Den 6. februar blev de sydøstlige provinser i Tyrkiet ramt af flere jordskælv, der dræbte over 40.000 mennesker i Tyrkiet og Syrien. Dette tal, som langt fra er helt opgjort, kan fordobles ifølge FN.
Millioner af mennesker har brug for humanitær hjælp, og læger arbejder for at forhindre spredningen af sygdomme i de centre, der huser titusinder af flygtninge.
50 til 85 milliarder dollars er nødvendige
Katastrofens indvirkning på den tyrkiske økonomi er stadig meget usikker, men det beløb, der er nødvendigt for en genopretning, er allerede anslået til mellem 50 og 85 milliarder dollars (ifølge den tyrkiske erhvervssammenslutning Türkonfed). Der er erklæret undtagelsestilstand i 11 byer. Dette gælder f.eks. Kahramanmaraş, Hatay og Gaziantep, som er vigtige regionale knudepunkter for logistik, produktion og eksport. Disse regioner står for omkring 12 % af landets BNP, 20 % af den samlede landbrugs- og skovbrugsproduktion, 10 % af produktionen og næsten 15 % af byggeriet.
Inflationen er allerede meget høj (58 %), men tabet af landbrugsproduktion og starten på ramadanen i marts vil forstærke fænomenet. Coface anslår, at inflationen i gennemsnit vil ligge på 50 % i 2023, mens den nåede 72 % i 2022.
På kort sigt forventes væksten at aftage kraftigt. Efter jordskælvet i 1999 faldt BNP med 3,3 %, før det steg igen med 6,8 % i 2000. Coface vurderede i begyndelsen af året, at BNP ville stige med 3,5 % i 2023. Dette tal tager ikke højde for jordskælvets eftervirkninger, som endnu ikke er specificeret. Faktisk er nogle fabrikker blevet helt eller delvist ødelagt. Det tyrkiske banktilsyn (BDDK) har også udvidet fleksibiliteten for gæld til dem, der er ramt af jordskælvene. På den måde kan de berørte virksomheder kompensere for en del af deres tabte overskud og forringede pengestrømme.
Hvad kan man forvente?
Ifølge vores analyse er de sektorer, der er hårdest ramt af katastrofen, tekstil, beklædning, fødevarer, service, IKT, metaller, kemikalier og detailhandel. På mellemlang sigt kan behovet for at genopbygge et område på omkring 110.000 km2 (større end Danmark, Nederlandene, Schweiz eller Belgien) med 13 mio. indbyggere være med til at understøtte byggesektoren. Præsident Erdogan sagde, at opførelsen af 30.000 beboelsesejendomme i jordskælvszonen ville begynde i marts.
På den politiske front kan jordskælvets konsekvenser sammen med sidste års økonomiske turbulens (historisk høj inflation, den tyrkiske lires svaghed osv.) flytte vælgernes fokus til indenlandske forhold. Valget var planlagt til den 14. maj, men det diskuteres, hvorvidt det overhovedet kan afholdes. Oppositionen kræver, at valget bliver afholdt, men der hersker stor usikkerhed.
