De gode nyheder i starten af 2023 blev hurtigt afløst af antydninger af, at slutningen af året ville blive langt mindre lovende.
Ud over de risici, der allerede er blevet nævnt mange gange, og hvoraf nogle fortsat intensiveres (finansiel stabilitet, sociale og politiske risici), skal vi huske på, at kampen mod inflation endnu ikke er vundet: Hvis man ser bort fra energipriserne, ligger inflationen fortsat et godt stykke over centralbankernes mål, mens situationen på oliemarkedet (igen) er blevet anspændt efter angrebene i Israel. Alle ledende indikatorer peger på en kraftig opbremsning i aktiviteten i Nordamerika og eurozonen mod slutningen af året, og opsvinget i den kinesiske økonomi er hurtigt stødt på strukturelle svagheder og manglende tillid hos både husholdninger og virksomheder. I denne sammenhæng har vi ændret risikovurderingerne af 7 lande (2 opgraderinger og 5 nedgraderinger) samt risikovurderinger af 33 sektorer (17 opgraderinger og 16 nedgraderinger), hvilket afspejler en vis stabilitet i vores forventninger til de næste 18 måneder i et miljø, der fortsat er meget ustabilt og usikkert.
På vej mod en polariseret verden
Ud over den vedvarende og tilmed intensiverede rivalisering mellem Kina og USA har flere vigtige begivenheder i de seneste måneder skabt yderligere rystelser i det geopolitiske landskab. Udvidelsen af BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) med seks nye medlemmer (Saudi-Arabien, Argentina, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Etiopien og Iran), som nogle mener vil markere afslutningen på G7's dominans og dermed den verdensorden, der har været dominerende siden 2. verdenskrig.
Men BRIKS+ evne til at tilbyde en alternativ vision og reelt konkurrere med G7 vil sandsynligvis forblive begrænset (forskellige mål, et anspændt forhold mellem Kina og Indien).
Mindre inflation, men kampen er ikke slut
Som forventet i vores tidligere barometre er inflationen fortsat faldet 'mekanisk' i de seneste måneder, hovedsageligt på grund af energi- og råvarepriserne, der ligger under de spidser, der forekom lige efter invasionen af Ukraine. Der er også en igangværende disinflation på varer, hvilket hænger sammen med et ændret efterspørgselsmønster med større forbrug af tjenesteydelser og en tilbagevenden til normale forsyningskæder. Der ses stadig tegn på, at inflationen har godt fat, og kerneinflationen er faldet meget langsommere i de mere udviklede økonomier. Desuden ser det ud til, at de risici, som vi nævnte i forbindelse med det større inflationspres i slutningen af året, er ved at vise sig, idet der har været stigende oliepriser siden starten af sommeren.
Den retorik, der fulgte efter beslutningerne fra ECB, den amerikanske centralbank og Bank of England (pause i renteforhøjelserne), antydede, at selvom stramningscyklussen måske nok er slut, forventes der ikke nogen rentenedsættelser i de kommende måneder eller endda kvartaler.
Skuffende – og allerede overstået – opsving i Kina
Kinas opsving efter covid-19 levede ikke op til forventningerne, og de økonomiske data for både den nationale efterspørgsel og eksporten har været skuffende. Det forventede opsving i forbruget har været relativt svagt, da husholdningerne var forsigtige, og opgivelsen af nultolerancepolitikken over for covid-19 og den efterfølgende genåbning af det kinesiske marked formåede kun at give forbrugsmønstrene et ujævnt skub.
Investeringerne har også været en mindre drivkraft for vækst i Kina, da den private sektor fortsat var forsigtig med anlægsinvesteringer (især på grund af ejendomsmarkedet, som fortsat er bekymrende).
Formildende forhold for energi og landbrugsfødevarer i Europa
Ændringerne i sektorrisikovurderingerne i dette kvartal skete mest i Europa, først og fremmest inden for energi, landbrugsfødevarer og papir. Vi opgraderer energisektoren i alle vesteuropæiske lande (undtagen Tyskland), hovedsageligt på grund af højere marginer for kulbrinteproducenter og raffinaderier. Fødevaresektoren i regionen nyder også godt af et mere positivt momentum, i modsætning til papirsektoren, som har de fleste nedgraderinger.
Bekræftet stigende social og politisk risiko
Efter Ruslands invasion af Ukraine sidste år advarede Coface om risikoen for øgede sociale risici på grund af stigende priser på energi, basisvarer og fødevarer. Da vi opdaterede vores politiske risikobarometer for 2022, gentog vi denne advarsel. I det politiske risikobarometer for 2023 er vores bekymringer kun vokset. Udhulingen af reallønnen har skabt nye kilder til frustration.
I de senere år har den politiske risiko i forskellige lande (Sri Lanka, Argentina, Niger, Gabon) været et tilbagevendende nyhedstema, også for udviklede økonomier (Israel, Storbritannien, USA). Sociale og politiske risici synes at være stigende i en verden, der bliver mere og mere usikker og ustabil på grund af omstruktureringen af de globale spilleregler og den åbenbare krisesituation, som klimaforandringerne medfører.
Med hensyn til sikkerhed steg antallet af konflikter i 2022, og dødstallet var særligt højt. Mens nogle konflikter er stilnet af (Afghanistan, Yemen), er andre dukket op eller blevet intensiveret, såsom Nagorno-Karabakh i september, der understreger den vedvarende grænsekrise mellem Armenien og Aserbajdsjan.
I Afrika er antallet af aktive konflikter (statslige og ikke-statslige) på kontinentet næsten tredoblet siden 2010. Denne tendens er især knyttet til kampen mod jihadistgrupper, der opererer i f.eks. Burkina Faso, Mali, Niger, Tchad og Nigeria. Denne forværrede sikkerhedssituation i Sahel og vanskelighederne med at inddæmme det islamistiske oprør siden 2020 har også spillet en rolle i de seneste politiske omvæltninger i regionen. Efter Mali og Tchad i 2021 og Burkina Faso (to gange) sidste år var der statskup i Niger i sommer.
