2023 starter med gode nyheder på den makroøkonomiske front. For det første har Europa undgået en recession, som længe så ud til at ligge i horisonten. Forbedret effektivitet og en opbremsning i aktiviteterne har ført til et kraftigt fald i energipriserne og dermed en meget velkommen opbremsning i inflationen.
Endelig giver udsigten til et opsving i Kina i årets anden halvdel også håb for den globale økonomi, selvom det er forbundet med nogen usikkerhed. Det var dog nok til, at finansmarkederne gik amok – beroliget af, at skrækscenariet indtil videre er afværget.
Selvom vi grundlæggende er enige i den betragtning, skal vi passe på med ikke at gro fast i hængekøjen. De udfordringer, som den globale økonomi stod over for sidste år, er stadig relevante, og den multilaterale krise, vi oplever, forsvinder ikke lige foreløbig: geopolitisk fragmentering, energikrise, klimaforandringer, pandemirisiko … Forandringen af verden accelererer og skaber risici, der kan afspore selv de bedst udtænkte scenarier.
I denne sammenhæng har Cofaces risikovurderinger kun ændret sig en smule, med 5 ændringer i landerisici og 16 ændringer i sektorrisici. Samlet set går tendensen fortsat i retning af nedgraderinger.
Recessionen trækker sig tilbage, og stagflationen bider sig fast
2022 sluttede på en positiv økonomisk note. Milde temperaturer og store gasreserver har fjernet behovet for tvungen rationering i Europa denne vinter, og de europæiske økonomier burde derfor undgå en kraftig nedgang i aktiviteten. Det har fået Coface til at fastholde sin prognose for 2023 uændret med en global vækst på 1,9 %. Vores scenarie om stagflation i de avancerede økonomier og den generelle modstandsdygtighed i vækstlandene er også blevet bekræftet.
Denne kontinuitet afspejles i vores risikovurderinger: Kun 3 lande og 10 sektorer er nedgraderet i dette kvartal, efter 95 i juni 2022 og mere end 50 i oktober 2022. I mellemtiden har Coface også revideret vurderingerne for Indien og Burundi til den positive side, og seks sektorvurderinger, hovedsageligt i bilindustrien, takket være den gradvise lempelse af spændingerne i forsyningskæderne.
På vej mod et (mekanisk) fald i inflationen i første halvdel af 2023
Mens de stigende energipriser forårsagede stigningen i forbrugerpriserne i de avancerede økonomier, førte moderationen til et mekanisk fald i inflationen i slutningen af 2022. Inflationen ser således ud til at have nået sit højdepunkt i eurozonen. Det samme gælder USA, hvor den nåede 6,5 % i december efter at have toppet på 9,1 %. Ud over de afdæmpede priser på råvarer kan faldet i inflationen også tilskrives det lavere bidrag fra varer. Opbremsningen i inflationen forventes at fortsætte i første halvdel af 2023 alene på grund af basiseffekter, så længe råvarepriserne forbliver under niveauet fra forrige år.
På denne baggrund af relativ modstand i aktiviteten viser arbejdsmarkederne fortsat modstandsdygtighed med en arbejdsløshed, der stadig er historisk lav. Arbejdsløsheden faldt endda yderligere i slutningen af 2022 i eurozonen, mens den forblev på det laveste niveau i mere end 50 år i USA (3,5 %), og den er kun steget en smule (fra 3,5 % til 3,7 %) i Storbritannien. Denne modstandsdygtighed kan fortsætte i første halvdel af 2023: Virksomheder, der har stået over for historisk store rekrutteringsvanskeligheder i 2022, kan blive fristet til at beholde deres medarbejdere på trods af træg efterspørgsel, mens de venter på, at markedet kommer i gang igen.
Der er fortsat risici i den globale økonomi
Udsigterne for den globale økonomi er fortsat dystre i 2023 i et marked, der fortsat er både risikabelt og usikkert. Den største kilde til bekymring er, hvordan inflationen udvikler sig. Mens der ser ud til at være en inflationsbegrænsende tendens på vej, er det helt store spørgsmål stadig, hvor den lander. Scenariet med en tilbagevenden til de 2 %, som centralbankerne i de udviklede lande har sat som mål, er ikke helt skrinlagt, men der er en sandsynlighed for, at inflationen stabiliserer sig på et højere niveau. Den forventede inflationsafdæmpning i starten af året kan blive standset, før den når ned på de niveauer, som de pengepolitiske myndigheder har sat som mål, og kan ikke udelukkes, at vi ser en genopblussen af inflationen i årets anden halvdel.
Opsvinget i Kina er også præget af usikkerhed. De kinesiske lempelser af restriktionerne mod covid-19 bør føre til et opsving i forbruget. Men da den pludselige genåbning skete samtidig med en stigning i smittetallet, bør genopretningen ske gradvist. Aktiviteten kan således begynde at normalisere sig i slutningen af det første kvartal i 2023, og et mere solidt opsving bør komme i anden halvdel af året, hvilket skaber de perfekte betingelser for ny blæst på energifronten og dermed på inflationen.
Få omklassificeringer af sektorer
Vores sektorvurderinger har kun ændret sig lidt i forhold til de sidste barometre. Men hvis der er få negative ændringer, har vi også besluttet at foretage et par opgraderinger, der afspejler den relative forbedring i det økonomiske scenarie. Disse opgraderinger gælder bilsektoren i Mellemøsten, hvor der fortsat er stærk efterspørgsel. I Indien har den forbedrede økonomiske situation ført til en omklassificering af landerisikovurderingen.
Nogle virksomheder i sektorer, der tidligere blev anset for at være modstandsdygtige – IKT og lægemidler – oplever også vanskeligheder. De strukturelle problemer, som de europæiske medicinalvirksomheder står over for, bliver mere og mere udtalte, til dels som følge af et stigende pres på statsfinanserne. IKT-virksomheder bliver 'indhentet' af den globale økonomiske situation og er fortsat centrum for handelsspændingerne mellem Kina og USA.
Endelig er Vesteuropa igen den region med det højeste antal nedgraderinger af sektorer (5 ud af 11 i alt). Selvom udsigterne på kort sigt ser mindre dystre ud, er det tydeligvis endnu ikke tid til opgraderinger.
