Storbritiannien: Virksomhedskonkurser går fra nul til hundrede efter ophør af statslige støtteordninger

I 2022 gik omkring 23.400 britiske virksomheder konkurs, og det fik antallet af insolvente virksomheder til at nå det højeste niveau siden den globale finanskrise i 2009.

  • Den hurtige stigning i antallet af konkurser kom efter to år med et lavt konkursniveau.
  • Stigningen var centreret omkring mindre virksomheder og har primært været drevet af kreditorers frivillige likvidationer. Insolvens hos større virksomheder lå stadig under niveauet for 2019.
  • Tallene for 1. kvartal 2023 viser, at antallet af konkurser fortsat vil stige, men uden at være så stærkt koncentreret omkring mikrovirksomheder og små virksomheder.
  • I 2023 burde konkurser have en større effekt på tabte job og forpligtelser.
  •  

    Før 2020: en præ-pandemisk verden med lav insolvens

    I årene op til pandemien lå konkursniveauet generelt relativt stabilt på omkring 16.500 årlige virksomhedskonkurser i årene mellem 2015 og 2019. Samtidig faldt antallet af konkurser yderligere i disse år (fra 47 til 42 konkurser pr. 10.000 aktive virksomheder), hvilket understreger, at antallet af virksomhedskonkurser var relativt lavt i 2019. De var faldet fra omkring 250 konkurser pr. 10.000 aktive virksomheder i 1992-1993 til omkring 40 pr. 10.000 aktive virksomheder.


    Dette fald i likvidationsraten skyldtes for en stor dels vedkommende det faldende renteniveau gennem de sidste tredive år. Men det skyldtes også en bedre makroøkonomisk situation i perioden før pandemien sammenlignet med 1992-1993 samt nogle stærkere grundlæggende faktorer. De børsnoterede virksomheders nettofortjeneste lå på omkring 4,3 % i 1992-93 og 7,6 % i 2017-2019. 

     

    2020 til 2021: Statsstøttens år

    2020 var et år præget af omvæltninger, og hvor de mange statslige virksomhedsstøtteordninger under nedlukningerne fuldstændig ændrede den normale insolvensdynamik. Disse ordninger, f.eks. orlovsordninger, covid-støttelån samt en suspendering af reglerne for lovlig handel og et moratorium, der begrænsede konkursbegæringer, betød, at antallet af virksomhedskonkurser faktisk faldt dramatisk i 2020 (-28 %) og forblev historisk lavt også i første halvdel af 2021.

     

    Da disse ordninger blev udfaset, og støttelånene skulle betales tilbage, samtidig med at moratorierne ophørte, begyndte virksomhedskonkurserne at opføre sig mere typisk. Efter suspenderingen af reglerne for lovlig handel ophørte den 1. juli 2021, begyndte antallet af kreditorernes frivillige likvidationer hurtigt at stige. Tvangslikvidationerne havde en endnu mere markant stigning i antallet af konkurser efter moratoriets endelige ophør i februar 2022. Disse konkurser skete generelt omkring 50 % hyppigere i månederne efter og var næsten 3 gange højere efter seks måneder.

     

    Corporate insolvencies rose by 11% in 2021 and a further 57% in 2022, meaning they surpassed the pre-pandemic level in 2019 by 26%, the highest amount since 2009. It is important to highlight that while micro companies made up 73% of insolvencies in 2019, this share rose to 81% in 2022. When excluding micro companies, corporate insolvencies actually remained 9% lower in 2022 than in 2019. So, while the number of companies going insolvent rose, the consequences of it, such as jobs lost or liabilities affected, were more limited.

     

    2023 og frem: et velkendt, men dystert miljø

    Eftersom det britiske erhvervsliv nu befinder sig i en verden efter støtteordninger, hvor virksomhedernes insolvens igen bestemmes efter likviditet, rentabilitet og evne til at opfylde finansielle forpligtelser, er situationen velkendt, men ikke nødvendigvis let.

    Mange virksomheder har opbygget en betydelig gæld under nedlukningerne, og denne gæld skal tilbagebetales eller omlægges i løbet af de næste par år. Driftsomkostningerne er også forhøjede med høje priser på energi og andre råvarer samt høje lønninger. Dertil kommer, at forbrugerne er pressede på pengepungen, og at deres reelle disponible indkomst falder for andet år i træk i 2023.

    Dette sker tilmed på et tidspunkt, hvor perioden med det lave renteniveau, som har holdt mange virksomheder oven vande, er ved at være slut. Den variable rente til private, ikke-finansielle selskaber er steget fra gennemsnitligt 3,1 % i 2019 til 6,0 % i første kvartal 2023. Og renteudsigterne er kun blevet forværret siden Silicon Valley Banks kollaps i marts 2023. Bankerne strammede allerede kreditstandarderne for virksomheder før kollapset, og de forventes at blive strammet yderligere i de kommende måneder. Det kan potentielt sætte gang i en ond cirkel, hvor flere konkurser fører til restriktive banklån, som igen skader virksomhedernes levedygtighed og dermed giver endnu flere konkurser.

     

    Nogle sektorer er mere udsatte end andre

    Konkursniveauet i sektorer såsom lægemidler og kemikalier lå stadig på 2019-niveauet i 2022.

     

    Landbrugs- og fødevaresektoren blev derimod ramt af stigende omkostninger og ustabile forsyningskæder. Næsten 300 virksomheder gik konkurs i 2022, hvilket svarer til en stigning på 83 % i forhold til 2019, og antallet af konkurser steg med 50 % i 1. kvartal af 2023 sammenlignet med 1. kvartal i 2022.

     

    Tunge industrier såsom bil-, transport-, energi- og byggesektoren har også oplevet store stigninger i antallet af konkurser, og byggebranchen var den sektor, hvor flest virksomheder gik konkurs i 2022 – omkring 5200 virksomheder, hvilket er en stigning på 34 % i forhold til 2019.

     

    Når man ser på de kommende måneder, angiver virksomheder i sektorer såsom hotel, detailhandel og byggeri, at de oftere end gennemsnittet har moderat til alvorlig risiko for insolvens. Næsten en femtedel af virksomhederne i hotel- og restaurationsbranchen angiver dette, da de er meget sårbare over for stigninger i lønninger og energipriser samt ændrede forbrugervaner.

     

    Ser man på indgivne konkursbegæringer og hensigtserklæringer på sektorniveau, peger det i retning af yderligere stigninger i antallet af konkurser i de fleste sektorer. I tungere industrier som metal, kemikalier og byggeri vil der sandsynligvis være flere virksomhedskonkurser. De opererer i et landskab med faldende efterspørgsel, mens deres omkostninger forbliver høje, fordi de er energitunge sektorer.

Gå mere i dybden med den fulde landerisikovurdering

Se vores løsning