedt til kreditor af kundens bank, hvorved udstederen forpligter sig til at betale kreditor på en kontraktmæssigt fastsat dato. Selvom gældsbreve er et tilstrækkeligt effektivt instrument, idet de udgør en klar anerkendelse af gæld fra købers side, betragtes de ikke som en veksler og falder derfor uden for anvendelsesområdet for »vekselretten«.

SWIFT-bankoverførsler, som er veletablerede i græske bankkredse, anvendes til at afvikle en stigende andel af transaktionerne og udgør en hurtig og sikker betalingsmetode. SEPA-bankoverførsler bliver også stadig mere populære, da de er hurtige, sikre og understøttet af et mere udbygget banknetværk.

I 2015 indførte Grækenland restriktioner på kapitalstrømme ud af landet. Alle betalinger til udlandet følger en specifik procedure og overvåges af bankerne og finansministeriet, idet der er indført begrænsninger med hensyn til overførslens beløb og art.

Inddrivelse af gæld

Den mindelige fase

Inden der indledes en sag ved den kompetente domstol, er en alternativ metode til at inddrive en gæld at forsøge at nå til enighed med debitor om en afdragsordning. Den mest fordelagtige aftale kan normalt opnås gennem en forhandlingsproces.

Inddrivelsesprocessen indledes med, at debitor modtager et sidste betalingskrav via anbefalet brev, hvor han mindes om sine betalingsforpligtelser, herunder eventuelle morarenter, som måtte være aftalt i kontrakten – eller, hvis dette ikke er tilfældet, morarenter, der påløber til den lovbestemte rentesats. Der påløber renter fra dagen efter den betalingsfrist, der er angivet i fakturaen eller den kommercielle aftale, til en sats, der – medmindre parterne aftaler andet – svarer til Den Europæiske Centralbanks refinansieringsrente plus syv procentpoint.

Retsforfølgning

Hurtigbehandlingsprocedure

Almindelig retssag

Hvis kreditoren ikke har en skriftlig og klar erkendelse af manglende betaling fra debitoren, eller hvis kravet bestrides, er det eneste tilbageværende alternativ at indhente en stævning i henhold til den almindelige retssagsprocedure. Kreditoren indgiver et krav til retten, som forkynder det for debitoren inden for 60 dage. Retsmødet fastsættes til mindst atten måneder senere. Ifølge græsk lov kan retten afsige en udeblivelsesdom, hvis sagsøgte undlader at indgive et svarskrift. Siden 2016 er retssagsproceduren blevet ændret og baseres nu udelukkende på den dokumentation, der fremlægges til støtte for kravet.

0

Fuldbyrdelse af en retsafgørelse

Håndhævelsen af en indenlandsk afgørelse kan påbegyndes, så snart den er endelig. Hvis skyldneren ikke opfylder dommen, kan denne håndhæves direkte ved beslaglæggelse af skyldnerens aktiver.

For udenlandske kendelser afsagt i en EU-medlemsstat har Grækenland indført gunstige fuldbyrdelsesbetingelser, såsom EU-betalingspåbud eller den europæiske fuldbyrdelsesordre. Afgørelser afsagt af lande uden for EU vil automatisk blive fuldbyrdet i henhold til gensidige fuldbyrdelsesaftaler. I mangel af en sådan aftale vil der blive indledt en exequatur-procedure.

Insolvensprocedurer

RESTRUKTURERINGSPROCEDURER

Denne procedure har til formål at hjælpe skyldneren med at genoprette sin troværdighed og levedygtighed og fortsætte sin virksomhed efter konkursen. Skyldneren forhandler en aftale på plads med sine kreditorer. Under denne procedure kan krav og tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger mod skyldneren blive suspenderet, men retten udpeger en kurator til at føre tilsyn med skyldnerens aktiver og forpligtelser. Omstruktureringsprocessen indledes med, at skyldneren forelægger retten en plan udarbejdet af specialister; retten foretager en juridisk gennemgang af den foreslåede plan, mens en af retten udpeget mægler vurderer kreditorernes forventninger. Planen kan kun godkendes, hvis den støttes af kreditorer, der repræsenterer 60 % af den samlede gæld. (60 % gælder ikke altid, afhængigt af sagen og bankens godkendelse).

LIKVIDATION

Proceduren indledes med en konkursbegæring, enten fra skyldneren eller kreditoren. Retten udpeger en kurator, så snart gælden er verificeret. Derudover får en kreditorgruppe (bestående af tre medlemmer, der repræsenterer hver kreditorgruppe) til opgave at føre tilsyn med proceduren, som afsluttes, når provenuet fra salget af virksomhedens aktiver er fordelt.

0

Senest opdateret: november 2025